Fiktion

5 anmelderroste romaner du ikke må gå glip af

gode bøger

Vi har dykket ind i vores boghylder for at finde en række gode romaner, der både har fået fantastiske anmeldelser fra deres hjemlande og i Danmark.

I dag anbefaler vi 5 meget forskellige anmelderroste romaner, og en af dem er faktisk ikke en roman, men en novellesamling.

God fornøjelse!


Oplyst af Tara Westover

Oplyst er Tara Westovers erindringsroman. Tara er phD i historie fra det prestigefyldte University of Cambridge, men hendes barndom var anderledes end de flestes.

Bøger 2019

Som den yngste i en børneflok på syv voksede hun op i Idahos bjerge med forældre, der var stærkt troende mormoner, og som nærede stor mistillid til al form for offentlig indblanding.

Tara eller hendes søskende var ikke i kontakt med sundhedsvæsenet, undervisningssektoren eller andre former for offentlige myndigheder, men som børn er, satte Tara aldrig spørgsmålstegn ved sin opvækst.

Læs også Fra Idahos bjerge til Cambridge. Tara Westovers utrolige historie har taget verden med storm

Først da en af hendes brødre brød ud fra den familien og kom på college, besluttede Tara at gå samme vej. Hun var 17 år, da hun første gang modtog undervisning.

Oplyst er fortællingen om, hvordan Taras jagt på viden ændrede hendes livssyn og kastede hende ud i en kamp for finde sig selv og sin plads i verden.

Oplyst blev udnævnt til en af de bedste bøger i 2018 af the New York Times.

Du kan smuglæse i Oplyst her og se om det er noget for dig.

Du kan købe Oplyst online, på fx. Saxo.com eller hos din lokale boghandler.


 

Smaragdsliberen af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Smaragdsliberen er en poetisk fortælling om at finde mening i tilværelsen, efter man har set døden i øjnene. Anne-Cathrine Riebnitzskys forfatterskab byder på anmelderroste og prisbelønnede romaner. Bl.a. Boghandlernes Gyldne Laurbær i 2013.

Læs også: Det siger læserne om Smaragdsliberen

I Anne-Cathrine Riebnitzskys anmelderroste roman, Smaragdsliberen, tager forfatteren os med til et smaragdsliberi i Paris og på jagt efter hulemalerier i den farefulde grænseegn mellem Georgien og Aserbajdsjan. Vi følger Pierre Levy og hans datter Zara, der lever meget forskellige liv.

Læs også: Anne-Cathrine Riebnitzsky: ”Der er noget med døden, der forfølger mig”


Pierre Levy, en jødisk smaragdsliber får nyt mod på livet efter tre hjertestop. Han genoptager kontakten til sin barndomsven, den muslimske juveler Youssef og påbegynder sit livsværk, slibningen af en sjælden smuk smaragd. Imens rejser Pierres datter, kunsthistorikeren Zara rundt i nogle af verdens farligste afkroge for UNESCO. Hver især bliver de  nu på forskellig vis stillet overfor dødens realiteter og livets skønhed.

Du kan smuglæse i Smaragdsliberen her, for at vurdere om romanen er noget for dig.

Du kan købe Smaragdsliberen online, på fx. Saxo.com eller hos din lokale boghandler.


 

Florida af Lauren Groff

Florida er en mesterlig samling af 11 noveller, der giver læseren en stærk og sanselig oplevelse af et andet Florida end det, du møder i turistguiden. Novellesamlingen er skrevet af den anmelderroste forfatter Lauren Groff, som også står bag New York Times-bestselleren Skæbne og hævn.

Læs også: “Der er så meget krop i de her noveller, at jeg bliver helt overvældet”

I novellerne i Florida er naturkræfterne konstant til stede. Den sumpede, varme, regn- og stormfulde natur. Og den upålidelige, ensomme, søgende menneskelige natur. Her er børn efterladt på en øde ø, her er masser af slanger og kryb, en panter, en ensom dreng og kvinder fanget i ægte- og moderskabets kærligt snærende bånd.

Læs også: Amerikansk stortalent Lauren Groff udforsker – og udfordrer – menneskets skrøbelighed

Historierne spænder over forskellige karakterer, byer og selv århundreder. Men Florida – dets landskab, klima, historie og sindstilstand – er samlingens tyngdepunkt. Med præcision gransker Groff forbindelserne bag menneskelig nydelse og smerte, håb og fortvivlelse, kærlighed og raseri – de øjeblikke, der får os til at føle os i live.

Læs en af novellerne fra Florida her

Køb bogen i din foretrukne boghandler eller online hos f.eks. Saxo


Uhyret i Essex af Sarah Perry

Da Uhyret i Essex udkom i 2016 sammenlignede anmelderne forfatteren Sarah Perry med Charles Dickens, og efterfølgende høstede romanen adskillelige litteraturpriser.

Uhyret i Essex er en usædvanlig velskrevet historisk roman, der sammenfletter tro, videnskab og overnaturlige væsener med en gribende kærlighedsfortælling.

Læs også: Tro, videnskab og kærlighed forenes i den historiske roman Uhyret i Essex

Cora Seaborne er en af de mange londonere, der i 1890’erne er fascineret af videnskabens mysterier. Så da hendes mand dør, øjner den nyslåede enke muligheden for at skabe sig en ny tilværelse, fri af ægteskabets snærende bånd.

Sammen med sin autistiske søn Francis og guvernanten Martha drager Cora derfor mod Essex i jagten på fossiler og et sagnomspundet uhyre. I Essex er byens indbyggere dog skræmt fra vid og sans efter fundet af en druknet mand, hvis hoved er blevet vendt 180 grader.

Hvem ved, måske er det mytiske uhyre mere virkeligt, end nogen havde forestillet sig?

Du kan smuglæse i Uhyret i Essex her.

Du kan købe Uhyret i Essex online hos f.x. Saxo.com eller i din foretrukne boghandel.


Harpiks af Ane Riel

Ane Riels rå, mørke og kærlige roman, Harpik, blev badet i flotte anmeldelser og vandt adskillige priser, heriblandt Glasnøglen for Nordens bedste spændingsroman. Også i udlandet, har Harpiks vundet indpas. Eksempelvis udnævnte The Guardian romanen som en af årets bedste bøger i 2018. I 2020 får filmen af samme navn premiere i de danske biografer med bl.a. Sofie Gråbøl og Ghita Nørby i hovedrollerne.

Læs også: Ane Riel skriver, så du bliver varm om hjertet, mens det løber dig koldt ned ad ryggen

I Harpiks reflekteres over det paradoksale spørgsmål i en hjerteskærende fortælling om skæve eksistenser. Vi møder pigen Liv, som vokser op på en lille isoleret ø med sine forældre. Hun sætter ingen spørgsmålstegn ved det liv, familien lever. På trods af at hendes mor er for stor til at forlade soveværelset, og på trods af at farens samlermani truer med at kvæle familien. For selvom Livs far holder hende skjult i en gammel container, er hun aldrig i tvivl om, at han elsker hende.

Du kan smuglæse i Harpiks her.

Du kan købe Harpiks i paperback online, fx hos Saxo eller i din foretrukne boghandel.