INTERVIEW. Merete Pryds Helle var egentlig i gang med at skrive en julehistorie, da mørkt stof fra universets fjerne galakser pludselig flettede sig ind i højtidsfortællingen og blev til romanen Den Store Åbning.
Det er december i København. En gruppe venner og familie forbereder sig på højtiden, mens de tumler med livets store og små spørgsmål. Asta og Storm skal snart være forældre. Deres egne forældre glæder sig til at blive bedsteforældre. Der er snaps i glassene og sild på tallerkenerne, latter og konflikter, julelys, myldrende indkøbscentre, pakkeleg og klimaangst. Ingen ved, at de bliver betragtet. Og ingen ved, at de er en del af en meget større plan, der potentielt vil blive fuldbyrdet ved juletid.
Langt borte i universet, for meget længe siden, møder vi et andet persongalleri: Mørkstofferne. Mørkstofferne er lige så gamle som Big Bang – som Den Store Åbning, som de selv kalder det. Det er flere milliarder af år før vores år 0, men Mørkstoffernes livsenergi er ved at rinde ud. De har brug for en ny Stor Åbning for at overleve, og en lille planet med lys og vand og en aktiv sol bliver deres redskab.
Sammen med Mørkstofferne rejser vi gennem hele menneskehedens historie. Fra hominide til homo sapiens, fra opfindelsen af keramik og minedrift over optik og kvantemekanik; alt hvad mennesket gør, bliver et uvidende skridt på vejen mod en ny Stor Åbning.
Lyset og mørket
Merete Pryds Helle var i gang med at skrive en julehistorie, da det mørke stof pludselig flettede sig ind i fortællingen.
”Julen er så meget lys og mørke på én og samme gang, og så kom mørkt stof pludselig ind. Det, der fascinerer mig ved mørkt stof, er, at vi ikke forstår det. Jeg er grundlæggende draget af det, vi ikke helt forstår, ligesom tid, og romanen handler også rigtigt meget om tid. Jeg talte med nogle fysikere, som fortalte mig, at vi ikke ved, hvad mørkt stof er. Det betyder jo, at det kan være hvad som helst – og så blev det i min bog til nogle væsener,” fortæller forfatteren.
Det milliarder år gamle mørke stof bliver i bogen til aktivt tænkende og handlende væsener, som for at få opladt deres livsenergi har brug for et nyt Big Bang eller en ny Stor Åbning. Og de udser sig jorden og menneskene som deres hjælpere.
Merete Pryds Helle. Foto: Simon Klein Knudsen
Hvordan udvalgte du de opfindelser, du skriver om i bogen?
”Mørkt stof og mørk energi arbejder jo – i al fald i fysikkens verden – imod hinanden, og mørkt stof mangler energi. Så jeg tænkte, at mørkstofvæsenerne gerne vil opfinde mennesket, så vi kan lave et nyt Big Bang eller en ny Stor Åbning, og det gør man jo rent faktisk nede på CERN,” siger Merete Pryds Helle.
CERN er navnet på Den Europæiske Organisation for Højenergifysik. Det er en atomforskningsorganisation, der driver verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik, og et af deres grundforskningsområder foregår i en partikelaccelerator, som kan skabe et Big Bang, omend i en mindre målestok.
CERN blev grundlagt i 1954 og er beliggende på den fransk-schweiziske grænse. Merete Pryds Helle har i forbindelse med researchen til bogen fået lov til at besøge det sagnomspundne forskningscenter tæt på Geneve, og hun fortæller:
”Hvis man skal skabe et nyt Big Bang, er CERN jo helt uomgængeligt. Jeg prøvede ikke at være forudindtaget, da jeg kiggede på, hvilke opfindelser der egentlig skal til, hvis man skulle skabe CERN forfra.”
Besøg på CERN
”Da jeg fik lov at besøge CERN, havde jeg samtaler med en masse mennesker. Udover opfindelsen af de åbenlyse discipliner som fysik, kemi og matematik er der også optik, minedrift (alt muligt skal hentes op nede fra jorden, metaller, magneter osv.), og man skal ikke opholde sig ret meget på forskningsorganisationen, før man ved, at der skal rigtigt meget kaffe og chokolade til for at holde grundforskningen kørende,” smiler Merete Pryds Helle og tilføjer at ”kantinen dernede serverer en virkelig god espresso, og den skal jo også opfindes, før den kan drikkes.”
”Forskerne skal have tøj på kroppen, der skal lys i lamperne, og jeg havde også et møde med en dansk kvinde, som er direktør for det økonomiske område af CERN. Hun åbnede mine øjne for, hvor betydningsfuldt det naturligvis også er, at de har penge at forske for. At man har en pengestrøm og nogle banker, som kan yde lån. Så vi skal også opfinde bankerne. Der er i virkeligheden utroligt mange ting. Fra det hele basale, som at vi skal opfundet beholderen – her kommer den første keramik ind i historien – til at vi skal blive mennesker. Vi skal blive i stand til at tænke og tale, som vi gør i dag, og den udvikling er i bogen også hjulpet på vej af Mørkstofvæsenerne,” fortæller forfatteren.
Fremskridtets bagside
Bagsiden ved hele fremskridtstroen og de fantastiske opfindelser, romanen beskriver, lurer som en foruroligende skygge bogen igennem. Mørkstoffernes masterplan om at gøre menneskene kloge nok til at lave et nyt Big Bang virker umiddelbart god, men det gigantiske lydløse brag eller den nye Store Åbning vil med øjeblikkelig virkning udslette verden. Mørkstofferne prøver altså med Merete Pryds Helles egne ord ”at gøre menneskene kloge nok til at udslette sig selv”.
Alligevel er Den Store Åbning langt fra en undergangsfortælling. Det har været vigtigt for forfatteren, at fortællingen indeholder et håb.
”Romanen er jo skrevet i en tid, hvor der er nok at bekymre sig om. Der er krige, oprustning og en lurende klimakatastrofe. Mennesket er nogle ret vilde væsener. Vi er både sociale og entreprenante nok til at kunne opfinde os ud af alverdens problemer, men vi er også ret vilde, destruktive og krigeriske, så jeg prøver også at beskrive dobbeltheden. Den mørke bagside, som også kan være en del af alle opfindelserne og fremskridtene,” fortæller Merete Pryds Helle.
Hun har hæftet sig ved, at det er et såre menneskeligt træk, at vi er gode til at ignorere lurende katastrofer.
”Vi har en evne til at gå ind i det med åbne øjne. Vi har for eksempel ingen fisk i de indre farvande, og samtidig tillader vi øget kvælstofudledning. Den måde, det slet ikke giver mening på, er meget menneskelig. Der er også den morsomhed i bogen, at det faktisk i yderste konsekvens er en klimakatastrofe, som redder menneskeheden. Måske er vi bare ikke pressede nok endnu til at få skabt de opfindelser, der skal til for at redde planeten fra os selv eller at lave de grundlæggende adfærdsændringer, som skal til. Nu vil jeg jo ikke røbe bogens slutning, men Mørkstofvæsenerne kan godt blive ret trætte af menneskene og finde på noget drastisk,” smiler forfatteren.
I Den store åbning tælles der ned på flere planer. I fortællingens nutidsplan er det december, og der tælles ned. Til jul. Til en fødsel. Og til kulminationen på Mørkstoffernes plan. Det er, som om tiden får en særlig betydning og fylde, efterhånden som årets sidste måned rinder ud.
Hvad er dit eget forhold til december måned og julen?
”Jeg er uforholdsmæssigt glad for julen – eller optaget af julen,” siger forfatteren og klukler som en stor æske med gemte julekugler fra loftet, der bliver hældt ud på bordet.
”Især i Danmark har julen en særstatus. Mange af os gør rigtigt meget det samme og på samme tid, men alligevel lidt på hver vores måde. Jeg tænker nogle gange på, at hvis ikke vi havde julen, så ville december være hård at komme igennem. December er en lys-i-mørket-måned. Det er, som om der er et hul i året. For mig har året altid været en cirkel med julen som et hul i bunden, hvor et eller andet forsvinder eller bliver samlet op. Det er en tid, hvor vi gør status. Man kigger rundt i kredsen og siger: ‘Hvem er her i år, og hvem er her ikke? Hvem er blevet født, og hvem er død eller blevet skilt?’ Julen er et tidspunkt, som på samme tid kan være meget nært og meget svært, og hvor tidens gang føles meget stærkt,” fortæller forfatteren.
Videnskabspodcastserien Den Store Åbning
Synkront med romanen udkommer videnskabspodcastserien Den Store Åbning, hvor Merete Pryds Helle over ni episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Forfatterens omfattende videnskabelige research til romanen formidles gennem personlige refleksioner, uddrag fra romanen og gennem interviews med førende forskere og eksperter. Podcasten er produceret af SAGA, tilrettelagt og klippet af Diana Bach og krydret med reportageelementer og original musik.
Hvordan fandt du på podcasten?
”Der har jo for nylig været en kritik i aviserne af forfatternes lange takkelister. Forfatterne skal helst sidde helt alene i elfenbenstårnet og helt uafhængigt af omverdenen skrive deres bøger. Da jeg stødte på den debat, havde jeg lige skrevet verdens længste takkeliste,” smiler Merete og fortsætter:
”Jeg må sige, at jeg faktisk er taknemmelig for at leve i en tid, hvor jeg ikke behøver at sidde alene. Da jeg skrev Den Store Åbning, fik jeg hjælp fra en masse eksperter. Jeg har haft nogle helt fantastiske samtaler med dem, og den viden, de har stillet til rådighed, ville jeg gerne dele. Nogle af de mennesker publicerer normalt mest til fagfæller og i videnskabelige fora, så jeg synes, det var så dejligt, at de stillede op til det. Hvis man hører podcastserien, kommer man bag om min research og hører noget af alt det, jeg har lært i arbejdet med at skrive bogen,” siger Merete Pryds Helle.
En roman om menneskehedens historie – intet mindre, men meget mere. Det er december i København. En gruppe venner og familie forbereder sig på højtiden, mens de tumler med livets store og små spørgsmål.
Asta og Storm skal snart være forældre. Deres forældre glæder sig til at være bedsteforældre. Der er snaps i glassene og sild på tallerkenerne, latter og konflikter, julelys, myldrende indkøbscentre, pakkeleg og klimaangst. Ingen ved, at de bliver betragtet. Og ingen ved, at de er en del af en meget større plan, der potentielt vil blive fuldbyrdet ved juletid.
Langt borte i universet, for meget længe siden møder vi et andet persongalleri: Mørkstofferne. Mørkstofferne er lige så gamle som Big Bang – som Den Store Åbning, som de selv kalder det. Det er flere milliarder af år før vores år 0, men Mørkstoffernes livsenergi er ved at rinde ud. De har brug for en ny Stor Åbning for at overleve, og en lille planet med lys og vand og en aktiv sol bliver deres redskab.
Sammen med Mørkstofferne rejser vi gennem hele menneskehedens historie. Fra hominide til homo sapiens, fra opfindelsen af keramik og minedrift over optik og kvantemekanik; alt hvad mennesket gør, bliver et uvidende skridt på vejen mod en ny Stor Åbning. Helt frem til nu. Til en december, hvor der tælles ned. Til jul. Til en fødsel. Og til kulminationen på Mørkstoffernes plan.
“Gavmild, rummelig, rund og varm roman” – INFORMATION
❤️❤️❤️❤️❤️ – FEMINA
Da Lis i det tidlige forår i 1984 bliver overfaldet i Utterslev Mose, forandres hendes liv totalt. For at bearbejde sine oplevelser, tager hun til Kvindehøjskolen i Visby, hvor opgøret med patriarkatet planlægges.
Selvom Kirsten, som også går på højskolen, endelig overgiver sig til Lis, er kærligheden ikke lige så nem hjemme i København, hvor tingene er mere komplicerede end som så.
Det vågne hjerte er en stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud, og er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt.
Den selvstændige fortsættelse til Folkets skønhed, som vandt De Gyldne Laurbær.
Merle vokser op på en villavej i Værløse i 1971. Hun bor sammen med sine forældre, og livet i hjemmet er præget af moderens sygdom og faderens hang til at gribe til flasken.
Men der er også gode dag på villavejen, og romanen tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 1970’ere.
Vi kunne alt er en roman om skyld og skam, om kærlighed på trods, og om børn, der får at vide, at fremtiden er deres.
Læs mere om Vandpest og Men jorden står til evig tid:
Smuk samlet udgave af Merete Pryds Helles romaner Vandpest og Men Jorden står til evig tid, som begge sitrer af nerve og nærvær.
Vandpest følger Beatrice og Malcolm, når de tager på ballonfærd over truende landskaber i konstant forandring. I efterfølgeren Men Jorden står til evig tid skildres parrets datter Iris og hendes vej til at finde sin egen stemme. Tilsammen tegner de to bøger et portræt af verdens hidtil eneste konstant: Jorden, som står til evig tid.
Da bøgerne udkom i 1990’erne, var de forud for deres tid. I dag er de med deres skarpe betragtninger af klima og køn litteratur til tiden.
INTERVIEW. Merete Pryds Helle var egentlig i gang med at skrive en julehistorie, da mørkt stof fra universets fjerne galakser pludselig flettede sig ind i højtidsfortællingen og blev til romanen Den Store Åbning.
Det er december i København. En gruppe venner og familie forbereder sig på højtiden, mens de tumler med livets store og små spørgsmål. Asta og Storm skal snart være forældre. Deres egne forældre glæder sig til at blive bedsteforældre. Der er snaps i glassene og sild på tallerkenerne, latter og konflikter, julelys, myldrende indkøbscentre, pakkeleg og klimaangst. Ingen ved, at de bliver betragtet. Og ingen ved, at de er en del af en meget større plan, der potentielt vil blive fuldbyrdet ved juletid.
Langt borte i universet, for meget længe siden, møder vi et andet persongalleri: Mørkstofferne. Mørkstofferne er lige så gamle som Big Bang – som Den Store Åbning, som de selv kalder det. Det er flere milliarder af år før vores år 0, men Mørkstoffernes livsenergi er ved at rinde ud. De har brug for en ny Stor Åbning for at overleve, og en lille planet med lys og vand og en aktiv sol bliver deres redskab.
Sammen med Mørkstofferne rejser vi gennem hele menneskehedens historie. Fra hominide til homo sapiens, fra opfindelsen af keramik og minedrift over optik og kvantemekanik; alt hvad mennesket gør, bliver et uvidende skridt på vejen mod en ny Stor Åbning.
Lyset og mørket
Merete Pryds Helle var i gang med at skrive en julehistorie, da det mørke stof pludselig flettede sig ind i fortællingen.
”Julen er så meget lys og mørke på én og samme gang, og så kom mørkt stof pludselig ind. Det, der fascinerer mig ved mørkt stof, er, at vi ikke forstår det. Jeg er grundlæggende draget af det, vi ikke helt forstår, ligesom tid, og romanen handler også rigtigt meget om tid. Jeg talte med nogle fysikere, som fortalte mig, at vi ikke ved, hvad mørkt stof er. Det betyder jo, at det kan være hvad som helst – og så blev det i min bog til nogle væsener,” fortæller forfatteren.
LÆS OGSÅ: Merete Pryds Helle tager os igennem menneskehedens historie. Læs et uddrag af Den Store Åbning her
Det milliarder år gamle mørke stof bliver i bogen til aktivt tænkende og handlende væsener, som for at få opladt deres livsenergi har brug for et nyt Big Bang eller en ny Stor Åbning. Og de udser sig jorden og menneskene som deres hjælpere.
Hvordan udvalgte du de opfindelser, du skriver om i bogen?
”Mørkt stof og mørk energi arbejder jo – i al fald i fysikkens verden – imod hinanden, og mørkt stof mangler energi. Så jeg tænkte, at mørkstofvæsenerne gerne vil opfinde mennesket, så vi kan lave et nyt Big Bang eller en ny Stor Åbning, og det gør man jo rent faktisk nede på CERN,” siger Merete Pryds Helle.
CERN er navnet på Den Europæiske Organisation for Højenergifysik. Det er en atomforskningsorganisation, der driver verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik, og et af deres grundforskningsområder foregår i en partikelaccelerator, som kan skabe et Big Bang, omend i en mindre målestok.
CERN blev grundlagt i 1954 og er beliggende på den fransk-schweiziske grænse. Merete Pryds Helle har i forbindelse med researchen til bogen fået lov til at besøge det sagnomspundne forskningscenter tæt på Geneve, og hun fortæller:
”Hvis man skal skabe et nyt Big Bang, er CERN jo helt uomgængeligt. Jeg prøvede ikke at være forudindtaget, da jeg kiggede på, hvilke opfindelser der egentlig skal til, hvis man skulle skabe CERN forfra.”
Besøg på CERN
”Da jeg fik lov at besøge CERN, havde jeg samtaler med en masse mennesker. Udover opfindelsen af de åbenlyse discipliner som fysik, kemi og matematik er der også optik, minedrift (alt muligt skal hentes op nede fra jorden, metaller, magneter osv.), og man skal ikke opholde sig ret meget på forskningsorganisationen, før man ved, at der skal rigtigt meget kaffe og chokolade til for at holde grundforskningen kørende,” smiler Merete Pryds Helle og tilføjer at ”kantinen dernede serverer en virkelig god espresso, og den skal jo også opfindes, før den kan drikkes.”
”Forskerne skal have tøj på kroppen, der skal lys i lamperne, og jeg havde også et møde med en dansk kvinde, som er direktør for det økonomiske område af CERN. Hun åbnede mine øjne for, hvor betydningsfuldt det naturligvis også er, at de har penge at forske for. At man har en pengestrøm og nogle banker, som kan yde lån. Så vi skal også opfinde bankerne. Der er i virkeligheden utroligt mange ting. Fra det hele basale, som at vi skal opfundet beholderen – her kommer den første keramik ind i historien – til at vi skal blive mennesker. Vi skal blive i stand til at tænke og tale, som vi gør i dag, og den udvikling er i bogen også hjulpet på vej af Mørkstofvæsenerne,” fortæller forfatteren.
Fremskridtets bagside
Bagsiden ved hele fremskridtstroen og de fantastiske opfindelser, romanen beskriver, lurer som en foruroligende skygge bogen igennem. Mørkstoffernes masterplan om at gøre menneskene kloge nok til at lave et nyt Big Bang virker umiddelbart god, men det gigantiske lydløse brag eller den nye Store Åbning vil med øjeblikkelig virkning udslette verden. Mørkstofferne prøver altså med Merete Pryds Helles egne ord ”at gøre menneskene kloge nok til at udslette sig selv”.
Alligevel er Den Store Åbning langt fra en undergangsfortælling. Det har været vigtigt for forfatteren, at fortællingen indeholder et håb.
”Romanen er jo skrevet i en tid, hvor der er nok at bekymre sig om. Der er krige, oprustning og en lurende klimakatastrofe. Mennesket er nogle ret vilde væsener. Vi er både sociale og entreprenante nok til at kunne opfinde os ud af alverdens problemer, men vi er også ret vilde, destruktive og krigeriske, så jeg prøver også at beskrive dobbeltheden. Den mørke bagside, som også kan være en del af alle opfindelserne og fremskridtene,” fortæller Merete Pryds Helle.
Hun har hæftet sig ved, at det er et såre menneskeligt træk, at vi er gode til at ignorere lurende katastrofer.
”Vi har en evne til at gå ind i det med åbne øjne. Vi har for eksempel ingen fisk i de indre farvande, og samtidig tillader vi øget kvælstofudledning. Den måde, det slet ikke giver mening på, er meget menneskelig. Der er også den morsomhed i bogen, at det faktisk i yderste konsekvens er en klimakatastrofe, som redder menneskeheden. Måske er vi bare ikke pressede nok endnu til at få skabt de opfindelser, der skal til for at redde planeten fra os selv eller at lave de grundlæggende adfærdsændringer, som skal til. Nu vil jeg jo ikke røbe bogens slutning, men Mørkstofvæsenerne kan godt blive ret trætte af menneskene og finde på noget drastisk,” smiler forfatteren.
SE BOGENS TRAILER HER
Tidens fylde i december
I Den store åbning tælles der ned på flere planer. I fortællingens nutidsplan er det december, og der tælles ned. Til jul. Til en fødsel. Og til kulminationen på Mørkstoffernes plan. Det er, som om tiden får en særlig betydning og fylde, efterhånden som årets sidste måned rinder ud.
Hvad er dit eget forhold til december måned og julen?
”Jeg er uforholdsmæssigt glad for julen – eller optaget af julen,” siger forfatteren og klukler som en stor æske med gemte julekugler fra loftet, der bliver hældt ud på bordet.
”Især i Danmark har julen en særstatus. Mange af os gør rigtigt meget det samme og på samme tid, men alligevel lidt på hver vores måde. Jeg tænker nogle gange på, at hvis ikke vi havde julen, så ville december være hård at komme igennem. December er en lys-i-mørket-måned. Det er, som om der er et hul i året. For mig har året altid været en cirkel med julen som et hul i bunden, hvor et eller andet forsvinder eller bliver samlet op. Det er en tid, hvor vi gør status. Man kigger rundt i kredsen og siger: ‘Hvem er her i år, og hvem er her ikke? Hvem er blevet født, og hvem er død eller blevet skilt?’ Julen er et tidspunkt, som på samme tid kan være meget nært og meget svært, og hvor tidens gang føles meget stærkt,” fortæller forfatteren.
Videnskabspodcastserien Den Store Åbning
Synkront med romanen udkommer videnskabspodcastserien Den Store Åbning, hvor Merete Pryds Helle over ni episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Forfatterens omfattende videnskabelige research til romanen formidles gennem personlige refleksioner, uddrag fra romanen og gennem interviews med førende forskere og eksperter. Podcasten er produceret af SAGA, tilrettelagt og klippet af Diana Bach og krydret med reportageelementer og original musik.
Hvordan fandt du på podcasten?
”Der har jo for nylig været en kritik i aviserne af forfatternes lange takkelister. Forfatterne skal helst sidde helt alene i elfenbenstårnet og helt uafhængigt af omverdenen skrive deres bøger. Da jeg stødte på den debat, havde jeg lige skrevet verdens længste takkeliste,” smiler Merete og fortsætter:
”Jeg må sige, at jeg faktisk er taknemmelig for at leve i en tid, hvor jeg ikke behøver at sidde alene. Da jeg skrev Den Store Åbning, fik jeg hjælp fra en masse eksperter. Jeg har haft nogle helt fantastiske samtaler med dem, og den viden, de har stillet til rådighed, ville jeg gerne dele. Nogle af de mennesker publicerer normalt mest til fagfæller og i videnskabelige fora, så jeg synes, det var så dejligt, at de stillede op til det. Hvis man hører podcastserien, kommer man bag om min research og hører noget af alt det, jeg har lært i arbejdet med at skrive bogen,” siger Merete Pryds Helle.
LÆS OGSÅ: Den store åbning. Tag med Merete Pryds Helle på en videnskabelig podcastrejse fra Big Bang til CERN
Læs mere om Den store åbning:
En roman om menneskehedens historie – intet mindre, men meget mere. Det er december i København. En gruppe venner og familie forbereder sig på højtiden, mens de tumler med livets store og små spørgsmål.
Asta og Storm skal snart være forældre. Deres forældre glæder sig til at være bedsteforældre. Der er snaps i glassene og sild på tallerkenerne, latter og konflikter, julelys, myldrende indkøbscentre, pakkeleg og klimaangst. Ingen ved, at de bliver betragtet. Og ingen ved, at de er en del af en meget større plan, der potentielt vil blive fuldbyrdet ved juletid.
Langt borte i universet, for meget længe siden møder vi et andet persongalleri: Mørkstofferne. Mørkstofferne er lige så gamle som Big Bang – som Den Store Åbning, som de selv kalder det. Det er flere milliarder af år før vores år 0, men Mørkstoffernes livsenergi er ved at rinde ud. De har brug for en ny Stor Åbning for at overleve, og en lille planet med lys og vand og en aktiv sol bliver deres redskab.
Sammen med Mørkstofferne rejser vi gennem hele menneskehedens historie. Fra hominide til homo sapiens, fra opfindelsen af keramik og minedrift over optik og kvantemekanik; alt hvad mennesket gør, bliver et uvidende skridt på vejen mod en ny Stor Åbning. Helt frem til nu. Til en december, hvor der tælles ned. Til jul. Til en fødsel. Og til kulminationen på Mørkstoffernes plan.
Du kan købe Den Store Åbning online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Læs mere om Det vågne hjerte:
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Vidunderlig roman” – BERLINGSKE
“Gavmild, rummelig, rund og varm roman” – INFORMATION
❤️❤️❤️❤️❤️ – FEMINA
Da Lis i det tidlige forår i 1984 bliver overfaldet i Utterslev Mose, forandres hendes liv totalt. For at bearbejde sine oplevelser, tager hun til Kvindehøjskolen i Visby, hvor opgøret med patriarkatet planlægges.
Selvom Kirsten, som også går på højskolen, endelig overgiver sig til Lis, er kærligheden ikke lige så nem hjemme i København, hvor tingene er mere komplicerede end som så.
Det vågne hjerte er en stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud, og er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt.
Du kan købe Det vågne hjerte online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Læs mere om Vi kunne alt:
Den selvstændige fortsættelse til Folkets skønhed, som vandt De Gyldne Laurbær.
Merle vokser op på en villavej i Værløse i 1971. Hun bor sammen med sine forældre, og livet i hjemmet er præget af moderens sygdom og faderens hang til at gribe til flasken.
Men der er også gode dag på villavejen, og romanen tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 1970’ere.
Vi kunne alt er en roman om skyld og skam, om kærlighed på trods, og om børn, der får at vide, at fremtiden er deres.
Du kan købe Vi kunne alt online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs mere om Folkets skønhed:
Vinder af De Gyldne Laurbær 2016.
Livet på Langeland i 1930’erne er hårdt og præget af økonomisk krise.
Det oplever Marie, som vokser op i en familie med mange børn og få penge, på egen krop. Her er vold en del af hverdagen – også før krigen kommer.
Maries redning bliver mødet med Otto, og sammen tager de til København for at skabe sig en ny og bedre tilværelse langt væk fra Langeland.
Men fortiden følger med på godt og ondt.
Du kan købe Folkets skønhed online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs mere om Vandpest og Men jorden står til evig tid:
Smuk samlet udgave af Merete Pryds Helles romaner Vandpest og Men Jorden står til evig tid, som begge sitrer af nerve og nærvær.
Vandpest følger Beatrice og Malcolm, når de tager på ballonfærd over truende landskaber i konstant forandring. I efterfølgeren Men Jorden står til evig tid skildres parrets datter Iris og hendes vej til at finde sin egen stemme. Tilsammen tegner de to bøger et portræt af verdens hidtil eneste konstant: Jorden, som står til evig tid.
Da bøgerne udkom i 1990’erne, var de forud for deres tid. I dag er de med deres skarpe betragtninger af klima og køn litteratur til tiden.
Du kan købe Vandpest & Men Jorden står til evig tid online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel .
Andre læste også: