Bjørnen med de prikkede bukser fylder 75 år. I anledning af jubilæet udkommer en samling med de klassiske historier og en helt ny Rasmus Klump-serie.
Verden stiftede først bekendtskab med Rasmus Klump i Berlingske Aftenavis den 17. november 1951. Derfra gik det stærkt. I 1955 udkom Rasmus Klump i 120 aviser og i 21 lande, fra Ghana til Island. Men succeshistorien om Rasmus Klump sluttede ikke der.
”Rasmus Klump både var og er vedkommende, fordi serien er tidløs. Der er en stor portion fantasi og energi i serien, og det har ikke ændret sig siden den første stribe udkom. Med Rasmus Klump-mentalitet, pandekager, hammer og søm kan alt lade sig gøre!” Sådan fortæller kunsthistoriker og nu Rasmus Klump-ekspert Marie Strøm Nielsen om den verdenskendte bjørn.
Marie Strøm Nielsen har brugt lang til på at studere historien bag Rasmus Klump i forbindelse med udstillingen Rasmus Klump og meget, meget mere, der vises på Vejen Kunstmuseum i anledning af jubilæet fra 3. oktober til 15. august 2027. Rasmus Klumps fødselsdag er nemlig værd at fejre.
Det er et særligt univers, der bliver ved med at være relevant. Med sit sindige tempo, sine kreative og varme karakterer og genkendelige streg har bjørnen ramt plet hos børn og voksne på tværs af generationer.
“Rasmus Klump blev populær på rekordtid, fordi både børn og voksne holdt af serien. Universet er i øjenhøjde med det femårige barn og hos de voksne genkaldes nostalgiske minder om barndommens langsomme rytme eller tidlige læseoplevelser,” fortæller Marie Strøm Nielsen.
Bag de kendte striber og bøger står ægteparret Carla og Vilhelm Hansen, der samarbejdede om ideerne til historierne, mens Vilhelm Hansen tegnede dem. Det var et modsvar til de mere action-prægede tegneserier, og det skulle vise sig ikke blot at ramme tidsånden for samtiden, men at have en særlig tidløs kvalitet.
Formålet med serien var at skrive som børn selv fortæller historier, så man mødte dem i øjenhøjde. I et interview (Bogen om Rasmus Klump, Ole Damgaard) fortalte Vilhelm Hansen, at ”Min mening har været at lave en serie, der var morsom uden at være ond, og som måske kunne være med til at fremkalde gode følelser hos folk. Det har mange heldigvis forstået.” Og det er læsere blevet ved med at forstå.
Det rolige tempo og den hyggelige stemning er fra en tid, hvor underholdning var båret mere af fantasi: “Universet er præget af Vilhelm Hansens egen barndom uden en masse legetøj. Rasmus Klump tilbringer al sin tid med vennerne Pingo, Pelle, Skæg, Pildskadden og Gøjen, og i et langsomt tempo fremstiller de skibe og alverdens køretøjer af forhåndenværende materialer,” fortæller Marie Strøm Nielsen.
Tempoet skulle vise sig at være et modsvar ikke kun til 50’ernes actionprægede tegneserieunivers, men også til de alverdens former for hurtig og til tider overvældende underholdning, vi ser i dag. Rasmus Klump tager tingene i et helt andet gear, altid omgivet af sine venner og underholder os stadig med masser af hjertevarm humor – præcis som Vilhelm Hansen ønskede.
Universet fejres med to særlige udgivelser. I Rasmus Klump og vennerne kan man tage på syv uforglemmelige eventyr med Rasmus Klump og vennerne. Det er en flot gavebog, der samler med syv af de bedste historier, bl.a. Rasmus Klump bygger skib, Rasmus Klump og den røde bil m.m.
“De oprindelige historier om Rasmus Klump bryder faktisk med alle de sædvanlige regler for fortælling. Der er aldrig nogen skurke eller ond vilje. Ingen dramatiske buer med setup og payoff.
Derudover kan man glæde sig til et helt nyt serieunivers med den højtelskede bjørn. Rasmus Klump og vennerne er en ny bogserie i det velkendte Rasmus Klump-univers. Saga Egmont står bag serien. Første bind, Rasmus Klump og vennerne –Megafødselsdagen, har fødselsdagstema i anledning af jubilæet. Den nye serie er højtlæsningsbøger til en lidt ældre målgruppe end de andre bøger i Rasmus Klump-serien. 17. november udkommer en samling med tre nyskrevne historier i den nye serie.
Den nye serie er skrevet af Sofie Boysen og Merlin P. Mann, der har slået sig sammen om at skabe den nye serie. De er nemlig begge store fans af Rasmus Klump, hvilket er en kærlighed, der har varet ved siden barndommen.
”Jeg var så vild med hans skønne, eventyrlige og hamrende rare univers, at jeg navngav min yndlingsbamse efter ham. Jeg har stadig min samling af Rasmus Klump-hæfter fra dengang, og selvom man godt kan se, jeg har læst dem tusindvis af gange, er der virkelig blevet passet på dem. De hæfter, der gik tabt over tiden, blev erstattet med nye, så samlingen var klar til den dag, jeg selv skulle være far,” fortæller Merlin P. Mann.
Rasmus Klumps univers er nemlig hamrende rart. Som Merlin P. Mann understreger, så er Rasmus Klump-universet et, hvor man altid føler sig hjemme og der altid er plads til leg og kreativitet:
“De oprindelige historier om Rasmus Klump bryder faktisk med alle de sædvanlige regler for fortælling. Der er aldrig nogen skurke eller ond vilje. Ingen dramatiske buer med setup og payoff. Til gengæld er der et fabel-liv, der føles så levende og ægte, at man føler sig fuldkommen hjemme og velkommen. Der findes ingen dårlige idéer hos Rasmus Klump,” fortæller Merlin P. Mann.
Foto: Mads Siggaard / Gesamtwerk
Samme rare og eventyrlige fornemmelse husker Sofie Boysen, hvor VHS-båndene blev fundet frem og Rasmus Klump-serien sat på hver gang, der var forkølelse i børneflokken:
”Jeg tror, min mor gemte Rasmus Klump til børneforkølelserne, fordi det er historier, der har en eminent evne til at få en til at føle sig bedre tilpas, selvom ens udgangspunkt er en snotnæse og en god dosis selvmedlidenhed. Når Rasmus Klump og vennerne drager på eventyr, kan alt ske,” fortæller Sofie Boysen og fortsætter:
“Det er fantasi, venskab og hygge i så gavmilde mængder, at selv den største skeptiker må få et smil på læben. Der er en grund til, at historierne om Rasmus Klump stadig bliver fortalt efter så mange år – fordi de i så mange børns barndom har været en kilde til trøst og hygge, ligesom de var for mig.”
Carla og Vilhelm Hansen: Rasmus Klump – De bedste historier
Tag med Rasmus Klump og vennerne på syv uforglemmelige eventyr! En flot gavebog med syv af de bedste historier om Rasmus Klump og alle vennerne.
Bogen indeholder følgende historier: Rasmus Klump bygger skib Rasmus Klump møder Ursula Rasmus Klump og Den røde bil Rasmus Klump og Café Fanten Rasmus Klump i Tivoli Rasmus Klump og pandekageskibet Rasmus Klump har fødselsdag
Merlin P. Mann og Sofie Boysen: Rasmus Klump og vennerne – Megafødselsdagen
Rasmus Klump har haft den dejligste drøm om en lækker fødselsdagspandekagekage, men han blev vækket lige inden, han nåede at smage den. Det hjælper ikke, at hans mor Mary kun vil lave sådan en kage i anledning af en fødselsdag, for hverken Klump eller hans venner Pingo, Pelle og Skæg har fødselsdag netop denne dag.
Klump og vennerne beslutter sig for at tage ud og lede efter nogen, der har fødselsdag, men det viser sig at være sværere end man lige skulle tro. På deres eventyr møder de mange sjove venner og bekendte, der alle hjælper til med den store eftersøgning.
Når vennerne mon at finde bare én, der har fødselsdag, eller kan de i fællesskab finde på en endnu bedre måde at få overtalt mor Mary til at bage den kæmpestore fødselsdagspandekagekage?
Rasmus Klump og vennerne er en ny bogserie i det velkendte Rasmus Klump-univers. Første bind, Megafødselsdagen, har fødselsdagstema i anledning af jubilæet.
Bjørnen med de prikkede bukser fylder 75 år. I anledning af jubilæet udkommer en samling med de klassiske historier og en helt ny Rasmus Klump-serie.
Verden stiftede først bekendtskab med Rasmus Klump i Berlingske Aftenavis den 17. november 1951. Derfra gik det stærkt. I 1955 udkom Rasmus Klump i 120 aviser og i 21 lande, fra Ghana til Island. Men succeshistorien om Rasmus Klump sluttede ikke der.
”Rasmus Klump både var og er vedkommende, fordi serien er tidløs. Der er en stor portion fantasi og energi i serien, og det har ikke ændret sig siden den første stribe udkom. Med Rasmus Klump-mentalitet, pandekager, hammer og søm kan alt lade sig gøre!” Sådan fortæller kunsthistoriker og nu Rasmus Klump-ekspert Marie Strøm Nielsen om den verdenskendte bjørn.
Marie Strøm Nielsen har brugt lang til på at studere historien bag Rasmus Klump i forbindelse med udstillingen Rasmus Klump og meget, meget mere, der vises på Vejen Kunstmuseum i anledning af jubilæet fra 3. oktober til 15. august 2027. Rasmus Klumps fødselsdag er nemlig værd at fejre.
Det er et særligt univers, der bliver ved med at være relevant. Med sit sindige tempo, sine kreative og varme karakterer og genkendelige streg har bjørnen ramt plet hos børn og voksne på tværs af generationer.
“Rasmus Klump blev populær på rekordtid, fordi både børn og voksne holdt af serien. Universet er i øjenhøjde med det femårige barn og hos de voksne genkaldes nostalgiske minder om barndommens langsomme rytme eller tidlige læseoplevelser,” fortæller Marie Strøm Nielsen.
LÆS OGSÅ: Verdens bedste Rasmus Klump – Historien bag den pandekageglade bjørn
I øjenhøjde med børnene
Bag de kendte striber og bøger står ægteparret Carla og Vilhelm Hansen, der samarbejdede om ideerne til historierne, mens Vilhelm Hansen tegnede dem. Det var et modsvar til de mere action-prægede tegneserier, og det skulle vise sig ikke blot at ramme tidsånden for samtiden, men at have en særlig tidløs kvalitet.
Formålet med serien var at skrive som børn selv fortæller historier, så man mødte dem i øjenhøjde. I et interview (Bogen om Rasmus Klump, Ole Damgaard) fortalte Vilhelm Hansen, at ”Min mening har været at lave en serie, der var morsom uden at være ond, og som måske kunne være med til at fremkalde gode følelser hos folk. Det har mange heldigvis forstået.” Og det er læsere blevet ved med at forstå.
Det rolige tempo og den hyggelige stemning er fra en tid, hvor underholdning var båret mere af fantasi: “Universet er præget af Vilhelm Hansens egen barndom uden en masse legetøj. Rasmus Klump tilbringer al sin tid med vennerne Pingo, Pelle, Skæg, Pildskadden og Gøjen, og i et langsomt tempo fremstiller de skibe og alverdens køretøjer af forhåndenværende materialer,” fortæller Marie Strøm Nielsen.
Tempoet skulle vise sig at være et modsvar ikke kun til 50’ernes actionprægede tegneserieunivers, men også til de alverdens former for hurtig og til tider overvældende underholdning, vi ser i dag. Rasmus Klump tager tingene i et helt andet gear, altid omgivet af sine venner og underholder os stadig med masser af hjertevarm humor – præcis som Vilhelm Hansen ønskede.
LÆS OGSÅ: Hvad skal vi læse? 15 gode børnebøger
Samling af bedste historier og ny serie på vej
Universet fejres med to særlige udgivelser. I Rasmus Klump og vennerne kan man tage på syv uforglemmelige eventyr med Rasmus Klump og vennerne. Det er en flot gavebog, der samler med syv af de bedste historier, bl.a. Rasmus Klump bygger skib, Rasmus Klump og den røde bil m.m.
Derudover kan man glæde sig til et helt nyt serieunivers med den højtelskede bjørn. Rasmus Klump og vennerne er en ny bogserie i det velkendte Rasmus Klump-univers. Saga Egmont står bag serien. Første bind, Rasmus Klump og vennerne – Megafødselsdagen, har fødselsdagstema i anledning af jubilæet. Den nye serie er højtlæsningsbøger til en lidt ældre målgruppe end de andre bøger i Rasmus Klump-serien. 17. november udkommer en samling med tre nyskrevne historier i den nye serie.
Den nye serie er skrevet af Sofie Boysen og Merlin P. Mann, der har slået sig sammen om at skabe den nye serie. De er nemlig begge store fans af Rasmus Klump, hvilket er en kærlighed, der har varet ved siden barndommen.
”Jeg var så vild med hans skønne, eventyrlige og hamrende rare univers, at jeg navngav min yndlingsbamse efter ham. Jeg har stadig min samling af Rasmus Klump-hæfter fra dengang, og selvom man godt kan se, jeg har læst dem tusindvis af gange, er der virkelig blevet passet på dem. De hæfter, der gik tabt over tiden, blev erstattet med nye, så samlingen var klar til den dag, jeg selv skulle være far,” fortæller Merlin P. Mann.
Rasmus Klumps univers er nemlig hamrende rart. Som Merlin P. Mann understreger, så er Rasmus Klump-universet et, hvor man altid føler sig hjemme og der altid er plads til leg og kreativitet:
“De oprindelige historier om Rasmus Klump bryder faktisk med alle de sædvanlige regler for fortælling. Der er aldrig nogen skurke eller ond vilje. Ingen dramatiske buer med setup og payoff. Til gengæld er der et fabel-liv, der føles så levende og ægte, at man føler sig fuldkommen hjemme og velkommen. Der findes ingen dårlige idéer hos Rasmus Klump,” fortæller Merlin P. Mann.
Samme rare og eventyrlige fornemmelse husker Sofie Boysen, hvor VHS-båndene blev fundet frem og Rasmus Klump-serien sat på hver gang, der var forkølelse i børneflokken:
”Jeg tror, min mor gemte Rasmus Klump til børneforkølelserne, fordi det er historier, der har en eminent evne til at få en til at føle sig bedre tilpas, selvom ens udgangspunkt er en snotnæse og en god dosis selvmedlidenhed. Når Rasmus Klump og vennerne drager på eventyr, kan alt ske,” fortæller Sofie Boysen og fortsætter:
“Det er fantasi, venskab og hygge i så gavmilde mængder, at selv den største skeptiker må få et smil på læben. Der er en grund til, at historierne om Rasmus Klump stadig bliver fortalt efter så mange år – fordi de i så mange børns barndom har været en kilde til trøst og hygge, ligesom de var for mig.”
Carla og Vilhelm Hansen: Rasmus Klump – De bedste historier
Tag med Rasmus Klump og vennerne på syv uforglemmelige eventyr!
En flot gavebog med syv af de bedste historier om Rasmus Klump og alle vennerne.
Bogen indeholder følgende historier:
Rasmus Klump bygger skib
Rasmus Klump møder Ursula
Rasmus Klump og Den røde bil
Rasmus Klump og Café Fanten
Rasmus Klump i Tivoli
Rasmus Klump og pandekageskibet
Rasmus Klump har fødselsdag
Du kan købe Rasmus Klump – De bedste historier online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Merlin P. Mann og Sofie Boysen: Rasmus Klump og vennerne – Megafødselsdagen
Rasmus Klump har haft den dejligste drøm om en lækker fødselsdagspandekagekage, men han blev vækket lige inden, han nåede at smage den. Det hjælper ikke, at hans mor Mary kun vil lave sådan en kage i anledning af en fødselsdag, for hverken Klump eller hans venner Pingo, Pelle og Skæg har fødselsdag netop denne dag.
Klump og vennerne beslutter sig for at tage ud og lede efter nogen, der har fødselsdag, men det viser sig at være sværere end man lige skulle tro. På deres eventyr møder de mange sjove venner og bekendte, der alle hjælper til med den store eftersøgning.
Når vennerne mon at finde bare én, der har fødselsdag, eller kan de i fællesskab finde på en endnu bedre måde at få overtalt mor Mary til at bage den kæmpestore fødselsdagspandekagekage?
Rasmus Klump og vennerne er en ny bogserie i det velkendte Rasmus Klump-univers. Første bind, Megafødselsdagen, har fødselsdagstema i anledning af jubilæet.
Du kan købe Rasmus Klump og vennerne – Megafødselsdagen online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.