Rikke Viemose er kendt som journalist, debattør og forfatter til debatbøger som Nu taler jeg. Brev til min datter, som er et stærkt og personligt essay om kulturens forskelsbehandling af kvinder. Nu debuterer hun som romanforfatter med en MeToo-historie, hvor en mand er offeret.
Hvorfor har du skrevet En anden tid?
”Jeg synes MeToo-debatten ofte er blevet meget sort-hvid, og at det for hurtigt bliver en blodig kamp mellem kvinder og mænd. For mig at se handler MeToo i sin kerne om magt. Det, jeg vil med romanen, er at vise, at MeToo grundlæggende handlerom nogle strukturer, der gør magtmisbrug muligt”, siger forfatteren og fortsætter:
”Jeg skrev bogen for at undersøge, hvordan magt og magtmisbrug fungerer, hvordan alle kan fristes til at misbruge privilegier og hvorfor, det kan være så svært at sige fra over for en chef som udnytter sin magt”.
Foto: Nadia von Rikka
Håndplukket af udlandschefen
I romanen møder vi Mathias Moestrup, som for 20 år siden blev håndplukket til en eftertragtet journalistelevstilling på avisen Demokraten. Det var udlandsredaktøren Nina Rydén, som ansatte den talentfulde unge mand med de store drømme. Tyve år senere er Nina på toppen af sin karriere med udsigt til posten som øverste chefredaktør.
Mathias’ liv har derimod ikke formet sig, som han havde drømt om. Da han i tv ser Nina modtage en ærespris for sit arbejde, føler han et voldsomt ubehag. Noget usagt, der har hængt som en skygge over ham i mange år, trænger sig på og vil ud, og det tvinger både ham og hans omgivelser til at se på fortiden med nye øjne.
Der skete nemlig noget mellem de to, da han var elev, og det går op for Mathias, hvor meget det har ødelagt, og hvor stor betydning det har haft. Både for hans karriere, men også for hans familieliv og hans venskaber, og Mathias beslutter sig for, at han vil have en form for retfærdighed.
Hvorfor har du gjort en mand til offer?
”I de store MeToo-sager har vi set mange eksempler på magtfulde mænd, der har misbrugt deres privilegier. Der er overborgmesteren, partilederen, tv-direktøren, chefdirigenten, tv-stjernen og så videre. Der er langt flere mænd end kvinder, og det er blandt andet fordi mænd HAR langt mere magt end kvinder i vores samfund”, slår forfatteren fast.
”Kvinder med magt kan blive fristet til at misbruge den. Det kan vi alle, og mænd kan bestemt også blive udsat for krænkelser og blive voldtaget”.
”Ved at vælge en historie med en kvindelig krænker, bliver det tydeligere, at der er langt mere end fysisk overmagt på spil.”
”Jeg tror vi kommer videre, når vi forstår, at overgreb og krænkelser først og fremmest handler om magt. Selvfølgelig er der et kønsaspekt, men magtrelationerne er det centrale. Magt kan korrumpere og også gøre kvinder fartblinde i en masse situationer”, siger Rikke Viemose.
Automatforsvar eller ligegyldighed
En anden grund til, at Rikke Viemose har valgt at vende kønnet om i sin roman, er nogle observationer hun har gjort sig om mange mænds reaktion, mens MeToo-debatten har raset.
”Jeg kan godt blive lidt frustreret over, hvor mange mænd, der ikke har forholdt sig til kernen i MeToo-debatten. Mange mænd og nogle kvinder afviser kategorisk alt og går i forsvarsposition, fordi de føler, det er hele mandekønnet, der bliver angrebet. De har så travlt med at afvise, at de selv har gjort noget forkert, at de ikke får øje på de mekanismer, der gør overgreb mulige.”
Rikke Viemose tænkte også, at hvis hun gjorde en mand til offeret i fortællingen, så ville der være en chance for, at flere mænd bedre kunne identificere sig med mekanismerne i MeToo.
”Men det må læserne jo afgøre, om er lykkedes”, smiler forfatteren.
Både offer og krænker fortæller
Forfatteren har valgt at have to hovedpersoner i bogen.
”I romanens nutid bliver Mathias konfronteret med det, der skete dengang, og det går op for ham, hvor stor betydning, det har haft, ikke bare hans karriere, men for hans liv i det hele taget. Samtidig følger vi udlandsredaktøren Nina og får en forklaring på, hvorfor hun handlede som hun gjorde”.
”De to forskellige perspektiver gør, at vi får sagen belyst fra begge sider og oplever,hvordan de samme situationer kan opleves vidt forskelligt af chefen og praktikanten. Det er et forsøg på at få nuancerne med og komme bag det umiddelbart let afkodelige monster og offer-billede. I virkeligheden er grænserne ofte langt mere flydende”.
Hvad har vi lært af MeToo?
Siden Sofie Linde i 2020 sendte chokbølger gennem publikum ved Zulu Comedy Award med sin brandtale om sine egne oplevelser af særdeles grænseoverskridende adfærd i mediebranchen har det flyttet ved grænserne på danske arbejdspladser. Der er mange steder indført nye initiativer mod sexchikane. Nultolerance overfor sexisme og whistleblowerordninger har set dagens lys, og ifølge Rikke Viemose har debatten også medført, at vi langt henad vejen tænker os bedre om.
”Jeg tror faktisk, vi alle sammen er blevet mere bevidste om, hvad man kan tillade sig, og hvad der ikke er i orden. I begyndelsen blev debatten affejet af mange, der kun så en hånd på et lår. ”Herregud. En hånd på et lår. Hvor slemt kan det være?” lød det. I virkeligheden handler det om så meget mere end det.”.
En anden klassiker fra den tidlige sexisme-diskussion er det lettere forargede udsagn: ”Må man nu ikke give en kompliment længere?” Rikke Viemoses svar er, at ”Jo, selvfølgelig må man det, men tænk lige over, hvad du siger, og hvad det er udtryk for. ER det nu bare en kompliment?”
Foto: Nadia von Rikka
Nye krænkelser
Forfatteren synes MeToo-debatten langt henad vejen har fået os til at tænke os bedre om.
”Debatten har efterhånden blotlagt, at der er nogle aldersforskelle, nogle hierarkiske forskelle og nogle magtstrukturer, som vi er blevet mere bevidste om. Men det betyder ikke, at vi skal holde op med at tænke os om. Der kommer fortsat nye og meget grove eksempler frem”, siger Rikke Viemose.
”Det er f.eks. ikke længe siden, at der kom sager frem om en grov sexistisk kultur i advokatbranchen, og store prominente advokatfirmaer har fyret og uddelt advarsler til flere partnere og ansatte på grund af seksuelle krænkelser”.
”Internationalt blotlægger Epstein-sagen også, hvor galt det kan gå, når magten udøves i det skjulte.”
Tider og tendenser kan skifte
Rikke Viemose mener, det er vigtigt fortsat at diskutere de her ting, selv om MeToo-debatten overordnet set har skubbet til både vores sprogbrug og vores adfærd:
”Kulturændringerne kommer ikke af sig selv. Og udviklingen i den seneste tid viser tydeligt, at fremskridt hurtigt kan rulles tilbage. I USA har en kvindehadende præsident for eksempel haft held med at fratage millioner af kvinder retten til abort, han har skåret amerikansk bistand væk til fattige kvinder og børn i verden, alt imens bøger om diversitet og køn er blevet forbudt på skolerne i flere stater. Han har samtidig krævet, at store virksomheder ikke arbejder for ligestilling og diversitet. Selv store danske virksomheder retter sig ind efter ham. I Østeuropa findes lignende bevægelser, og vi skal bare til Færøerne i vores eget kongerige, hvor vi så, at det var én enkelt stemme i Lagtinget, der skilte vandene i spørgsmålet om kvinders ret til abort. Kvinders og minoriteters rettigheder kommer ikke af sig selv”, siger Rikke Viemose.
Mathias Moestrup blev som ung journalist spået en stor karriere, men nu, et par årtier senere, oplever han, at tilværelsen er ved at falde fra hinanden.
Da Mathias bliver konfronteret med Nina Rydén, som var udlandsredaktør, da han var praktikant på Demokraten, indser han, at nedturen i høj grad skyldes noget, der skete dengang.
Da han beslutter sig for at gøre op med fortiden, tvinger det både ham og hans omgivelser til at se på den med nye øjne.
EN ANDEN TID er en roman om magt og afmagt, og om, hvor svært det kan være at sige fra.
Rikke Viemose er kendt som journalist, debattør og forfatter til debatbøger som Nu taler jeg. Brev til min datter, som er et stærkt og personligt essay om kulturens forskelsbehandling af kvinder. Nu debuterer hun som romanforfatter med en MeToo-historie, hvor en mand er offeret.
Hvorfor har du skrevet En anden tid?
”Jeg synes MeToo-debatten ofte er blevet meget sort-hvid, og at det for hurtigt bliver en blodig kamp mellem kvinder og mænd. For mig at se handler MeToo i sin kerne om magt. Det, jeg vil med romanen, er at vise, at MeToo grundlæggende handler
”Jeg skrev bogen for at undersøge, hvordan magt og magtmisbrug fungerer, hvordan alle kan fristes til at misbruge privilegier og hvorfor, det kan være så svært at sige fra over for en chef som udnytter sin magt”.
Håndplukket af udlandschefen
I romanen møder vi Mathias Moestrup, som for 20 år siden blev håndplukket til en eftertragtet journalistelevstilling på avisen Demokraten. Det var udlandsredaktøren Nina Rydén, som ansatte den talentfulde unge mand med de store drømme. Tyve år senere er Nina på toppen af sin karriere med udsigt til posten som øverste chefredaktør.
Mathias’ liv har derimod ikke formet sig, som han havde drømt om. Da han i tv ser Nina modtage en ærespris for sit arbejde, føler han et voldsomt ubehag. Noget usagt, der har hængt som en skygge over ham i mange år, trænger sig på og vil ud, og det tvinger både ham og hans omgivelser til at se på fortiden med nye øjne.
Der skete nemlig noget mellem de to, da han var elev, og det går op for Mathias, hvor meget det har ødelagt, og hvor stor betydning det har haft. Både for hans karriere, men også for hans familieliv og hans venskaber, og Mathias beslutter sig for, at han vil have en form for retfærdighed.
Hvorfor har du gjort en mand til offer?
”I de store MeToo-sager har vi set mange eksempler på magtfulde mænd, der har misbrugt deres privilegier. Der er overborgmesteren, partilederen, tv-direktøren, chefdirigenten, tv-stjernen og så videre. Der er langt flere mænd end kvinder, og det er blandt andet fordi mænd HAR langt mere magt end kvinder i vores samfund”, slår forfatteren fast.
”Kvinder med magt kan blive fristet til at misbruge den. Det kan vi alle, og mænd kan bestemt også blive udsat for krænkelser og blive voldtaget”.
”Ved at vælge en historie med en kvindelig krænker, bliver det tydeligere, at der er langt mere end fysisk overmagt på spil.”
”Jeg tror vi kommer videre, når vi forstår, at overgreb og krænkelser først og fremmest handler om magt. Selvfølgelig er der et kønsaspekt, men magtrelationerne er det centrale. Magt kan korrumpere og også gøre kvinder fartblinde i en masse situationer”, siger Rikke Viemose.
Automatforsvar eller ligegyldighed
En anden grund til, at Rikke Viemose har valgt at vende kønnet om i sin roman, er nogle observationer hun har gjort sig om mange mænds reaktion, mens MeToo-debatten har raset.
”Jeg kan godt blive lidt frustreret over, hvor mange mænd, der ikke har forholdt sig til kernen i MeToo-debatten. Mange mænd og nogle kvinder afviser kategorisk alt og går i forsvarsposition, fordi de føler, det er hele mandekønnet, der bliver angrebet. De har så travlt med at afvise, at de selv har gjort noget forkert, at de ikke får øje på de mekanismer, der gør overgreb mulige.”
Rikke Viemose tænkte også, at hvis hun gjorde en mand til offeret i fortællingen, så ville der være en chance for, at flere mænd bedre kunne identificere sig med mekanismerne i MeToo.
”Men det må læserne jo afgøre, om er lykkedes”, smiler forfatteren.
Både offer og krænker fortæller
Forfatteren har valgt at have to hovedpersoner i bogen.
”I romanens nutid bliver Mathias konfronteret med det, der skete den
”De to forskellige perspektiver gør, at vi får sagen belyst fra begge sider og oplever, hvordan de samme situationer kan opleves vidt forskelligt af chefen og praktikanten. Det er et forsøg på at få nuancerne med og komme bag det umiddelbart let afkodelige monster og offer-billede. I virkeligheden er grænserne ofte langt mere flydende”.
Hvad har vi lært af MeToo?
Siden Sofie Linde i 2020 sendte chokbølger gennem publikum ved Zulu Comedy Award med sin brandtale om sine egne oplevelser af særdeles grænseoverskridende adfærd i mediebranchen har det flyttet ved grænserne på danske arbejdspladser. Der er mange steder indført nye initiativer mod sexchikane. Nultolerance overfor sexisme og whistleblowerordninger har set dagens lys, og ifølge Rikke Viemose har debatten også medført, at vi langt henad vejen tænker os bedre om.
”Jeg tror faktisk, vi alle sammen er blevet mere bevidste om, hvad man kan tillade sig, og hvad
En anden klassiker fra den tidlige sexisme-diskussion er det lettere forargede udsagn: ”Må man nu ikke give en kompliment længere?” Rikke Viemoses svar er, at ”Jo, selvfølgelig må man det, men tænk lige over, hvad du siger, og hvad det er udtryk for. ER det nu bare en kompliment?”
Nye krænkelser
Forfatteren synes MeToo-debatten langt henad vejen har fået os til at tænke os bedre om.
”Debatten har efterhånden blotlagt, at der er nogle aldersforskelle, nogle hierarkiske forskelle og nogle magtstrukturer, som vi er blevet mere bevidste om. Men det betyder ikke, at vi skal holde op med at tænke os om. Der kommer fortsat nye og meget grove eksempler frem”, siger Rikke Viemose.
”Det er f.eks. ikke længe siden, at der kom sager frem om en grov sexistisk kultur i advokatbranchen, og store prominente advokatfirmaer har fyret og uddelt advarsler til flere partnere og ansatte på grund af seksuelle krænkelser”.
”Internationalt blotlægger Epstein-sagen også, hvor galt det kan gå, når magten udøves i det skjulte.”
Tider og tendenser kan skifte
Rikke Viemose mener, det er vigtigt fortsat at diskutere de her ting, selv om MeToo-debatten overordnet set har skubbet til både vores sprogbrug og vores adfærd:
”Kulturændringerne kommer ikke af sig selv. Og udviklingen i den seneste tid viser tydeligt, at fremskridt hurtigt kan rulles tilbage. I USA har en kvindehadende præsident for eksempel haft held med at fratage millioner af kvinder retten til abort, han har skåret amerikansk bistand væk til fattige kvinder og børn i verden, alt imens bøger om diversitet og køn er blevet forbudt på skolerne i flere stater. Han har samtidig krævet, at store virksomheder ikke arbejder for ligestilling og diversitet. Selv store danske virksomheder retter sig ind efter ham. I Østeuropa findes lignende bevægelser, og vi skal bare til Færøerne i vores eget kongerige, hvor vi så, at det var én enkelt stemme i Lagtinget, der skilte vandene i spørgsmålet om kvinders ret til abort. Kvinders og minoriteters rettigheder kommer ikke af sig selv”, siger Rikke Viemose.
Mathias Moestrup blev som ung journalist spået en stor karriere, men nu, et par årtier senere, oplever han, at tilværelsen er ved at falde fra hinanden.
Da Mathias bliver konfronteret med Nina Rydén, som var udlandsredaktør, da han var praktikant på Demokraten, indser han, at nedturen i høj grad skyldes noget, der skete dengang.
Da han beslutter sig for at gøre op med fortiden, tvinger det både ham og hans omgivelser til at se på den med nye øjne.
EN ANDEN TID er en roman om magt og afmagt, og om, hvor svært det kan være at sige fra.
Du kan købe En anden tid online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: