skoven og havet, byen af Jeppe Krogsgaard Christensen er en poetisk, smuk og rørende tekst om naturen og den verden, vi giver videre til vores børn. Læs et uddrag her.
En voksen går ud af byen med sit barn ved hånden og fortæller om, hvordan der engang så ud derude. At der var skov fuld af sang og grønt, og at havet stod lavere og var fyldt med liv og lys.
Men alt det, barnet så levende får fortalt om, findes ikke længere. Det er forsvundet for flere generationer siden og eksisterer kun i erindringen og i fortællingen.
Læs første del af skoven og havet, byen af Jeppe Krogsgaard Christensen herunder.
skoven og havet, byen
af Jeppe Krogsgaard Christensen
byger
bare et lille øje
blik
eller to
vinden
en sval hånd
over kinden
et pust gennem skove
de her grønne vækster
af vækster
syngende tråde
i jorden
dybt under bladene
som skruede sig ud af grenene
ud på himlen
ud i foråret
i april
solen så klar der
strålerne ned gennem det grønne
et stroboskoplys
et rave for alle dyrene
bladene som flimrede som
vinkede
et fint årenet på hvert af dem
som på din hånd
nogle større andre mindre
næsten alle selvlysende
senere
i efteråret
gule og opkrøllede
sort
spættede
et tykt loddent tæppe
på jorden
over regnormens blinde arbejde
i muldens bulder
mørke
i en slags samtale
med lyset og livet der
oppe
med grenene og stammen større sølv
riflede
bark hvor
på et egern løb
op og
ned
ned og
op
krat
krat krat
krat krat krat
sammentrængt energi under
den stride rust
røde pels
højt over vejen her
pile
pile pile
pile pile pile
og skulle et menneske komme forbi
ville mennesket smile
smiledyr
det kunne det også hedde
egernet
hvis alt liv altså skulle hedde noget
som havde med menneskets oplevelse af det
at gøre
og egernet var sikkert ikke klar over
at mennesker
ikke altid smiler
at det var egernet selv
som fik smilene frem
med sin vimsen
med sine muntre fortænder
de små geskæftige poter
om agernet
agernet med den venlige runding
den kække alpehue
lignende top
eller med poterne
om nødden
som en lille ny pudset lædertaske
i bladbunden
hvor egernet sprang
mellem sine lagre
i sin stride rust
røde pels
som den delte med ræven
som var årvågent på vej
vej
rende
eller som lå foran indgangen
til graven
med ungerne
dybt derinde
mellem træets blottede rødder
tumlende i fugtigmørket
et blødt varmt virvar
uden tanke på noget
nogen
heller ikke på buskene
foran den fjerneste af udgangene
på deres røde og orangebær
om vinteren så blændende
så glødende
som havde de trukket hele sommeren
alt dens liv
ind i sig
og solsorten med sit voksede næb
sin gule pincet
om et bær fra en busk
tæt ved søens spejl
vending
bare lige henover
mossets afro
igennem sivenes hvisken
og derude
på den klare hinde
blishønens cirklen
de her øglede fødder
før den forsvandt
i sit eget centrum
for at dukke op i et andet
i en ny radieren
på søen
som var støvets modsætning
støvet som bien summede snirklende
og lavt henover på sine pergamentede vinger
på sine levende rotorblade
i de lange sommerdage
juniende
juliende
augustende
og myrerne
i den pludselige støvstorm
ved den lune tue
og et par meter væk
var der måske en som dig
min skat
som en dag
for så længe siden
kastede et æble
skrog
ind i lysningen
efter at have mærket frugtkødets syrlighed
som en dejlig iling
langs tænderne
som en sød niven
i kæberne
skoven og havet, byen
skoven og havet, byen er en poetisk øko-dystopi. En fortælling om en families valg og om sproget og litteraturen som trøst. Her vil hybenroser altid dufte, havørreder altid blinke, abrikostræer altid findes.
Jeppe Krogsgaard Christensen, f. 1973, har skrevet en række roste romaner og kortprosasamlinger.
Modtog i 2023 Albert Dams mindelegat for sit forfatterskab og blev i 2025 tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.
skoven og havet, byen af Jeppe Krogsgaard Christensen er en poetisk, smuk og rørende tekst om naturen og den verden, vi giver videre til vores børn. Læs et uddrag her.
En voksen går ud af byen med sit barn ved hånden og fortæller om, hvordan der engang så ud derude. At der var skov fuld af sang og grønt, og at havet stod lavere og var fyldt med liv og lys.
Men alt det, barnet så levende får fortalt om, findes ikke længere. Det er forsvundet for flere generationer siden og eksisterer kun i erindringen og i fortællingen.
Læs første del af skoven og havet, byen af Jeppe Krogsgaard Christensen herunder.
skoven og havet, byen
af Jeppe Krogsgaard Christensen
byger
bare et lille øje
blik
eller to
vinden
en sval hånd
over kinden
et pust gennem skove
de her grønne vækster
af vækster
syngende tråde
i jorden
dybt under bladene
som skruede sig ud af grenene
ud på himlen
ud i foråret
i april
solen så klar der
strålerne ned gennem det grønne
et stroboskoplys
et rave for alle dyrene
bladene som flimrede som
vinkede
et fint årenet på hvert af dem
som på din hånd
nogle større andre mindre
næsten alle selvlysende
senere
i efteråret
gule og opkrøllede
sort
spættede
et tykt loddent tæppe
på jorden
over regnormens blinde arbejde
i muldens bulder
mørke
i en slags samtale
med lyset og livet der
oppe
med grenene og stammen større sølv
riflede
bark hvor
på et egern løb
op og
ned
ned og
op
krat
krat krat
krat krat krat
sammentrængt energi under
den stride rust
røde pels
højt over vejen her
pile
pile pile
pile pile pile
og skulle et menneske komme forbi
ville mennesket smile
smiledyr
det kunne det også hedde
egernet
hvis alt liv altså skulle hedde noget
som havde med menneskets oplevelse af det
at gøre
og egernet var sikkert ikke klar over
at mennesker
ikke altid smiler
at det var egernet selv
som fik smilene frem
med sin vimsen
med sine muntre fortænder
de små geskæftige poter
om agernet
agernet med den venlige runding
den kække alpehue
lignende top
eller med poterne
om nødden
som en lille ny pudset lædertaske
i bladbunden
hvor egernet sprang
mellem sine lagre
i sin stride rust
røde pels
som den delte med ræven
som var årvågent på vej
vej
rende
eller som lå foran indgangen
til graven
med ungerne
dybt derinde
mellem træets blottede rødder
tumlende i fugtigmørket
et blødt varmt virvar
uden tanke på noget
nogen
heller ikke på buskene
foran den fjerneste af udgangene
på deres røde og orangebær
om vinteren så blændende
så glødende
som havde de trukket hele sommeren
alt dens liv
ind i sig
og solsorten med sit voksede næb
sin gule pincet
om et bær fra en busk
tæt ved søens spejl
vending
bare lige henover
mossets afro
igennem sivenes hvisken
og derude
på den klare hinde
blishønens cirklen
de her øglede fødder
før den forsvandt
i sit eget centrum
for at dukke op i et andet
i en ny radieren
på søen
som var støvets modsætning
støvet som bien summede snirklende
og lavt henover på sine pergamentede vinger
på sine levende rotorblade
i de lange sommerdage
juniende
juliende
augustende
og myrerne
i den pludselige støvstorm
ved den lune tue
og et par meter væk
var der måske en som dig
min skat
som en dag
for så længe siden
kastede et æble
skrog
ind i lysningen
efter at have mærket frugtkødets syrlighed
som en dejlig iling
langs tænderne
som en sød niven
i kæberne
skoven og havet, byen
skoven og havet, byen er en poetisk øko-dystopi. En fortælling om en families valg og om sproget og litteraturen som trøst. Her vil hybenroser altid dufte, havørreder altid blinke, abrikostræer altid findes.
Jeppe Krogsgaard Christensen, f. 1973, har skrevet en række roste romaner og kortprosasamlinger.
Modtog i 2023 Albert Dams mindelegat for sit forfatterskab og blev i 2025 tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.
Du kan købe skoven og havet, byen online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra d. 5. september.
Er du interesseret i at læse flere nye udgivelser? Se alle vores nyeste og kommende titler lige her.
Andre læste også: