Aktuelt

Michelle Steinbeck: Jeg ville vække de tavse kvinder til live igen

Michelle Steinbeck: Jeg ville vække de tavse kvinder til live igen

Michelle Steinbecks Favorita begyndte som en kriminalroman, men udviklede sig til en fabel om det virkelige krimi-samfund, som kvinder lever i og har levet i gennem århundreder.

Den schweiziske forfatter Michelle Steinbeck begyndte at skrive Favorita, da hun stødte på et uopklaret mord dybt inde i de toskanske skove. Det, der skulle have været et afsides skriveophold i 2019, afslørede i stedet et lokalsamfund præget af mordet på en bondepige i slutningen af 1940’erne. Sagen vækkede Steinbecks interesse, og som enhver anden nysgerrig forfatter fik hun færten af god historie og begyndte at følge sporene. Men på vejen fik hun øje på noget meget større. Og meget mere dystert.

En pige i skoven

Det mest oplagte sted at starte var i den italienske landsby, så Steinbeck begyndte at tale med de lokale. Deres svar overraskede hende:

“Jo mere jeg researchede, og jo mere jeg talte med lokale og de besøgende om sagen, jo mere skiftede mit fokus. Hvorfor fortalte alle mig om, hvor smuk den myrdede pige var, eller hvor åben – for nogle ’for åben’, endda ’horeagtig’ – hun var? Og også, hvordan disse egenskaber på en eller anden måde gjorde det til hendes egen skyld, hvad der skete med hende?”

LÆS OGSÅ: Favorita er en bouillonterning af feministisk vildskab

Det var ikke kun de lokale, der fokuserede mere på personernes karaktertræk end på selve mordet. Det samme gjorde de avisartikler fra 1940’erne, som Steinbeck fik fat i. Her blev den myrdede pige fremstillet som enten en helgen eller løs på tråden, og morderen var enten en blodtørstig udlænding eller en respektabel mand, der forståeligt nok mistede besindelsen på grund af pigens flirten.

Ingen så ud til at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan denne vold kunne opstå, og Steinbeck kunne ikke undgå at se en ubehagelig lighed med den måde, medierne taler om lignende begivenheder på i dag.

Kunsten at vække de døde

Efterhånden gjorde de større spørgsmål, at opklaringen af den specifikke drabssag trådte i baggrunden for Steinbeck. For hvad skal der til for at ændre disse vedvarende, unuancerede skildringer af især kvinder? “Jeg ville høre dem tale,” fastslår Steinbeck, “disse kvinder, som mistede deres liv og stemmer, som endte som klichéer. Hvem var de? Det var begyndelsen på min litterære nekromanti.”

I middelalderen forsøgte såkaldte ‘nekromantikere’ at vække de døde til live igen gennem forskellige overtroiske ritualer. Steinbeck valgte at tage sin gamle skrivemaskine med ud i skoven, til den nærliggende spøgelsesby, den forladte kirkegård, i et forsøg på at afdække særligt to myrdede kvinders liv: Sisina og Magdalena, der senere skulle blive til karakterer i hendes roman.

“Jeg ville høre dem tale; disse kvinder, som mistede deres liv og stemmer, som endte som klichéer. Hvem var de? Det var begyndelsen på min litterære nekromanti.”

Michelle Steinbeck, forfatter til Favorita.

Men at lære de to personer at kende og derefter vække dem til live i netop en roman kom med sine helt egne udfordringer. For hvordan kunne hun skildre voldelige, men velkendte temaer som for eksempel patriarkalsk vold på en måde, hvor hun ikke faldt i de samme fælder af romantisering og æstetisering, som kunsten (film, poesi, romaner osv.) havde gjort i århundreder?

Steinbeck var nødt til at bruge ordene på en ny måde: At bruge den samme cement til en ny konstruktion, så at sige. Ud over spørgsmålet om, ’hvad’ der skulle fortælles, blev ordet hvordan til et nøgleord.

Kød og blod – og spøgelser

I modstanden mod at gentage de gamle, unuancerede fortællinger blev Favorita og Steinbeck skubbet ud på ukendt territorium, og den endelige roman virker næsten trodsig mod at blive puttet i én genrekasse. Spøgelser optræder ved siden af noget, der ligner journalistiske sektioner, nogle scener virker som taget ud af en actionfilm, og andre igen fremkalder ren latter. En del læsere vil nok befinde sig på hvad der føles som en skattejagt, når de læser bogen. Men en sjov en.

Da Steinbeck bliver bedt om at forholde sig til den omfattende blanding af elementer, svarer hun med et andet spørgsmål. For hvorfor er det overhovedet, vi skelner så hårdt mellem ‘virkelighed’ og ‘fiktion’? “For mig er det jo netop litteratur. Der er ingen ‘virkelig’ virkelighed i litteratur, både fordi det består af ord og er fiktion. Men samtidig er der masser af fiktion i virkeligheden.” Grænserne er flydende.

Fra det synspunkt kan alle Favoritas kvinder heller ikke puttes i én kasse; fra hovedpersonen Fila’s bekymrede bedstemor til de hjælpende kvinder, der arbejder på et bordel, til Sisina, en spøgelsesagtig tilstedeværelse, der svæver i de toskanske skove. De virker pludselig alle sammen lige så virkelige som de er fiktive. Lige så meget kød og blod, som de er ekkoer af kvinderne før og efter dem. Linjen mellem dem og os begynder at blive sløret.

At finde nyt liv

Desværre, selv efter udgivelsen af Favorita, er der stor sandsynlighed for, at der vil optræde flere dræbte kvinder i fremtidige overskrifter og i litteraturen. Men måske behøver det ikke være sådan. Steinbecks bog kan ses som ét stykke i helt puslespil om, hvordan vi som samfund kan reagere anderledes på patriarkalsk vold som et tilbagevendende fænomen.

I hendes research til romanen rakte Steinbecks interesser for eksempel langt ud over bogens sider med et genkommende omdrejningspunkt, der hed: “Hvordan kan vi stoppe cirklen af patriarkalsk vold? Hvordan kan medierne, nabolaget, arbejdspladsen, offentligheden, familier og venner være med til det?”

“Hvordan kan vi stoppe cirklen af patriarkalsk vold?

Michelle Steinbeck, forfatter til Favorita.

Med det spørgsmål fortsætter Favoritas projekt, idet den når nye boghylder i Danmark, mens den forhåbentlig sætter gang i nye samtaler på vejen. Samtaler om alt det, vi tror, vi ved, men som måske fortjener et nyt blik: Sproget, kønsbaseret vold og ikke mindst de mange myrdede kvinder, hvis stemmer når os fra graven og forlanger vores opmærksomhed endnu en gang.




Michelle Steinbeck: Jeg ville vække de tavse kvinder til live igen

Favorita handler om mødre og døtre og om patriarkalsk vold mod kvinder – op gennem historien, i myter og popkultur.

Den unge kvinde Fila får et mystisk opkald fra en italiensk læge. Hendes mor, som hun ikke har set i årevis, er død, og der er mistanke om mord. Sådan starter Filas rejse fra Schweiz til Italien. Fra landet, hvor hun er vokset op, til landet, hendes bedstemor forlod, og hvor hendes mor senere forsvandt.

Fila følger sporene af de to kvinder, og det bringer hende fra en velkendt, realistisk nutid til et fantastisk, tidløst landskab befolket af kommunister, fascister, spøgelser, hekse og bordeller. Her optrevler hun det hemmelige liv hendes mor har levet under navnet Favorita.

Du kan købe Favorita online hos fx Saxo eller i din nærmeste boghandel.