Hun var Hemingways første kærlighed og dannede forlæg for karakteren Catherine Barkley i Farvel til våbnene. Men hun var ikke Catherine, hun var Agnes von Kurowsky og meget andet end en berømt forfatters fantasikvinde. I sin nye roman Jeg er ikke Catherine fortæller Mich Vraa hendes historie.
”Det er ikke en bog om Hemingway”, slår Mich Vraa fast, da vi har talt sammen i en halv time om hans nye roman, Jeg er ikke Catherine og allerede nævnt Hemingway adskillige gange. Bogen handler først og fremmest om en kvinde: Agnes von Kurowsky, men det store litterære ikon spøger i den grad på siderne, ligesom det var Hemingway, der bragte Mich Vraa på sporet af romanens egentlige hovedperson Agnes.
For et par år siden oversatte Mich Vraa Farvel til våbnene og begyndte i den forbindelse at interessere sig for den virkelige kvinde, der dannede forlæg for romanens Catherine Barkley, som ambulanceføreren Frederic Henry under Første Verdenskrig havde et glødende kærlighedsforhold til. Kvinden var Agnes von Kurowsky (1892-1984), og i virkelighedens verden havde hun et kortvarigt forhold til den kun 19-årige Ernest Hemingway, da han var indlagt på Røde Kors-hospitalet i Milano, hvor hun var sygeplejerske i 1918, krigens sidste år.
”Jeg vidste dengang ikke meget andet om hende end, at hun bar dette noget kantede tysk-polske navn. Men snart faldt jeg over Hemingway in Love and War af Henry S. Villard og James Nagel. En guldgrube af en bog som indeholder størstedelen af de breve Agnes skrev til Ernest Hemingway i løbet af det halve år deres kærlighedsaffære varede, og hendes dagbog fra nogenlunde samme periode: Fra juni til oktober 1918, de sidste måneder af Første Verdenskrig. Dagbogen – og ikke mindst brevene – viser at den unge kvinde var dybt betaget af den endnu yngre Ernest Hemingway”, forklarer Mich Vraa.
Ernest Hemingway, Farvel til våbnene. 2024
Skelsættende kærlighedsaffære
Kigger man på billeder af den unge Hemingway fra tiden på hospitalet, så var han virkelig en smuk mand. Lignede en filmstjerne med funklende øjne og knaldsort hår, og det var da også til at forstå, at den amerikanske sygeplejerske faldt for ham. Men som tiden gik blev hendes varme følelser vekslet til noget mere moderligt, som hun skriver i et af de bevarede breve. Samtidig blev aldersforskellen på syv år et problem for hende. Han forekom for umoden, kan man læse i hendes breve.
Deres kærlighedsaffære og efterfølgende brud blev skelsættende for dem begge og kom på forskellig vis til at forfølge dem resten af livet.
I 1929 udkom Farvel til våbnene, Ernest Hemingways anden roman, der blev hans helt store internationale gennembrud, som gjorde ham både rig og berømt i en ung alder. I første omgang var der ikke nogen, der koblede Agnes til bogens Catherine, men senere blev det en belastning for hendes liv at være fanget i den store forfatters fiktion – mod sin vilje.
Mich Vraas roman åbner med scene, hvor en ældre kvinde er ved at pakke sine bøger ned, fordi hun flytter fra Key West. Det er Agnes og sagen er den, at en et lille turisttog flere gange om dagen standser foran hendes hus og en guide fortæller, at derinde bor Hemingways store ungdomskærlighed, Catherine fra Farvel til våbnene. Det holder hun ikke ud længere.
Mich Vraa med “Farvel til våbnene”, 2024
Et problematisk brud
Hemingway ender altså med at have en stor betydning for hendes liv, men hvilken betydning får hun for hans liv?
”Der er Hemingway-forskere, der siger, at hun har en helt afgørende betydning, fordi hun kommer til at lægge en retning for, hvordan han har det med kvinder resten af sit liv. Og det er ikke helt uproblematisk. Han har været noget af en romantiker som ung, kvinderne sværmede omkring ham, og han var gift flere gange. Men bruddet med Agnes gjorde ondt på ham. Han var hovedkulds forelsket i hende. Han ville jo giftes med hende”, siger Mich Vraa, der som altid skriver så tæt på virkeligheden, som han kan komme til, og derfor også har været i Milano og Firenze og opsøgte stederne, hvor Agnes og Ernest delte deres tid sammen.
Via Cesare Cantú nummer 4, hvor Ospedale Americana lå i 1918. Nu ligger der en bank. (Foto: Mich Vraa)
Jeg er ikke Catherine
Hemingway skrev ofte sine bøger ovenpå sit eget liv og var på den måde forud for sin tid og det vi i dag kalder autofiktion. Det gjorde han så også i Farvel til våbnene, der delvist består af hans egne erindringer fra Første Verdenskrig. Agnes von Kurowsky havde bare ikke noget ud af at være med i romanen og følte sig misbrugt. Men hvorfor nu skrive en roman om hende?
”Mens jeg læste om Agnes von Kurowsky, hendes historie og hendes vrede og hendes på mange måder ret eventyrlige liv, undrede det mig at hun ikke tidligere har fået megen opmærksomhed som andet end et navn, der forbinder hende med den korte romance med en af verdens mest berømte forfattere. Så jeg besluttede at skrive en roman om hende, hvor den mytiske Ernest Hemingway var en biperson, en mand som blev vraget af sit livs store kærlighed.
Jeg gør noget andet end Hemingway. Jeg tager hendes parti og lader hende komme til orde”, siger Mich Vraa, der samtidig konkluderer, at Ernest Hemingway må være alle tiders største litterære ikon. Og dem plejer man ikke at pille ved.
Et skilt i Milano, der mindes den navnkundige forfatter (Foto: Mich Vraa)
En udmærket forfatter
Men man fornemmer med den nye roman, at Vraa har en fryd ved at sende Hemingway ud i kulissen. Hvorfor det?
”Han er blevet sådan en, som man bare skal acceptere som værende et geni, og det har jeg lyst til at udfordre. Jeg har tænkt meget over, hvorfor han er blevet så berømt, for der er jo mange forfattere, der skriver godt. Bevares han er en udmærket forfatter, men jeg vil vove at mene, at hans helt enorme berømmelse efter min mening mere skyldes hans karisma end hans talent. Han var enormt karismatisk, når han kom ind i et rum, kiggede alle på ham. Og så så han godt ud, da han var ung i hvert fald og var rasende underholdende. Alting går op i en højere enhed hos Hemingway. Det kan man da kun beundre og være misundelig på”, griner Mich Vraa.
På Lindhardt og Ringhofs gang hænger dette store portræt af den ikoniske forfattter på arbejde
Verdens bedste roman?
Ifølge Mich Vraa er der skrevet ”over 1000 bøger om Hemingway” og han har selv en meter af dem derhjemme i reolen. Som oversætter har han arbejdet med flere af Ernest Hemingways mest berømte værker: Der er ingen ende på Paris (2016), Den gamle mand og havet (2020), en håndfuld noveller til en nyudgivelse af Samlede noveller (2013), en samling journalistiske tekster i Byline (2019) og altså Farvel til våbnene (2024), der både bliver kaldt Hemingways bedste roman og en af verdens bedste kærlighedshistorier.
Mich Vraa trækker på det: ”Der må jeg bare sige, at der er mange gode romaner i verden, og at det skulle være den bedste, vil jeg gerne så tvivl om. Han har uden tvivl påvirket mange forfatteres måde at skrive på, men han var også uvederhæftig og han løj i mange sammenhænge. Ernest Hemingway blev nærmest kanoniseret som forfatter og menneske. Han er en myte som blev kendt for blandt andet dette råd til andre forfattere: ’start med én sand sætning’, men han løj selv i mange sammenhænge lige op i hovedet på folk. Når jeg ser den slags, får jeg lyst til at gøre opmærksom på det. Pille lidt ved glorien.”
De to får vidt forskellige liv og ender også deres dage på forskellig vis. Hemingway tog sit eget liv den 2. juli 1961, nitten dage før sin toogtresårs fødselsdag.
Som Mich Vraa opsummerer det: ”en mand som blev vraget af sit livs store kærlighed og måske blandt andet derfor forspildte så mange år af sit eget liv på et misbrug der gradvis og alt for hurtigt nedbrød hans talent, mens Agnes fik et langt liv og brugte det på at mildne tilværelsen for nødlidende medmennesker”.
Agnes von Kurowsky blev gammel: Hun døde i 1984 i sin seng i Gulfport i en alder af tooghalvfems.
Mich Vraa: Jeg er ikke Catherine:
I sommeren 1918, det sidste år af Første Verdenskrig, forelsker en ung Ernest Hemingway sig hovedkulds i en sygeplejerske på det hospital i Milano hvor han er indlagt med alvorlige kvæstelser.
Elleve år senere, da han er en berømt forfatter, udgiver han en roman der beskriver et kærlighedsforhold mellem en sygeplejerske og en amerikansk soldat ved den italienske front. Han giver sygeplejersken navnet Catherine Barkley. Den kvinde som havde inspireret forfatteren til romanens kvindelige hovedperson, kunne ikke genkende sig selv i fortællingens heltinde. Hun følte at noget var blevet taget fra hende, og den fiktive Catherine kom til at hvile over hendes liv som en skygge.
Hun var Hemingways første kærlighed og dannede forlæg for karakteren Catherine Barkley i Farvel til våbnene. Men hun var ikke Catherine, hun var Agnes von Kurowsky og meget andet end en berømt forfatters fantasikvinde. I sin nye roman Jeg er ikke Catherine fortæller Mich Vraa hendes historie.
”Det er ikke en bog om Hemingway”, slår Mich Vraa fast, da vi har talt sammen i en halv time om hans nye roman, Jeg er ikke Catherine og allerede nævnt Hemingway adskillige gange. Bogen handler først og fremmest om en kvinde: Agnes von Kurowsky, men det store litterære ikon spøger i den grad på siderne, ligesom det var Hemingway, der bragte Mich Vraa på sporet af romanens egentlige hovedperson Agnes.
For et par år siden oversatte Mich Vraa Farvel til våbnene og begyndte i den forbindelse at interessere sig for den virkelige kvinde, der dannede forlæg for romanens Catherine Barkley, som ambulanceføreren Frederic Henry under Første Verdenskrig havde et glødende kærlighedsforhold til. Kvinden var Agnes von Kurowsky (1892-1984), og i virkelighedens verden havde hun et kortvarigt forhold til den kun 19-årige Ernest Hemingway, da han var indlagt på Røde Kors-hospitalet i Milano, hvor hun var sygeplejerske i 1918, krigens sidste år.
”Jeg vidste dengang ikke meget andet om hende end, at hun bar dette noget kantede tysk-polske navn. Men snart faldt jeg over Hemingway in Love and War af Henry S. Villard og James Nagel. En guldgrube af en bog som indeholder størstedelen af de breve Agnes skrev til Ernest Hemingway i løbet af det halve år deres kærlighedsaffære varede, og hendes dagbog fra nogenlunde samme periode: Fra juni til oktober 1918, de sidste måneder af Første Verdenskrig. Dagbogen – og ikke mindst brevene – viser at den unge kvinde var dybt betaget af den endnu yngre Ernest Hemingway”, forklarer Mich Vraa.
Skelsættende kærlighedsaffære
Kigger man på billeder af den unge Hemingway fra tiden på hospitalet, så var han virkelig en smuk mand. Lignede en filmstjerne med funklende øjne og knaldsort hår, og det var da også til at forstå, at den amerikanske sygeplejerske faldt for ham. Men som tiden gik blev hendes varme følelser vekslet til noget mere moderligt, som hun skriver i et af de bevarede breve. Samtidig blev aldersforskellen på syv år et problem for hende. Han forekom for umoden, kan man læse i hendes breve.
Deres kærlighedsaffære og efterfølgende brud blev skelsættende for dem begge og kom på forskellig vis til at forfølge dem resten af livet.
LÆS OGSÅ: Mich Vraa om hvorfor han læser Hemingway
I 1929 udkom Farvel til våbnene, Ernest Hemingways anden roman, der blev hans helt store internationale gennembrud, som gjorde ham både rig og berømt i en ung alder. I første omgang var der ikke nogen, der koblede Agnes til bogens Catherine, men senere blev det en belastning for hendes liv at være fanget i den store forfatters fiktion – mod sin vilje.
Mich Vraas roman åbner med scene, hvor en ældre kvinde er ved at pakke sine bøger ned, fordi hun flytter fra Key West. Det er Agnes og sagen er den, at en et lille turisttog flere gange om dagen standser foran hendes hus og en guide fortæller, at derinde bor Hemingways store ungdomskærlighed, Catherine fra Farvel til våbnene. Det holder hun ikke ud længere.
Et problematisk brud
Hemingway ender altså med at have en stor betydning for hendes liv, men hvilken betydning får hun for hans liv?
”Der er Hemingway-forskere, der siger, at hun har en helt afgørende betydning, fordi hun kommer til at lægge en retning for, hvordan han har det med kvinder resten af sit liv. Og det er ikke helt uproblematisk. Han har været noget af en romantiker som ung, kvinderne sværmede omkring ham, og han var gift flere gange. Men bruddet med Agnes gjorde ondt på ham. Han var hovedkulds forelsket i hende. Han ville jo giftes med hende”, siger Mich Vraa, der som altid skriver så tæt på virkeligheden, som han kan komme til, og derfor også har været i Milano og Firenze og opsøgte stederne, hvor Agnes og Ernest delte deres tid sammen.
Jeg er ikke Catherine
Hemingway skrev ofte sine bøger ovenpå sit eget liv og var på den måde forud for sin tid og det vi i dag kalder autofiktion. Det gjorde han så også i Farvel til våbnene, der delvist består af hans egne erindringer fra Første Verdenskrig. Agnes von Kurowsky havde bare ikke noget ud af at være med i romanen og følte sig misbrugt. Men hvorfor nu skrive en roman om hende?
”Mens jeg læste om Agnes von Kurowsky, hendes historie og hendes vrede og hendes på mange måder ret eventyrlige liv, undrede det mig at hun ikke tidligere har fået megen opmærksomhed som andet end et navn, der forbinder hende med den korte romance med en af verdens mest berømte forfattere. Så jeg besluttede at skrive en roman om hende, hvor den mytiske Ernest Hemingway var en biperson, en mand som blev vraget af sit livs store kærlighed.
Jeg gør noget andet end Hemingway. Jeg tager hendes parti og lader hende komme til orde”, siger Mich Vraa, der samtidig konkluderer, at Ernest Hemingway må være alle tiders største litterære ikon. Og dem plejer man ikke at pille ved.
En udmærket forfatter
Men man fornemmer med den nye roman, at Vraa har en fryd ved at sende Hemingway ud i kulissen. Hvorfor det?
”Han er blevet sådan en, som man bare skal acceptere som værende et geni, og det har jeg lyst til at udfordre. Jeg har tænkt meget over, hvorfor han er blevet så berømt, for der er jo mange forfattere, der skriver godt. Bevares han er en udmærket forfatter, men jeg vil vove at mene, at hans helt enorme berømmelse efter min mening mere skyldes hans karisma end hans talent. Han var enormt karismatisk, når han kom ind i et rum, kiggede alle på ham. Og så så han godt ud, da han var ung i hvert fald og var rasende underholdende. Alting går op i en højere enhed hos Hemingway. Det kan man da kun beundre og være misundelig på”, griner Mich Vraa.
Verdens bedste roman?
Ifølge Mich Vraa er der skrevet ”over 1000 bøger om Hemingway” og han har selv en meter af dem derhjemme i reolen. Som oversætter har han arbejdet med flere af Ernest Hemingways mest berømte værker: Der er ingen ende på Paris (2016), Den gamle mand og havet (2020), en håndfuld noveller til en nyudgivelse af Samlede noveller (2013), en samling journalistiske tekster i Byline (2019) og altså Farvel til våbnene (2024), der både bliver kaldt Hemingways bedste roman og en af verdens bedste kærlighedshistorier.
LÆS OGSÅ: Mich Vraa om at nyoversætte Den gamle mand og havet
Mich Vraa trækker på det: ”Der må jeg bare sige, at der er mange gode romaner i verden, og at det skulle være den bedste, vil jeg gerne så tvivl om. Han har uden tvivl påvirket mange forfatteres måde at skrive på, men han var også uvederhæftig og han løj i mange sammenhænge. Ernest Hemingway blev nærmest kanoniseret som forfatter og menneske. Han er en myte som blev kendt for blandt andet dette råd til andre forfattere: ’start med én sand sætning’, men han løj selv i mange sammenhænge lige op i hovedet på folk. Når jeg ser den slags, får jeg lyst til at gøre opmærksom på det. Pille lidt ved glorien.”
De to får vidt forskellige liv og ender også deres dage på forskellig vis. Hemingway tog sit eget liv den 2. juli 1961, nitten dage før sin toogtresårs fødselsdag.
Som Mich Vraa opsummerer det: ”en mand som blev vraget af sit livs store kærlighed og måske blandt andet derfor forspildte så mange år af sit eget liv på et misbrug der gradvis og alt for hurtigt nedbrød hans talent, mens Agnes fik et langt liv og brugte det på at mildne tilværelsen for nødlidende medmennesker”.
Agnes von Kurowsky blev gammel: Hun døde i 1984 i sin seng i Gulfport i en alder af tooghalvfems.
Mich Vraa: Jeg er ikke Catherine:
I sommeren 1918, det sidste år af Første Verdenskrig, forelsker en ung Ernest Hemingway sig hovedkulds i en sygeplejerske på det hospital i Milano hvor han er indlagt med alvorlige kvæstelser.
Elleve år senere, da han er en berømt forfatter, udgiver han en roman der beskriver et kærlighedsforhold mellem en sygeplejerske og en amerikansk soldat ved den italienske front. Han giver sygeplejersken navnet Catherine Barkley.
Den kvinde som havde inspireret forfatteren til romanens kvindelige hovedperson, kunne ikke genkende sig selv i fortællingens heltinde. Hun følte at noget var blevet taget fra hende, og den fiktive Catherine kom til at hvile over hendes liv som en skygge.
Hun hed Agnes. Dette er hendes historie.
Du kan købe Jeg er ikke Catherine online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.