INTERVIEW. Boris Hansens ambitiøse sci fi-serie Tavse verdener har både vundet anmelderroser og læserhjerter landet over. Læs med her, hvor forfatteren fortæller om sine største inspirationskilder, om at møde sine læsere – og om at sætte det sidste punktum i den prisbelønnede serie.
I Boris Hansens Tavse verdener kan fiktionsagenter rejse ind og ud af bøger. Den nye fiktionsteknologi er banebrydende, men også farlig, for i de forkerte hænder kan den bruges til propaganda, manipulation og kontrol.
To gange i træk er bøger fra serien blevet kåret som Årets Fantasybog på Fantasyfestivalen. Nu slutter fiktionsagenternes lange rejse med fjerde bind: Den dag historierne ender.
Tavse verdener-serien er vel overstået og består af fire imponerende murstensromaner. Hvordan har det været at skrive serien?
“Det har taget fem år at færdiggøre Tavse verdener, men jeg har heldigvis ikke siddet i isolation og skrevet. Faktisk har jeg delt processen med mine læsere helt fra begyndelsen, fordi jeg sideløbende med den første bog lavede en dokumentarserie om skrivearbejdet. På den måde har læserne været med på sidelinjen hele vejen, og det har været en kæmpe motivationsfaktor for mig. De har givet mig masser af feedback, og det er det, jeg kommer til at huske serien mest for: følelsen af at der stod et fællesskab klar til at gribe det, jeg skrev.”
Når du er med til bogmesser rundt omkring i landet, er det tydeligt, at du har en meget dedikeret læserskare, der står i lange køer for at få en autograf eller en snak med dig. Hvordan er det at møde dine læsere ude i virkeligheden?
“Det er et kæmpe privilegie at hilse på mine læsere og høre, hvad de synes om bøgerne. Nogle vil straks gerne vide, hvornår den næste bog i serien udkommer – også selvom de står i kø til at få signeret den seneste bog, som de ikke engang har læst endnu. Det er ret fedt.
Andre beder om skrivetips, for der er mange, der går rundt med en forfatterspire i maven. Det har nok noget at gøre med den dokumentarserie, jeg lavede om den første bog, hvor omverdenen fik et indblik i min skriveproces.
Og så er der selvfølgelig læsere, der reagerer på bøgernes plot, især de store, følelsesmæssige forviklinger: at en karakter er død, eller at to personer endelig har fundet sammen. Det er altid sjovt at opleve.”
LÆS OGSÅ: Forfatter Boris Hansen: 3 tips til dig, der vil skrive
Hvor har du hentet inspiration, da du skrev serien?
“Det specielle ved Tavse verdener er, at den indeholder en masse forskellige genrer, fordi karaktererne rejser ind og ud af bøger. Derfor har jeg skullet sætte mig ind i en del genrer, som jeg normalt ikke selv læser. Det gælder blandt andet nyere young adult-fiktion af forfattere som Angie Thomas og Adam Silvera, lyserød romance om royale – og så har jeg også måttet genopfriske Astrid Lindgren.
Der indgår nemlig en 60-70 år gammel børnebog i Tavse verdener, som er inspireret af Astrid Lindgren. Jeg har selvfølgelig læst hende som barn, men det var sjovt at vende tilbage til hendes forfatterskab og forsøge at aflure, hvad det egentlig er, hun gør med sproget. Hvori ligger den charme, hun er så kendt for, og hvordan kan man låne noget af den i sit eget sprog?
Derudover er jeg meget inspireret af mine forfatterkolleger. Når man begynder at skrive, bliver man ofte en del af et forfatterfællesskab, og på den måde kan man komme helt op under motorhjelmen på andres skriveprocesser. Mine kolleger har lært mig, at der findes utroligt mange måder at skrive på. Nogle spytter bøger ud uden at gå for meget op i, at alt skal være helt perfekt. Andre bruger årevis på en bog, indtil den er lige præcis, som den skal være.
Selv ligger jeg nok i perfektionist-enden af skalaen, men lige præcis derfor er det inspirerende at tale med de af mine kolleger, der hviler i, at de har en fed idé, og at den er nok til at bære deres projekt. Man behøver ikke altid sidde og finpudse hver eneste sætning.”
Hvilke udfordringer er du stødt på undervejs i skrivearbejdet?
“Den største udfordring har nok været at undgå at blive alt for forblændet af bøgernes præmis: at karaktererne kan rejse rundt i fiktive verdener. Serien måtte ikke ende som en forlystelsespark af forskellige genrer, og mine hovedpersoner måtte ikke blive rene værktøjer, der skulle forløse plottet.
Derfor lavede jeg ret tidligt et benspænd, der lød på, at størstedelen af serien skulle foregå udenfor de fiktive universer, karaktererne rejser ind og ud af. For fortællingen skulle først og fremmest kredse om hovedpersonerne i deres egen ret; deres udvikling, motivationer og issues.”
Hvordan er det så nu, hvor du skal tage afsked med universet?
“Det føles vildt vemodigt. Jeg har brugt så lang tid på at skrive de her bøger, og der er måske en lille del af mig, der tænker, om jeg mon kan gøre det igen? Den pukkel skal jeg lige over, før jeg kaster mig over en ny idé.
Men heldigvis er der ikke et begrænset antal idéer derude. Der er nok at tage fat på.”
Læs mere om Tavse verdener-serien:
Tavse verdener (1) – Den usynlige krig
Olivia er del af en gruppe agenter, som rejser ind i historier for at redde handlingen og ikke mindst verdensfreden mod ondsindede magter.
Det er en hård tjans, og holdet af umage helte har deres egne problemer at kæmpe med – men da flere af deres missioner saboteres, begynder et dystert billede at tegne sig af en magtkamp, der hurtigt kan koste dem alle livet, og holdet må finde ud af at arbejde sammen, hvis de skal finde og destruere fjenden i tide.
Med humor, spænding og stor indlevelse fortæller Boris Hansen en historie om korrupte statsmagter, fantastiske bøger og enestående venskaber.
Tavse verdener (2) – De falske liv
Et hold af fiktionsagenter rejser ind i bøger for at beskytte dem fra stormagter, der forsøger at misbruge opfindelsen. Men for Olivia Alby er fiktionsagent ikke et drømmejob. Ofte tager missionerne en livsfarlig drejning, når Ministeriet sender hende ind i en roman for at redde den fra fremmede agenter.
Derudover er hun havnet på et dysfunktionelt team, der er ude af stand til at samarbejde. I det mindste er lønnen god, og Olivia har brug for pengene, hvis hun nogensinde skal realisere drømmen om at undslippe sin fortid.
I De falske liv er grænsen mellem virkelighed og fiktion ved at udviskes. Olivia Alby og hendes team søger på tværs af verdener for at løse gåden om en mission, der slog fejl med umulige konsekvenser – og samtidig jages de af fortidens hemmeligheder og af en fiktiv morder, der er sluppet ud i virkeligheden.
Tavse verdener (3) – Det lysende hjerte
En episk fantasy-sci-fi-fortælling om fysiske rejser ind i bøgernes verden.
I tredje bind af Tavse Verdener kæmper tre forskellige parter om at løse mysteriet om ‘mareridtsbogen’ – en fiktion, der snart vil åbne sig i Strømmen, og som potentielt kan give uanet magt til den, der finder den først.
Både Olivias hold af fiktionsagenter og seriemorderen Victor deltager i det skæbnesvangre kapløb om at regne ud, hvilken slags bog, der er tale om, og hvad forklaringen er på det lysende spøgelse, der tilsyneladende kalder på hjælp inde fra fiktionen.
Tavse verdener (4) – Den dag historierne ender
Når fiktion bliver til virkelighed!
I fjerde og sidste bind i serien Tavse verdener bliver Olivia endelig klar over det fulde omfang af sektlederen Elsa Kavanaughs planer for fiktionsteknologien – og Olivias eneste våben i kampen om menneskehedens og fiktionernes fremtid er en desperat plan, som kræver mere af hendes team end nogensinde før, og kan ende med at koste hende alt.
Tavse verdener er en serie på fire bind om et hold agenter, der får til opgave at løse et mysterium fra bøgernes verden, der pludselig finder vej til virkeligheden og truer med at vende op og ned på verden, som vi kender den.
I serien findes også Den usynlige krig (1), De falske liv (2) og Det lysende hjerte (3).

Du kan købe Tavse verdener (1) – Den usynlige krig online, fx hos Gucca.com, eller hos din lokale boghandler.
Tavse verdener (2) – De falske liv
Et hold af fiktionsagenter rejser ind i bøger for at beskytte dem fra stormagter, der forsøger at misbruge opfindelsen. Men for Olivia Alby er fiktionsagent ikke et drømmejob. Ofte tager missionerne en livsfarlig drejning, når Ministeriet sender hende ind i en roman for at redde den fra fremmede agenter.
Derudover er hun havnet på et dysfunktionelt team, der er ude af stand til at samarbejde. I det mindste er lønnen god, og Olivia har brug for pengene, hvis hun nogensinde skal realisere drømmen om at undslippe sin fortid.
I De falske liv er grænsen mellem virkelighed og fiktion ved at udviskes. Olivia Alby og hendes team søger på tværs af verdener for at løse gåden om en mission, der slog fejl med umulige konsekvenser – og samtidig jages de af fortidens hemmeligheder og af en fiktiv morder, der er sluppet ud i virkeligheden.
Du kan købe Tavse verdener (2) – De falske liv online eller i din nærmeste boghandel.
Tavse verdener (3) – Det lysende hjerte
En episk fantasy-sci-fi-fortælling om fysiske rejser ind i bøgernes verden.
I tredje bind af Tavse Verdener kæmper tre forskellige parter om at løse mysteriet om ‘mareridtsbogen’ – en fiktion, der snart vil åbne sig i Strømmen, og som potentielt kan give uanet magt til den, der finder den først.
Både Olivias hold af fiktionsagenter og seriemorderen Victor deltager i det skæbnesvangre kapløb om at regne ud, hvilken slags bog, der er tale om, og hvad forklaringen er på det lysende spøgelse, der tilsyneladende kalder på hjælp inde fra fiktionen.
Du kan købe Tavse verdener (3) – Det lysende hjerte online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Tavse verdener (4) – Den dag historierne ender
Når fiktion bliver til virkelighed!
I fjerde og sidste bind i serien Tavse verdener bliver Olivia endelig klar over det fulde omfang af sektlederen Elsa Kavanaughs planer for fiktionsteknologien – og Olivias eneste våben i kampen om menneskehedens og fiktionernes fremtid er en desperat plan, som kræver mere af hendes team end nogensinde før, og kan ende med at koste hende alt.
Tavse verdener er en serie på fire bind om et hold agenter, der får til opgave at løse et mysterium fra bøgernes verden, der pludselig finder vej til virkeligheden og truer med at vende op og ned på verden, som vi kender den.
I serien findes også Den usynlige krig (1), De falske liv (2) og Det lysende hjerte (3).
Du kan købe Tavse verdener – Den dag historierne ender (4) online hos fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel fra d. 1. november.
Andre læste også: