”Jeg lever. Min mand, Paul Auster, er død. Han døde den 30. april 2024 klokken 18.58 her i huset i Brooklyn, hvor jeg nu sidder og skriver disse ord”. Sådan indleder Siri Hustvedt sin nye bog, erindringsværket Genfærd, der har undertitlen En kærlighedshistorie. En bog, hun gik i gang med at skrive kort efter at hendes mand gennem 43 år, forfatteren Paul Auster, døde af lungecancer.
”Denne bog er ikke en biografi om afgrunden. Den handler om Paul og mig, og jeg skriver ud fra et behov for at bringe noget af manden tilbage på siderne”.
Siri Hustvedt og Paul Auster. Privatfoto
Siri og Paul, Paul og Siri
Det er en fragmenteret bog, der rejser frem og tilbage i tid og som forsøger at være i den stilhed, der har indfundet sig efter, at ægtemanden, samtalepartneren og den elskede er død. En bog, der både rummer noget mørkt og noget stærkt lysende. Døden og kærligheden. I bogen forsøger Hustvedt både at bearbejde og gennemleve sorgen via skriften og at fastholde den kærlighed, der lige til det sidste var stor mellem de to.
For ud over at være to store forfattere. og mennesker i hver deres ret, så var de også et vi. De var Paul og Siri, Siri og Paul. Og da døden indtræffer føles det som en amputering.
”Ja, jeg sørger over Paul, men det meste af tiden sørger jeg over SiriogPaul. Jeg sørger over og. Jeg sørger over, hvordan dette OG fik mig til at have det i verden. OG var der, hvor han og jeg overlappede”
Siri Hustvedt. Foto: Spencer Ostrander
Cancerland
Siri Hustvedt skriver om året i cancerland, som hun kalder tiden med Pauls kræftdiagnose og de mange indlæggelser, store mængder medicin, samtaler med læger og det skrøbelige håb om at få mere liv sammen. Imens de håber, føder deres datter Sophie et barn. Paul Auster går i gang med at skrive en lille bog til drengen Miles, der skal handle om familien, men Auster dør før bogen bliver færdig. Det, der altså bliver Paul Austers sidste tekster, har Siri Hustvedt taget med i sin bog, så alle kan læse dem.
Hun skriver deres kærlighedshistorie fra begyndelsen, som om hun ville gennemleve det hele igen: Den aften, de mødte hinanden. Brevene, de udvekslede. Deres ægteskab med rejser, venner, fester, elskov. Deres samtaler om litteratur, politik og barnet, de fik sammen. Men også de svære ting, insisterer hun på at få frem, og tragedier har der desværre været flere af i de senere år i familien.
Bogen kan også kaldes en sorgrapport, fordi den er skrevet midt i sorgen, hvor tiden mister sin normale dimensioner, og savnet er altomsluttende. Den døde er væk, men den døde er stadig helt præsent: i huset, i tøjet, i tankerne.
”Jeg lever i et hjemsøgt hus beboet af et genfærd, som Paul og jeg skabte sammen, et “vi”, som ikke længere findes, ikke i nutiden i hvert fald, men som fylder hvert eneste rum. Det er en krammende, rørende, elskende, leende, trøstende, stridbar, stilfærdigt talende dobbeltskikkelse fra fortiden med hemmelige vittigheder og hentydninger, som kun kendes af “os”.
Siri Hustvedt i København marts 2026. Foto: Tina Marie Kragh
Flot, dansk modtagelse
Siri Hustvedts bog udkom på dansk i Rasmus Hastrups oversættelse den 13. marts, cirka to måneder før bogen er sat til udgivelse i USA. De danske anmeldere har taget godt imod Genfærd:
Jyllands-Posten: ★★★★★ ”en rørende smuk bog om at leve sammen med og miste den mand, hun har elsket i 43 år. Det er en vellykket invitation ind i det sørgende menneskes sind”.
Berlingske: ★★★★★ ”En fremragende bog”.
Politiken: ♥️♥️♥️♥️♥️ ”Siri Hustvedts bog (får) det til at gyse helt ind i knoglerne”.
Weekendavisen: ”Generøs og for alle, der har mistet”
Netavisen PIO: ”Siri Hustvedt har skrevet en voldsomt fascinerende bog om sit samliv med forfatterkollegaen Paul Auster og sorgen efter hans død”
POV: ”En bog for dem, der elsker Paul Austers og Siri Hustvedts forfatterskab – men sandelig også en bog for alle, der elsker New York”
Kulturen.nu: ★★★★★ “gribende og tankevækkende udgivelse”.
Siri Hustvedt i Den Sorte Diamant med Lotte Folke Kaarsholm. Foto: Anja Blaksmark
Siri Hustvedt i Danmark
I forlængelse af den danske udgivelse var hun i Danmark for blandt andet at optræde i Den Sorte Diamant på Den Internationale Forfatterscene; en samtale, der blev transmitteret til over 30 folkebiblioteker landet over.
Dagen efter besøgte hun Rungstedlund, Karen Blixen Museet, hvor hun fik en rundvisning og havde en samtale med Elisabeth Skou Pedersen for et lille eksklusivt publikum og sluttede af med en middag i Blixens spisestue.
Siri Hustvedt på Rungstedlund. Foto: Anja Blaksmark
Middag på Rungstedlund. Litterær direktør Sune de Souza Schmidt-Madsen holder tale for Siri Hustvedt. Foto: Anja Blaksmark
Siri Hustvedt: Genfærd. En kærlighedshistorie:
Genfærd
”Genfærd – En kærlighedshistorie” er Siri Hustvedts stærke erindringsværk om de treogfyrre år, hun tilbragte sammen med sin mand og store kærlighed, forfatteren Paul Auster. I lige dele memoirer og filosofisk sorgbearbejdning skriver Hustvedt om det første år efter Austers død – og hele deres lange liv sammen.
”Genfærd” er en dybt rørende, men usentimental kærlighedsbog om en kvinde, der hjemsøger sit eget liv, og om de genfærd, som bebor os, når den elskede dør.
”Jeg lever. Min mand, Paul Auster, er død. Han døde den 30. april 2024 klokken 18.58 her i huset i Brooklyn, hvor jeg nu sidder og skriver disse ord”. Sådan indleder Siri Hustvedt sin nye bog, erindringsværket Genfærd, der har undertitlen En kærlighedshistorie. En bog, hun gik i gang med at skrive kort efter at hendes mand gennem 43 år, forfatteren Paul Auster, døde af lungecancer.
”Denne bog er ikke en biografi om afgrunden. Den handler om Paul og mig, og jeg skriver ud fra et behov for at bringe noget af manden tilbage på siderne”.
Siri og Paul, Paul og Siri
Det er en fragmenteret bog, der rejser frem og tilbage i tid og som forsøger at være i den stilhed, der har indfundet sig efter, at ægtemanden, samtalepartneren og den elskede er død. En bog, der både rummer noget mørkt og noget stærkt lysende. Døden og kærligheden. I bogen forsøger Hustvedt både at bearbejde og gennemleve sorgen via skriften og at fastholde den kærlighed, der lige til det sidste var stor mellem de to.
For ud over at være to store forfattere. og mennesker i hver deres ret, så var de også et vi. De var Paul og Siri, Siri og Paul. Og da døden indtræffer føles det som en amputering.
”Ja, jeg sørger over Paul, men det meste af tiden sørger jeg over SiriogPaul. Jeg sørger over og. Jeg sørger over, hvordan dette OG fik mig til at have det i verden. OG var der, hvor han og jeg overlappede”
Cancerland
Siri Hustvedt skriver om året i cancerland, som hun kalder tiden med Pauls kræftdiagnose og de mange indlæggelser, store mængder medicin, samtaler med læger og det skrøbelige håb om at få mere liv sammen. Imens de håber, føder deres datter Sophie et barn. Paul Auster går i gang med at skrive en lille bog til drengen Miles, der skal handle om familien, men Auster dør før bogen bliver færdig. Det, der altså bliver Paul Austers sidste tekster, har Siri Hustvedt taget med i sin bog, så alle kan læse dem.
Hun skriver deres kærlighedshistorie fra begyndelsen, som om hun ville gennemleve det hele igen: Den aften, de mødte hinanden. Brevene, de udvekslede. Deres ægteskab med rejser, venner, fester, elskov. Deres samtaler om litteratur, politik og barnet, de fik sammen. Men også de svære ting, insisterer hun på at få frem, og tragedier har der desværre været flere af i de senere år i familien.
LÆS OGSÅ: Et uddrag fra Genfærd. En kærlighedshistorie
Sorgrapport og et hjemsøgt hus
Bogen kan også kaldes en sorgrapport, fordi den er skrevet midt i sorgen, hvor tiden mister sin normale dimensioner, og savnet er altomsluttende. Den døde er væk, men den døde er stadig helt præsent: i huset, i tøjet, i tankerne.
”Jeg lever i et hjemsøgt hus beboet af et genfærd, som Paul og jeg skabte sammen, et “vi”, som ikke længere findes, ikke i nutiden i hvert fald, men som fylder hvert eneste rum. Det er en krammende, rørende, elskende, leende, trøstende, stridbar, stilfærdigt talende dobbeltskikkelse fra fortiden med hemmelige vittigheder og hentydninger, som kun kendes af “os”.
Flot, dansk modtagelse
Siri Hustvedts bog udkom på dansk i Rasmus Hastrups oversættelse den 13. marts, cirka to måneder før bogen er sat til udgivelse i USA.
De danske anmeldere har taget godt imod Genfærd:
Jyllands-Posten: ★★★★★ ”en rørende smuk bog om at leve sammen med og miste den mand, hun har elsket i 43 år. Det er en vellykket invitation ind i det sørgende menneskes sind”.
Berlingske: ★★★★★ ”En fremragende bog”.
Politiken: ♥️♥️♥️♥️♥️ ”Siri Hustvedts bog (får) det til at gyse helt ind i knoglerne”.
Weekendavisen: ”Generøs og for alle, der har mistet”
Netavisen PIO: ”Siri Hustvedt har skrevet en voldsomt fascinerende bog om sit samliv med forfatterkollegaen Paul Auster og sorgen efter hans død”
POV: ”En bog for dem, der elsker Paul Austers og Siri Hustvedts forfatterskab – men sandelig også en bog for alle, der elsker New York”
Kulturen.nu: ★★★★★ “gribende og tankevækkende udgivelse”.
Siri Hustvedt i Danmark
I forlængelse af den danske udgivelse var hun i Danmark for blandt andet at optræde i Den Sorte Diamant på Den Internationale Forfatterscene; en samtale, der blev transmitteret til over 30 folkebiblioteker landet over.
Dagen efter besøgte hun Rungstedlund, Karen Blixen Museet, hvor hun fik en rundvisning og havde en samtale med Elisabeth Skou Pedersen for et lille eksklusivt publikum og sluttede af med en middag i Blixens spisestue.
Siri Hustvedt: Genfærd. En kærlighedshistorie:
Genfærd
”Genfærd – En kærlighedshistorie” er Siri Hustvedts stærke erindringsværk om de treogfyrre år, hun tilbragte sammen med sin mand og store kærlighed, forfatteren Paul Auster. I lige dele memoirer og filosofisk sorgbearbejdning skriver Hustvedt om det første år efter Austers død – og hele deres lange liv sammen.
”Genfærd” er en dybt rørende, men usentimental kærlighedsbog om en kvinde, der hjemsøger sit eget liv, og om de genfærd, som bebor os, når den elskede dør.
Du kan købe Genfærd online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.