Thomas Korsgaards nye børnebog Paraplybutikken er illustreret af Charlotte Pardi, som netop har vundet Kulturministeriets illustratorpris.
”Charlottes illustrationer er noget af det smukkeste, og jeg er meget beæret over, at hun ville illustrere denne lille historie,” siger Thomas Korsgaard om Charlotte Pardis varme tegninger til hans nye børnebog Paraplybutikken.
Bogen handler om en pige, hvis lillebror har fødselsdag og travlt med at flå sine gaver op. Så kan man godt føle sig lidt tilovers. Og meget lidt heldig, selv om ens mor og far siger, at man bare skal vente på at blive heldig igen, når det engang er ens egen fødselsdag.
Vente på at blive heldig
Som der står i bogen:
Så længe kan hun ikke vente på at blive heldig.
»Men det HAR jo været min fødselsdag,« siger hun.
Nu kigger mor og far igen kun på lillebror, der åbner endnu en gave. Hun rejser sig, lister ud gennem hoveddøren og går afsted. Ikke i nogen bestemt retning. Bare derhen, hvor benene tager hende. Hen ad den store boulevard. Over den lille bro til byen ved siden af. Ned gennem smågaderne.
Og så vil benene til venstre.
Sprede glæde
I bogen bærer benene hende gennem et regnvejr og videre ind i en paraplybutik, hvor hun møder en lille mand med en utrolig samling af forskellige paraplyer.
Inspirationen fik Korsgaard en dag, han tilfældigvis selv gik forbi en paraplybutik:
”Det var bedst som det regnede, og jeg tænkte på, hvor meget glæde man må sprede ved at være indehaver af sådan en, for sådan en må alle kunder forlade i godt humør; enten fordi de har fået en paraply eller fordi det er holdt op med at regne,” siger han:
”At skifte perspektiv og ændre sin tankegang er meget svært, men det kan være afgørende for ens livskvalitet, om man ser på verden med bitterhed eller taknemmelighed. Det er vel på sin vis det, historien handler om.”
Lavet i hånden
Thomas Korsgaard har vundet de De gyldne laurbær for sin trilogi om Tue. Han er også en dygtig børnebogsforfatter og har udgivet at par håndfulde bøger til børn.
Charlotte Pardi er en af de bedste børnebogsillustratorer, vi har i Danmark. I 2025 vandt hun Kulturministeriets illustratorpris for bogen Op ned glad ked.
I et interview til bog.dk i den anledning, hvor hun var midt i at illustrere Korsgaards historie, fortalte hun:
”Jeg arbejder fuldstændig analogt. Jeg tror, de fleste andre bruger computeren efterhånden. Men det er, som om man igen er begyndt at sætte pris på det, der er lavet i hånden. Jeg tror, man har brug for at vende sig væk fra alt det, der foregår på en skærm. Man forstår måske igen værdien af det taktile.”
Bogens storyboard hang på opslagstavlen og lignede skitsen til en tegneserie udført med blyant. På bordet lå en sværm af farvestrålende og mønstrede paraplyer lavet efter en udklippet stencil. Det var meget håndgribeligt det hele.
Og derfor ikke svært at forstå Korsgaards begejstring over, at netop hun har illustreret Paraplybutikken.
Paraplybutikken
Når ens lillebror har travlt med at flå gaver op, kan man godt føle sig lidt tilovers. Så kan det være en god idé at gå af sted og se, hvor benene fører en hen. Måske er man heldig at finde den fineste paraplybutik. Og måske kan det at give føles lige så godt som det at få.
Paraplybutikken er en fin og poetisk billedbog om at føle sig overset og meget lidt heldig.
Skrevet af Thomas Korsgaard og illustreret af Charlotte Pardi.
Du kan købe Paraplybutikken online hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra den 2. september 2025.

Andre læste også: