INTERVIEW. I Det Tredje Riges øjne og ører dykker Peter Harmsen ned i SS’s tophemmelige rapporter om sindsstemningen i Tyskland under Anden Verdenskrig. Det er en fortælling om, hvordan en af verdens bedst uddannede befolkninger lod sig forlede af den nazistiske ideologi.
Under Anden Verdenskrig indsamlede den berygtede sikkerheds- og terrororganisation SS rapporter fra hele Tyskland om, hvad befolkningen tænkte, mente og følte. De blev indleveret flere gange ugentligt under krigen og endte hos propagandaminister Joseph Goebbels, der læste dem ivrigt og brugte dem til at justere sine kampagner.
I Det Tredje Riges øjne og ører dykker Peter Harmsen ned i rapporterne og tegner et billede af sindsstemningen i Tyskland i krigsårene. Det slående er, at det hverdagslige og det alvorlige står side om side i rapporterne, der handler om alt lige fra tyskernes syn på dagligvaremangel til krigsforbrydelser og opfattelsen af Hitlers evner som leder.
”Med bogen vil jeg undersøge, hvad det er, der kan presse eller lokke moderne, civiliserede mennesker til at overgive sig til barbariet,” siger Peter Harmsen.
”Det er noget, jeg har undret mig over, lige siden jeg var dreng og gik rundt på havnen i Løgstør og talte med tyske turister. Hvordan kunne de her helt almindelige bedstefars-typer, der boede lige syd for grænsen, direkte eller indirekte have deltaget i Tysklands forbrydelser under krigen? Det virkede som et sandt paradoks, at mennesker kunne indeholde så store modsætninger.”
Nazipartiet sigtede mod at lade individets samvittighed og skyldfølelse drukne i masserne. Kilde: Archiwa Panstwowe, Polens Nationalarkiv
Den folkelige opinion
Peter Harmsen faldt over rapporterne, da han lavede research til en anden bog, Den mørkeste vinter, om julen i 1942.
”De viste sig at være en helt fantastisk ressource. I stedet for at berette om store krigsbegivenheder, var de helt nede på græsrodsniveau og fortalte om, hvad almindelige mennesker i Tyskland tænkte om dagligdags ting.”
De blev til gennem et tæt netværk af informanter, der indrapporterede, hvad der foregik i deres lokalmiljø.
”Det kunne være, hvad de hørte folk tale om i kantinen, på fabrikken, i sporvognen, ved middagsbordet eller til konfirmationsfest,” fortæller Peter Harmsen.
Siden blev rapporterne sendt op igennem systemet, redigeret og skrevet sammen, til de til sidst landede i toppen af nazistpartiet og vigtigst af alt hos Goebbels.
Forside af Meldungen aus dem Reich, SS’s hemmelige rapporter, 23. oktober 1941. Kilde: Bundesarchiv
Men hvorfor var partitoppen i det nazistiske Tyskland i det hele taget så interesseret i at vejre folkestemningen?
”Det er måske lidt kontraintuitivt, men diktatorer er mindst lige så interesserede i den folkelige opinion som demokratiske ledere. Måske faktisk endnu mere. I demokratier er der valg med jævne mellemrum, hvilket giver lederne en god føling med, hvad deres befolkning tænker. Den samme luksus har diktatorer i sagens natur ikke,” forklarer forfatteren.
Selvom en diktaturstat kan slå hårdt ned på modstandere, har den et behov for at have hovedparten af befolkningen på sin side.
”Ikke engang en diktator kan styre et helt samfund, hvis alle synes, man er en nar. Derfor er det en god idé at have en fornemmelse af, hvad der rører sig i befolkningen – også i et voldeligt rædselsdiktatur som det nazistiske.”
En mærkbar undtagelse
SS-informanterne var instruerede i at rapportere neutralt og sandfærdigt om, hvad der rørte sig i den tyske befolkning under krigen. Men der var interessante undtagelser, og mest mærkbart blev mordet på jøderne stort set ignoreret.
”Jeg tror, det skyldes, at man i det tyske bureaukrati var klar over, at det ikke var noget, man talte højt om. Man måtte ikke efterlade sig spor.”
Jødiske borgere i byen Würzburg marcherer mod jernbanestationen inden afsendelse til ghettoen, og i sidste ende døden, i øst. Kilde: National Archives
Når jødeforfølgelserne endelig nævnes i rapporterne, er det som regel i sidebemærkninger. I bogen fremhæver Peter Harmsen et uhyggeligt eksempel: Den tyske hær opdagede i 1943 enorme massegrave i den vestlige del af Sovjetunionen. Ligene tilhørte polske officerer, som den sovjetiske hær havde taget til fange og henrettet tidligere i krigen.
Efter fundet gjorde den tyske statspropaganda meget ud af at berette om russernes grusomhed overfor polakkerne. Men propagandaen faldt ikke i god jord i den tyske befolkning.
”Det fremgår af rapporterne, at mange tyskere mente, det var underligt og hyklerisk at gøre så stort et nummer ud af Sovjetunionens forbrydelser, når man tænkte på, hvad tyskerne havde begået mod jøderne,” siger Peter Harmsen.
”Den slags formuleringer viser, at mordet på jøderne var noget, som mange tyskere kendte til. Alligevel optræder det forholdsvist sjældent i rapporterne. Det var et massemord, man ville have til at gå i den historiske glemmebog.”
Læs mere om Det Tredje Riges øjne og ører:
Den berygtede sikkerheds- og terrororganisation SS indsamlede fra 1939 til 1945 rapporter fra hele Tyskland om, hvad befolkningen tænkte, mente og følte. De endte hos propagandaminister Joseph Goebbels. De tophemmelige rapporter handler om alt lige fra synet på dagligvaremangel til reaktionen på jødeforfølgelserne og opfattelsen af Hitlers evner som leder.
Det Tredje Riges øjne og ører er baseret på et unikt kildemateriale, som belyser Anden Verdenskrig i Tyskland set indefra. Bogen giver en del af svaret på, hvordan en af verdens bedst uddannede befolkninger lod sig forlede af en vanvittig ideologi.
INTERVIEW. I Det Tredje Riges øjne og ører dykker Peter Harmsen ned i SS’s tophemmelige rapporter om sindsstemningen i Tyskland under Anden Verdenskrig. Det er en fortælling om, hvordan en af verdens bedst uddannede befolkninger lod sig forlede af den nazistiske ideologi.
Under Anden Verdenskrig indsamlede den berygtede sikkerheds- og terrororganisation SS rapporter fra hele Tyskland om, hvad befolkningen tænkte, mente og følte. De blev indleveret flere gange ugentligt under krigen og endte hos propagandaminister Joseph Goebbels, der læste dem ivrigt og brugte dem til at justere sine kampagner.
I Det Tredje Riges øjne og ører dykker Peter Harmsen ned i rapporterne og tegner et billede af sindsstemningen i Tyskland i krigsårene. Det slående er, at det hverdagslige og det alvorlige står side om side i rapporterne, der handler om alt lige fra tyskernes syn på dagligvaremangel til krigsforbrydelser og opfattelsen af Hitlers evner som leder.
LÆS OGSÅ: Nazismens danske soldater. Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith har forsket i danskere i Waffen-SS i mere end 30 år
”Med bogen vil jeg undersøge, hvad det er, der kan presse eller lokke moderne, civiliserede mennesker til at overgive sig til barbariet,” siger Peter Harmsen.
”Det er noget, jeg har undret mig over, lige siden jeg var dreng og gik rundt på havnen i Løgstør og talte med tyske turister. Hvordan kunne de her helt almindelige bedstefars-typer, der boede lige syd for grænsen, direkte eller indirekte have deltaget i Tysklands forbrydelser under krigen? Det virkede som et sandt paradoks, at mennesker kunne indeholde så store modsætninger.”
Den folkelige opinion
Peter Harmsen faldt over rapporterne, da han lavede research til en anden bog, Den mørkeste vinter, om julen i 1942.
”De viste sig at være en helt fantastisk ressource. I stedet for at berette om store krigsbegivenheder, var de helt nede på græsrodsniveau og fortalte om, hvad almindelige mennesker i Tyskland tænkte om dagligdags ting.”
De blev til gennem et tæt netværk af informanter, der indrapporterede, hvad der foregik i deres lokalmiljø.
”Det kunne være, hvad de hørte folk tale om i kantinen, på fabrikken, i sporvognen, ved middagsbordet eller til konfirmationsfest,” fortæller Peter Harmsen.
Siden blev rapporterne sendt op igennem systemet, redigeret og skrevet sammen, til de til sidst landede i toppen af nazistpartiet og vigtigst af alt hos Goebbels.
Men hvorfor var partitoppen i det nazistiske Tyskland i det hele taget så interesseret i at vejre folkestemningen?
”Det er måske lidt kontraintuitivt, men diktatorer er mindst lige så interesserede i den folkelige opinion som demokratiske ledere. Måske faktisk endnu mere. I demokratier er der valg med jævne mellemrum, hvilket giver lederne en god føling med, hvad deres befolkning tænker. Den samme luksus har diktatorer i sagens natur ikke,” forklarer forfatteren.
Selvom en diktaturstat kan slå hårdt ned på modstandere, har den et behov for at have hovedparten af befolkningen på sin side.
”Ikke engang en diktator kan styre et helt samfund, hvis alle synes, man er en nar. Derfor er det en god idé at have en fornemmelse af, hvad der rører sig i befolkningen – også i et voldeligt rædselsdiktatur som det nazistiske.”
En mærkbar undtagelse
SS-informanterne var instruerede i at rapportere neutralt og sandfærdigt om, hvad der rørte sig i den tyske befolkning under krigen. Men der var interessante undtagelser, og mest mærkbart blev mordet på jøderne stort set ignoreret.
”Jeg tror, det skyldes, at man i det tyske bureaukrati var klar over, at det ikke var noget, man talte højt om. Man måtte ikke efterlade sig spor.”
Når jødeforfølgelserne endelig nævnes i rapporterne, er det som regel i sidebemærkninger. I bogen fremhæver Peter Harmsen et uhyggeligt eksempel: Den tyske hær opdagede i 1943 enorme massegrave i den vestlige del af Sovjetunionen. Ligene tilhørte polske officerer, som den sovjetiske hær havde taget til fange og henrettet tidligere i krigen.
Efter fundet gjorde den tyske statspropaganda meget ud af at berette om russernes grusomhed overfor polakkerne. Men propagandaen faldt ikke i god jord i den tyske befolkning.
”Det fremgår af rapporterne, at mange tyskere mente, det var underligt og hyklerisk at gøre så stort et nummer ud af Sovjetunionens forbrydelser, når man tænkte på, hvad tyskerne havde begået mod jøderne,” siger Peter Harmsen.
”Den slags formuleringer viser, at mordet på jøderne var noget, som mange tyskere kendte til. Alligevel optræder det forholdsvist sjældent i rapporterne. Det var et massemord, man ville have til at gå i den historiske glemmebog.”
Læs mere om Det Tredje Riges øjne og ører:
Den berygtede sikkerheds- og terrororganisation SS indsamlede fra 1939 til 1945 rapporter fra hele Tyskland om, hvad befolkningen tænkte, mente og følte. De endte hos propagandaminister Joseph Goebbels. De tophemmelige rapporter handler om alt lige fra synet på dagligvaremangel til reaktionen på jødeforfølgelserne og opfattelsen af Hitlers evner som leder.
Det Tredje Riges øjne og ører er baseret på et unikt kildemateriale, som belyser Anden Verdenskrig i Tyskland set indefra. Bogen giver en del af svaret på, hvordan en af verdens bedst uddannede befolkninger lod sig forlede af en vanvittig ideologi.
Du kan købe Det Tredje Riges øjne og ører online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: