Din hjerne er allermest kreativ, når du drømmer. Derfor kan dine drømme hjælpe dig med at finde løsninger og nå nye erkendelser. Forsker i ubevidst intelligens Michael Rohde giver dig her tre gode grunde til at bruge søvnen som problemknuser.
Har du sovet over dig? Så gælder det bare om at forklare din chef, at det var for at knække koden med en arbejdsrelateret udfordring. Din søvn, og især REM-søvnen, også kaldet drømmesøvnen, kan nemlig hjælpe dig til at finde løsninger og få gode ideer. Opfindelser som Google, det periodiske system og Beatles-sangen Yesterday er alle eksempler på ideer, der er opstået i en drøm.
Michael Rohde, der er forsker i ubevidst intelligens og forfatter til Kom sovende til gode ideer & geniale løsninger, vil hjælpe os til at blive klogere, mens vi sover. Især ved at lære at bruge drømmene mere aktivt. Drømme, der i forvejen er der, og ifølge Michael Rohde er en stærkt overset ressource.
“Drømmetilstanden er vores mest kreative hjernetilstand. Når vi drømmer, er hjernen bedst til at tænke ekstraordinært kreativt, frit og problemløsende,” forklarer Michael Rohde og henviser i Kom sovende til gode ideer & geniale løsninger til Robert Stickgold, ph.d. og professor i psykiatri på Harvard Medical School. Han har i mange år forsket i, hvad der sker i hjernen, når vi sover:
”Når vi sover, er hjernen optimeret til kreativ problemløsning. Grundlæggende giver REM-søvn og drømme os to beskyttede timer hver dag, hvor der er fuld fart på hjernens kreative processer. Processer, der især kommer til udtryk i indholdet af vores drømme.”
Alligevel kan mange af os ikke huske noget fra vores drømme, når vi vågner. Det kan alle dog lære, ifølge Michael Rohde, og han peger på tre gode grunde til at sove på det, når vi står overfor en udfordring. I søvnen kan vi måske finde det svar, vi ikke har adgang til, når vi er vågne.
LÆS OGSÅ: Bekymrer du dig for meget? Her er 3 HjerneRo-tips til at slippe bekymringerne
1. Du bliver mindre forstyrret, når du sover, og hjernen er optimeret til kreativitet
Noget af det, der kan spænde ben for kreativ idéudvikling, er forstyrrelser. Dem kan der være mange af, når du er vågen. Tænk bare på, hvor mange gange, du tjekker din telefon, når du egentlig burde gøre noget andet.
Selv små forstyrrelser kan bryde koncentrationen, så du må starte forfra i at tænke de kreative løsninger. Når du sover, er der derimod ikke en mobiltelefon, du kan blive fristet af. Her er du 100 procent optaget af søvnen og til stede i drømmenes verden.
Helt konkret skyldes hjernens store aktivitet under søvnen, at store dele af vores frontallapper (placeret forrest i hjernen) er inaktive. Det er her, vores mere rationelle tænkning er lokaliseret. Og som Robert Stickgold siger, så er måden, den drømmende hjerne finder løsninger på, ekstraordinært kreativ.
2. Drømmene kan arbejde for dig
Det kan lyde for godt til at være sandt, men hvis der er et problem, du har svært ved at løse, kan dine drømme hjælpe dig. Det kræver, at du følger en bestemt metode, hvor du fortæller din hjerne, at en given problemstilling eller beslutning, du skal tage, er vigtig for dig. Det kaldes drømmeinkubation og er en metode, som blandt andet forskere fra Harvard Universitet har fundet meget effektiv. Det handler om at få adgang til den ubevidste intelligens.
“Inden for drømmeforskningen taler man om det, der hedder kontinuitetshypotesen. Det er ideen om, at det, der fylder i vores vågne tanker og følelser, også fylder i vores drømme. At de så at sige fortsætter med at fylde, når vi sover,” forklarer Michael Rohde i Kom sovende til gode ideer & geniale løsninger.
Det kan vi bruge til at lade drømmene arbejde for os. Har du f.eks. en faglig udfordring på dit arbejde, så tænk på den, lige inden du lægger dig til at sove. Det handler om at lade din hjerne vide, at din udfordring er betydningsfuld.
Forskere på Sarbonne-universitet i Paris kalder indsovningsfasen for et ‘kreativt sweet spot’ og forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) har også vist, hvordan denne søvnfase kan være effektiv til praktisk problemløsning.
Den verdensberømte forsker Thomas Edison opfandt Edison-metoden, hvor han satte sig i en lænestol midt på dagen, tog en ske i hånden og fokuserede på et bestemt problem, inden han blundede. Når han vågnede, fordi skeen faldt på gulvet, havde han ofte en løsning på problemet!
Maleren Salvador Dali har brugt en lignende metode til at få inspiration til sine surrealistiske malerier. Han holdt en nøgle i hånden og lagde en tallerken på gulvet, så nøglen larmede, når den ramte tallerkenen. Når han vågnede, kunne han stadig huske de meget visuelt kreative indtryk fra den indledende drømmefase, og det inspirerede hans kunst.
3. Alle kan lære det og lære af det
Drømmeinkubation er en forholdsvis simpel metode, og alle kan lære det. Det skal bare trænes. Hvis du aldrig kan huske dine drømme, kan det hænge sammen med, hvordan du er blevet mødt som barn, når du fortalte om de drømme, du havde haft. Hvis der ikke har været interesse for at høre om det, er det medvirkende til, at du har ”slukket for evnen” til at lytte. Men den kan tændes igen. Bare det, at du begynder at fokusere på dine drømme og er åben over for, at de betyder noget, hjælper. Det kan også være en hjælp, hvis du skriver dine drømme ned eller indtaler dem, så snart du vågner af søvnen.
Ved at fokusere på dine drømme, får du adgang til din ubevidste intelligens, som både kan hjælpe dig med at løse problemer, men også gøre dig klogere på dig selv og inspirere til livsvalg.
Kom sovende til gode ideer & geniale løsninger-forfatter Michael Rohde var i mange år succesfuld salgschef i et internationalt medicinalfirma, men valgte selv at skifte spor inspireret af en skelsættende drøm.
“I drømmen ser jeg en flok helt ens, ansigtsløse mennesker. De ligner nærmest dukker og har alle den samme grå farve. Inde midt i mængden står en rød mand. Det er mig, og jeg kæmper indædt for at gemme mig i mængden, men det er umuligt, når jeg er rød, og alle de andre er grå,” fortæller Michael Rohde.
Drømmen gjorde ham opmærksom på, at han aldrig ville blive en, der kunne forsvinde i mængden, og at han lige så godt kunne lade være med at prøve og i stedet gå efter at gøre noget helt andet end alle andre. Det blev starten på en karriere, hvor interessen for drømme og ubevidst intelligens fik lov at fylde.
I dag er han forsker i ubevidst intelligens og drømme og en del af en international forskergruppe, der beskæftiger sig med drømme. Han har samarbejdet med universiteter som Harvard, Lund og Mannheim. Især i USA er der en stor interesse for at forske i ubevidst intelligens.
LÆS UDDRAG: Brug dine drømme med bogen Kom sovende til gode ideer og geniale løsninger af Michael Rohde
Læs mere om Kom sovende til gode ideer & geniale løsninger
Drømme kan bruges til meget mere, end vi tror. De kan hjælpe os med at tænke kreativt, finde løsninger og nå nye erkendelser. Det er så forskellige opfindelser som Nikes logo, Google, det periodiske system og Beatles-sangen ”Yesterday” alle eksempler på. Ideer der er opstået i en drøm.
Michael Rohde er forsker i ubevidst intelligens og drømme. Han har en baggrund inden for både erhvervslivet og psykologien, og han mener, at arbejdspladser verden over hver dag går glip af tusindvis af stærkt innovative forretningsløsninger og ideer, fordi vi ikke længere kan huske vores drømme.
I denne bog fortæller han, hvordan vi kan blive bedre til både at huske og forstå vores drømme. Vi er nemlig klogere, end vi går og tror.

Du kan købe Kom sovende til gode ideer online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra d. 14. august.
Andre læste også: