Hvad Siri Ranva Hjelm Jacobsen troede var en lille debutroman viste sig at ramme et stort publikum i Italien. Nu er hun ved at være klar med sin tredje bog.
”Jeg troede egentlig, jeg havde skrevet en meget lille historie.”
Siri Ranva Hjelm Jacobsen er lige kommet tilbage fra Italien, hvor hun har vundet MARetica, en international pris for sin debutroman Ø. Romanen handler om en ung kvindes længsel efter Færøerne, hvor hendes familie er fra, men hvor hun aldrig selv har boet. Det kunne lyde som en meget lokal fortælling. Men det viser sig altså, at bogen kan sige noget på tværs af landegrænser.
”Jeg har spurgt mange italienere om, hvad de får ud af bogen. Den virker jo smal, også i en dansk kontekst. Men dét at være barn af migration er i stigende grad en almenmenneskelig og global erfaring. I Italien er der en masse flygtninge og migranter, og der er også en masse intern migration fra landsbyerne ind til de store byer. Så der er mange mennesker på min alder, som oplever, at deres bedsteforældre hører til i en verden, de ikke kender, og som er ved at forsvinde,” siger hun.
Ligesom hovedpersonen i Ø har Siri Ranva Hjelm Jacobsen familie på Færøerne, og hun har også selv haft følelsen af at være gæst i sin egen familie. Sproget har især været en udfordring, for hvordan undgår man lige at skille sig ud, når man er den eneste, folk taler dansk til? Det har fungeret som en glasvæg mellem hende selv og hendes færøske familie, forklarer Siri. Og denne følelse af hjemløshed er hun ikke ene om.
“Jeg har et indre verdenskort, og hver gang nogen siger, at de kan genkende min længsel, lyser en lille prik op på kortet med en tråd fra Skåne til København eller fra Tyrkiet til Valby.”
”Jeg er så utroligt privilegeret, at folk nu skriver til mig om deres længsel. Barnebarnet af tyrkiske forældre. Den ældre herre, som havde en bedstemor i Skåne – hvert år, når skoven grønnes, længes han stadig til Skåne. Jeg har et indre verdenskort, og hver gang nogen siger, at de kan genkende min længsel, lyser en lille prik op på kortet med en tråd fra Skåne til København eller fra Tyrkiet til Valby. Det er det fedeste, jeg har oplevet – at folk kan bruge det, jeg skriver, til noget,” siger hun.
Siri Ranva Hjelm Jacobsen debuterede i 2016 med romanen Ø. Foto: Kajsa Gullberg.
”Jeg skriver jo mere eller mindre mærkelige bøger. Men det er stadig vigtigt for mig, at de tager udgangspunkt i noget, vi alle kan genkende. At de hører til i det, vi alle sammen har til fælles.”
Derfor går myter igen i hendes fortællinger. Bedstefaren i Ø læser Odysseus højt for sit barnebarn, mens han længes efter sit eget Ithaka. I Havbrevene kan Middelhavet ikke lade være med at tænke på drengen Ikaros, der fløj for tæt på solen og styrtede ned. Og Dafnesyndromet, Siris kommende roman, henter også masser af inspiration fra myternes verden.
”Det kræver ikke, at man kan finere fransk. Myterne er allemandseje.”
Havet spiller hovedrollen
Det er svært at komme udenom klima i Siri Ranvas forfatterskab. Naturen og især havet spiller hovedroller i begge hendes bøger. Men det har egentlig aldrig været med vilje, at hun skriver klimalitteratur.
”Jeg har på intet tidspunkt sat mig ned og tænkt: ’Nu skriver jeg en bog om klimakrise,’” siger hun.
”Men når man interesserer sig for den enormt store og komplekse sammenhæng, som klimaforandringer eller flygtningekriser kommer ud af, er havet et godt sted at kigge hen. Den kan være en scene eller et spejl. For havet er en fællesnævner for os alle sammen,” forklarer hun.
Ø
Siri Ranva Hjelm Jacobsen fornyr den klassiske slægtsroman i en fortælling om udvandring og familieforhold på tværs af Atlanterhavet. Kort før besættelsen emigrerer det unge forlovede par Marita og Fritz fra Færøerne til Danmark.
Marita og Fritz tager det meste af historien om deres liv med sig i graven, men to generationer senere rejser deres barnebarn tilbage til Færøerne for at få indblik i den historie, hun aldrig rigtig har kendt.
Romanen beskriver en mere og mere almindelig virkelighed for mennesker i en globaliserede verden, hvor forskellige kulturer, sprog og normer mødes om familiens spisebord. Den viser de voldsomme konsekvenser og det store potentiale, der er forbundet med at hive sig selv op med rode og flytte fra en kultur til en anden. Endelig er det en kærlighedshistorie om at elske et sted, man aldrig har kunnet kalde hjem. Kan man virkelig have hjemve efter et sted hinsides geografien?
I Havbrevene skriver de to søstre Atlanterhavet og Middelhavet til hinanden om universet, livet på landjorden, klimaforandringerne og verdenshavenes store plan.
Teksten er en alternativ skabelsesberetning, en utopi set fra havenes perspektiv, skrevet i et stærkt poetisk sprog af den anmelderroste forfatter Siri Ranva Hjelm Jacobsen og illustreret med originale grafiske tryk af billedkunstneren Dorte Naomi.
En sommerdag i 1990’erne ankommer Miki til en efterskole på landet. Han forsøger at løsrive sig fra sin mor, men det er svært. Også selvom han nu er kommet på afstand. På skolen vokser planterne vildt om bygningerne, der engang har huset en dyster drengeanstalt. Miki drages mod Laura, som fører ham mod både indre og ydre opløsning. 136 år senere interviewer et forskerteam Mikis mor, som har udviklet hidtil ukendte fysiske egenskaber. Hun fortæller om sit forhold til Miki og om, hvordan livet tager sig ud fra et perspektiv, der ikke længere kun er menneskeligt. I romanens tredje og sidste del møder vi nymfen Dafne, der for 4000 år siden blev forvandlet til et træ, da hun flygtede fra guden Apollon, og stadig er vred.
Dafnesyndromet er spekulativ fiktion med træk fra både gotisk litteratur og græsk mytologi. En sanselig og poetisk fortælling om forvandling, flugt og om at overskride sig selv og blive et med naturen.
Hvad Siri Ranva Hjelm Jacobsen troede var en lille debutroman viste sig at ramme et stort publikum i Italien. Nu er hun ved at være klar med sin tredje bog.
”Jeg troede egentlig, jeg havde skrevet en meget lille historie.”
Siri Ranva Hjelm Jacobsen er lige kommet tilbage fra Italien, hvor hun har vundet MARetica, en international pris for sin debutroman Ø. Romanen handler om en ung kvindes længsel efter Færøerne, hvor hendes familie er fra, men hvor hun aldrig selv har boet. Det kunne lyde som en meget lokal fortælling. Men det viser sig altså, at bogen kan sige noget på tværs af landegrænser.
”Jeg har spurgt mange italienere om, hvad de får ud af bogen. Den virker jo smal, også i en dansk kontekst. Men dét at være barn af migration er i stigende grad en almenmenneskelig og global erfaring. I Italien er der en masse flygtninge og migranter, og der er også en masse intern migration fra landsbyerne ind til de store byer. Så der er mange mennesker på min alder, som oplever, at deres bedsteforældre hører til i en verden, de ikke kender, og som er ved at forsvinde,” siger hun.
Læs også: Siri Ranva Hjelm Jacobsens “Ø” indtager Italien
Folk skriver til mig om deres længsel
Ligesom hovedpersonen i Ø har Siri Ranva Hjelm Jacobsen familie på Færøerne, og hun har også selv haft følelsen af at være gæst i sin egen familie. Sproget har især været en udfordring, for hvordan undgår man lige at skille sig ud, når man er den eneste, folk taler dansk til? Det har fungeret som en glasvæg mellem hende selv og hendes færøske familie, forklarer Siri. Og denne følelse af hjemløshed er hun ikke ene om.
”Jeg er så utroligt privilegeret, at folk nu skriver til mig om deres længsel. Barnebarnet af tyrkiske forældre. Den ældre herre, som havde en bedstemor i Skåne – hvert år, når skoven grønnes, længes han stadig til Skåne. Jeg har et indre verdenskort, og hver gang nogen siger, at de kan genkende min længsel, lyser en lille prik op på kortet med en tråd fra Skåne til København eller fra Tyrkiet til Valby. Det er det fedeste, jeg har oplevet – at folk kan bruge det, jeg skriver, til noget,” siger hun.
Læs også: Et forsvar for hjemlængsel
Myter er allemandseje
”Jeg skriver jo mere eller mindre mærkelige bøger. Men det er stadig vigtigt for mig, at de tager udgangspunkt i noget, vi alle kan genkende. At de hører til i det, vi alle sammen har til fælles.”
Derfor går myter igen i hendes fortællinger. Bedstefaren i Ø læser Odysseus højt for sit barnebarn, mens han længes efter sit eget Ithaka. I Havbrevene kan Middelhavet ikke lade være med at tænke på drengen Ikaros, der fløj for tæt på solen og styrtede ned. Og Dafnesyndromet, Siris kommende roman, henter også masser af inspiration fra myternes verden.
”Det kræver ikke, at man kan finere fransk. Myterne er allemandseje.”
Havet spiller hovedrollen
Det er svært at komme udenom klima i Siri Ranvas forfatterskab. Naturen og især havet spiller hovedroller i begge hendes bøger. Men det har egentlig aldrig været med vilje, at hun skriver klimalitteratur.
Læs også: “Tænk på, vi bliver den eneste lyd i verden.” En brevveksling mellem to have
”Jeg har på intet tidspunkt sat mig ned og tænkt: ’Nu skriver jeg en bog om klimakrise,’” siger hun.
”Men når man interesserer sig for den enormt store og komplekse sammenhæng, som klimaforandringer eller flygtningekriser kommer ud af, er havet et godt sted at kigge hen. Den kan være en scene eller et spejl. For havet er en fællesnævner for os alle sammen,” forklarer hun.
Ø
Siri Ranva Hjelm Jacobsen fornyr den klassiske slægtsroman i en fortælling om udvandring og familieforhold på tværs af Atlanterhavet. Kort før besættelsen emigrerer det unge forlovede par Marita og Fritz fra Færøerne til Danmark.
Marita og Fritz tager det meste af historien om deres liv med sig i graven, men to generationer senere rejser deres barnebarn tilbage til Færøerne for at få indblik i den historie, hun aldrig rigtig har kendt.
Romanen beskriver en mere og mere almindelig virkelighed for mennesker i en globaliserede verden, hvor forskellige kulturer, sprog og normer mødes om familiens spisebord. Den viser de voldsomme konsekvenser og det store potentiale, der er forbundet med at hive sig selv op med rode og flytte fra en kultur til en anden. Endelig er det en kærlighedshistorie om at elske et sted, man aldrig har kunnet kalde hjem. Kan man virkelig have hjemve efter et sted hinsides geografien?
Køb Ø online her eller hos din foretrukne boghandler.
Havbrevene
I Havbrevene skriver de to søstre Atlanterhavet og Middelhavet til hinanden om universet, livet på landjorden, klimaforandringerne og verdenshavenes store plan.
Teksten er en alternativ skabelsesberetning, en utopi set fra havenes perspektiv, skrevet i et stærkt poetisk sprog af den anmelderroste forfatter Siri Ranva Hjelm Jacobsen og illustreret med originale grafiske tryk af billedkunstneren Dorte Naomi.
Køb Havbrevene online her eller hos din foretrukne boghandler.
Gik du glip af Bog.dk avisen på BogForum? Se den her
Dafnesyndromet
En sommerdag i 1990’erne ankommer Miki til en efterskole på landet. Han forsøger at løsrive sig fra sin mor, men det er svært. Også selvom han nu er kommet på afstand. På skolen vokser planterne vildt om bygningerne, der engang har huset en dyster drengeanstalt. Miki drages mod Laura, som fører ham mod både indre og ydre opløsning. 136 år senere interviewer et forskerteam Mikis mor, som har udviklet hidtil ukendte fysiske egenskaber. Hun fortæller om sit forhold til Miki og om, hvordan livet tager sig ud fra et perspektiv, der ikke længere kun er menneskeligt. I romanens tredje og sidste del møder vi nymfen Dafne, der for 4000 år siden blev forvandlet til et træ, da hun flygtede fra guden Apollon, og stadig er vred.
Dafnesyndromet er spekulativ fiktion med træk fra både gotisk litteratur og græsk mytologi. En sanselig og poetisk fortælling om forvandling, flugt og om at overskride sig selv og blive et med naturen.
Du kan købe Dafnesyndromet online hos Saxo.com eller i din lokale boghandel.
Andre læste også: