Schweiziske Michelle Steinbeck skriver magisk, vildt og vigtigt om kvindevold og nødvendigheden af at tage kampen op.
Det spøger i Michelle Steinbecks søvnige, italienske sommerunivers.
En lille landsby er fyldt af rygter om pigen Sisina, der i 1946 blev fundet myrdet for foden af en bakke, skjult i et krat. Hendes forlovede blev straks efter anklaget for forbrydelsen, men spørgsmålene blev ved med at dukke op i de efterfølgende uger:
Hvad var Sisinas forhold til godsejeren, som hun blev set hos få dage før sin død? Hvordan fik hendes bedste veninde, kronvidnet i sagen, pludseligt råd til at gå i en dyr pels? Hvordan kunne Sisinas mor gå lige forbi buskadset uden at se liget af sin datter?
Alle skeletter bliver trukket ud af skabet i Michelle Steinbecks roman Favorita, og da den unge hovedperson Fila træder ind i det lille, italienske lokalsamfund flere årtier senere med sin egen familiehemmelighed i bagagen, træder hun samtidig ind i en lang historie af udsatte kvinder.
”Gud hjælpe os!”
Den schweiziske forfatter Michelle Steinbeck er et nyt navn i danske sammenhænge, men hun har allerede fået en del international opmærksomhed for sin debutroman, Mein Vater war ein Mann an Land und im Wasser ein Walfisch (Min far var en mand på land og en hval i vandet, red.). En atypisk fortælling om en ung kvinde, der kaster et strygejern på et barn og pakker barnet ned i en kuffert, inden hun tager det med på sin udviklingsrejse mod at blive en voksen kvinde.
Da bogen udkom på tysk i 2016, fik det aparte plot flere kritikere op ad stolene og én af dem udbrød endda forarget i et radioprogram: ”Hvis det er den næste generation – Gud hjælpe os!”
”Hvis det er den næste generation – Gud hjælpe os!”
– Elke Heidenreich, litteraturkritiker i Schweizer Radio
To år senere blev debutbogen oversat til engelsk og modtog prompte hovedprisen for årets bedste bog på en af Europas største litteraturfestivaler, Edinburgh Book Festival.
Den smukke kvinde: Alle tiders yndlingsoffer
Når Steinbeck nu følger op med sin anden bog, fortsætter hun med at skrive i sin helt egen stil. Favorita er dermed ifølge hende selv både ”en hævnfantasi; en generationsroman; halvt historisk fiktion, halvt overnaturlig true-crime.”
Det kan lyde vildt og voldsomt – og det er det også. Men ved at blande forskellige genrer kan Steinbeck trække både historiske, fiktive og mytologiske kvinder ind på scenen, som alle har været ofre for patriarkalsk vold og endda mord. Det bliver til en blandet sammenkomst, der sprænger alle rammer rundt om pigen Fila, der står alene i midten af det hele.
Fila, der har mistet sin mor til ukendte dødsårsager. Fila, der finder en gammel kuffert på et loft fyldt med billeder og avisartikler om en række tragiske kvindeskæbner – heriblandt den myrdede Sisina. Fila, som beslutter sig for at handle og nægter at lade historien gentage sig. For hvem ved? Måske er der stadig håb for at finde retfærdighed og svar? Der går nemlig rygter om, at Sisina stadig vandrer hvileløst rundt i skoven og gerne svarer på spørgsmål.
Kan vi bryde voldsspiralen?
Herhjemme i Danmark er hvert femte drab, der bliver begået i dag, partnerdrab. Så der er et godt stykke vej endnu, inden ligestillingsaktivisterne kan holde helt fri.
“De vil ikke have, at vi bliver uafhængige og frygtløse og fri. Det kunne vi ændre på, hvis vi ville. Men vi har glemt, at det kan være anderledes.”
– citat fra Favorita.
LÆS OGSÅ: 34 bøger om stærke kvinder og utrolige kvindeliv
I Favorita peger Steinbeck på særligt én afgørende ting, hvis vi vil forsøge at skabe en mindre voldelig verden for kvinder: At komme i tanke om, at det overhovedet er muligt at leve og skrive anderledes:
”Medierne, retsvæsenet, almindelige mennesker, de fyrer alle sammen op under historien om den udsatte pige, der altid skal passe på og aldrig må føle sig tryg, hvis hun er alene. Det er sådan, de holder os nede. De vil ikke have, at vi bliver uafhængige og frygtløse og fri. Det kunne vi ændre på, hvis vi ville. Men vi har glemt, at det kan være anderledes.”
Det er dermed alt andet end kedeligt, når Michelle Steinbeck tager kampen op og går imod flere tusind års voldelig kvindehistorie og forsøger at skrive en ny slutning.
Læs mere om Favorita her:
Favorita handler om mødre og døtre og om patriarkalsk vold mod kvinder – op gennem historien, i myter og popkultur.
Den unge kvinde Fila får et mystisk opkald fra en italiensk læge. Hendes mor, som hun ikke har set i årevis, er død, og der er mistanke om mord. Sådan starter Filas rejse fra Schweiz til Italien. Fra landet, hvor hun er vokset op, til landet, hendes bedstemor forlod, og hvor hendes mor senere forsvandt.
Fila følger sporene af de to kvinder, og det bringer hende fra en velkendt, realistisk nutid til et fantastisk, tidløst landskab befolket af kommunister, fascister, spøgelser, hekse og bordeller. Her optrevler hun det hemmelige liv hendes mor har levet under navnet Favorita.

Du kan købe Favorita online hos fx Saxo eller i din nærmeste boghandel fra 20. januar.
Andre læste også: