“Jeg har mere på spil i denne roman, fordi den er inspireret af mig selv, min opvækst og mine forældres liv,” siger Niels Krause-Kjær om romanen Ude for uden.
Forfatteren og journalisten Niels Krause-Kjær modtog i dag De Gyldne Laurbær, som er boghandlernes litterære pris, for sin roman Ude for uden. Laurbær-komiteen og hans forlag Lindhardt og Ringhof overraskede ham sammen med pressen under et møde i Statens Kunstfond.
“Nu tror jeg også på, at AGF bliver danske mestre”, sagde en rørt og overrasket Niels Krause-Kjær, der er glødende tilhænger af “de hviiie” fra Aarhus.
Romanen er personlig, men ikke privat
“Jeg har mere på spil i denne roman, fordi den er inspireret af mig selv, min opvækst og mine forældres liv,” har Krause-Kjær fortalt til bog.dk.
“Valget af mit barndomshjem – stuehuset på gården lige inden det blev revet ned for nogle år siden – som forside til romanen, var både grænseoverskridende og uomgængeligt. Grænseoverskridende, fordi romanen er personlig, men ikke privat. Og jeg synes på en måde, billedet er privat. Men det var uomgængeligt, fordi billedet fortæller en langt større historie. Vinduet til venstre var i øvrigt ind til mit værelse,” fortæller han.
Niels Krause-Kjær og hans redaktør Anne Christine Andersen
Han har aldrig været bedre
Romanen har taget danskerne med storm, og den ligger pt. fortsat nummer et på bestsellerlisterne, selvom den udkom tilbage i august 2025.
“Niels Krause-Kjær skifter spor – og han har aldrig været bedre,” som Jakob Genz skrev i Berlingske og tildelte 5 stjerner. Niels Krause-Kjærs forfatterskab har hidtil været mest kendt for den populære serie om journalisten Ulrik Torp, der også er filmatiseret med bl.a. Kongekabale.
Niels Krause-Kjær er også nomineret til DR Romanprisen og Martha-prisen. Det er tredje gang på fem år, at en forfatter fra Lindhardt og Ringhof modtager De Gyldne Laurbær: I 2021 var det Thomas Korsgaard og året efter var det Maren Uthaug.
Ude for uden
Erik drømmer om at erobre verden. Om at få en bid af det forjættede Ude for uden. Han og hans generation var for unge til at spille en rolle i modstandsbevægelsen, men som landmænd skal de nu redde Danmark i de moderne tider, der venter efter Anden Verdenskrig.
Erik bliver gift med Lisbet og køber et lille landbrug med solide jorde. Gennem tørke, tragedie, op- og nedture bliver Erik og Lisbet førstehåndsvidner til, at den eneste kultur og livsform, de for alvor kender, forsvinder for øjnene af dem. Fra at være helte, bliver de skurke.
Erik betror sig gennem et halvt århundrede til tre kammerater i en vandrebog, de etablerede, da de som 19-årige mødtes på Rødding højskole. Flere år efter Eriks død finder hans søn Svend bogen.
Han er i dag skilt, bor i København, er folketingsmedlem og forfølges af Ekstra Bladet, der har opsnuset en historie, som kan ødelægge hans politiske karriere. Med bogen i hånden bliver rejsen tilbage til hjemegnen et smertefuldt møde med et liv og en kultur, han vendte ryggen. Samtidig gemmer vandrebogen på hemmeligheder, der i sidste ende får afgørende betydning ham selv.
❤️❤️❤️❤️❤️ til “Niels Krause-Kjærs veloplagte, velskrevne nye politiske thriller” – Politiken
En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Han er skudt gennem hovedet, og alle går ud fra, at der er tale om selvmord. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er lektor-vikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister.
Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere. Til at hjælpe sig har Torp kun sine studerende og Emma, en tidligere praktikant fra hans gamle arbejdsplads, Dagbladet. Sammen finder de ud af, hvordan tingene hænger sammen, men det viser sig undervejs, at Torp selv er fanget i et net, som han har svært at vikle sig ud af. For hvem er det, der trækker i trådene?
JAGTTEGN er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie, der lægger sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.
“Nogle gange overgår virkeligheden fantasien.” – Kristeligt Dagblad
Det Demokratiske Parti kastes ud i en beskidt magtkamp mellem gruppeformanden og den politiske ordfører, efter partiets leder bliver alvorligt kvæstet. Spørgsmålet om, hvem der skal overtage ledelsen af partiet i fremtiden melder sig, og alle kneb bliver taget i brug i bestræbelserne for at nå til tops.
Det er et politisk spil, hvor alle bruger alle – og hvor også journalisterne på Christiansborg kommer med deres egne agendaer. Ulrik Torp er ingen undtagelse, og han må langsomt se sine idealer krakelere og selv tage affære …
Kongekabale er blevet filmatiseret med Søren Pilmark, Anders W. Berthelsen og Lars Mikkelsen i hovedrollerne og vandt blandt andet otte Robert-priser.

Du kan købe Ude for uden online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Jagttegn

Du kan købe Jagttegn online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Kongekabale
“Nogle gange overgår virkeligheden fantasien.” – Kristeligt Dagblad
Det Demokratiske Parti kastes ud i en beskidt magtkamp mellem gruppeformanden og den politiske ordfører, efter partiets leder bliver alvorligt kvæstet. Spørgsmålet om, hvem der skal overtage ledelsen af partiet i fremtiden melder sig, og alle kneb bliver taget i brug i bestræbelserne for at nå til tops.
Det er et politisk spil, hvor alle bruger alle – og hvor også journalisterne på Christiansborg kommer med deres egne agendaer. Ulrik Torp er ingen undtagelse, og han må langsomt se sine idealer krakelere og selv tage affære …
Kongekabale er blevet filmatiseret med Søren Pilmark, Anders W. Berthelsen og Lars Mikkelsen i hovedrollerne og vandt blandt andet otte Robert-priser.
Du kan købe Kongekabale online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: