Reddet på åbent hav. Jesper Clemmensen og Ole Sønnichsen har skrevet den dramatiske fortælling om dengang danske søfolk på Clara Mærsk stod bag den største civile redningsaktion på åbent hav.
”Det man drømmer om som nonfictionforfatter er en kuffert på et loft, som Ingen vidste var der”, smiler Ole Sønnichsen, som sammen med Jesper Clemmensen har skrevet Reddet på åbent hav – En dansk heltedåd i vietnamkrigens sidste timer.
Reddet på åbent hav
Kufferten de fandt var Anton Olsens. Kaptajn på Clara Mærsk, som i de turbolente dage efter Vietnamkrigens afslutning spillede hovedrollen i redningen af 3.628 nødstedte vietnamesiske bådflygtninge i Det Sydkinesiske Hav.
Redningsaktionen på åbent hav bjergtog hele verden i nogle dage og uger for 50 år siden og gjorde danske søfolk til internationale helte. Og der sluttede historien ikke. En del af flygtningene endte som danske medborgere, og flere af dem fandt forunderlige leveveje, nogle endda som kolleger til Mærsk-søfolkene.
Detaljeret fortælling
I dag er historien om verdens største civile redningsaktion til søs og efterspillet mest gemt væk i arkiver og hos de mennesker, der oplevede det hele på nærmeste hold og takket være et omfattende gravearbejde i Mærsk-arkiverne, interviews med både besætningsmedlemmer på Clara og nogle af de flygtninge som blev reddet kan Ole Sønnichsen og Jesper Clemmensen for første gang fortælle den fulde historie om redningsaktionen. Fund i arkiverne og indholdet i Anton Olsens kuffert har gjort det muligt helt detaljeret, at stykke fortællingen sammen og f.eks. tage os med på broen på Clara Mærsk, den morgen telefonen pludselig ringer i Anton Olsens kahyt.
SOS-signal fredag den 2. maj 1975 tidligt om morgenen
Det begynder med et SOS-signal fredag den 2. maj 1975 tidligt om morgenen, en alarmering, der resolut får kaptajn Anton Olsen til at ændre kurs og i bogen Reddet på åbent hav lyder det sådan her:
”Det er kun et døgn siden, at Anton Olsen beordrede fuld kraft frem, da flere af khmerernes kanonbåde pludselig dukkede op og åbnede ild mod danskerne. Clara Mærsk, et af rederiets mest moderne skibe, skyder en topfart på 23 knob, næsten 43 kilometer i timen – en fart, der hurtigt satte angriberne af. Men chokket sidder stadig i besætningen, som måtte krybe i ly for projektilerne.
Og nu, før hans arbejdsdag overhovedet er begyndt, insisterer nogen altså på at få kaptajn Olsen i tale.
I den anden ende af røret er den 34-årige overstyrmand Torben Blichfeld. Han fortæller skipperen, at Gnisten – som telegrafisten hedder i den daglige sømandsjargon – har modtaget et SOS.
Nødmeldingen kommer fra et sydvietnamesisk skib. Blichfeld læser op:
”from master truong xuan/xvlx have about 3000 refugees onboard they are hungry and thirsty … engine broken down and leaking … our position estimated 8.35N 107.0E at 2100 gmt request assistance immediately – master.”
Anton Olsen er hurtig til at kode katastrofemeldingen: En kollega er i havsnød med et skib, der tager vand ind, og en motor, som ikke længere fungerer. Kun én ting kan han ikke få til at give mening: at der skulle befinde sig cirka tre tusinde tørstige og sultne flygtninge ombord.
Kaptajn Anton Olsen. Privatfoto.
Et opslag i registeret afslører, at det sydvietnamesiske skib er en coaster. Et lille fragtskib, der er under halvt så langt som Clara Mærsk og med en fjerdedel af hendes lastekapacitet. 3.000 mennesker?
Det ville der ikke engang være plads til her ombord. En misforståelse, tænker kaptajnen og beordrer tallet tjekket. Det har Gnisten allerede klaret, svarer overstyrmanden. De undrede sig nemlig begge over præcis det samme, da nødmeldingen blev opfanget og meddelelsen skrevet ud. Meldingen er altså bekræftet – der er vitterligt tale om flere tusinde flygtninge ombord på coasteren.
”Skal vi gå mod den opgivne position?” vil overstyrmanden vide.
”Ja, gør det,” svarer Anton Olsen uden tøven. Sekunder senere, klokken 7.25, drejer Clara Mærsk 180 grader og stævner for fulde 23 knob mod positionen i vest. Mens kaptajn Olsen indtager broen ved siden af overstyrmand Blichfeld, gør Gnisten, Martin Holroyd, sig klar i radiorummet. Som det første telegraferer han til sin sydvietnamesiske kollega, der har anmodet om hjælp. Holroyd meddeler ham Clara Mærsks position og estimerede ankomst. Det danske skib kan være fremme om fem timer, anslår han – hvis alt går vel. Kort efter kalder han alle skibe i området og meddeler dem ordlyden af sydvietnameserens SOS”. Uddrag fra Reddet på åbent hav.
Clara Mærsk. Foto AP Møller Mærsk.
Kunsten af grave noget ekstraordinært frem
Ole Sønnichsen og Jesper Clemmensen kom på sporet af historien da det for nogle år siden gik op for Jesper, at det her i 2025 er 50-året for Vietnamkrigens afslutning.
”Når vi skal udvikle ideer til nye bøger eller dokumentarfilm afsøger vi ofte, om der er noget, som har en aktualitetskrog og i den forbindelse gik det op for Jesper, at Vietnamkrigens afslutning havde en særlig dansk vinkel i form af historien om Clara Mærsk og redningsaktionen”, fortæller Ole Sønnichsen og fortsætter:
”Én ting er, at have en god idé og en anledning til at fortælle den men kunsten er, at grave noget ekstraordinært materiale frem, som ikke er blevet fortalt i forvejen”, slår Ole fast.
Øjenvidneberetninger fra skibet
Her viste det sig, at der i virkeligheden var to kufferter. Anton Olsens attachemappe, som han havde gemt fra sejladsen med Clara Mærsk og den mere symbolske kuffert med skjulte optagelser i AP Møller Mærsks arkiv. Rederiet sendte f.eks. en helt ung mand, Arne Høj-Nielsen, over til Hong Kong med en båndoptager og så optog han samtlige søfolks historier i dagene efter redningsaktionen.
”Da flygtningene var installeret i en lejr og skibet var tomt igen satte han sig i en kahyt og så kom de ind én efter én og fortalte. De øjenvidneberetninger er jo vilde fordi det er lige efter det er sket. Det er langt mere detaljeret end folk f.eks. ville kunne huske i dag”, siger Ole Sønnichsen.
Kaptajnens kuffert
Anton Olsens kuffert kom ned fra loftet og frem i lyset da forfatterne var rejst til Færøerne for, at interviewe hans familie om ham til bogen. Anton døde i slutningen af 1990erne og da Ole og Jesper var blevet bænkede i stuen hos enken Bergtora kommer nogle familiemedlemmer slæbende med attachemappen fra loftet og siger ”vil i ikke se denne her?”:
”Mappen var fyldt med kuverter, dokumenter og breve fra Antons tid på Clara Mærsk. Noget af det er bare små ting man kan bruge i en linje, som giver detaljeliv og farve til teksten. F.eks. ligger der i Antons mappe en håndskrevet hilsen på brevpapir fra Rødovre Bodega. Det viser sig, at når ikke han var på langfart så havde han en fast bodega han kom på og ud af det telegram de har sendt til ham på den anden side af kloden fremgår det tydeligt, at han har været en meget værdsat og afholdt mand blandt stamgæster og personale på bodegaen”, smiler Ole og fortæller: ”Det er bittesmå puslespilsbrikker vi sidder og stykker sammen og det er langt hen ad vejen det, som har gjort, at det kunne blive til en læseværdig bog”.
Det nødstedte skib og Clara. Foto: Anton Olsens arkiv.
I arkiverne
Det er første gang, der er blevet gravet så dybt i AP Møller Mærsks arkiver om Clara Mærsk og første gang der har været fuld adgang til alle de interviews, som blev lavet i dagene efter i Hong Kong. Ole fortæller: ”I dagene og ugerne efter redningsaktionen tog Clara Mærsk overskrifter over det meste af verden og kom på alles læber på grund af redningsaktionen. Dengang lavede man nogle interne beskrivelser og brugte nogle af billederne, men det er første gang, at nogen har fået lov at dykke så dybt i arkiverne”, fortæller Ole.
Hvad rørte jer mest under arbejdet med bogen?
”Vi kommer jo til at fokusere mest på søfolkene og de skal have al tænkelig respekt og beundring, men det er Vietnameserne man for alvor bliver draget af eller får ondt i maven over. Det er så drastisk et valg de tager når de river deres liv i Vietnam op med roden og bliver plantet i Danmark på den anden side af jorden”, fortæller Ole.
En af bogens kilder, Ky-Tu Dang, var 13 år da han flygter sammen med sine søskende og deres far og bliver reddet af Clara Mærsk. Ky-Tu uddanner sig senere til styrmand og sejler i mange år for Mærsk og i dag er han styrmand på Søfartsstyrelsens inspektionsskib Poul Løwenørn. Quyen Quyen Nguyen-Cong var blot 6 år da hun blev reddet på åbent hav af Clara Mærsk og hun blev en af de mange flygtninge fra Clara, som grundlagde det store vietnamesiske mindretal i Danmark. I dag bor hun i Ølstykke, arbejder som IT-projektleder og siger b.la. i bogen:
”Jeg tror, at alle os, der blev reddet dengang, prøver at leve vores liv til det yderste, fordi vi fik en ekstra chance ude på havet,”, Quyen Quyen i bogen.
Ky-Tu Dang som 13-årig i Saigon. Foto: Privat
Taknemmelighed og længsel
”Der er ingen tvivl om, at vietnamesiske kilder vi har talt med i dag er enormt taknemmelige for det de fik fra Danmark og de har brugt deres liv på at betale af i den forstand, at de virkelig har knoklet. Der er jo bare også den anden side af mønten, nemlig længslen efter Vietnam og vemodet og det gør indtryk at høre de historier. Så er der også alle historierne om familer som blev splittet på kajen i Saigon fordi der var var kaos og nogen kom ombord på skibet og andre kom ikke med og den der blev tilbage ser de aldrig igen. Det er hjerteskærende at få sådan en flygtningehistorie ind på livet og til syvende og sidst er det nok det som har gjort stærkest indtryk”, fortæller Ole.
50 års tavshed brudt
I bogen optræder der en del søfolk, som har været ganske unge da de sejlede med Clara og var med til redningsaktionen og det kom helt bag på forfatterne, at mange af søfolkene stort set ikke har talt om det siden.
”De blev interviewet af Mærsks udsendte Arne Høy-Nielsen i dagene efter anløbet til Hong Kong og siden er de dramatiske begivenheder gledet ind i tavsheden”, siger Ole.
Erik Marcher Hansen var 17 år og kokaspirant på Clara og Søren Andersen var 19 år styrmandsaspirant og da forfatterne kontaktede dem i forbindelse med bogen gik det op for dem, at de to søfolk fra Clara stort set ikke havde talt om redningen i 50 år.
”Jeg ved ikke hvad man skal kalde det, for det er jo ikke et traume i egentlig forstand men det er nogle begivenheder som har påvirket de her helt unge mennesker at være så tæt på alle de flygtinge som var i meget stor elendighed. Det gjorde et kæmpe indtryk at et så stort skib af elendighed sejlede ind i dem og den gang handlede de jo bare og først bagefter kan de bearbejde oplevelserne”, fortæller Ole og fortsætter:
”Søren havde jo f.eks. en gruopvækkende oplevelse da de var ved at tabe en gravid kvinde i havet, men hans kollega Svend når lige akkurat, at få fat og hive hende ombord igen og det har sat sig som et ret stort livsindtryk. Det var sent det gik op for Jesper og mig hvor lidt de havde talt om det. Vi troede, at det var blevet en del af familiehistorien. Farfar var med til at redde… men det gjorde det bare ikke og på den måde har vi jo også været med til at starte en proces hos dem. De er jo også glade for de gensyn der har været i forbindelse med bogen og især for, at mærke Vietnamesernes store taknemmelighed”.
Kaptajnen Anton Olsen døde i 1996 og der blev rejst en mindesten på Førøerne hvor han er født. ”Der valfarter fortsat vietnamesere op for, at besøge ham og lægge blomster til ham på hans grav. Det siger noget om det ubrydelige bånd som er skabt af redningsaktionen”, slår Ole Sønnichsen fast.
Reddet på åbent hav er den dramatiske historie om kaptajn Anton Olsen og hans danske besætning, der stod bag verdenshistoriens største civile redningsaktion til søs.
Da Saigon faldt i april 1975 – og amerikanerne flygtede i helikoptere for øjnene af hele verden – kom en gruppe danskere pludselig til at spille en heltemodig hovedrolle i redningen af de mange vietnamesere, der med livet som indsats forlod det krigshærgede land og kommunisterne. Flugten foregik i tvivlsomme skibe, og 3600 flygtninge fra en synkende vietnamesisk coaster endte med at blive flyttet over på det danske skib ”Clara Mærsk” på åbent hav. På fragtskibet udspillede sig store dilemmaer, rørende scener og meget voldsomme hændelser, inden det nåede i sikker havn.
Bogen er en medrivende og væsentlig fortælling om svære valg og medmenneskelighed, der for første gang foldes ud i sin helhed i denne bog. Forfatterparret Ole Sønnichsen og Jesper Clemmensen har fået adgang til en lang række unikke øjenvidneberetninger. Samtidig har A.P. Møller-Maersk sagt ja til at åbne sine arkiver og give fuld adgang til sit materiale, ligesom en række vietnamesiske familier, der endte i Danmark og var med til at grundlægge det vietnamesiske mindretal herhjemme, fortæller deres personlige flugthistorier.
”Det man drømmer om som nonfictionforfatter er en kuffert på et loft, som Ingen vidste var der”, smiler Ole Sønnichsen, som sammen med Jesper Clemmensen har skrevet Reddet på åbent hav – En dansk heltedåd i vietnamkrigens sidste timer.
Reddet på åbent hav
Kufferten de fandt var Anton Olsens. Kaptajn på Clara Mærsk, som i de turbolente dage efter Vietnamkrigens afslutning spillede hovedrollen i redningen af 3.628 nødstedte vietnamesiske bådflygtninge i Det Sydkinesiske Hav.
Redningsaktionen på åbent hav bjergtog hele verden i nogle dage og uger for 50 år siden og gjorde danske søfolk til internationale helte. Og der sluttede historien ikke. En del af flygtningene endte som danske medborgere, og flere af dem fandt forunderlige leveveje, nogle endda som kolleger til Mærsk-søfolkene.
Detaljeret fortælling
I dag er historien om verdens største civile redningsaktion til søs og efterspillet mest gemt væk i arkiver og hos de mennesker, der oplevede det hele på nærmeste hold og takket være et omfattende gravearbejde i Mærsk-arkiverne, interviews med både besætningsmedlemmer på Clara og nogle af de flygtninge som blev reddet kan Ole Sønnichsen og Jesper Clemmensen for første gang fortælle den fulde historie om redningsaktionen. Fund i arkiverne og indholdet i Anton Olsens kuffert har gjort det muligt helt detaljeret, at stykke fortællingen sammen og f.eks. tage os med på broen på Clara Mærsk, den morgen telefonen pludselig ringer i Anton Olsens kahyt.
SOS-signal fredag den 2. maj 1975 tidligt om morgenen
Det begynder med et SOS-signal fredag den 2. maj 1975 tidligt om morgenen, en alarmering, der resolut får kaptajn Anton Olsen til at ændre kurs og i bogen Reddet på åbent hav lyder det sådan her:
”Det er kun et døgn siden, at Anton Olsen beordrede fuld kraft frem, da flere af khmerernes kanonbåde pludselig dukkede op og åbnede ild mod danskerne. Clara Mærsk, et af rederiets mest moderne skibe, skyder en topfart på 23 knob, næsten 43 kilometer i timen – en fart, der hurtigt satte angriberne af. Men chokket sidder stadig i besætningen, som måtte krybe i ly for projektilerne.
Og nu, før hans arbejdsdag overhovedet er begyndt, insisterer nogen altså på at få kaptajn Olsen i tale.
I den anden ende af røret er den 34-årige overstyrmand Torben Blichfeld. Han fortæller skipperen, at Gnisten – som telegrafisten hedder i den daglige sømandsjargon – har modtaget et SOS.
Nødmeldingen kommer fra et sydvietnamesisk skib. Blichfeld læser op:
”from master truong xuan/xvlx have about 3000 refugees onboard they are hungry and thirsty … engine broken down and leaking … our position estimated 8.35N 107.0E at 2100 gmt request assistance immediately – master.”
Anton Olsen er hurtig til at kode katastrofemeldingen: En kollega er i havsnød med et skib, der tager vand ind, og en motor, som ikke længere fungerer. Kun én ting kan han ikke få til at give mening: at der skulle befinde sig cirka tre tusinde tørstige og sultne flygtninge ombord.
Et opslag i registeret afslører, at det sydvietnamesiske skib er en coaster. Et lille fragtskib, der er under halvt så langt som Clara Mærsk og med en fjerdedel af hendes lastekapacitet. 3.000 mennesker?
Det ville der ikke engang være plads til her ombord. En misforståelse, tænker kaptajnen og beordrer tallet tjekket. Det har Gnisten allerede klaret, svarer overstyrmanden. De undrede sig nemlig begge over præcis det samme, da nødmeldingen blev opfanget og meddelelsen skrevet ud. Meldingen er altså bekræftet – der er vitterligt tale om flere tusinde flygtninge ombord på coasteren.
”Skal vi gå mod den opgivne position?” vil overstyrmanden vide.
”Ja, gør det,” svarer Anton Olsen uden tøven. Sekunder senere, klokken 7.25, drejer Clara Mærsk 180 grader og stævner for fulde 23 knob mod positionen i vest. Mens kaptajn Olsen indtager broen ved siden af overstyrmand Blichfeld, gør Gnisten, Martin Holroyd, sig klar i radiorummet. Som det første telegraferer han til sin sydvietnamesiske kollega, der har anmodet om hjælp. Holroyd meddeler ham Clara Mærsks position og estimerede ankomst. Det danske skib kan være fremme om fem timer, anslår han – hvis alt går vel. Kort efter kalder han alle skibe i området og meddeler dem ordlyden af sydvietnameserens SOS”. Uddrag fra Reddet på åbent hav.
Kunsten af grave noget ekstraordinært frem
Ole Sønnichsen og Jesper Clemmensen kom på sporet af historien da det for nogle år siden gik op for Jesper, at det her i 2025 er 50-året for Vietnamkrigens afslutning.
”Når vi skal udvikle ideer til nye bøger eller dokumentarfilm afsøger vi ofte, om der er noget, som har en aktualitetskrog og i den forbindelse gik det op for Jesper, at Vietnamkrigens afslutning havde en særlig dansk vinkel i form af historien om Clara Mærsk og redningsaktionen”, fortæller Ole Sønnichsen og fortsætter:
”Én ting er, at have en god idé og en anledning til at fortælle den men kunsten er, at grave noget ekstraordinært materiale frem, som ikke er blevet fortalt i forvejen”, slår Ole fast.
Øjenvidneberetninger fra skibet
Her viste det sig, at der i virkeligheden var to kufferter. Anton Olsens attachemappe, som han havde gemt fra sejladsen med Clara Mærsk og den mere symbolske kuffert med skjulte optagelser i AP Møller Mærsks arkiv. Rederiet sendte f.eks. en helt ung mand, Arne Høj-Nielsen, over til Hong Kong med en båndoptager og så optog han samtlige søfolks historier i dagene efter redningsaktionen.
”Da flygtningene var installeret i en lejr og skibet var tomt igen satte han sig i en kahyt og så kom de ind én efter én og fortalte. De øjenvidneberetninger er jo vilde fordi det er lige efter det er sket. Det er langt mere detaljeret end folk f.eks. ville kunne huske i dag”, siger Ole Sønnichsen.
Kaptajnens kuffert
Anton Olsens kuffert kom ned fra loftet og frem i lyset da forfatterne var rejst til Færøerne for, at interviewe hans familie om ham til bogen. Anton døde i slutningen af 1990erne og da Ole og Jesper var blevet bænkede i stuen hos enken Bergtora kommer nogle familiemedlemmer slæbende med attachemappen fra loftet og siger ”vil i ikke se denne her?”:
”Mappen var fyldt med kuverter, dokumenter og breve fra Antons tid på Clara Mærsk. Noget af det er bare små ting man kan bruge i en linje, som giver detaljeliv og farve til teksten. F.eks. ligger der i Antons mappe en håndskrevet hilsen på brevpapir fra Rødovre Bodega. Det viser sig, at når ikke han var på langfart så havde han en fast bodega han kom på og ud af det telegram de har sendt til ham på den anden side af kloden fremgår det tydeligt, at han har været en meget værdsat og afholdt mand blandt stamgæster og personale på bodegaen”, smiler Ole og fortæller: ”Det er bittesmå puslespilsbrikker vi sidder og stykker sammen og det er langt hen ad vejen det, som har gjort, at det kunne blive til en læseværdig bog”.
I arkiverne
Det er første gang, der er blevet gravet så dybt i AP Møller Mærsks arkiver om Clara Mærsk og første gang der har været fuld adgang til alle de interviews, som blev lavet i dagene efter i Hong Kong. Ole fortæller: ”I dagene og ugerne efter redningsaktionen tog Clara Mærsk overskrifter over det meste af verden og kom på alles læber på grund af redningsaktionen. Dengang lavede man nogle interne beskrivelser og brugte nogle af billederne, men det er første gang, at nogen har fået lov at dykke så dybt i arkiverne”, fortæller Ole.
Hvad rørte jer mest under arbejdet med bogen?
”Vi kommer jo til at fokusere mest på søfolkene og de skal have al tænkelig respekt og beundring, men det er Vietnameserne man for alvor bliver draget af eller får ondt i maven over. Det er så drastisk et valg de tager når de river deres liv i Vietnam op med roden og bliver plantet i Danmark på den anden side af jorden”, fortæller Ole.
En af bogens kilder, Ky-Tu Dang, var 13 år da han flygter sammen med sine søskende og deres far og bliver reddet af Clara Mærsk. Ky-Tu uddanner sig senere til styrmand og sejler i mange år for Mærsk og i dag er han styrmand på Søfartsstyrelsens inspektionsskib Poul Løwenørn. Quyen Quyen Nguyen-Cong var blot 6 år da hun blev reddet på åbent hav af Clara Mærsk og hun blev en af de mange flygtninge fra Clara, som grundlagde det store vietnamesiske mindretal i Danmark. I dag bor hun i Ølstykke, arbejder som IT-projektleder og siger b.la. i bogen:
”Jeg tror, at alle os, der blev reddet dengang, prøver at leve vores liv til det yderste, fordi vi fik en ekstra chance ude på havet,”, Quyen Quyen i bogen.
Taknemmelighed og længsel
”Der er ingen tvivl om, at vietnamesiske kilder vi har talt med i dag er enormt taknemmelige for det de fik fra Danmark og de har brugt deres liv på at betale af i den forstand, at de virkelig har knoklet. Der er jo bare også den anden side af mønten, nemlig længslen efter Vietnam og vemodet og det gør indtryk at høre de historier. Så er der også alle historierne om familer som blev splittet på kajen i Saigon fordi der var var kaos og nogen kom ombord på skibet og andre kom ikke med og den der blev tilbage ser de aldrig igen. Det er hjerteskærende at få sådan en flygtningehistorie ind på livet og til syvende og sidst er det nok det som har gjort stærkest indtryk”, fortæller Ole.
50 års tavshed brudt
I bogen optræder der en del søfolk, som har været ganske unge da de sejlede med Clara og var med til redningsaktionen og det kom helt bag på forfatterne, at mange af søfolkene stort set ikke har talt om det siden.
”De blev interviewet af Mærsks udsendte Arne Høy-Nielsen i dagene efter anløbet til Hong Kong og siden er de dramatiske begivenheder gledet ind i tavsheden”, siger Ole.
Erik Marcher Hansen var 17 år og kokaspirant på Clara og Søren Andersen var 19 år styrmandsaspirant og da forfatterne kontaktede dem i forbindelse med bogen gik det op for dem, at de to søfolk fra Clara stort set ikke havde talt om redningen i 50 år.
”Jeg ved ikke hvad man skal kalde det, for det er jo ikke et traume i egentlig forstand men det er nogle begivenheder som har påvirket de her helt unge mennesker at være så tæt på alle de flygtinge som var i meget stor elendighed. Det gjorde et kæmpe indtryk at et så stort skib af elendighed sejlede ind i dem og den gang handlede de jo bare og først bagefter kan de bearbejde oplevelserne”, fortæller Ole og fortsætter:
”Søren havde jo f.eks. en gruopvækkende oplevelse da de var ved at tabe en gravid kvinde i havet, men hans kollega Svend når lige akkurat, at få fat og hive hende ombord igen og det har sat sig som et ret stort livsindtryk. Det var sent det gik op for Jesper og mig hvor lidt de havde talt om det. Vi troede, at det var blevet en del af familiehistorien. Farfar var med til at redde… men det gjorde det bare ikke og på den måde har vi jo også været med til at starte en proces hos dem. De er jo også glade for de gensyn der har været i forbindelse med bogen og især for, at mærke Vietnamesernes store taknemmelighed”.
LÆS OGSÅ: Reddet på åbent hav er historien om en dansk heltedåd i Vietnamkrigens sidste timer. Læs et uddrag her
Kaptajnen Anton Olsen døde i 1996 og der blev rejst en mindesten på Førøerne hvor han er født. ”Der valfarter fortsat vietnamesere op for, at besøge ham og lægge blomster til ham på hans grav. Det siger noget om det ubrydelige bånd som er skabt af redningsaktionen”, slår Ole Sønnichsen fast.
Reddet på åbent hav er den dramatiske historie om kaptajn Anton Olsen og hans danske besætning, der stod bag verdenshistoriens største civile redningsaktion til søs.
Da Saigon faldt i april 1975 – og amerikanerne flygtede i helikoptere for øjnene af hele verden – kom en gruppe danskere pludselig til at spille en heltemodig hovedrolle i redningen af de mange vietnamesere, der med livet som indsats forlod det krigshærgede land og kommunisterne. Flugten foregik i tvivlsomme skibe, og 3600 flygtninge fra en synkende vietnamesisk coaster endte med at blive flyttet over på det danske skib ”Clara Mærsk” på åbent hav. På fragtskibet udspillede sig store dilemmaer, rørende scener og meget voldsomme hændelser, inden det nåede i sikker havn.
Bogen er en medrivende og væsentlig fortælling om svære valg og medmenneskelighed, der for første gang foldes ud i sin helhed i denne bog. Forfatterparret Ole Sønnichsen og Jesper Clemmensen har fået adgang til en lang række unikke øjenvidneberetninger. Samtidig har A.P. Møller-Maersk sagt ja til at åbne sine arkiver og give fuld adgang til sit materiale, ligesom en række vietnamesiske familier, der endte i Danmark og var med til at grundlægge det vietnamesiske mindretal herhjemme, fortæller deres personlige flugthistorier.
Du kan købe Reddet på åbent hav – En dansk heltedåd i Vietnamkrigens sidste timer online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: