Romaner

5 skønne bøger, der er perfekte at give som mors dags gave

Søndag den 12. maj er det mors dag. En dag, hvor vi skal hylde alle de seje og stærke kvinder i vores liv, og hvor de også skal forkæles lidt ekstra. Men er du stadig i tvivl om, hvad du skal give i mors dags gave?

Så er du kommet til det rette sted! Her har vi nemlig samlet en liste med fem bøger, der med garanti vil vække begejstring – uanset om kvinden i dit liv er til stærk skønlitteratur, nervepirrende krimier eller inspirerende kogebøger.

LÆS OGSÅ: 5 spændende romaner der udkommer lige om lidt




Til hende der vil læse en inspirerende biografi

Se mor jeg danser, Puk Elgård, biografi, fagbog, fagbøger

Tv-vært Puk Elgård er kendt og elsket af danskerne for sit altid positive humør og gåpåmod. Biografien Se mor, jeg danser er en hyldest til livet og et sikkert gavehit til mors dag.

Da Puk Elgårds forældre mistede deres syvårige datter Pia, rådede lægerne dem til at få et nyt barn med det samme. Lige efter begravelsen blev Puk undfanget.

Du kan købe Se mor, jeg danser af Puk Elgård online her eller i din lokale boghandel.


Som 6-årig opdagede Puk forældrenes hemmelighed, og hun påtog sig opgaven med at holde familien på ret køl. Alligevel var opvæksten præget af misbrug, farens ludomani, morens skrøbelige psyke og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.

I Se mor, jeg danser fortæller Puk Elgård om at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden. Dermed minder hun os om, at man kan vælge sin egen vej på trods af en udfordrende barndom.


Til hende der elsker romaner

Vi kunne alt, Merete Pryds Helle, Folkets skønhed, skønlitteratur, roman, De Gyldne Laurbær

Er kvinden i dit liv en sand bogorm, der elsker at lade sig opsluge af stærke historier? Så er Merete Pryds Helles anmelderroste Vi kunne alt et oplagt valg som mors dags gave.

Romanen følger Merle, der bor i et villakvarter i Værløse, hvor solsorten fløjter sorgløst på himlen. Stemningen er dog helt anderledes bag husets fire vægge, hvor Merles mor er plaget af sygdom, søsteren har sine egne problemer og hendes far slet og ret forsvinder.

Du kan købe Vi kunne alt af Merete Pryds Helle online her eller i din lokale boghandel.


I Vi kunne alt skildres 70’ernes sorgmuntre optimisme, hvor børn fik at vide, at fremtiden var deres, og at de faktisk kunne alt. For Merle skal det dog vise sig at være en kamp at folde sine vinger ud.

Romanen er den selvstændige forsættelse til Merete Pryds Helles Folkets skønhed, som vandt De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris.


Til hende der er vild med en god krimi

Dvale, Camilla Grebe, svensk krimi, skandinavisk krimi, Husdyret

Findes der nogen bedre mors dags gave til krimilæseren end en ny og spændende krimi? Det tror vi næppe, og til krimilæseren vil vi foreslå Camilla Grebes nervepirrende Dvale.

I Dvale møder vi 18-årige Samuel, der er blevet smidt ud hjemmefra og har en vred narkoboss i hælene. Derfor søger han tilflugt hos en enlig kvinde, der leder efter hjælp til at passe sin hjerneskadede teenagesøn.

Du kan købe Dvale af Camilla Grebe online her eller i din lokale boghandel.


Samtidigt undersøger politiet en drabssag med to dræbte unge mænd. Efterforskningen kompliceres yderligere, da en desperat mor melder sin søn savnet. Er der en sammenhæng mellem sagerne?

Dvale er en åndeløst spændende krimi om en samtid præget af selvoptagethed og grænseløshed på de sociale medier. Camilla Grebes forrige krimi Husdyret indbragte hende Glasnøglen for bedste skandinaviske krimi 2018.


Til hende der ønsker at blive klogere på verden

Én af de største øjenåbnere i 2018 var Tara Westovers gribende erindringsroman Oplyst, som er blevet anbefalet af både Barack Obama og Bill Gates.

Tara Westover havde en anderledes barndom end de fleste. Som den yngste i en børneflok på syv voksede hun op i Idahos bjerge med forældre, der var stærkt troende mormoner og nærede stor mistillid til al form for offentlig indblanding.

Du kan købe Oplyst af Tara Westover online her eller i din lokale boghandel.


Men Tara satte aldrig spørgsmålstegn ved sit liv. Ikke før en af hendes brødre brød ud fra den tætsammenvævede familie og kom på college, hvorefter Tara besluttede sig at gå samme vej. Hun var 17 år, da hun første gang modtog undervisning. I dag har hun en ph.d. i historie fra University of Cambridge og har ingen kontakt til sine forældre.

Oplyst er en usædvanlig stærk historie om en kvinde, der kæmper for at finde sig selv og sin plads i verden. En fascinerende bog, der helt sikkert vil vække glæde som mors dags gave.


Til hende der elsker (at lave) god mad

Enkelt, Yotam Ottolenghi, Ottolenghi, kogebog, kogebøger, nem mad, let mad, lækker mad

Bruger din mor, kone eller kæreste al sin tid i køkkenet med at afprøve nye ingredienser og opskrifter? Så er ENKELT den perfekte mors dags gave.

I ENKELT viser stjernekokken Yotam Ottolenghi, hvordan store smagsoplevelser og madlavning kan gøres helt simpelt alt efter, hvordan du selv arbejder bedst i et køkken.

Du kan købe ENKELT af Yotam Ottolenghi online her eller i din lokale boghandel.


Er du typen, der vil lave hurtig mad med få ingredienser, holder du af at forberede maden i god tid eller foretrækker du at lave ovnretter, der passer sig selv i timevis. Der er mulighed for det hele med ENKELT.

ENKELT er en stor og flot kogebog med 130 opskrifter – både til den hurtige aftensmad og til den trerettersmenu.





Jeg læser engelsk på Københavns Universitet og er studentermedhjælper i Lindhardt og Ringhofs marketingafdeling. Personligt læser jeg (næsten) alt, og jeg elsker at kunne være med til at give den gode læseoplevelse videre.