Børnebøger Carlsen

Tegneserier skaber læseglæde

tegneserier

Tegneserier hitter blandt børn og unge. Vi undersøger, hvordan billedfortællinger kan skabe læseglæde – især hos de børn, der har svært ved at knække læsekoden.

Manga, graphic novels, tegneserier. Der er masser af billeder i børne- og ungdomslitteraturen, og de kan være med til at vække læseglæden hos børn, der kæmper med læsemotivationen. 

”Der udkommer virkelig mange gode billedfortællinger i dag, og som noget relativt nyt appellerer de også til børn i de ældre klasser,” siger Marianne Eskebæk Larsen, der er lektor på Københavns Professionshøjskole, medlem af bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris og forfatter til Bogen om billedlitteratur fra 2022.

Nedenfor har vi samlet vores bedste tegneserie-anbefalinger, og der er noget for enhver smag!


Se vores liste med tegneserier og graphic novels


Star Wars: The Force Awakens

Tegneserier skaber læseglæde

En af verdens mest populære og højtelskede universer – nu som graphic novel!

Der er gået tredive år siden Imperiets fald, og en ny trussel til galaksen lurer: The First Order. Rey, en ung skrotindsamler på ørkenplaneten Jakku, finder et kort, der kan føre til den forsvundne jediridder Luke Skywalker. Sammen med Finn, en deserteret stormtrooper, og piloten Poe Dameron, flygter hun fra The First Order og den frygtindgydende Kylo Ren. De slutter sig til Han Solo og Leia Organa i et desperat forsøg på at finde Luke og genoprette håbet i galaksen.

Dette er første bind i den tredje og seneste trilogi i Star Wars-sagaen.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Star Wars: The Force Awakens her eller i din nærmeste boghandel.


Star Wars: The Last Jedi

Tegneserier skaber læseglæde

En af verdens mest populære og højtelskede universer – nu som graphic novel!

Galaksen ligger i ruiner. Den Første Orden har knust Republikken, og kun en lille gruppe rebeller, ledet af General Leia Organa, står tilbage. Luke Skywalker, den sidste jediridder, er gået i eksil, men Rey finder ham på en fjern planet og forsøger at overbevise ham om at slutte sig til kampen. I mellemtiden forsøger Finn og Poe Dameron at bevare håbet i en tilsyneladende umulig kamp. Mørket vokser, og balancen i Kraften er i fare. Vil lyset sejre?

Dette er andet bind i den tredje og seneste trilogi i Star Wars-sagaen.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Star Wars: The Last Jedi her eller hos din nærmeste boghandel.


Star Wars: The Rise of Skywalker

Tegneserier skaber læseglæde

En af verdens mest populære og højtelskede universer – nu som graphic novel!

Resterne af modstandsbevægelsen står over for Den Første Orden endnu engang i det eksplosive sidste kapitel af Skywalker-sagaen. Mørke kræfter fra fortiden rejser sig, og en ny trussel viser sig. Rey må fuldende sin træning og konfrontere sin skæbne, mens Kylo Ren søger absolut magt. Vil heltene kunne genoprette freden i galaksen én gang for alle?

Dette er tredje og sidste bind i den tredje trilogi i Star Wars-sagaen.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Star Wars: The rise of Skywalker her eller hos din nærmeste boghandel.


Vera fra Venneby

Tegneserier skaber læseglæde

En nuttet og hjertevarm “cozy”-tegneserie om kaninen Vera fra Venneby – og alle hendes søde venner.

Vera bor sammen med sine venner Mango og Pogi i den hyggelige by Venneby. Da Taro flytter til, beslutter Vera sig for at blive hendes ven. Men Taro elsker alt, hvad der er lidt uhyggeligt – og det gør Vera ikke. Kan Vera finde en måde at blive venner på trods af deres forskelle? Følg Vera og hendes venner, når de udforsker venskaber, diskuterer hvor meget glasur, der er den perfekte mængde glasur, og lærer, hvor vigtigt det er at være sig selv. 

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Vera fra Venneby online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel. 




Vera fra Venneby – Festlig festival

Tegneserier skaber læseglæde

En nuttet og hjertevarm “cozy”-tegneserie om kaninen Vera fra Venneby – og alle hendes søde venner

Mango kan slet ikke vente med at deltage i bagekonkurrencen på Månebær-festivalen. Men da opskriften går galt, må Mango lære at “tage tingene, som de kommer” – noget, der er MEGET svært for Mango. Heldigvis er Mangos venner – Vera, Taro og Pogi – klar til at hjælpe! Tag med Mango og alle de nuttede karakterer fra Venneby på et spontant eventyr fyldt med lige så mange op- og nedture som Taros yndlingsrutsjebane.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Vera fra Venneby – Festlig festival online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel. 




Magisk dreng (1)

Tegneserier skaber læseglæde

Selvom han blev tildelt kønnet ‘pige’ ved sin fødsel, er Max som alle andre transkønnede. Han forsøger også at navigere gennem skolen som sig selv. Og som om det ikke var nok at skulle jonglere mellem lektier, forelskelser og at springe ud, afslører Max’ mor også en gammel familiehemmelighed: han nedstammer fra en lang linje af ‘Magiske Piger’, der har fået til opgave at forsvare verden mod en mørk og gammel ondskab.

Men Max er jo en dreng. Vil han påtage sig opgaven som helt, når nu der står i jobbeskrivelsen, at der skal bruges en pige? Kan han overhovedet blive den første Magiske Dreng? 

En supersjov og skøn fortælling, der henvender sig til manga-læsere i alle aldre – men især i målgruppen omkring 8-12 år.

Du kan købe Magisk dreng (1) online eller i din nærmeste boghandel.


Magisk dreng (2)

Tegneserier skaber læseglæde

Max forsøger forgæves at kæmpe mod den tiltagende ondskab, der langsomt siver ud af revner rundtomkring i byen. Og ikke nok med det, så skal han også kæmpe mod de fordomme, som han er omgivet af – både i skolen, derhjemme og ikke mindst blandt monstrene.

Hvorfor kan de ikke forstå, at han er en DRENG? Hvorfor skal det være så svært? Snart begynder presset at få Max til at tvivle på sig selv, og monstrene stortrives!

Magisk Dreng er en fantastisk miniserie i to bind om transdrengen Max, der forsøger at redde verden fra en truende ondskab. Men alle omkring ham er så fordomsfulde, at de ikke kan se, at deres uvidenhed og had bidrager til en ondskab, der hurtigt er med til at lægge landet i et evigt mørke. Heldigvis har Max en håndfuld venner, der støtter ham og hjælper ham i kampen mod monstrene.

God fra omkring 8 år.

Du kan købe Magisk dreng online hos fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.


Aphmau – Vejen hjem

Tegneserier skaber læseglæde

En graphic novel baseret på YouTuberen Aphmaus superpopulære Minecraft-historier.

Aphmau er lige flyttet til en ny by med sin familie. Hendes første dag i skolen er ikke nogen succes, så hun er sikker på, at ingen af hendes nye klassekammerter vil komme til hendes planlagte fødselsdagsfest. Men den søde og mystiske Aaron dukker heldigvis op med nogle venner. Festen er reddet. Lige indtil Stacy, der er jaloux på Aphmau, drysser magisk pulver ud over fødselsdagskagen, så Aphmaus fødselsdagsønsker bliver til virkelighed, da hun puster lysene ud. Nu er verden forvandlet til Aphmaus yndlingsvideospil, og vennerne er nødt til at finde tilbage, inden Stacys ønske om at styre ALT går i opfyldelse.

En graphic novel fyldt med spænding, sødme og venskab.

Du kan købe Aphmau – Vejen hjem online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel. 


Percy Jackson og Uhyrernes Hav (2) – graphic novel

Tegneserier skaber læseglæde

Andet bind i den sjove, actionfyldte og smukt-illustrerede graphic novel udgave af en af verdens største fænomener: Percy Jackson

Percy har tilbragt et fint, men temmelig begivenhedsløst år, på sin skole i New York, og han glæder sig nu til sommeren, som skal tilbringes i Halvblodslejren med alle de andre halvguder. Roen og freden slutter dog noget uventet, da en helt almindelig omgang dødbold udvikler sig til et spil på netop liv og død i kamp med et hold grimme kannibalgiganter. Aldrig så snart er denne kamp overstået, før Percys veninde, Annabeth, dukker op med foruroligende nyheder fra Halvblodslejren. De magiske grænser, som beskytter lejren mod indtrængende, er blevet forgiftede, og hvis ikke en kur mod dette bliver fundet hurtigst muligt, vil halvgudernes eneste sikre tilholdssted blive løbet fuldstændig over ende af hærgende monstre. 

Oven i denne alvorlige bekymring kan Percy lægge sine mærkelige drømme om vennen Grover. Meget tyder på, at Grover er i fare, men vil Percy kunne regne ud, hvordan han skal komme sin ven til undsætning?

Du kan købe Percy Jackson og Uhyrernes Hav (2) – graphic novel online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel. 


Væddemålet (1)

Væddemålet

Saras største ønske i fødselsdagsgave er at blive kysset. Men det skal være det helt rigtige kys, og af den helt rigtige dreng. Det er bare ikke let.

Faktisk er Sara måske meget kræsen – det mener hendes bedste ven Patrick i hvert fald, hvilket Sara naturligvis overhovedet ikke er enig med ham i. Så Patrick og Sara indgår et væddemål: Hvis hun tør kysse den første fyr, de møder, giver han hende 300 kroner.

Men hvis ikke hun gør det, skal hun lave hans lektier i en uge. Det bliver et væddemål, der laver rimelig meget rod i alting – måske især fordi Patrick selv er vild med Sara. Hvad har han sat i gang?

En skøn, sjov og romantisk mangaserie om den første kærlighed – og ikke mindst det første kys.I llustreret af forfatteren.

Fra ca. 10 år.

Du kan købe Væddemålet 1 online hos fx Bog & Idé eller i din nærmeste boghandel.


Væddemålet (2)

Tegneserier skaber læseglæde

Sara er sikker på, at Joe er ham, hun gerne vil kysse for første gang. Hun er så sikker, at hun får fortalt det til alt og alle, bare ikke Joe.

Og pludselig bliver Patrick i tvivl, om han nu i virkeligheden ikke også har følelser for Sara trods alt? Men han har afvist hende for mange år siden, da hun indrømmede, at hun var forelsket i ham, og nu er de jo bare bedste venner. Skal han ødelægge det?

Metrodrengen bliver – af alle mennesker – Saras fortrolige og beslutter, at han vil hjælpe hende, for hun er så optaget af al den forelskelse, at hun får ret dårlige karakterer i matematik. Og det kan han ikke have på sig, som hendes hjælpelærer.

Tingene bliver mere og mere komplicerede, og følelserne bliver større og varmere i dette andet bind i den sjove og romantiske serie om Sara og hendes første kys.

Du kan købe Væddemålet (2) online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel. 


De 5 på skatteøen (1) – graphic novel

Tegneserier skaber læseglæde

Julian, Dick og Anne skal holde sommerferie hos deres onkel og tante i Kirrinhytten for første gang. Her møder de deres kusine Georg og hendes hund Tim. Det viser sig, at Georg ejer sin helt egen ø og et sunket skib, hvor der tilsyneladende er en skat ombord. Men øen er ikke helt så øde, som børnene tror …

Al den sjov, fare og spænding fra de originale bøger – nu i et højtempo format for både gamle og nye fans. Denne smukt genfortalte, illustrerede nyudgave vil med garanti appellere til læsere i alle aldre.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe De 5 på skatteøen (1) – graphic novel online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel. 




De 5 og spionerne (2) – graphic novel

Tegneserier skaber læseglæde

Det er jul, og nogle vigtige papirer forsvinder fra Kirrinhytten. De 5 beslutter sig for at fange tyven, men uden at kunne finde nogle spor, er de på den. Da de opdager et kort og et hemmeligt sted, spreder uhyggen sig …

Al den sjov, fare og spænding fra de originale bøger – nu i et højtempo format for både gamle og nye fans. Denne smukt genfortalte, illustrerede nyudgave vil med garanti appellere til læsere i alle aldre.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe De 5 og spionerne (2) – graphic novel online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel. 




De 5 på nye eventyr (3) – graphic novel

Tegneserier skaber læseglæde

Georges mor er syg, og i mellemtiden er det den skrækkelige fru Pind, der tager sig af huset. Hun gør livet surt for Julian, George, Dick, Anne og Tim, som beslutter sig for at stikke af og søge tilflugt på Kirrinøens slot. Men de fem opdager hurtigt, at de ikke er alene…

Al den sjov, fare og spænding fra de originale bøger – nu i et højtempo format for både gamle og nye fans. Denne smukt genfortalte, illustrerede nyudgave vil med garanti appellere til læsere i alle aldre.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe De 5 på nye eventyr (3) – graphic novel online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel. 




Hundemand

Tegneserier skaber læseglæde

Hundemand slår aldrig fejl!

Det kribler, og det krabler, og det … klør! For loppernes herre er tilbage efter lang tids ophold i (et ret lille) fængsel. Og han vil styre det hele med vennerne – hvis de altså bare kunne finde ud af at arbejde sammen, for de taler forbi hinanden HELE tiden. Heldigvis er der vores helt til at bekæmpe lopperne … hvis de da også bare kunne samarbejde.

Hundemand er til glade læsere, modvillige læsere, sultne læsere, unge læsere, gamle læsere og alle læsere!

Fra ca. 6 år.

Du kan Hundemand (11) – En loppetjans under havet online eller i din nærmeste boghandel.


Katte-Knægtens Tegneklub

Tegneserier skaber læseglæde

Alle kan fortælle en historie – vi gør det bare med hver vores ‘stemme’!

I Katte-knægtens Tegneklub – Vi gør det sammen har nogle på tegneskolen fået en aftale med et forlag om, at de skal udgive deres bog. Det er stort. Det er vigtigt. Det er bare for meget. Faktisk er det så for meget, at de næsten giver op. Indtil alle på tegneholdet beslutter sig for at hjælpe til.

I Katte-knægtens tegneklub bliver alles historier taget alvorligt – lige meget hvor skøre, gakkede eller langt ude de er. Og det er ikke kun tegnede historier! Der er også bøger med fotos, papirfigurer, sammensat legetøj og mange andre udtryk. Fælles for dem alle er glæden ved at fortælle – og det bobler med fortælleglæde i alle bøgerne i serien.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Katte-knægtens tegneklub 4 – vi gør det sammen online hos fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.


Kaptajn Underhyler

Tegneserier skaber læseglæde

Sidste bind i den hylemorsomme serie om Kaptajn Underhyler!

Tidsmaskinen er gået itu, og der er nu flere Jimmy’er og Otto’er. Og endnu værre er det, at det ene sæt Jimmy og Otto er så dygtige i skolen, at deres ondskabsfulde gymnastiklærer Nakkeknäcker får den idé, at ALLE i skolen skal være flittige dydsmønstre. De skal bare liiiige have noget serum …

Kaptajn Underhyler-serien er bøger fulde af illustrationer, der understøtter læsningen, så ALLE kan læse med. Advarsel: det kan være, at der grædes af grin undervejs!

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Kaptajn Underhyler i farver (12) – og den sensationelle saga om Svend Stinkesnot online, eller i din nærmeste boghandel.


Mørkets fyrste-praktikant

Tegneserier skaber læseglæde

4. bind i den hylemorsomme gennemillustrerede serie ‘Mørkets fyrste-praktikant’, der med garanti vil få alle læsere til at klukle eller slå sig på låret af grin.

Den lille praktikants identitet er afsløret!

Det har rystet praktikantens håndlangere – og verden er ikke længere, hvad den har været.

Faktisk har det måske vist sig, at den sande identitet kan redde dem ud af en lidt uheldig knibe.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Mørkets fyrste-praktikant (4): Vildt ond online eller i din nærmeste boghandel.


Frokostklubben – Mutantmusen fra det ydre rum

Tegneserier skaber læseglæde

Hvad er værre end lektier? En hær af mutant-zombier? Med dårlig ånde? Måske …

Frokostklubbens ærkefjender fra rummet har ikke givet op. De beslutter at sprede en virus, der gør alle til viljeløse (og ret fjollede) zombier. Alle bliver ramt – lige med undtagelse af Leo. 

Leo står nu over for det store spørgsmål: Skal han redde skolen og verden, eller skal han udnytte chancen for at slippe for dagens prøveeksamen, som han vist ikke lige har fået læst op til? 

Spændingen er næsten ubærlig, og de fordømte ærkefjender bliver ved med at blande sig!

Frokostklubben er sjove, letlæste tegneserier om vennerne Tia og Leo og deres hemmelige klub, der bekæmper invasioner fra rummet og almindelig dårlig opførsel.

Fra ca. 7 år.

Du kan købe Frokostklubben – Mutantmusen fra det ydre rum online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.


Frokostklubben – Mumien vågner

Tegneserier skaber læseglæde

En ældgammel mumie er efter Tia og Leo!

Tia og Leo er en tur på museum og ved et uheld (som om!) kommer Leo til at vække en ældgammel mumie, der nu forfølger stakkels Tia og Leo. Men er det ikke, som om mumien virker bekendt?

Frokostklubben er sjove, letlæste tegneserier om vennerne Tia og Leo og deres hemmelige klub, der bekæmper invasioner fra rummet, uhyrer og almindelig dårlig opførsel.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Frokostklubben – Mumien vågner online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel. 




Pøllebanden på eventyr – Rejsen til Prut-topia

Tegneserier skaber læseglæde

En sjov, gennemillustreret fagbog om en lille pølles rejse gennem tarmen – som graphic novel!

Det er ikke nemt at være en lille pølle. Alle vrænger på næsen ad en, og man kan hurtig føle sig uønsket (uanset hvilken form man kommer i). Det er, hvad bogens hovedperson oplever, og den indleder bogen med det store spørgsmål: Har jeg en rolle her i livet? Og ja, det må man sige, at den har. Faktisk er den supervigtig for menneskets velbefindende. Uden pøller er der mange ting, der ikke ville være så rare. 

Så smid alt, hvad du har i hænderne, og tag en tur med rundt i fordøjelsessystemet, hvor den lille pølle får en lærerig og virklig morsom forklaring på, hvorfor den er så vigtig. Du vil aldrig se på din afføring med samme øjne igen.

BONUS: Let at læse og godt med grin undervejs.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Pøllebanden på eventyr – Rejsen til Prut-topia online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel. 


UnOrdinary (1)

Tegneserier skaber læseglæde

John går på en eliteskole for børn med særlige evner. Hverdagen går med vilde slåskampe og magiske udfald, som stortrives blandt de humørsvingende teenagere.

Men John adskiller sig fra alle de andre ved ikke at have nogle evner tilsyneladende. Hver gang nogle af de andre elitestudenter bliver irriterede på den svage John, straffer de ham fuldstændig umotiveret. Indtil Seraphina træder til.

En pige med særligt stærke evner, der får de andre elever til at trække sig. Ikke at hun er særligt interesseret i John, som jo er svag, hun hader bare umotiveret vold.

Men der er noget ved John, der vækker andre nysgerrige elevers interesse. Han virker ligeglad med de andre og synes ligefrem at nyde at provokere dem. Hvem er han egentlig?

UnOrdinay er et kæmpehit på Webtoon og kommer nu i bogform. Der er planlagt flere bind i serien.

God fra omkring 8 år.

Du kan købe Unordinary (1) online eller i din nærmeste boghandel.


UnOrdinary (2)

Tegneserier skaber læseglæde

Siden Wellston High’s ’dronning’, Seraphina, blev sendt hjem, har hierarkiet på skolen været ustabil. Gruppen af elever med superevner er konstant oppe at toppes, og den facade, som John så omhyggeligt har skjult sig bag for at overleve mobningen på skolen, er ved at smuldre. Sidst men ikke mindst er Arlo begyndt at mistænke John for at være en reel trussel mod den sociale orden.

Men da en ny fare fra den ydre verden rammer skolens elever, er alle nødt til at lægge deres forskelle til side for at redde en af deres egne og afsløre en sammensværgelse, der truer dem alle.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Unordinary 2 online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.


UnOrdinary (3)

Tegneserier skaber læseglæde

Da Seraphina mister sine superkræfter efter et angreb, bliver hun sårbar og ved, at hemmeligheden ikke må afsløres for skolens elite. I mellemtiden oplever skolens elever voldsomme overfald fra udbrydergruppen Ember, der er drevet af hævn og vil skabe kaos.

UnOrdinary er en serie af graphic novels, der handler om en skole med elever, der alle har superkræfter – lige med undtagelse af én, John. Men intet er, som det ser ud til – og inden længe bliver det stramme hierarki på skolen vendt op og ned, da en ny, stærk fjende dukker op.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe UnOrdinary 3 online hos fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




UnOrdinary (4)

Tegneserier skaber læseglæde

Da Johns sande superkræfter bliver afsløret, planlægger han i al hemmelighed at hævne sig på skolens elite og tage titlen som Konge med magt. John slår hårdt ned på alle, der modarbejder ham. Seraphina er bekymret for ham, men hun kan ikke stille noget op imod ham, da hun har mistet sine kræfter. Og i takt med at John får mere magt, bliver han lige så paranoid og vred. Han stoler ikke på nogen længere.

John er Konge, alle adlyder ham. Men hvorfor føles hævnen og sejren så ikke sød?

UnOrdinary er en serie af graphic novels, der handler om en skole med elever, der alle har superkræfter – lige med undtagelse af én, John. Men intet er, som det ser ud til – og inden længe bliver det stramme hierarki på skolen vendt op og ned, da magtforholdene pludselig ændrer sig.

Fra ca. 9 år.

Du kan købe UnOrdinary (4) online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.