Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith kan fejre udgivelsen af deres nye fælles bog Nazismens danske soldater, som er det moderne standardværk om de frivillige danskere i Waffen-SS fra besættelsen til efterkrigstiden. En værk på 856 sider der er blevet til gennem mere end 30 års fælles forskning i emnet.
For lidt over 30 år siden flyttede tre unge studerende bogstaveligt talt ind i et grupperum på Roskilde Universitets Center i flere måneder for at afslutte deres speciale om de danskere, som meldte sig til tysk krigstjeneste. Det var som de siger ”berigende for kreativiteten at kunne arbejde sammen nærmest i døgndrift, og det var med til at skabe et livslangt forsknings- og arbejdsfællesskab”.
De tre unge mænd fra dengang er Niels Bo Poulsen, seniorforsker ved Institut for Forsvarsstudier i Oslo, Peter Scharff Smith, professor i retssociologi ved Institut for kriminologi og retssociologi, Det Juridiske Fakultet, Universitetet i Oslo og Claus Bundgård Christensen, lektor i historie ved Roskilde Universitet.
Værket er baseret på omfattende nyt kildemateriale og ny forskning, som kommer tættere end nogensinde før på de omkring 6.000 danske SS-frivillige, deres historie under 2. Verdenskrig og i tiden, der fulgte. Hovedparten af bogens illustrationer har ikke tidligere været anvendt. Nazismens danske soldater repræsenterer mere end 30 års forskningsmæssig interesse for emnet og bygger videre på forfatternes anmelderroste bog Under hagekors og Dannebrog (1998).
”Da vi som unge studerende kastede os over opgaven med at undersøge de danske Waffen-SS-soldaters liv, levned og (u)gerninger under krigen, havde vi ubegribeligt meget tid. Vi var i tyverne og uden børn eller ægtefæller. Vi blev opslugt af emnet og dykkede ned i både nære og fjerne arkiver. Vi brugte vores beskedne midler til arkivrejser til Rusland, Tyskland og Tjekkiet, sov på vandrehjemssovesale og arbejdede i arkiverne, så længe de var åbne”, fortæller Peter Scharff Smith.
Efter de indledende kamphandlinger i maj 1942 modtager de første soldater fra frikorpset et jernkors. Foto: Sode
Nålene i høstakken
De tre unge studerende gennemsøgte også de danske arkiver og indsamlede materiale hos samlere i Danmark, ikke mindst breve og dagbøger fra SS-frivillige. Endelig opsøgte og interviewede de tidligere danske SS-soldater.
”Nogle gange var det som at lede efter en nål i en høstak at forsøge at finde 6000 danskere i verdens største krig, der talte millioner og atter millioner af soldater. Men jo mere vi lærte, og jo flere ledetråde vi fandt, jo nærmere kom vi de enheder og de steder, hvor danskerne havde gjort tjeneste”, siger Niels Bo Poulsen.
Første bog om danskere i Waffen-SS
Allerede før de afleverede deres speciale, havde de nemlig alle tre besluttet at forske videre i emnet og skrive en bog om danskerne i Waffen-SS. De fortsatte derfor arbejdet de følgende år, og selv om de alle gennem årene har bredt deres faglige kompetencer ud, har de aldrig helt sluppet netop dette emne.
I 1997, før trekløveret havde sat det sidste punktum i deres bogmanuskript, blev en journalist opmærksom på deres speciale. Han skrev efter aftale med forfatterne en artikel om danskernes medvirken til krigsforbrydelser og det var var en helt ny vinkel i danske medier. Den dækning,
der hidtil havde været af danskere i Waffen-SS, handlede mest om, at de var landssvigere, der havde forrådt deres fædreland, eller det var hyldestskrifter til de østfrontsfrivillige, som gruppen af tidligere
SS-soldater selv kaldte sig. I de SS-frivilliges egen litteratur blev Waffen-SS fremstillet som en slags forløbere til NATO og soldaterne gjort til tapre antikommunister, der havde set ”faren fra øst” før alle andre.
Forskningsresultater der skabte mediestorm
”Da vi i 1997 blev interviewet om vores forskningsresultater i Weekendavisen, vakte blotlægningen af forskellige forbrydelser begået af de danske SS-soldater opstandelse i offentligheden og i landsdækkende medier. Mediestormen affødte også, at spørgsmålet om at retsforfølge danske SS-veteraner for mulige krigsforbrydelser blev rejst i Folketinget, og Berlingske Tidende sendte journalister til Kroatien i et forsøg på at finde yderligere information om overgreb og nedbrænding af landsbyer, som vi havde beskrevet i vores forskning”.
I 1998 udgav Niels, Peter og Claus så Under hagekors og Dannebrog – den første faghistoriske bog om de danskere, der under 2. Verdenskrig meldte sig til tysk krigstjeneste i Waffen-SS.
”Efter den virak, der havde været om emnet det foregående år, var det en stor tilfredsstillelse at kunne fremlægge vores forskning, dokumentation og konklusioner i en samlet fremstilling, der kunne tilgås af alle interesserede. To af os blev færdige kandidater samme år, og vi stod alle ved begyndelsen af vores arbejds- og forskerkarrierer. Når vi tænker tilbage på alt dette nu, er vi ikke mindst taknemmelige for, at vi kunne lære og producere så utroligt meget allerede under vores studietid – takket være de muligheder for gruppearbejde, som RUC tilbød, og takket være det venskab og arbejdsfællesskab, som opstod imellem os”.
Soldaten “Balbo” fra frikorpset holder et kranie fra en russisk soldat nær fronten i Demjansk. Foto: Sode
Ny bog med ny viden
Den nye bog, Nazismens danske soldater, baserer sig på Under hagekors og Dannebrog, men der er tale om en ny bog, der inddrager en stor mængde nye kilder og den senere forskning bedrevet af andre historikere, og som tager livtag med problemstillinger, de ikke berørte for snart 30 år siden.
”Meget har i sagens natur ændret sig siden 1998. For det første er besættelsen efterhånden ikke længere i levende erindring. I dag findes der få eller ingen levende danskere, der har gjort tjeneste i SS. Synet på besættelsen har også forandret sig over tid. Perioden er stadig i forbløffende høj grad en politiseret og normativ kampplads, men ”de fem forbandede år” er også til dels blevet ”normal” historie. Det betyder, at emnet ikke længere har den samme nyhedsværdi. Fx er det i dag velkendt, at danskere deltog som gerningsmænd i den tyske udryddelseskrig”.
Ny dyster aktualitet
Denne bog bringer ikke desto mindre ny viden også på dette område. At vi i dag lever i en anden tid, betyder imidlertid også, at væsentlige dele af historien om danskerne i Waffen-SS paradoksalt nok er rykket tættere på og føles langt mere aktuel.
1990’erne var om noget demokratiets årti – Berlinmuren var netop faldet, og den liberale verdensorden gik sin sejrsgang hånd i hånd med udbygningen af EU og det europæiske menneskeretlige system. Rusland blev medlem af Europarådet og underskrev den europæiske menneskeretskonvention.
”I dag virker alt dette som en fjern fortid. Autoritære og totalitære vinde blæser over store dele af kloden, herunder også i gamle europæiske demokratier. Historien om danskerne i tysk krigstjeneste taler direkte ind i alt dette med fortællingen om, hvordan en gruppe danske mænd, som var opvokset i en demokratisk nation, blev radikaliseret og valgte at kæmpe for en totalitær ideologi mod demokratiske og liberale værdier”.
I forhold til vores udgivelse fra 1998 er Nazismens danske soldater omstruktureret, nyskrevet og kraftigt udvidet. ”På nogle områder har vi også revideret vores vurderinger, mens mange andre er blevet yderligere underbygget. Én ting har vi holdt fast i, og det er udgangspunktet:
Deltagelsen i Det Tredje Riges ugerninger
Deltagelsen i Det Tredje Riges ugerninger og soldaternes nazistiske sindelag står fortsat centralt i historien om de danske SS-soldater. Dette må og skal efter vores opfattelse være omdrejningspunktet for enhver seriøs historieskrivning om emnet.
Men vi har samtidig udbygget bogen i flere andre retninger, særligt i form af et større fokus på tiden efter krigen, i form af en forskningsoversigt og i form af et studie af den erindringskultur, som knytter sig til den danske krigsdeltagelse på tysk side.
Denne bog udgør et forsøg på et samlet og opdateret værk om de danskere, der meldte sig til Waffen-SS og kæmpede på tysk side under krigen, helt fra besættelsens første år og frem til vore dage”, fortæller forfatterne.
Læs mere om Nazismens danske soldater her:
Det moderne standardværk om de frivillige danskere i Waffen-SS fra besættelsen til efterkrigstiden.
Værket er baseret på omfattende nyt kildemateriale og ny forskning, som kommer tættere end nogensinde før på de omkring 6.000 danske SS-frivillige, deres historie under 2. Verdenskrig og i tiden, som fulgte. Hovedparten af bogens illustrationer har ikke tidligere været anvendt.
Nazismens danske soldater repræsenterer mere end 30 års forskningsmæssig interesse for emnet og bygger videre på forfatternes anmelderroste bog Under hagekors og Dannebrog (1998).
Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith kan fejre udgivelsen af deres nye fælles bog Nazismens danske soldater, som er det moderne standardværk om de frivillige danskere i Waffen-SS fra besættelsen til efterkrigstiden. En værk på 856 sider der er blevet til gennem mere end 30 års fælles forskning i emnet.
For lidt over 30 år siden flyttede tre unge studerende bogstaveligt talt ind i et grupperum på Roskilde Universitets Center i flere måneder for at afslutte deres speciale om de danskere, som meldte sig til tysk krigstjeneste. Det var som de siger ”berigende for kreativiteten at kunne arbejde sammen nærmest i døgndrift, og det var med til at skabe et livslangt forsknings- og arbejdsfællesskab”.
De tre unge mænd fra dengang er Niels Bo Poulsen, seniorforsker ved Institut for Forsvarsstudier i Oslo, Peter Scharff Smith, professor i retssociologi ved Institut for kriminologi og retssociologi, Det Juridiske Fakultet, Universitetet i Oslo og Claus Bundgård Christensen, lektor i historie ved Roskilde Universitet.
Værket er baseret på omfattende nyt kildemateriale og ny forskning, som kommer tættere end nogensinde før på de omkring 6.000 danske SS-frivillige, deres historie under 2. Verdenskrig og i tiden, der fulgte. Hovedparten af bogens illustrationer har ikke tidligere været anvendt. Nazismens danske soldater repræsenterer mere end 30 års forskningsmæssig interesse for emnet og bygger videre på forfatternes anmelderroste bog Under hagekors og Dannebrog (1998).
”Da vi som unge studerende kastede os over opgaven med at undersøge de danske Waffen-SS-soldaters liv, levned og (u)gerninger under krigen, havde vi ubegribeligt meget tid. Vi var i tyverne og uden børn eller ægtefæller. Vi blev opslugt af emnet og dykkede ned i både nære og fjerne arkiver. Vi brugte vores beskedne midler til arkivrejser til Rusland, Tyskland og Tjekkiet, sov på vandrehjemssovesale og arbejdede i arkiverne, så længe de var åbne”, fortæller Peter Scharff Smith.
Nålene i høstakken
De tre unge studerende gennemsøgte også de danske arkiver og indsamlede materiale hos samlere i Danmark, ikke mindst breve og dagbøger fra SS-frivillige. Endelig opsøgte og interviewede de tidligere danske SS-soldater.
”Nogle gange var det som at lede efter en nål i en høstak at forsøge at finde 6000 danskere i verdens største krig, der talte millioner og atter millioner af soldater. Men jo mere vi lærte, og jo flere ledetråde vi fandt, jo nærmere kom vi de enheder og de steder, hvor danskerne havde gjort tjeneste”, siger Niels Bo Poulsen.
Første bog om danskere i Waffen-SS
Allerede før de afleverede deres speciale, havde de nemlig alle tre besluttet at forske videre i emnet og skrive en bog om danskerne i Waffen-SS. De fortsatte derfor arbejdet de følgende år, og selv om de alle gennem årene har bredt deres faglige kompetencer ud, har de aldrig helt sluppet netop dette emne.
I 1997, før trekløveret havde sat det sidste punktum i deres bogmanuskript, blev en journalist opmærksom på deres speciale. Han skrev efter aftale med forfatterne en artikel om danskernes medvirken til krigsforbrydelser og det var var en helt ny vinkel i danske medier. Den dækning,
der hidtil havde været af danskere i Waffen-SS, handlede mest om, at de var landssvigere, der havde forrådt deres fædreland, eller det var hyldestskrifter til de østfrontsfrivillige, som gruppen af tidligere
SS-soldater selv kaldte sig. I de SS-frivilliges egen litteratur blev Waffen-SS fremstillet som en slags forløbere til NATO og soldaterne gjort til tapre antikommunister, der havde set ”faren fra øst” før alle andre.
Forskningsresultater der skabte mediestorm
”Da vi i 1997 blev interviewet om vores forskningsresultater i Weekendavisen, vakte blotlægningen af forskellige forbrydelser begået af de danske SS-soldater opstandelse i offentligheden og i landsdækkende medier. Mediestormen affødte også, at spørgsmålet om at retsforfølge danske SS-veteraner for mulige krigsforbrydelser blev rejst i Folketinget, og Berlingske Tidende sendte journalister til Kroatien i et forsøg på at finde yderligere information om overgreb og nedbrænding af landsbyer, som vi havde beskrevet i vores forskning”.
I 1998 udgav Niels, Peter og Claus så Under hagekors og Dannebrog – den første faghistoriske bog om de danskere, der under 2. Verdenskrig meldte sig til tysk krigstjeneste i Waffen-SS.
”Efter den virak, der havde været om emnet det foregående år, var det en stor tilfredsstillelse at kunne fremlægge vores forskning, dokumentation og konklusioner i en samlet fremstilling, der kunne tilgås af alle interesserede. To af os blev færdige kandidater samme år, og vi stod alle ved begyndelsen af vores arbejds- og forskerkarrierer. Når vi tænker tilbage på alt dette nu, er vi ikke mindst taknemmelige for, at vi kunne lære og producere så utroligt meget allerede under vores studietid – takket være de muligheder for gruppearbejde, som RUC tilbød, og takket være det venskab og arbejdsfællesskab, som opstod imellem os”.
Ny bog med ny viden
Den nye bog, Nazismens danske soldater, baserer sig på Under hagekors og Dannebrog, men der er tale om en ny bog, der inddrager en stor mængde nye kilder og den senere forskning bedrevet af andre historikere, og som tager livtag med problemstillinger, de ikke berørte for snart 30 år siden.
”Meget har i sagens natur ændret sig siden 1998. For det første er besættelsen efterhånden ikke længere i levende erindring. I dag findes der få eller ingen levende danskere, der har gjort tjeneste i SS. Synet på besættelsen har også forandret sig over tid. Perioden er stadig i forbløffende høj grad en politiseret og normativ kampplads, men ”de fem forbandede år” er også til dels blevet ”normal” historie. Det betyder, at emnet ikke længere har den samme nyhedsværdi. Fx er det i dag velkendt, at danskere deltog som gerningsmænd i den tyske udryddelseskrig”.
Ny dyster aktualitet
Denne bog bringer ikke desto mindre ny viden også på dette område. At vi i dag lever i en anden tid, betyder imidlertid også, at væsentlige dele af historien om danskerne i Waffen-SS paradoksalt nok er rykket tættere på og føles langt mere aktuel.
1990’erne var om noget demokratiets årti – Berlinmuren var netop faldet, og den liberale verdensorden gik sin sejrsgang hånd i hånd med udbygningen af EU og det europæiske menneskeretlige system. Rusland blev medlem af Europarådet og underskrev den europæiske menneskeretskonvention.
”I dag virker alt dette som en fjern fortid. Autoritære og totalitære vinde blæser over store dele af kloden, herunder også i gamle europæiske demokratier. Historien om danskerne i tysk krigstjeneste taler direkte ind i alt dette med fortællingen om, hvordan en gruppe danske mænd, som var opvokset i en demokratisk nation, blev radikaliseret og valgte at kæmpe for en totalitær ideologi mod demokratiske og liberale værdier”.
I forhold til vores udgivelse fra 1998 er Nazismens danske soldater omstruktureret, nyskrevet og kraftigt udvidet. ”På nogle områder har vi også revideret vores vurderinger, mens mange andre er blevet yderligere underbygget. Én ting har vi holdt fast i, og det er udgangspunktet:
Deltagelsen i Det Tredje Riges ugerninger
Deltagelsen i Det Tredje Riges ugerninger og soldaternes nazistiske sindelag står fortsat centralt i historien om de danske SS-soldater. Dette må og skal efter vores opfattelse være omdrejningspunktet for enhver seriøs historieskrivning om emnet.
Men vi har samtidig udbygget bogen i flere andre retninger, særligt i form af et større fokus på tiden efter krigen, i form af en forskningsoversigt og i form af et studie af den erindringskultur, som knytter sig til den danske krigsdeltagelse på tysk side.
Denne bog udgør et forsøg på et samlet og opdateret værk om de danskere, der meldte sig til Waffen-SS og kæmpede på tysk side under krigen, helt fra besættelsens første år og frem til vore dage”, fortæller forfatterne.
Læs mere om Nazismens danske soldater her:
Det moderne standardværk om de frivillige danskere i Waffen-SS fra besættelsen til efterkrigstiden.
Værket er baseret på omfattende nyt kildemateriale og ny forskning, som kommer tættere end nogensinde før på de omkring 6.000 danske SS-frivillige, deres historie under 2. Verdenskrig og i tiden, som fulgte. Hovedparten af bogens illustrationer har ikke tidligere været anvendt.
Nazismens danske soldater repræsenterer mere end 30 års forskningsmæssig interesse for emnet og bygger videre på forfatternes anmelderroste bog Under hagekors og Dannebrog (1998).
Du kan købe Nazismens danske soldater online, f.eks. hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: