Danske krimiforfattere Niels Krause-Kjær Populære krimier Skønlitteratur

Få et overblik over Niels Krause-Kjærs fulde forfatterskab

Få et overblik over Niels Krause-Kjærs fulde forfatterskab

Niels Krause-Kjær blev kendt for sine politiske spændingsromaner om journalisten Ultrik Torp. Nu er han tilbage med en stor roman. Få et overblik over Niels Krause-Kjærs forfatterskab lige her.

Med Kongekabale debuterede Niels Krause-Kjær som forfatter i 2000. Den hæsblæsende roman blev en stor succes og blev i 2004 filmatiseret. Sidenhen er der kommet fire bøger til i bestsellerserien om de spændende politiske intriger. I 2024 blev Mørkeland også filmatiseret og Fandens forår forventes filmatiseret i 2026.

Alle fem bøger i serien om journalisten Ulrik Torp kan læses som selvstændige værker. Serien følger det store drama i den danske politiske verden. Niels Krause-Kjær har med sin baggrund som journalist hos Jyllands-Posten og pressechef hos den konservative folketingsgruppe på Christiansborg, et helt unikt indblik i de politiske intriger på Borgen.

Nu er Niels Krause-Kjær tilbage med en ny roman. Ude for uden er en roman om Danmark i en brydningstid. Om en kulturel revolution, der på blot to generationer fjernede bondekulturen, hyldede storbyen og tabte provinsen.  Ude for uden er ikke en del af serien om Ulrik Torp men er derimod en slægtsroman. Du kan læse et uddrag af Ude for uden lige her.

Få et overblik over hele Niels Krause-Kjærs forfatterskab herunder.




Ude for uden

ude for uden

Erik drømmer om at erobre verden. Om at få en bid af det forjættede Ude for uden. Han og hans generation var for unge til at spille en rolle i modstandsbevægelsen, men som landmænd skal de nu redde Danmark i de moderne tider, der venter efter Anden Verdenskrig.

Erik bliver gift med Lisbet og køber et lille landbrug med solide jorde. Gennem tørke, tragedie, op- og nedture bliver Erik og Lisbet førstehåndsvidner til, at den eneste kultur og livsform, de for alvor kender, forsvinder for øjnene af dem. Fra at være helte, bliver de skurke.

Erik betror sig gennem et halvt århundrede til tre kammerater i en vandrebog, de etablerede, da de som 19-årige mødtes på Rødding højskole. Flere år efter Eriks død finder hans søn Svend bogen.

Han er i dag skilt, bor i København, er folketingsmedlem og forfølges af Ekstra Bladet, der har opsnuset en historie, som kan ødelægge hans politiske karriere. Med bogen i hånden bliver rejsen tilbage til hjemegnen et smertefuldt møde med et liv og en kultur, han vendte ryggen. Samtidig gemmer vandrebogen på hemmeligheder, der i sidste ende får afgørende betydning ham selv. 

Du kan købe Ude for uden online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.




Serien om Ulrik Torp

Kongekabale

Få et overblik over Niels Krause-Kjærs fulde forfatterskab

“Nogle gange overgår virkeligheden fantasien.” – Kristeligt Dagblad

Det Demokratiske Parti kastes ud i en beskidt magtkamp mellem gruppeformanden og den politiske ordfører, efter partiets leder bliver alvorligt kvæstet. Spørgsmålet om, hvem der skal overtage ledelsen af partiet i fremtiden melder sig, og alle kneb bliver taget i brug i bestræbelserne for at nå til tops.

Det er et politisk spil, hvor alle bruger alle – og hvor også journalisterne på Christiansborg kommer med deres egne agendaer. Ulrik Torp er ingen undtagelse, og han må langsomt se sine idealer krakelere og selv tage affære …

Kongekabale er blevet filmatiseret med Søren Pilmark, Anders W. Berthelsen og Lars Mikkelsen i hovedrollerne og vandt blandt andet otte Robert-priser.

Du kan købe Kongekabale online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Mørkeland

Mørkeland, Niels Krause-Kjær, Ulrik Torp

Dagen før der udskrives folketingsvalg, bliver en ung fuldmægtig i indenrigsministeriet myrdet.

Journalisten Ulrik Torp begynder at skrive om mordet og opdager, at den unge fuldmægtige havde fået færten af et omfattende bedrag.

Lidt efter lidt leder sporene Ulrik Torp mod en lille kreds af tidligere politikere og topembedsmænd, der synes parate til at forsvare samfundet med alle midler mod en illiberal dagsorden styret af tweets og facebookopslag.

Du kan købe Mørkeland online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Fandens forår

Niels Krause-Kjær, Fandens forår, kongekabale,

Niels Krause-Kjær, forfatteren til Kongekabale, er tilbage med en medrivende politisk spændingsroman.

Med blot få dages mellemrum dør den tidligere justitsminister tilsynelandende af et hjertetilfælde, samt et tidligere folketingsmedlem på et hospice, som ånder ud lidt hurtigere end forventet. Samtidig skærpes konflikten mellem statsminister Palle Enevoldsen og den mere nationale politiker Kirsten Rolighed.

Ulrik Torp, nu på lykkepiller og arbejdende som freelancejournalist, bliver snart trukket ind i sagen. En sag, der viser sig at trække tråde tilbage til Murens fald og forsøg på magtindflydelse fra Moskva, dengang som nu. Men spørgsmålet er, om truslen mod et land kommer udefra eller indefra …

LÆS OGSÅ: Fandens forår. Hvordan kontrollerer man et lands hemmeligheder?

Du kan købe Fandens forår online her eller i din nærmeste boghandel.




Nedsmeltning

Nedsmeltning, Niels Krause-Kjær

★★★★ – Berlingske

★★★★ – Jyllands-Posten

❤️❤️❤️❤️ – Politiken

En bombe eksploderer i Demokratisk Klima Fraktions hovedkontor kort før et EU-klimatopmøde i København, og organisationens eneste medarbejder dør. Flere mindre klimaaktioner kulminerer med et brandattentat mod Danmarks kontroversielle klimaminister Ib Boldbjerg.

Ulrik Torp er blevet chefredaktør på den gratis ugeavis ValbyPosten. En række kritiske artikler om Valbys lokale toppolitiker Ib Boldbjerg, sætter Torp på sporet af kræfter, der for enhver pris vil gøre klimatopmødet til en fiasko. Samtidig kæmper Ulrik Torp på den private front både med sit helbred og med den fortabte søn, der efter tre år vender tilbage fra Bruxelles som fuldtids klimaaktivist.

Politisk spændingsroman af Niels Krause-Kjær i serien om Ulrik Torp, der også indeholder bøgerne  Kongekabalen, Mørkeland og Fandens forår.

LÆS OGSÅ: Christiansborg Noir. Niels Krause-Kjær skriver intense politiske thrillere.

Du kan købe Nedsmeltning online her eller i din nærmeste boghandel.




Jagttegn

Få et overblik over Niels Krause-Kjærs fulde forfatterskab

❤️❤️❤️❤️❤️ til “Niels Krause-Kjærs veloplagte, velskrevne nye politiske thriller” – Politiken

En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Han er skudt gennem hovedet, og alle går ud fra, at der er tale om selvmord. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er lektor-vikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister. 

Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere. Til at hjælpe sig har Torp kun sine studerende og Emma, en tidligere praktikant fra hans gamle arbejdsplads, Dagbladet. Sammen finder de ud af, hvordan tingene hænger sammen, men det viser sig undervejs, at Torp selv er fanget i et net, som han har svært at vikle sig ud af. For hvem er det, der trækker i trådene? 

JAGTTEGN er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie, der lægger sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.

Du kan købe Jagttegn online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.