INTERVIEW. Alting er altid i bevægelse er en naturfilosofisk fortælling om altings oprindelse – fra universets første sekund til i dag. Læs med her, hvor ph.d. i filosofi og forfatter Morten Grønborg fortæller, hvorfor det er vigtigt at forstå de store sammenhænge i en splittet tid.
Hvordan opstod verden? Hvor kom livet fra? Og hvad er bevidsthed?
Det dykker forfatter Morten Grønborg ned i i Alting er altid i bevægelse. Bogen er en rejse fra Big Bang for 13,8 milliarder år siden over de første grundstoffer, stjerner og galakser til dannelsen af planeten Jorden. Vi møder det nuværende livs allerførste fælles slægtning og de tidligste menneskearter. Ud af menneskehjernen opstod gradvist bevidstheden, og med den skabte vi samfund og civilisationer.
I bogen kombinerer Morten Grønborg naturvidenskaben og filosofien og argumenterer for, at vi har brug for begge discipliner, hvis vi skal bekæmpe vores tids klima- og biodiversitetskrise. Uden en samlende fortælling om menneskets plads i naturens kredsløb, forfalder vi nemlig for let til at udnytte Jorden og dens ressourcer.
I Alting er altid i bevægelse dykker du ned i, hvordan universet, livet og bevidstheden opstod. Hvorfor har du valgt at fokusere på de tre?
”Fordi det er de tre største mysterier i verden – og samtidig de tre oprindelsespunkter for den menneskelige eksistens. Ingen aner, hvem eller hvad der satte Big Bang i gang, men pludselig opstod tid og rum. Det var et omslag fra ingenting til ’noget’, fra ikke-væren til væren.
Langt senere opstod livet. På et eller andet tidspunkt er stof overgået fra at være kemi til at blive biologi, og vi aner ikke hvordan. Derfra blev én lille bakteriekultur til alt andet liv. Alt levende hænger sammen i et gigantisk stamtræ, en busket kugle af liv, der har groet jorden fuldstændig til. Det betyder, at jeg er i familie med bakterierne under mine fingernegle og potteplanten i vindueskarmen og blåhvalen og birketræet.
Og så er der bevidstheden. Den er ikke en eller anden ting, der kommer udefra. Den er en fysisk størrelse, som findes i vores hjerner. Bevidstheden er bygget af de samme byggeklodser, som alt andet i verden er lavet af. Det betyder, at universet, det første liv og vores bevidsthed hænger sammen. Udviklingen af de tre ting er én lang proces.”
LÆS OGSÅ: Bliv klogere på Grønland. Ny bog fortæller historien fra grønlændernes eget perspektiv
Kan man ikke blive lidt rundtosset af at prøve at beskrive en sådan proces over mange milliarder år?
”Jo, totalt! Det er da lidt af et vanvidsprojekt. Men jeg er gået all in på det, for jeg synes, at det er verdens mest interessante ting at prøve at forstå.”
Hvorfor har du valgt at fortælle en samlet historie om altings oprindelse?
”Jeg synes, vi har mistet sansen for den store sammenhæng. Vi lever i en fragmenteret tid med fake news, spin, særinteresser og lobbyisme. Der er meget, der splitter os, og vi er ikke enige om de samlende fortællinger længere. Selv videnskabens resultater bliver sidestillet med holdninger eller personlige sandheder.
Samtidig er vores opmærksomhedsevne helt vildt udfordret. Alt er blevet soundbites, reels og TikToks på 30 sekunder. Vi har svært ved at læse bøger, vi ser serier i stedet for film og hører singles i stedet for albums. Og det er ikke kun de unge, der er ramt af den udvikling. Det er vi alle. Derfor er det vigtigt for mig at bidrage til et større perspektiv.”
I bogen skriver du: ”Vi ser ikke verden, som den er, men som vi er.” Hvad mener du med det?
”Jeg mener, at vi kun ser verden, som vores sanser tillader os at se den. Vi mennesker har kun adgang til et lille udsnit af virkeligheden. Tag for eksempel lys: Vi opfatter kun en smal del af det elektromagnetiske spektrum. Andre dyr ser helt andre farver end os – og hører lyde, vi ikke engang registrerer. Flagermus navigerer ved ultralyd, som vi ikke kan høre – og de hører tilsvarende ikke det, vi siger. Vi lever i hver vores sanseverden.
Derfor kommer vi aldrig til at forstå helheden. Det føles lidt som at kigge ind gennem en brevsprække og prøve at forklare, hvordan huset ser ud indefra. Men alligevel er det værd at forsøge, så vi ikke tror, at menneskets perspektiv er det eneste. Videnskaben kan være det værktøj, der udvider vores brevsprække. Så hvorfor ikke lave et lidt større kighul og indarbejde det i filosofien og resten af humaniora?”
Du beskriver i din bog, hvordan vi mennesker er en del af naturens processer. Hvorfor er det en vigtig pointe?
”Vi mennesker har længe set os selv som forvaltere af jordens ressourcer. Vi er så vant til at tænke på os selv som noget helt særligt, at nogle stadig bliver lidt chokerede, når jeg minder dem om, at vi selv er dyr.
I bogen prøver jeg at spore, hvor den opfattelse kommer fra – og hvor skadelig den har været for vores omverden. For når man ser sig selv som fjernet fra resten af naturen, bliver det meget let at udnytte den. Vi har betragtet fossile brændstoffer som noget, vi bare kunne tage frit af, som var det grundstoffer, der lå klar til os nede i undergrunden.
Men når man forstår, at olie og kul er hårdt sammenpressede rester af levende ting, der engang har været en del af livets kredsløb, vil man måske også indse, at det ikke er meningen, at vi skal brænde det hele af på en eftermiddag. Vi kan ikke som én art gå amok uden at forstyrre det kæmpe kredsløb af liv, vi er en del af.”
Så filosofien spiller en vigtig rolle, hvis vi skal løse klima- og biodiversitetskrisen?
”Ja! Vi humanister kan ikke bare overlade klimaet til dem, der læser fysik og biologi. Det amokløb, vi har begået på jordens ressourcer, skete samtidig med, at vi mistede et filosofisk refleksionsrum i naturvidenskaben. Videnskaben og filosofien var egentlig sammenfiltrede discipliner helt op til 1800-tallet, men så begyndte filosofien at blive et næsten rent humanistisk felt, mens naturvidenskaben spaltedes ud i en masse ekstremt specialiserede fagdiscipliner.
Siden da har filosofien vendt sig væk fra verden for at fokusere på sprog, kultur og alt andet end den fysiske virkelighed. Den har sat mennesket i centrum. Hvis man skal være lidt fræk, kan man sige, at den er blevet til en slags terapi. Det er ærgerligt, for vi har brug for filosofien til at forstå og fortolke verden og ikke kun os selv. Det er filosofien, der kan skabe de samlende fortællinger om vores plads i universet og på planeten.
Derfor er min bog en naturfilosofisk rejse gennem altings historie. Med bogen vil jeg gerne opfordre til, at vi begynder at interessere os for verden omkring os. Giv de unge bøger om naturfilosofi i konfirmationsgave i stedet for en bog med citater af Søren Kierkegaard! Vi trænger til at løfte blikket op og ud og væk fra os selv.”
Læs mere om Alting er altid i bevægelse af Morten Grønborg:
Alting begyndte i singulariteten. Livet opstod i cellen. Bevidstheden blev til i hjernen – og med den skabte vi samfund og civilisationer.
Dette er en naturfilosofisk oprindelsesfortælling. Den beskriver altings udvikling fra universets første sekund og frem til vores tid. Undervejs trækkes tråde mellem det nære og det fjerne, mellem biologi og teknologi og mellem videnskab og hverdag. Budskabet er, at intet er permanent, og at alt hænger sammen.
INTERVIEW. Alting er altid i bevægelse er en naturfilosofisk fortælling om altings oprindelse – fra universets første sekund til i dag. Læs med her, hvor ph.d. i filosofi og forfatter Morten Grønborg fortæller, hvorfor det er vigtigt at forstå de store sammenhænge i en splittet tid.
Hvordan opstod verden? Hvor kom livet fra? Og hvad er bevidsthed?
Det dykker forfatter Morten Grønborg ned i i Alting er altid i bevægelse. Bogen er en rejse fra Big Bang for 13,8 milliarder år siden over de første grundstoffer, stjerner og galakser til dannelsen af planeten Jorden. Vi møder det nuværende livs allerførste fælles slægtning og de tidligste menneskearter. Ud af menneskehjernen opstod gradvist bevidstheden, og med den skabte vi samfund og civilisationer.
I bogen kombinerer Morten Grønborg naturvidenskaben og filosofien og argumenterer for, at vi har brug for begge discipliner, hvis vi skal bekæmpe vores tids klima- og biodiversitetskrise. Uden en samlende fortælling om menneskets plads i naturens kredsløb, forfalder vi nemlig for let til at udnytte Jorden og dens ressourcer.
I Alting er altid i bevægelse dykker du ned i, hvordan universet, livet og bevidstheden opstod. Hvorfor har du valgt at fokusere på de tre?
”Fordi det er de tre største mysterier i verden – og samtidig de tre oprindelsespunkter for den menneskelige eksistens. Ingen aner, hvem eller hvad der satte Big Bang i gang, men pludselig opstod tid og rum. Det var et omslag fra ingenting til ’noget’, fra ikke-væren til væren.
Langt senere opstod livet. På et eller andet tidspunkt er stof overgået fra at være kemi til at blive biologi, og vi aner ikke hvordan. Derfra blev én lille bakteriekultur til alt andet liv. Alt levende hænger sammen i et gigantisk stamtræ, en busket kugle af liv, der har groet jorden fuldstændig til. Det betyder, at jeg er i familie med bakterierne under mine fingernegle og potteplanten i vindueskarmen og blåhvalen og birketræet.
Og så er der bevidstheden. Den er ikke en eller anden ting, der kommer udefra. Den er en fysisk størrelse, som findes i vores hjerner. Bevidstheden er bygget af de samme byggeklodser, som alt andet i verden er lavet af. Det betyder, at universet, det første liv og vores bevidsthed hænger sammen. Udviklingen af de tre ting er én lang proces.”
LÆS OGSÅ: Bliv klogere på Grønland. Ny bog fortæller historien fra grønlændernes eget perspektiv
Kan man ikke blive lidt rundtosset af at prøve at beskrive en sådan proces over mange milliarder år?
”Jo, totalt! Det er da lidt af et vanvidsprojekt. Men jeg er gået all in på det, for jeg synes, at det er verdens mest interessante ting at prøve at forstå.”
Hvorfor har du valgt at fortælle en samlet historie om altings oprindelse?
”Jeg synes, vi har mistet sansen for den store sammenhæng. Vi lever i en fragmenteret tid med fake news, spin, særinteresser og lobbyisme. Der er meget, der splitter os, og vi er ikke enige om de samlende fortællinger længere. Selv videnskabens resultater bliver sidestillet med holdninger eller personlige sandheder.
Samtidig er vores opmærksomhedsevne helt vildt udfordret. Alt er blevet soundbites, reels og TikToks på 30 sekunder. Vi har svært ved at læse bøger, vi ser serier i stedet for film og hører singles i stedet for albums. Og det er ikke kun de unge, der er ramt af den udvikling. Det er vi alle. Derfor er det vigtigt for mig at bidrage til et større perspektiv.”
I bogen skriver du: ”Vi ser ikke verden, som den er, men som vi er.” Hvad mener du med det?
”Jeg mener, at vi kun ser verden, som vores sanser tillader os at se den. Vi mennesker har kun adgang til et lille udsnit af virkeligheden. Tag for eksempel lys: Vi opfatter kun en smal del af det elektromagnetiske spektrum. Andre dyr ser helt andre farver end os – og hører lyde, vi ikke engang registrerer. Flagermus navigerer ved ultralyd, som vi ikke kan høre – og de hører tilsvarende ikke det, vi siger. Vi lever i hver vores sanseverden.
Derfor kommer vi aldrig til at forstå helheden. Det føles lidt som at kigge ind gennem en brevsprække og prøve at forklare, hvordan huset ser ud indefra. Men alligevel er det værd at forsøge, så vi ikke tror, at menneskets perspektiv er det eneste. Videnskaben kan være det værktøj, der udvider vores brevsprække. Så hvorfor ikke lave et lidt større kighul og indarbejde det i filosofien og resten af humaniora?”
Du beskriver i din bog, hvordan vi mennesker er en del af naturens processer. Hvorfor er det en vigtig pointe?
”Vi mennesker har længe set os selv som forvaltere af jordens ressourcer. Vi er så vant til at tænke på os selv som noget helt særligt, at nogle stadig bliver lidt chokerede, når jeg minder dem om, at vi selv er dyr.
I bogen prøver jeg at spore, hvor den opfattelse kommer fra – og hvor skadelig den har været for vores omverden. For når man ser sig selv som fjernet fra resten af naturen, bliver det meget let at udnytte den. Vi har betragtet fossile brændstoffer som noget, vi bare kunne tage frit af, som var det grundstoffer, der lå klar til os nede i undergrunden.
Men når man forstår, at olie og kul er hårdt sammenpressede rester af levende ting, der engang har været en del af livets kredsløb, vil man måske også indse, at det ikke er meningen, at vi skal brænde det hele af på en eftermiddag. Vi kan ikke som én art gå amok uden at forstyrre det kæmpe kredsløb af liv, vi er en del af.”
Så filosofien spiller en vigtig rolle, hvis vi skal løse klima- og biodiversitetskrisen?
”Ja! Vi humanister kan ikke bare overlade klimaet til dem, der læser fysik og biologi. Det amokløb, vi har begået på jordens ressourcer, skete samtidig med, at vi mistede et filosofisk refleksionsrum i naturvidenskaben. Videnskaben og filosofien var egentlig sammenfiltrede discipliner helt op til 1800-tallet, men så begyndte filosofien at blive et næsten rent humanistisk felt, mens naturvidenskaben spaltedes ud i en masse ekstremt specialiserede fagdiscipliner.
Siden da har filosofien vendt sig væk fra verden for at fokusere på sprog, kultur og alt andet end den fysiske virkelighed. Den har sat mennesket i centrum. Hvis man skal være lidt fræk, kan man sige, at den er blevet til en slags terapi. Det er ærgerligt, for vi har brug for filosofien til at forstå og fortolke verden og ikke kun os selv. Det er filosofien, der kan skabe de samlende fortællinger om vores plads i universet og på planeten.
Derfor er min bog en naturfilosofisk rejse gennem altings historie. Med bogen vil jeg gerne opfordre til, at vi begynder at interessere os for verden omkring os. Giv de unge bøger om naturfilosofi i konfirmationsgave i stedet for en bog med citater af Søren Kierkegaard! Vi trænger til at løfte blikket op og ud og væk fra os selv.”
Læs mere om Alting er altid i bevægelse af Morten Grønborg:
Alting begyndte i singulariteten. Livet opstod i cellen. Bevidstheden blev til i hjernen – og med den skabte vi samfund og civilisationer.
Dette er en naturfilosofisk oprindelsesfortælling. Den beskriver altings udvikling fra universets første sekund og frem til vores tid. Undervejs trækkes tråde mellem det nære og det fjerne, mellem biologi og teknologi og mellem videnskab og hverdag. Budskabet er, at intet er permanent, og at alt hænger sammen.
Du kan købe Alting er altid i bevægelse online hos f.eks. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra den 4. juni 2025.
Andre læste også: