Biografier

Puk Elgård: Jeg skulle selv blive mor for at forstå, hvor slemt det var

Puk Elgård: Jeg skulle selv blive mor for at forstå, hvor slemt det var

Tv-vært og forfatter Puk Elgård voksede op i et hjem præget af forældrenes sorg over tabet af deres førstefødte datter. I bogen Se mor, jeg danser tager Puk livtag med en barndom, hvor stilheden i familien kvalte alle forsøg på heling.


Tidligt en morgen åbner 7-årige Puk forsigtigt lågen i reolen i stuen. Hun lytter efter, at moren stadig sover, og så fisker hun det fotoalbum frem, som hun ved, forældrene ikke vil tale om.

I albummet er billeder af en lille pige med mørkt hår, som Puk aldrig har set før. Pigen laver perleplader og danser ballet med Puks mor. På det sidste billede i albummet er en gravsten med inskriptionen: ‘Sov sødt, Pia’.

Sorgen der fyldte alt

“Jeg skulle selv blive mor for at forstå, hvor slemt det var. Tabet af deres datter. Mine forældre satte aldrig ord på det. Hun blev bare slettet. Hun fandtes ikke i vores familie.”

Det fortæller Puk Elgård i biografien Se mor, jeg danser, hvor hun ærligt beskriver en barndom, hvor tabet af storesøsteren Pia var tabu at tale om.

“Jeg stillede mig aldrig op og sagde: ‘Hey! Jeg er levende! I skal være her for mig og min bror.’ Jeg tænkte bare, det måtte være min opgave at holde sammen på det hele.”

Sorgen sendte hendes forældre ud i et misbrug af alkohol og medicin. Et misbrug, der til tider gjorde dem ude af stand til at passe på sig selv og børnene Puk og Claus.

Det er vigtigt at række ud til hinanden

I dag er det Puk Elgårds faste overbevisning, at det var tavsheden efter søsterens død, der blev familiens største tragedie, og som såede kimen til misbrug og psykisk sygdom. Havde de delt deres sorg med hinanden, kunne deres liv have været anderledes.

Derfor håber Puk også, at hendes bog vil give læserne den følelse af håb og heling, som hun selv har oplevet ved at række ud til andre mennesker og sætte ord på:

“Det kan være fuldstændig altafgørende i livet, at man fortæller om de ting, der er svære, og jeg drømmer om, at vi tør tale med hinanden, når livet rammer som et godstog.”



Puk Elgård: Se mor, jeg danser

Se mor jeg danser, Puk Elgård, biografi

Da Puk Elgårds forældre mistede deres syvårige datter Pia var lægernes eneste råd: “Få et andet barn med det samme.” Lige efter begravelsen blev Puk undfanget.

Selvom Puk kun var et barn, da hun opdagede sandheden om sin søster, påtog hun sig opgaven med at forsøge at holde forældrene på fode. Men sorgen havde slået dybe revner i fundamentet. Opvæksten var præget af misbrug, farens ludomani, morens skrøbelige psyke og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.

Puk Elgård har gennem hele sit liv været fast besluttet på at være en mønsterbryder. På en rejse til New Mexico får hun muligheden for at gennemgå nogle ældgamle og hemmelighedsfulde indianerritualer, som får minderne til at komme krybende frem.

I Se mor, jeg danser fortæller Puk Elgård sin historie: Om at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden. Bogen er en hyldest til livet og en fortælling om en ukuelig tro på, at man kan vælge sin egen vej på trods af en udfordrende barndom

Du kan købe Se mor, jeg danser af Puk Elgård online her eller i din lokale boghandel.