Økonomiprofessor Nina Smith har med et glimt i øjet kaldt kvinder for en ”underskudsforretning”. Med Overskudskvinder ønsker hun og økonomen Anne-Mette Barfod at vise, hvordan kvinder kan blive en overskudsforretning – både for sig selv og for staten.
Gennem Nina Smiths forskning, tal og analyser dykker de to forfattere ned i, hvordan kvinder kan opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv. Og hvordan vi kan bryde fri af de kønsroller og samfundsskabte forventninger, der stadig hæmmer os og stresser os.
LÆS OGSÅ: Bøger, der hjælper dig med økonomien
Forfatterne afliver myter, bryder tabuer og stiller de nødvendige spørgsmål: Hvordan undgår vi at blive fanget i deltidsfælden? Hvordan kan vi fremtidssikre velfærdssamfundet? Hvordan kan vi sikre, at vi får det økonomiske overskud, vi fortjener? Og hvordan kan vi undgå at føle, at vi skal kæmpe en daglig kamp mod uret blot for at overleve?
LÆS OGSÅ: Har du styr på din økonomi? Få 5 gode råd til hvordan du kan styrke din økonomi her.
Læs forordet fra Overskudskvinder herunder.
Overskudskvinder
af Nina Smith og Anne-Mette Barfod
VEJEN TIL ET LIGE OG FRIT LIV BEGYNDER HER
Velkommen til ”Overskudskvinder” – en bog om at tage kontrol over sit økonomiske liv, stå sammen som kvinder og skabe de rammer, der giver os økonomisk frihed og selvstændighed på lige fod med mænd.
Vi lever i en tid, hvor vi som kvinder får at vide, at vi kan alt. Men ofte er det lige præcis her, at udfordringerne begynder. For når vi skal jonglere karriere, familie, mental load og samfundets forventninger, kan det føles, som om vi nærmest skal være overperfekte – og helst med et smil på læben.
Men hvad nu, hvis vi vender blikket mod økonomien? Hvis vi erkender, at penge (eller mangel på samme) er den underliggende faktor, der enten giver os handlekraft, uafhængighed og råstyrke – eller holder os tilbage? Penge er nemlig ikke bare tal på en konto, det er magt, frihed og muligheder for os selv og vores nærmeste. Penge er vores vej til at få sagt nej til det, vi ikke vil, og ja til det, vi drømmer om og har ambitioner om at udrette.
Derfor finder vi det positivt, at stadig flere kvinder i disse år viser interesse for økonomi. Et levende bevis på denne udvikling er Female Invest, som siden 2019 har haft global succes med at skabe en platform, der uddanner og styrker kvinder til at tage kontrol over deres økonomi. I juni 2024 rejste organisationen 7 millioner kroner på 20 minutter via crowdfunding, hvilket viser kvinders stigende interesse for økonomisk selvstændighed.
Et andet eksempel ser vi med sygeplejerskernes kamp for ligeløn og senest med Emma Holtens bog ”Underskud – Om værdien af omsorg”, som er blevet revet ned fra hylderne.
Samtidig er der blandt kvinder en stigende erkendelse af, at økonomisk videnskab historisk set har været udtænkt af mænd, hvorfor det er nødvendigt, at vi som kvinder tager ejerskab for økonomien. Den udvikling ser vi både hos den enkelte kvinde, i samfundet og på universiteterne, hvor der både i Danmark og internationalt er stadig flere kvindelige studerende, forskere og Nobelprisvindere inden for økonomisk videnskab.
Ligestilling har været en central del af Nina Smiths forskning som professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Anne-Mette Barfod er økonom fra Københavns Universitet og har i mange år arbejdet med ligestilling, empowerment og kommunikation. Vi er begge mor til fire, så vi ved af personlig erfaring, hvor hårdt det er at have små børn, og hvor vigtigt det er, at vores børn trives og modtager den nødvendige omsorg både hjemme og i vuggestuen, dagplejen, børnehaven, skolen og SFO’en.
Sammen har vi skrevet denne bog til kvinder om økonomi, fordi det ligger os på sinde at vise kvinder en vej til personlig frihed og økonomisk uafhængighed. Ideen til bogen opstod i sommeren 2024 efter en samtale mellem Emma Holten og Nina Smith i Altingets gård. Efter arrangementet foreslog Anne-Mette at interviewe Nina til en bog om hendes forskning.
Undervejs i interviewene stod det hurtigt klart, at vi både har de samme, men også meget forskellige personlige oplevelser, og derfor har vi valgt at krydre kapitlerne om den økonomiske forskning om kvinder og økonomi med vores begges erfaringer og oplevelser.
Gennem Nina Smiths forskning, tal og analyser vil vi dykke ned i, hvordan vi som kvinder kan opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv og samtidig bryde fri af de kønsroller og samfundsskabte forventninger, der stadig hæmmer os og stresser os. Vi vil aflive myter, bryde tabuer og stille de nødvendige spørgsmål: Hvordan undgår vi at blive fanget i deltidsfælden? Hvordan kan vi fremtidssikre velfærdssamfundet? Hvordan kan vi sikre, at vi får det økonomiske overskud, vi fortjener? Og hvordan kan vi undgå at føle, at vi skal kæmpe en daglig kamp mod uret blot for at overleve?
En vigtig pointe for os er, at vi som kvinder kun kan tage denne vej, fordi vi har et velfærdssamfund, der gør det muligt for os at uddanne os og få passet vores børn, syge og gamle. Velfærdsordningerne styrker vores personlige frihed og gør det muligt for os hver især at passe vores job og gå efter at realisere vores karrieredrømme. Selv hvis man bliver enlig forsørger, er der i vores velfærdssamfund lys for enden af tunnelen.
Det er der, fordi vi afhængigt af vores situation kan modtage individuelle tilskud til os selv og vores børn – også hvis vi skulle miste jobbet. Derfor er det afgørende for fremtidens økonomiske ligestilling, at vi som kvinder ikke tager velfærdssamfundet forgivet. Det er nemlig ikke nogen selvfølge. Vi skal ikke rejse ret langt ud i Europa for at opleve, hvordan mødre i andre europæiske lande ikke har pasningstilbud til deres børn – og heller ikke betalt barsel.
I mange lande er der ikke plejehjemspladser til ældre, og derfor er det tit døtre og svigerdøtre, der må træde til. Måske må den gamle mor endda flytte ind hos sin søn og svigerdatter. Vi skal samtidig ikke mange år tilbage i tiden, før kvinder blev nægtet grundlæggende rettigheder, som vi i dag tager for givet. Kvinder kunne ikke eje jord og ejendom, og de var typisk helt afhængige af deres ægtemænd.
Kulturelle normer har traditionelt begrænset kvinders rolle til husarbejde og børneopdragelse, hvilket har hæmmet vores deltagelse på arbejdsmarkedet. Manglende adgang til uddannelse har samtidig begrænset kvinders karriere- og indtjeningsmuligheder. Og selv når kvinder har haft adgang til arbejdsmarkedet, har vi ofte fået lavere løn end mænd.
Som økonomer, kvinder og mødre ligger det os på sinde at værne om det velfærdssamfund, der i mange årtier har været nøglen til kvinders økonomiske uafhængighed og ligestilling. Hvis alt for mange kvinder vælger at gå ned i tid, påvirker det ikke blot deres egen økonomiske frihed, men også hele velfærdssamfundet. Det risikerer at forringe kvaliteten i børnepasning, sundhedssektoren og ældreplejen – alle områder, der udgør rygraden i vores velfærdsmodel, og som kvinder traditionelt har været med til at styrke og løfte.
Hvis vi ikke værner om velfærden, bliver konsekvensen, at kvinder igen skal påtage sig en uforholdsmæssig stor del af omsorgsarbejdet, og dermed mister vi ikke kun økonomisk ligestilling, men også de strukturer, der sikrer, at kvinder kan have både karriere og familie uden at skulle vælge det ene frem for det andet.
Vi kan sagtens forstå, at ønsket om at stå af ræset og få mere tid til hjemmefronten er stort for mange kvinder. Vi har selv været der. Men konsekvensen er, at vi risikerer at blive alt for økonomisk afhængige af vores partnere. Den dag i dag står mange kvinder i en sårbar position, når de kommer op i 40’erne og måske oplever en skilsmisse.
Selvom den enlige mor heldigvis kan få støtte fra det offentlige, hvis indkomsten er lav og behovene store, risikerer man som mor at ende med lav indkomst og måske endda at blive en fattig pensionist, fordi pensionerne ikke længere bliver delt ved skilsmisse.
Selvom der er mange fordele ved den familie- og kvindevenlige velfærdsstat, er der også en bagside af medaljen. For det første er kvinderne i høj grad gået fra at være økonomisk afhængige af familien eller ægtefællen til i stedet at være afhængige af velfærdsstaten. For det andet har mange af de familievenlige ordninger, især barselsorloven, været indrettet på en kønsskæv måde, så det i årtier har været kvinderne eller mødrene, som brugte ordningerne. Det var billigst for familien og samtidig en del af kulturens kønsnormer.
Resultatet har været, at velfærdsordningerne reelt har været med til at cementere kønsstereotyper: Mor er den, der har hovedansvar for omsorg, og far er den, der tjener hovedparten af indkomsten. På den måde har velfærdsordningerne set fra et kvindeperspektiv været lidt af et tveægget sværd.
Denne bog er til dig, der er træt af at høre, at det handler om at ”balancere det hele” – som om det at jonglere uendelige opgaver uden at knække sammen er vejen frem. Det er ikke nok at balancere. Det er nødvendigt at tage kontrol over livet, hverdagen og økonomien og prioritere den måde, vi bruger vores tid på. Ad den vej kan vi kvinder skabe et økonomisk fundament, der giver os friheden til at vælge, til at leve og til at gøre karriere.
Vi vil ikke tale om at skære ned og leve minimalistisk – vi vil tale om at skabe overskud, både økonomisk og mentalt. Udfordringen er, hvordan vi som kvinder kan forme en god, sund og tryg økonomisk fremtid for os selv, vores børn og børnebørn, vores familier og vores velfærdssamfund. Vi fortjener i lige så høj grad som mænd at opnå økonomisk frihed og personligt overskud.
Det handler ikke om, at kvinder skal blive ligesom mænd for at opnå disse ting. Det handler i stedet om, at vi kvinder skal slås for at få indflydelse på samfundet og på arbejdsmarkedet, så der i højere grad er plads til både feminine og maskuline værdier. Og at omsorg, både den derhjemme og den, der udøves igennem velfærdssamfundet, bliver prioriteret højere, end det er tilfældet i dag.
Vi håber, at bogen vil blive læst af mange kvinder, der er yngre end os. Vi er begge vokset op med velfærdsstaten som en selvfølgelig del af vores liv og har nydt godt af den. Men vi er også gamle nok til at huske, hvordan vores egne mødre eller bedstemødre havde langt færre valgmuligheder i deres liv. Sådan er det måske ikke, hvis man i dag er ung og nærmest betragter velfærdssamfundet som noget, der er skrevet ind i grundloven.
Og hvor det er en selvfølgelighed, at der er gratis ældreomsorg, sygehuse og uddannelse til alle. Men sådan er det jo kun, hvis vi også i fremtiden som samfund og individer træffer de valg, der gør, at vi kan opretholde den implicitte generationskontrakt, som velfærdssamfundet i Danmark bygger på. Nemlig at alle os, der er i generationen af erhvervsaktive borgere og har mulighed for at arbejde, faktisk også gør det og er med til at sørge for omsorgen for de andre generationer, børnene, de unge og de gamle.
Nogle gange hører man, at den offentlige omsorg er blevet for ringe, og at samfundet derfor allerede har opsagt generationskontrakten med borgerne. Men hvis vi som svar på den udvikling i stort omfang vælger at ”stå af ræset”, skære kraftigt ned på arbejdstiden og i stedet i lange perioder bruge hovedparten af tiden på familien, risikerer vi, at generationskontrakten rent faktisk skrider.
Vi risikerer, at samfundets omsorg for de ældre, de syge og de udsatte grupper forringes, fordi der hverken er nok hænder eller økonomi til at give en ordentlig offentlig omsorg. Vi vil argumentere for, at denne onde cirkel allerede er godt i gang.
Sammen med mændene skal vi ændre de strukturer, der i dag fastholder alt for mange kvinder i et økonomisk underskud både personligt og samfundsmæssigt. Lad os få flere kvinder til tops, så vi ad den vej kan få magt og indflydelse på fremtidens familiepolitik. Lad os sammen indrette et arbejdsmarked, der er fleksibelt og familievenligt for alle fra lavt- til højtuddannede.
Lad os sænke kravene til, hvad vi skal udrette privat og i hjemmet for at føle, at vi er gode nok mødre, for de krav er eksploderet. Og lad os skabe et arbejdsmarked, hvor ens køn ikke påvirker ens karrieremuligheder, og hvor kvinder også når til tops, deltager i økonomisk forskning og er med til at forme fremtiden til gavn for alle på tværs af køn.
En særlig tak for mange værdifulde kommentarer undervejs i processen og til manuskriptet sender vi til Gine Maltha Kampmann, Anne Marie Andersen, Maria Humlum, Michael Svarer, Astrid Würtz Rasmussen, Nicoline Bach, Emma von Essen, Nabanita Datta Gupta, Lisbeth Guldbæk Smith, Line Hildebrandt Smith og Anne Marie Maltha-Smith.
Nina Smith Professor i økonomi
Anne-Mette Barfod
Cand.polit. og kommunikationsrådgiver
Overskudskvinder
Økonomiprofessor Nina Smith har med et glimt i øjet kaldt kvinder for en ”underskudsforretning”. Med denne bog ønsker hun og økonomen Anne-Mette Barfod at vise, hvordan kvinder kan blive en overskudsforretning – både for sig selv og for staten.
Gennem Nina Smiths forskning, tal og analyser dykker de ned i, hvordan kvinder kan opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv.
Og hvordan vi kan bryde fri af de kønsroller og samfundsskabte forventninger, der stadig hæmmer os og stresser os.
Økonomiprofessor Nina Smith har med et glimt i øjet kaldt kvinder for en ”underskudsforretning”. Med Overskudskvinder ønsker hun og økonomen Anne-Mette Barfod at vise, hvordan kvinder kan blive en overskudsforretning – både for sig selv og for staten.
Gennem Nina Smiths forskning, tal og analyser dykker de to forfattere ned i, hvordan kvinder kan opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv. Og hvordan vi kan bryde fri af de kønsroller og samfundsskabte forventninger, der stadig hæmmer os og stresser os.
LÆS OGSÅ: Bøger, der hjælper dig med økonomien
Forfatterne afliver myter, bryder tabuer og stiller de nødvendige spørgsmål: Hvordan undgår vi at blive fanget i deltidsfælden? Hvordan kan vi fremtidssikre velfærdssamfundet? Hvordan kan vi sikre, at vi får det økonomiske overskud, vi fortjener? Og hvordan kan vi undgå at føle, at vi skal kæmpe en daglig kamp mod uret blot for at overleve?
LÆS OGSÅ: Har du styr på din økonomi? Få 5 gode råd til hvordan du kan styrke din økonomi her.
Læs forordet fra Overskudskvinder herunder.
Overskudskvinder
af Nina Smith og Anne-Mette Barfod
VEJEN TIL ET LIGE OG FRIT LIV BEGYNDER HER
Velkommen til ”Overskudskvinder” – en bog om at tage kontrol over sit økonomiske liv, stå sammen som kvinder og skabe de rammer, der giver os økonomisk frihed og selvstændighed på lige fod med mænd.
Vi lever i en tid, hvor vi som kvinder får at vide, at vi kan alt. Men ofte er det lige præcis her, at udfordringerne begynder. For når vi skal jonglere karriere, familie, mental load og samfundets forventninger, kan det føles, som om vi nærmest skal være overperfekte – og helst med et smil på læben.
Men hvad nu, hvis vi vender blikket mod økonomien? Hvis vi erkender, at penge (eller mangel på samme) er den underliggende faktor, der enten giver os handlekraft, uafhængighed og råstyrke – eller holder os tilbage? Penge er nemlig ikke bare tal på en konto, det er magt, frihed og muligheder for os selv og vores nærmeste. Penge er vores vej til at få sagt nej til det, vi ikke vil, og ja til det, vi drømmer om og har ambitioner om at udrette.
Derfor finder vi det positivt, at stadig flere kvinder i disse år viser interesse for økonomi. Et levende bevis på denne udvikling er Female Invest, som siden 2019 har haft global succes med at skabe en platform, der uddanner og styrker kvinder til at tage kontrol over deres økonomi. I juni 2024 rejste organisationen 7 millioner kroner på 20 minutter via crowdfunding, hvilket viser kvinders stigende interesse for økonomisk selvstændighed.
Et andet eksempel ser vi med sygeplejerskernes kamp for ligeløn og senest med Emma Holtens bog ”Underskud – Om værdien af omsorg”, som er blevet revet ned fra hylderne.
Samtidig er der blandt kvinder en stigende erkendelse af, at økonomisk videnskab historisk set har været udtænkt af mænd, hvorfor det er nødvendigt, at vi som kvinder tager ejerskab for økonomien. Den udvikling ser vi både hos den enkelte kvinde, i samfundet og på universiteterne, hvor der både i Danmark og internationalt er stadig flere kvindelige studerende, forskere og Nobelprisvindere inden for økonomisk videnskab.
Ligestilling har været en central del af Nina Smiths forskning som professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Anne-Mette Barfod er økonom fra Københavns Universitet og har i mange år arbejdet med ligestilling, empowerment og kommunikation. Vi er begge mor til fire, så vi ved af personlig erfaring, hvor hårdt det er at have små børn, og hvor vigtigt det er, at vores børn trives og modtager den nødvendige omsorg både hjemme og i vuggestuen, dagplejen, børnehaven, skolen og SFO’en.
Sammen har vi skrevet denne bog til kvinder om økonomi, fordi det ligger os på sinde at vise kvinder en vej til personlig frihed og økonomisk uafhængighed. Ideen til bogen opstod i sommeren 2024 efter en samtale mellem Emma Holten og Nina Smith i Altingets gård. Efter arrangementet foreslog Anne-Mette at interviewe Nina til en bog om hendes forskning.
Undervejs i interviewene stod det hurtigt klart, at vi både har de samme, men også meget forskellige personlige oplevelser, og derfor har vi valgt at krydre kapitlerne om den økonomiske forskning om kvinder og økonomi med vores begges erfaringer og oplevelser.
Gennem Nina Smiths forskning, tal og analyser vil vi dykke ned i, hvordan vi som kvinder kan opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv og samtidig bryde fri af de kønsroller og samfundsskabte forventninger, der stadig hæmmer os og stresser os. Vi vil aflive myter, bryde tabuer og stille de nødvendige spørgsmål: Hvordan undgår vi at blive fanget i deltidsfælden? Hvordan kan vi fremtidssikre velfærdssamfundet? Hvordan kan vi sikre, at vi får det økonomiske overskud, vi fortjener? Og hvordan kan vi undgå at føle, at vi skal kæmpe en daglig kamp mod uret blot for at overleve?
En vigtig pointe for os er, at vi som kvinder kun kan tage denne vej, fordi vi har et velfærdssamfund, der gør det muligt for os at uddanne os og få passet vores børn, syge og gamle. Velfærdsordningerne styrker vores personlige frihed og gør det muligt for os hver især at passe vores job og gå efter at realisere vores karrieredrømme. Selv hvis man bliver enlig forsørger, er der i vores velfærdssamfund lys for enden af tunnelen.
Det er der, fordi vi afhængigt af vores situation kan modtage individuelle tilskud til os selv og vores børn – også hvis vi skulle miste jobbet. Derfor er det afgørende for fremtidens økonomiske ligestilling, at vi som kvinder ikke tager velfærdssamfundet forgivet. Det er nemlig ikke nogen selvfølge. Vi skal ikke rejse ret langt ud i Europa for at opleve, hvordan mødre i andre europæiske lande ikke har pasningstilbud til deres børn – og heller ikke betalt barsel.
I mange lande er der ikke plejehjemspladser til ældre, og derfor er det tit døtre og svigerdøtre, der må træde til. Måske må den gamle mor endda flytte ind hos sin søn og svigerdatter. Vi skal samtidig ikke mange år tilbage i tiden, før kvinder blev nægtet grundlæggende rettigheder, som vi i dag tager for givet. Kvinder kunne ikke eje jord og ejendom, og de var typisk helt afhængige af deres ægtemænd.
Kulturelle normer har traditionelt begrænset kvinders rolle til husarbejde og børneopdragelse, hvilket har hæmmet vores deltagelse på arbejdsmarkedet. Manglende adgang til uddannelse har samtidig begrænset kvinders karriere- og indtjeningsmuligheder. Og selv når kvinder har haft adgang til arbejdsmarkedet, har vi ofte fået lavere løn end mænd.
Som økonomer, kvinder og mødre ligger det os på sinde at værne om det velfærdssamfund, der i mange årtier har været nøglen til kvinders økonomiske uafhængighed og ligestilling. Hvis alt for mange kvinder vælger at gå ned i tid, påvirker det ikke blot deres egen økonomiske frihed, men også hele velfærdssamfundet. Det risikerer at forringe kvaliteten i børnepasning, sundhedssektoren og ældreplejen – alle områder, der udgør rygraden i vores velfærdsmodel, og som kvinder traditionelt har været med til at styrke og løfte.
Hvis vi ikke værner om velfærden, bliver konsekvensen, at kvinder igen skal påtage sig en uforholdsmæssig stor del af omsorgsarbejdet, og dermed mister vi ikke kun økonomisk ligestilling, men også de strukturer, der sikrer, at kvinder kan have både karriere og familie uden at skulle vælge det ene frem for det andet.
Vi kan sagtens forstå, at ønsket om at stå af ræset og få mere tid til hjemmefronten er stort for mange kvinder. Vi har selv været der. Men konsekvensen er, at vi risikerer at blive alt for økonomisk afhængige af vores partnere. Den dag i dag står mange kvinder i en sårbar position, når de kommer op i 40’erne og måske oplever en skilsmisse.
Selvom den enlige mor heldigvis kan få støtte fra det offentlige, hvis indkomsten er lav og behovene store, risikerer man som mor at ende med lav indkomst og måske endda at blive en fattig pensionist, fordi pensionerne ikke længere bliver delt ved skilsmisse.
Selvom der er mange fordele ved den familie- og kvindevenlige velfærdsstat, er der også en bagside af medaljen. For det første er kvinderne i høj grad gået fra at være økonomisk afhængige af familien eller ægtefællen til i stedet at være afhængige af velfærdsstaten. For det andet har mange af de familievenlige ordninger, især barselsorloven, været indrettet på en kønsskæv måde, så det i årtier har været kvinderne eller mødrene, som brugte ordningerne. Det var billigst for familien og samtidig en del af kulturens kønsnormer.
Resultatet har været, at velfærdsordningerne reelt har været med til at cementere kønsstereotyper: Mor er den, der har hovedansvar for omsorg, og far er den, der tjener hovedparten af indkomsten. På den måde har velfærdsordningerne set fra et kvindeperspektiv været lidt af et tveægget sværd.
Denne bog er til dig, der er træt af at høre, at det handler om at ”balancere det hele” – som om det at jonglere uendelige opgaver uden at knække sammen er vejen frem. Det er ikke nok at balancere. Det er nødvendigt at tage kontrol over livet, hverdagen og økonomien og prioritere den måde, vi bruger vores tid på. Ad den vej kan vi kvinder skabe et økonomisk fundament, der giver os friheden til at vælge, til at leve og til at gøre karriere.
Vi vil ikke tale om at skære ned og leve minimalistisk – vi vil tale om at skabe overskud, både økonomisk og mentalt. Udfordringen er, hvordan vi som kvinder kan forme en god, sund og tryg økonomisk fremtid for os selv, vores børn og børnebørn, vores familier og vores velfærdssamfund. Vi fortjener i lige så høj grad som mænd at opnå økonomisk frihed og personligt overskud.
Det handler ikke om, at kvinder skal blive ligesom mænd for at opnå disse ting. Det handler i stedet om, at vi kvinder skal slås for at få indflydelse på samfundet og på arbejdsmarkedet, så der i højere grad er plads til både feminine og maskuline værdier. Og at omsorg, både den derhjemme og den, der udøves igennem velfærdssamfundet, bliver prioriteret højere, end det er tilfældet i dag.
Vi håber, at bogen vil blive læst af mange kvinder, der er yngre end os. Vi er begge vokset op med velfærdsstaten som en selvfølgelig del af vores liv og har nydt godt af den. Men vi er også gamle nok til at huske, hvordan vores egne mødre eller bedstemødre havde langt færre valgmuligheder i deres liv. Sådan er det måske ikke, hvis man i dag er ung og nærmest betragter velfærdssamfundet som noget, der er skrevet ind i grundloven.
Og hvor det er en selvfølgelighed, at der er gratis ældreomsorg, sygehuse og uddannelse til alle. Men sådan er det jo kun, hvis vi også i fremtiden som samfund og individer træffer de valg, der gør, at vi kan opretholde den implicitte generationskontrakt, som velfærdssamfundet i Danmark bygger på. Nemlig at alle os, der er i generationen af erhvervsaktive borgere og har mulighed for at arbejde, faktisk også gør det og er med til at sørge for omsorgen for de andre generationer, børnene, de unge og de gamle.
Nogle gange hører man, at den offentlige omsorg er blevet for ringe, og at samfundet derfor allerede har opsagt generationskontrakten med borgerne. Men hvis vi som svar på den udvikling i stort omfang vælger at ”stå af ræset”, skære kraftigt ned på arbejdstiden og i stedet i lange perioder bruge hovedparten af tiden på familien, risikerer vi, at generationskontrakten rent faktisk skrider.
Vi risikerer, at samfundets omsorg for de ældre, de syge og de udsatte grupper forringes, fordi der hverken er nok hænder eller økonomi til at give en ordentlig offentlig omsorg. Vi vil argumentere for, at denne onde cirkel allerede er godt i gang.
Sammen med mændene skal vi ændre de strukturer, der i dag fastholder alt for mange kvinder i et økonomisk underskud både personligt og samfundsmæssigt. Lad os få flere kvinder til tops, så vi ad den vej kan få magt og indflydelse på fremtidens familiepolitik. Lad os sammen indrette et arbejdsmarked, der er fleksibelt og familievenligt for alle fra lavt- til højtuddannede.
Lad os sænke kravene til, hvad vi skal udrette privat og i hjemmet for at føle, at vi er gode nok mødre, for de krav er eksploderet. Og lad os skabe et arbejdsmarked, hvor ens køn ikke påvirker ens karrieremuligheder, og hvor kvinder også når til tops, deltager i økonomisk forskning og er med til at forme fremtiden til gavn for alle på tværs af køn.
En særlig tak for mange værdifulde kommentarer undervejs i processen og til manuskriptet sender vi til Gine Maltha Kampmann, Anne Marie Andersen, Maria Humlum, Michael Svarer, Astrid Würtz Rasmussen, Nicoline Bach, Emma von Essen, Nabanita Datta Gupta, Lisbeth Guldbæk Smith, Line Hildebrandt Smith og Anne Marie Maltha-Smith.
Nina Smith Professor i økonomi
Anne-Mette Barfod
Cand.polit. og kommunikationsrådgiver
Overskudskvinder
Økonomiprofessor Nina Smith har med et glimt i øjet kaldt kvinder for en ”underskudsforretning”. Med denne bog ønsker hun og økonomen Anne-Mette Barfod at vise, hvordan kvinder kan blive en overskudsforretning – både for sig selv og for staten.
Gennem Nina Smiths forskning, tal og analyser dykker de ned i, hvordan kvinder kan opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv.
Og hvordan vi kan bryde fri af de kønsroller og samfundsskabte forventninger, der stadig hæmmer os og stresser os.
Du kan købe Overskudskvinder online hos fx. Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: