Danske romaner Historiske romaner Maren Uthaug Prisbelønnede romaner Skønlitteratur Slægtsromaner

Maren Uthaug. Få overblik over hendes prisvindende romaner her

maren uthaug, maren uthaug romaner, romaner af maren uthaug, bøger af maren uthaug, 11%, 11 procent, 11 %, en lykkelig slutning, hvor der er fugle, og sådan blev det

Maren Uthaug er en forfatter, der overrasker. Heldigvis altid positivt. Hendes bøger handler om det, der forener og skiller mennesker ad – også alt det forbudte. Her kan du læse om Uthaugs anmelderroste romaner.

Bedst som vi læsere tror, vi ved, hvad Maren Uthaug skriver, sker der noget nyt, andet og (måske) chokerende. Der er i hvert fald ikke mange forfattere, der slipper afsted med at skrive om død, incest og et onanidyrkende fremtidssamfund kun bestående af kvinder.

LÆS OGSÅ: Maren Uthaug om 11%: Romanen er jo ikke et manifest – jeg leger bare

Heldigvis er der en ting, vi altid kan regne med fra Maren Uthaug. Nemlig romaner er høj kvalitet. Se dem alle her.

Romaner af Maren Uthaug

11%

“Du kan jo overveje, hvorfor der er så mange ord, der aldrig er lavet i feminin form. Som drabsmand og voldtægtsmand. Eller krigsherre.”Citat fra bogen

I den nye tid er der ingen mænd tilbage i samfundet. Ud over en lille flok hanner, man opbevarer på et avlscenter på Lolland.

Fire kvinders liv vikles ufrivilligt ind i hinanden, men de bliver tvunget til at samarbejde, da der pludselig dukker en dreng op ude i det fri.

Spørgsmålet er, hvornår han indeholder så meget testosteron, at han bliver en trussel for dem alle?

11% er en ny stor roman af Maren Uthaug.

Du kan købe 11% online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


En lykkelig slutning

En lykkelig slutning, Maren Uthaug

Vinder af Læsernes Bogpris 2020!

En lykkelig slutning handler om Nicolas, der er seneste skud på stammen i en familie med syv generationer af bedemænd. Nicolas har dog fået et problem: Lig er begyndt at tiltale ham på en ny – og muligvis forkert – måde.

I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder Nicolas derfor at optrevle slægtens utrolige historie.

En lykkelig slutning handler om døden i dens mange afskygninger – om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Det er en rejse gennem historien, hvor døden altid er en trofast følgesvend.

Maren Uthaug leverer en stærk roman, der med rablende fantasi og en stædig logik truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.

Ny roman af Maren Uthaug udkommer til september 2022.

Du kan købe En lykkelig slutning online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Hvor der er fugle

Vinder af DR Romanprisen, 2018!

Hvor der er fugle er Maren Uthaug anden roman og en stærk slægtsroman om kærlighed og indavl. 

For at redde sin mor må Johan gifte sig med Marie, selv om han elsker Hannah. De bosætter sig på et fyrtårn to havmil fra byen Uthaug i Norge, hvor det blæser så meget, at deres børn må bindes fast for ikke at blæse i havet. Sønnen tror, han er en kalv, datteren er besat af mænd, Marie lugter forkert, og Johan sidder i toppen af fyrtårnet og føler sig bedraget af livet. Men som historien skrider frem, bliver det mindre og mindre sikkert, hvem der egentlig bedrager hvem.

Du kan købe Hvor der er fugle online hos Bog & Idé eller i din lokale boghandel.


Og sådan blev det

Da Knut forelsker sig i den danske kvinde Grete, bliver det startskuddet på en ny tilværelse for Knuts datter Risten.

Risten bliver rykket fra hendes samiske mor og med Knut til Sønderjylland for at forhindre morens psykotiske og barnløse søster i at kidnappe Risten.

LÆS OGSÅ: Maren Uthaug: Hele mit liv har jeg været i mod at skulle castes som den søde pige

Hos Grete i Sønderjylland møder Risten en vietnamesisk flygtningedreng, der bor i kælderen med sin familie, og som et slags værn mod verden danner de et venskab.

Og sådan blev det er skrevet med Maren Uthaugs neutrale og nøgterne sprog, der skaber en bidende debutroman om at være ensom i en verden, hvor man føler sig fremmedgjort.

Du kan købe Og sådan blev det online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.