Krimi Norske krimiforfattere

Mød mig i paradis: Nordic noir fra krimitalentet Heine Bakkeid

Et norsk dagblad sammenlignede hans skrivestil med Jo Nesbø. Den nye krimistjerne Heine Bakkeid har med Thorkild Aske-serien gjort sig bemærket som en forfatter, man bør holde øje med.


Thorkild Aske, hovedpersonen i Heine Bakkeids krimiserie, er en antihelt. Han er en nedbrudt mand uden noget tilbage at leve for. Og han slås med fysiske og psykiske ar fra fortiden, som han dulmer med et usundt stort pilleforbrug.

Modvilligt bliver den tidligere afhøringsleder dog trukket ind i mysterier om død og mord. Det gælder seriens første bog, Jeg vil savne dig i morgen, og den spændende fortsættelse, Mød mig i paradis.

Forfatteren bag bøgerne, Heine Bakkeid, er blevet rost af både anmeldere og læsere. Mød mig i paradis blev yderligere nomineret til den norske Riverton pris 2018. Men hvad er historien bag forfatteren, og hvor kommer inspirationen til de spændende nye krimier fra?

Krimidebutant fra Nordnorge

Heine Bakkeid, forfatter til Jeg vil savne dig i morgen

Heine Bakkeid er født i 1974 og opvokset i Nordnorges landskab. Her mødes tågeindhyllede søer og bjergformationer og danner smuk og vild skandinavisk natur. Netop det norske landskab har været med til at inspirere landskabet og de mørke undertoner i Heine Bakkeids krimiserie.

LÆS OGSÅ:
Ubehagelige overraskelser fra dybet: Knugende nordnorsk krimi

Trods Thorkild Askeserien er Bakkeids krimidebut, er bøgerne dog ikke begyndelsen på Bakkeids forfatterskab. Heine Bakkeid fik nemlig sin debut allerede i 2005 med en spion-ungdomsroman.

Imidlertid var historien om Thorkild Aske den allerførste, Bakkeid ville skrive om. Han opdagede dog, at han endnu var for ung til at skrive om karakteren og hans smerte. Derfor lagde den dengang 31-årige forfatter historien til side. I dag er forfatteren dog dedikeret til historien og til krimigenren. Med den anmelderroste Jeg vil savne dig i morgen er Bakkeid allerede anerkendt som et talent inden for mørke spændingsromaner.

Fortsættelsen på serien: Mød mig i paradis

I efterfølgeren Mød mig i Paradis fortsætter historien om Thorkild Aske, der indvilliger i at hjælpe den berømte krimiforfatter Milla Lind med research til hendes næste bog. Den populære forfatter er i gang med at skrive en krimi baseret på den virkelige historie om to pigers mystiske forsvinden fra et børnehjem.

Efter at Thorkild Aske takker ja til opgaven, finder han ud af, at forfatterens forrige konsulent blev dræbt under sin research. Og snart får Thorkild Aske mistanke om, at der er en ubehagelig sammenhæng mellem de forsvundne piger, Milla Linds forfatterskab og hans forgængers død …

Bedre end Jo Nesbø?

Da Mød mig i Paradis udkom i Norge, beskrev dagbladet VG bogen som “fascinerende nordic noir af høj kvalitet”. VG sammenlignede endvidere Heine Bakkeids skrivestil med Jo Nesbøs. Hovedkarakteren Thorkild Aske blev ligeledes sammenlignet med Harry Hole fra Nesbøs univers.

Andre er imidlertid uenige.

Ekstra Bladet skrev om Bakkeids første krimi: “Den norske krimidebutant Heine Bakkeid har taget hjemlandets læsere og kritikere med snestorm. Hans skrivestil er blevet sammenlignet med krimistjernen Jo Nesbøs, hvilket nu er helt forkert. For Bakkeid skriver bedre.”

Hvad siger læserne?

Vi har spurgt et testpanel af læsere, hvad de synes om Mød mig i paradis. Her er der også bred enighed om, at det er en spændende bog, og der drages ligeledes paralleler til bl.a. Jo Nesbøs skrivestil.

“En af de bedste krimier jeg har læst indenfor det sidste års tid, den vil jeg anbefale dig at læse lige med det samme. En god historier, som hele tiden finder nye veje og meget spændende. God læselyst kære ven.” – Jette

“En medrivende og realistisk norsk krimi som holder én fanget fra start til slut. Med en hovedperson som når han er nede beskriver sig selv som “en tragikomisk pillemisbruger”, men som man elsker alligevel på grund af de glimt af lys man ser i ham og hans retfærdighedssans og ærlighed.” – Rikke

“Er du til Jo Nesbø, kan lide Robert Goddard, så er det et “must”, du også læser denne.” – Mogens

Vil du også smuglæse i Mød mig i paradis? Så læs de første kapitler her.


Mød mig i Paradis

Mød mig i Paradis

Mød mig i paradis er anden bog i serien om den tidligere forhørsleder Thorkild Aske.

Thorkild Aske har afsonet en fængslesdom i Stavanger og bærer rundt med både fysiske og psykiske ar fra fortiden og et misbrug af psykofarmaka. Meget modvilligt indvilliger han i at hjælpe den berømte krimiforfatter Milla Lind med research til hendes næste bog. Den bygger på en virkelig hændelse, hvor to piger på mystisk vis forsvandt fra et børnehjem.

Milla Linds forrige konsulent, som også var politimand, blev dræbt under sin research for forfatteren, og der går ikke lang tid, før Aske fornemmer, at der ligger noget helt andet bag historien om de to piger, Milla Linds rolle og hans forgængers død, end han oprindeligt antog.

Du kan købe Mød mig i paradis online her eller i din nærmeste boghandel.


Husk også at læse:

Jeg vil savne dig i morgen

Krimi 2019

Jeg vil savne dig i morgen er første bog i serien om Thorkild Aske.

Den forhenværende forhørsleder Thorkild Aske er netop blevet løsladt efter at have afsonet tre år for manddrab, da han tynget af skyldfølelse og stærke fysiske smerter lader sig overtale til at rejse til et nedlagt fyr i Nordnorge for at efterforske en sag om en forsvundet ung mand.

Kraftige efterårsstorme hærger i området, og den mørke tid nærmer sig med hastige skridt. Og snart går det op for Aske, at han ikke er alene på fyrholmen.

LÆS OGSÅ: Læs i krimitalent Heine Bakkeids Jeg vil savne dig i morgen

Du kan købe Jeg vil savne dig i morgen online her eller i din lokale boghandel.