Billedbøger Børnebøger Børnebøger 3-5 år Børnebøger 6-9 år Højtlæsning Julebøger

Kom med ind i værkstedet hos forfatter og illustrator bag den prisbelønnede Sol over indre by-serie

Sol over indre by

INTERVIEW: Historien om en nisse er sjette bind i den populære børnebogsserie Sol over indre by om spilopmageren Sol, der bor med sin mor i en lejlighed i byen. Bøgerne er skrevet af Sophie Souid og tegnet af Emilia Rubæk. Og det er blandt andet deres venskab som driver historien om Sol frem på papiret.

Børnebogsforfatter Sophie Souid har en baggrund i modebranchen og har rejst verden rundt, men hun måtte helt til New York, før hun fandt sin rette hylde – i børnelitteraturen. Og den populære børnebogsforfatter har allerede mange udgivelser på reolen. Udover Sol over indre by-serien er hun kendt fra To-på-ti serien med Thomas Brunstrøm og Møgmis-serien med Thomas Hjorthaab. Men det er sammen med Emilia Rubæk har hun skabt det relaterbare børneunivers Sol over indre by.

”Emilia og jeg er venner. Det tror jeg også man kan mærke i fortællingen. Og selvom fortællingen skrives og tegnes hver for sig, smelter historien så fint sammen, fordi vi er i sync og har det, som om Sol og alle de andre beboere i det gamle hus midt i indre by er en del af vores familie. Sådan håber vi også, at vores læsere har det” siger Sophie Souid om hendes ven- og partnerskab med Emilia Rubæk. 

”Sophies og mit samarbejde er efterhånden som en velsmurt maskine – vi skriver og tegner til hinanden, som mødre, venner og ligesindede med samme humor og snørklede hjerner. Vi taler samme sprog igennem Sol og vi kender hinandens koncepter, så det visuelle og det skriftlige følges ligesom ad  – Sophie skriver til mig og jeg tegner til hende. Og vupti, så bliver Sol bragt til live.” forklarer Emilia Rubæk, når hun skal fortælle om det tætte samarbejde med Sophie Souid. 

LÆS OGSÅ: Download kravlenisser med Sol og pynt op til jul

Det uperfekte er helt perfekt

Sol over indre by
Foto: Simon Klein Knudsen

“Vi er blevet inspirerede af vores egne børn og det nærmiljø, de vokser op i i byen og ønsker både at hylde diversiteten og forskellige familiekonstellationer – og ikke mindst trætte forældre og nysgerrige børn. Med serien om Sol ønsker vi at skabe et skævt og trygt univers, familier kan spejle sig i, hvor der er plads til at fejle, og hvor det uperfekte er helt perfekt!”, fortæller seriens to skabere Sophie Souid og Emilia Rubæk. ”Børn skal vide at det er ok at fejle og at slå en skævert- og at man kan lande godt og trygt alligevel. Måske endda lidt klogere” supplerer Sophie Souid. 

”Pigen Sol er noget helt særlig for os. Vi ser hende lidt som vores eget barn; hun er handlekraftig, besidder pippi-mentalitet, fuld af gode (og knapt så gode) ideer, som børn jo har tusinder af; og så kommer alt fra et godt og kærligt sted. Der skal være plads til at fejle og FYLDE.” afslører Emilia Rubæk og tilføjer ”I Sols verden hører alle til – fra gråspurven til hattemageren på hjørnet. Man siger jo, det tager en landsby at opdrage et barn – det her er Sols landsby, og den er tryg, sjov og fuld af hverdags eventyr.”


Læs om Sol over indre by og historien om en nisse:

Kom med ind i værkstedet hos forfatter og illustrator bag den prisbelønnede Sol over indre by-serie

FINDES DER NISSER?

Det er decembermørkt udenfor, og Sol kan høre, det pusler i køkkenet. Kan det mon være nissen? Hun springer frem og råber “hej”, men der er ingen nisse. I stedet for sidder der en svensker.

Hvad skal det nu betyde? Sol må på jagt efter sin nisse, for de findes da … gør de ikke? 

Hjertevarm højtlæsningsbog, skrevet af Sophie Souid og illustreret af Emilia Rubæk.

Du kan købe Sol over indre by og historien om en nisse online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.