Fagbøger Læseprøve og uddrag

Morten Kirckhoff udforsker modets natur i ny bog: Sidder modet i hjernen, i hjertet eller begge steder? Læs et uddrag her

Morten Kirckhoff udforsker modets natur i ny bog: Sidder modet i hjernen, i hjertet eller begge steder? Læs et uddrag her

I sin nye bog Hvad er det bedste der kan ske? undersøger Morten Kirckhoff gennem samtaler med ledende forskere og eksperter, hvad det vil sige at være modig. Begynd din læsning her.


Morten Kirckhoff, der blandt andet er kendt fra rejsereportageserien Nul Stjerner, kvittede sit direktørjob i reklamebranchen for at følge sin drøm om at være eventyrer på fuld tid. Det var en livsændring, som mange i hans omgangskreds kaldte modig.

LÆS OGSÅ: Morten Kirckhoff: Det bedste, der kan ske, er, at vi flytter os mod den version af os selv, vi drømmer om at være

I bogen Hvad er det bedste der kan ske? deler Morten Kirckhoff historier fra sit liv og sine rejser i 120 lande. Det er historier om at trænge ind på forladte steder med hamrende hjerte, starte virksomheder, skifte retning og gå efter kærligheden. Men det er også en undersøgelse af modets natur. Hvad vil det sige at være modig? Er nogle født mere modige end andre? Og hvordan slipper man frygten for at fejle?

Læs forordet til Hvad er det bedste der kan ske? af Morten Kirckhoff her.




Hvad er det bedste, der kan ske?

af Morten Kirckhoff




Forord

JEG HAR ALDRIG SET MIG SELV SOM MODIG

Jeg er blevet kaldt mange ting igennem mit liv. Jeg er blevet kaldt ustyrlig. Kommerciel. For meget. Én chef har engang bedt mig om at fylde mindre, og en anden har bedt mig om at fylde mere. Jeg er også blevet kaldt kærlig. Sjov. En god far. Da jeg var 45 år, blev jeg så pludselig kaldt modig.

Folk syntes, at jeg var modig, da jeg kvittede mit direktørjob i reklamebranchen uden andre planer end at følge mine drømme om at rejse og fotografere, formidle og skabe. Gøre det, jeg elsker. Blive eventyrer på fuld tid.

Jeg frygtede, at folk ville tænke, at jeg havde tabt sutten, men det var der ikke en eneste, der gav udtryk for. I stedet blev jeg bombarderet med beskeder fra folk, der ville vide, hvor jeg fandt modet til at droppe karrieren og skifte retning i livet – de drømte nemlig om at gøre det samme.

Da folk begyndte at genkende mig på gaden og kontakte mig, fordi de havde set mig i Nul Stjerner, skete det samme. Jeg blev igen og igen spurgt, hvordan jeg turde gøre de ting, jeg gør. Rejse ud. Trænge ind på forladte steder. Besøge steder og lande, de fleste holder sig langt fra. At folk sagde, at jeg var modig, gjorde mig mest bare forundret. Da jeg begyndte at tænke nærmere over det, anede jeg nemlig ikke, hvad det vil sige at være modig. Hvad ligger der egentlig i det begreb?

Jeg havde heller ikke den fjerneste idé om, hvor mod kommer fra. Sidder det i hjernen, i hjertet eller begge steder? Er nogle født mere modige end andre? Er vi som mennesker blevet mindre modige med tiden? Og hvorfor er mod ikke noget, jeg har været mere opmærksom på gennem livet?

I dag kan jeg godt se, at jeg har gjort ting, der kan betragtes som modige. Sådan har jeg bare aldrig opfattet det tidligere. Jeg gjorde bare det, jeg elskede. Udforskede barndommens mørke skove alene i natten. Gik ind på forladte steder med hjertet hamrende i brystet. Malede graffiti med politiet i hælene. Drog alene til Israel som 14-årig. Rejste ud i verden igen og igen. Startede virksomheder. Gik efter kærligheden. Kvittede karrieren for at starte en ny. Troede på mine projekter.

Alt det skriver jeg om her i bogen, og i dag tror jeg godt, at jeg ved, hvad folk mener, når de siger, at jeg er modig. Jeg har nemlig fundet ud af, at mod ikke kun handler om at være tapper, om at drage i krig, udsætte sig selv for fare og gøre heroiske ting. Nej, det handler om mod til at handle. Mod til at træffe de beslutninger, der flytter én til et bedre sted i livet. Mod til at følge sine drømme og sigte efter det helhjertede liv. Det kan jeg godt genkende fra mit eget liv.

For at nå frem til, hvad mod egentlig er, har jeg opsøgt kloge mennesker, som har studeret og spekuleret over begrebet.

Jeg taler med hjerneforsker Peter Lund Madsen om, hvor modet sidder i hjernen, og hvorfor angsten også er nødvendig for mennesker. Psykologiprofessor Lene Tanggaard fortæller mig om, hvorfor farlig leg er så vigtig for børn, og hvordan man finder mod til at være kreativ.

Jeg taler med forfatter Niels Overgaard om, hvordan vi kan blive mere modige ved at støtte os til filosofien. Adfærdsekspert Morten Münster forklarer, hvorfor det er så svært at ændre sine vaner til at blive mere modig.

Og endelig fortæller Pia Søltoft, som er præst og Kierkegaard-ekspert, om, hvordan man er nødt til at have tillid til verden, før man kan have tillid til sig selv, og før man kan blive i stand til at træffe modige valg.

Efter at jeg er begyndt at se på mod i en ny kontekst, er der ting i mit eget liv, der pludselig giver mening. Jeg kvittede mit job, efter at jeg havde ligget i sengen i tre måneder med en smadret ryg og en knugende frygt for min førlighed. Jeg følte, at jeg stirrede ned i et sort hul. Inden min rygoperation vidste jeg nok godt, at jeg skulle videre. At jeg skulle lave noget andet, der kildede mere i maven end at lave reklamer, som var den karrierevej, jeg havde valgt.

Men jeg vidste ikke, at førende eksperter inden for adfærd er kommet frem til, at den slags store valg ofte kræver enten en åbenbaring, en ændring af konteksten, eller at man tager en række små skridt.

Der var nok ikke ligefrem tale om en åbenbaring, for der var ikke ét specifikt øjeblik, hvor lyset tændte sig i mine udslukte øjne, og jeg råbte: ”Nu har jeg den!” Men der var en kontekstændring – et gigantisk skifte, hvor jeg i tre måneder havde tid til at lade tankerne og følelserne bundfælde sig. Og inden da havde jeg faktisk allerede taget nogle små skridt på vejen mod en ny karriere.

Dengang havde jeg heller ikke tænkt over, at en af de største barrierer mod at tage modige beslutninger er sårbarhed – frygten for, hvad andre tænker. Og hjernens tendens til at gøre, som den altid har gjort, og ligesom dem omkring én gør.

Jeg havde ikke overvejet, hvor meget den perfekthedskultur, som vi igen og igen hører om, modarbejder evnen til at tage de store valg i livet, for jeg havde endnu ikke talt med psykologer og hjerneforskere, der kan sætte ord på, hvad der sker, når grundfrygten sniger sig ind. Og hvor meget det betyder i dagens Danmark – særligt blandt de unge.

Jeg havde ikke tænkt på, at det måske kræver en grundlæggende tillid til, at vi lever i en god verden, hvis man skal turde stole på, at man kan omfavne den gennem de valg, man tager.

Men jeg ved, at jeg fuldt ud stoler på, at verden er et godt sted, for jeg er igen og igen draget ud i den med en lille rygsæk, men uden hverken planer eller bekymringer, og oplevet, at folk er gode, venlige og gæstfrie og vil mig det bedste. Det har jeg nemlig ubevidst samlet data og beviser for på rejser i mere end 120 lande.

Inden jeg gik i gang med den her bog, havde jeg ikke et sprog for de her ting. Det har jeg nu, og derfor tænker jeg: Hvorfor taler vi ikke mere om mod? Hvorfor er mod ikke på skoleskemaet, når nu eksperterne ved, at det kræver mod at leve det helhjertede liv, som vi vel alle sigter efter? Hvorfor er vi ikke mere opmærksomme på at lære vores børn, at de skal være modige? Svigter modet i dagens Dan- mark?

Jeg har ikke for vane at dvæle ved min barndom og mine teenageår, de knubs og succesoplevelser, jeg er formet af. Men selvfølgelig spiller de en rolle, når det kommer til, hvem jeg er i dag. Jeg fik lov til at klatre højt op i træerne som barn og blev sendt alene til et vildfremmed land, da jeg stadig var helt ung.

Jeg har været en del af fællesskaber, der har været med til at forme mig, og jeg har omgivet mig med mennesker, der har været med til at skubbe mig i forskellige retninger. Det står lysende klart, efter at jeg har skrevet om det her på siderne, og jeg tror, at den del af historien – min historie – er vigtig for at danne sig et billede af, hvad min opfattelse af mod er.

Jeg kan også se, at jeg har været både heldig og privilegeret, fordi jeg igennem mit liv er blevet formet af oplevelser og tilfældigheder, der har gjort mig modstandsdygtig og måske også mere modig. Helt grundlæggende har jeg måske også været god til at tage chancer og stå ved mine drømme og ideer, selvom jeg har fået nej, nej og atter nej.

Jeg er i arbejdet med bogen blevet endnu mere bevidst om, at mine rejser har fungeret som en form for vaccine mod frygten for det fremmede. Gennem det meste af mit liv er jeg rejst ud, hvor folk, jeg ikke kendte, helt spontant har taget godt imod mig. Åbnet deres døre og hjerter for mig.

Det har formet mit syn på mennesker og givet mig en grundlæggende tillid til verden, for gennem tusindvis af ubevidste mikroeksperimenter har jeg fundet bevis for, at man ikke behøver at frygte den. Kaster man sig derimod ud i det ukendte, bliver man ikke blot belønnet med minder for livet, men også en tro på det gode. Det tror jeg, gør én mere modig.

Når jeg i den her bog kigger tilbage på mit eget liv og det, jeg har lært ved at tale med kloge folk og dykke ned i begrebet mod, kan jeg se, at det hele på en eller anden måde hænger sammen. Jeg har bare ikke været bevidst om det. Jeg har kørt på intuition, følelser og refleksion, som mange af os gør – men hvad sker der, hvis man bliver mere bevidst om, hvad det vil sige at være modig?

Antikkens filosoffer mente, at du altid skal huske på, at du skal dø – det er den bedste motivation til at gå efter livet, for vi er dermed bevidste om, at en dag bliver lyset slukket. Er vi heldige at blive gamle, vil vi se tilbage på livet og tænke: Fik jeg det ud af livet, som jeg gerne ville?

Du har måske hørt om Bronnie Ware, der skrev en bog om, hvad folk på et hospice i New Zealand fortrød mest i livet, når de lå der på dødslejet og skuede tilbage.

Folks første og største fortrydelse var, at de ville ønske, at de havde haft modet til at leve et liv tro mod dem selv i stedet for at leve det liv, som andre forventede af dem. Nummer tre på listen var, at folk ville ønske, at de havde haft modet til at udtrykke deres følelser. Midt mellem dem lå en fortrydelse om at have arbejdet for meget.

Jeg har hørt om den her undersøgelse masser af gange i løbet af årene, men det er aldrig ordet ”mod”, der har slået mig. Det sjove er, at vi jo er omgivet af floskler, Gajol-æske-filosofi og citater fra berømte tænkere, der alle drejer sig om mod: ”Hvo intet vover intet vinder”, ”At vove er at miste fodfæstet for en stund; ikke at vove er at miste sig selv”, ”Mod er ikke fravær af frygt, men at handle på trods af den”.

Jeg har hørt dem tusinde gange, flosklerne, nikket genkendende til dem, men har ikke taget dem ind. Nu står ordet ”mod” pludselig lysende klart i dem alle sammen.

Jeg har ikke nogen opskrift på at leve et modigt liv. Jeg ved heller ikke, om jeg er modig, men jeg føler, at jeg er heldig. Og måske følger heldet slet ikke de tossede, men de modige? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at jeg er blevet utroligt meget klogere på mod og modige beslutninger i arbejdet med den her bog.

Jeg ved også, at det her ikke er en selvhjælpsbog med krystalklare svar og 12 trin til at blive mere modig. Den slags har jeg slet ikke – det er der ikke nogen, der har. Der er ingen formel.

Jeg har dog en fornemmelse af, at modet ofte svigter os alle. At det er blevet sværere at tage modige beslutninger som ung i det samfund, vi har skabt. At vi alle har tusindvis af valgmuligheder, men at netop mængden af valgmuligheder gør det uklart, hvad der er det rigtige at gøre. Og at der er noget i vores kultur, der hæmmer os – selvom vi lever i en velfærdsstat, hvor vi har masser af muligheder.

Jeg ville ønske, at jeg havde løsningen eller det allerbedste lifehack til alle de folk, der kontakter mig, fordi de leder efter gode råd til, hvordan de kan følge deres drømme. Det har jeg ikke. Men jeg har den her bog. En bog, hvor jeg som sagt også skuer tilbage på mit eget liv og undersøger, hvad jeg egentlig er formet af, hvornår jeg har været modig, og hvornår modet har svigtet.

Jeg håber, at den kan inspirere til at tage flere chancer, droppe lidt af frygten for at fejle og træffe de modige valg, der bringer hver af os tættere på at leve vores version af et helhjertet liv.




Hvad er det bedste der kan ske?

Morten Kirckhoff udforsker modets natur i ny bog: Sidder modet i hjernen, i hjertet eller begge steder? Læs et uddrag her

Efter at Morten Kirckhoff kvittede sit direktørjob i reklamebranchen uden andre planer end at følge sine drømme om at være eventyrer på fuld tid, blev han bombarderet med beskeder fra folk, der ville vide, hvor han fandt modet til at skifte retning i livet. Indtil da havde han aldrig set sig selv som modig og havde faktisk ikke skænket begrebet en tanke. 

I denne bog deler han nogle af sine mange historier fra sit liv og sine rejser i 120 lande. Det er historier om, hvordan han udforskede barndommens mørke skove alene i natten, trængte ind på forladte steder med hjertet hamrende i brystet og malede graffiti med politiet i hælene. Og om at rejse ud i verden igen og igen, starte virksomheder, skifte retning og gå efter kærligheden.

Samtidig udforsker han modets natur gennem samtaler med Pia Søltoft, Lene Tanggaard, Peter Lund Madsen og Morten Münster, hvor han blandt andet stiller spørgsmålene: Sidder modet i hjernen, i hjertet eller begge steder? Er nogle født mere modige end andre? Svigter modet i dagens Danmark? Kan man øve sig mere modig? Og hvad sker der, hvis man bliver mere bevidst om, hvad det vil sige at være modig?

Du kan købe Hvad er det bedste, der kan ske? online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.




About

Praktikant hos Lindhardt & Ringhof og Forlaget Carlsen