For to år siden kunne Malene Bækgaard ikke tråde en nål, men nu har hun udgivet en bog, der kan hjælpe andre i gang med at brodere. Her er Malenes syv gode grunde til, at alle burde tråde broderinålen.
Flere og flere i alle aldre kaster sig over de gamle håndarbejdsdyder som at strikke, hækle og brodere. For Malene Bækgaard blev det broderiet, som er rigtig godt at kaste sig ud i – også for nybegyndere. Her er hendes syv gode grunde til at lære at brodere.
Malene Bækgaard med bogen og den broderiring, hun har med overalt.
1. Alle kan lære det
Alle, der bladrer i bogen De første sting – Broderi for begyndere igennem, vil tænke, at Malene Bækgaard har en særlig evne til at være kreativ med de fine og sjove broderier, der springer frem fra siderne. Men Malene Bækgaard måtte få hjælp af en veninde for at bestå symaskinekørekortet i folkeskolen, og to år inden hun blev så bidt af broderiet, at det blev til en bog, der kunne inspirere andre, kunne Malene ikke tråde en nål, strikke noget som helst eller stoppe en sok.
“Jeg troede faktisk slet ikke, at jeg havde krea-skills. Det var tilfældigt, at jeg blev bidt af broderiet til et event for Lille Klode, en anden dygtig broderikollega, der udgav en bog. Her broderede jeg mit allerførste broderi – en valmue. Den er egentlig ret avanceret, så det var en vild følelse, at jeg kunne det.”
Malene Bækgaard fik broderiblod på tanden og kastede sig efter valmuen ud i sjove motiver som popcorn og croissanter, som også er med i De første sting – Broderi for begyndere.
“Hvis jeg kan lære det, så kan ALLE lære det. Det er mit vigtigste budskab med De første sting – Broderi for begyndere,” siger Malene Bækgaard om broderibogen, der giver inspiration og opskrifter til alle, der er fristet til at gribe broderinålen – også dem, der dumpede i symaskinekørekortet!
2. Det hjælper på stress
Malene Bækgaard var gået ned med stress efter at være presset over længere tid med et travlt job i modebranchen og i kombination med at være mor til tre små børn og have et alt for presset hverdagsliv. I lang tid havde hun haft koncentrationsproblemer, hun kunne ikke finde ro og kunne f.eks. ikke se en film eller serie i fjernsynet, uden at tankerne sprang eller telefonen fristede.
“Da jeg fik broderiet i hænderne, kunne jeg ikke slippe det igen. Men jeg kunne heller ikke lave alt det andet, der forstyrrede, jeg måtte koncentrere mig om broderiet. Det blev sådan en ting, jeg kunne fordybe mig i, uden at jeg følte, at jeg hele tiden skulle noget andet. Det blev en sund hobby, der fik mig til at trække vejret roligt igen.”
Det blev Malene Bækgaards måde at trække stikket på, væk fra skærme, notifikationer og lange to do-lister. En måde, som hun tror, mange ville nyde godt af.
“En langsom hobby i en hurtig verden. Er det ikke det, vi alle har brug for? I en tid, hvor vi alle sammen har alt for travlt, og hvor skærmen nærmest er klistret til vores næser i alle vores vågne timer, opdagede jeg, hvor beroligende det er at sidde med nål og tråd, mens tankerne falder til ro, og hænderne får lov at arbejde.”
I dag lever Malene Bækgaard af at lave bolig- og broderiindhold. Mange følger hendes broderi- og indretningstips på Instagram-profilen @malene.baekgaard
3. Det giver en glæde at skabe noget selv
Når Malene Bækgaards ser sine børn løbe rundt med tøj, som hendes broderier pynter på, bliver hun glad og stolt. Hun har f.eks. broderet en Hello Kitty-jakke til datteren, som insisterer på at have netop den jakke på, uanset om det er for varmt eller koldt til den. Og hun ved altid, hvor lige præcis jakken med Hello Kitty-broderiet er, selvom hun har det med at smide sine ting væk.
“Der er noget helt vildt tilfredsstillende ved at have skabt noget selv og ikke bare gå ned og købe det. Den stolthed, man føler, når man selv har skabt noget med sine hænder, den tror jeg, ligger i os alle.”
4. Folk bliver glade for personlige gaver
Malene Bækgaard har lige broderet en dug med grøftekantsblomster til sin svigermor. Det blev en både fin og personlig gave, fordi svigermoren ofte kommer med en buket blomster fra grøftekanten og kan se det smukke i noget, som andre måske synes er ukrudt.
“Med broderi er der netop mulighed for at lave den slags personlige gaver, som folk altid bliver rigtigt glade for,” siger Malene Bækgaard.
5. Det er en billig hobby
Det kræver ikke en masse dyrt udstyr, når man skal brodere. I modsætning til strikkegarn, som kan være lidt af en udgift, så er det garn, man skal bruge til at brodere ikke så dyrt, og man behøver ikke store mængder.
Når man skal brodere, kræver det en lille saks, en nål og lidt broderitråd. Malene Bækgaard anbefaler, at man også har en vandopløselig tuschpen og en broderiring. Det har hun altid selv med sig, når hun fx skal i sommerhus.
Hvis man vil starte forsigtigt ud, kunne det f.eks. være med en mulepose, man broderer et navn på. Det er hverken en stor udgift eller en meget stor broderiudfordring.
6. Det behøver ikke være perfekt
I De første sting – Broderi for begyndere deler Malene Bækgaard ud af tips, inspiration og opskrifter, og en af hendes vigtige pointer er, at det ikke behøver at være perfekt eller præcist, som Malene har broderet. Noget af det charmerende ved broderi er netop, når det er lidt skævt og personligt. Det er ikke som med strik, hvor det måske er nemmere at gennemskue, hvis du har glemt en maske eller to.
Broderi bliver altid lidt forskelligt, og med De første sting – Broderi for begyndere lægger Malene Bækgaard op til, at man også kan arbejde videre med hendes broderi – f.eks. give hendes svane en hat på.
Malene Bækgaard er selv inspireret af sine børns legetøj og helt almindelige hverdagsting, som er sjove at dekorere med, fordi man ikke er vant til at se f.eks. en drikkekarton, en avis, en kaffekop, en donut eller en croissant som pynt.
“Jeg kan godt lide at give scenen til noget, som ikke plejer at være i fokus. Det både pynter og er sjovt. Og så behøver det ikke være perfekt. Jeg er ikke selv uddannet i noget indenfor håndarbejde, og i lang tid kunne jeg kun én form for broderisting, men det kom jeg alligevel langt med. Det behøver ikke være perfekt for, at du får et rigtigt fint resultat med broderi.”
7. Det er bæredygtigt
I en tid hvor fast fashion belaster miljøet, er det en fordel med broderi, der netop kan bruges til at pifte den gamle hvide T-shirt op, så du ikke behøver købe en ny. Med en fin blomst kan den pludselig blive en festlig T-shirt, og du er sikker på, at der ikke er nogen, der har det samme på.
Malene Bækgaard har selv været glad for at upcycle gammelt tøj, børnetøj, tasker, net, duge og sengetøj og give det et smukt og personligt udtryk. Som et eksempel fandt hun en jakke på et loppemarked til 25 kr., som hun broderede navn på og forskellige motiver. Det blev en dåbsgave, som vakte meget lykke hos familien og deres nydøbte dreng, som nu er stor nok til at gå med jakken.
“Jeg blev så glad, da jeg så et billede, hvor han havde jakken på,” siger Malene Bækgaard, som dog understreger, at man ikke skal presse sig selv med at lave hjemmelavede gaver i sidste øjeblik.
“Så bliver det ikke sjovt. Broderi skal have lov til at tage den tid, det tager, så du hygger dig med det. Så gå i gang i god tid, hvis du har et lidt større projekt som f.eks. en dug.”
En anden idé kan være at lade gæsterne skrive deres navn på dugen med vandopløselig tusch til en fest. Så kan det bagefter blive en broderet dug og et sjovt minde om, hvem der var med til festen, og du behøver ikke stresse over det inden, men bare skaffe en hvid dug – gerne fra genbrug.
Læs mere om De første sting – Broderi for begyndere
Giv dit tøj og dine ting nyt liv med broderi
Flere og flere kaster sig over broderi – og det er især en trend at bruge det til at upcycle gammelt tøj og accessoires.
Mange tusinde følger Malene Bækgaards farverige og inspirerende broderi-univers. Her giver hun gammelt tøj, børnetøj og ting som tasker, net, duge og sengetøj nyt liv og et smukt og personligt udtryk. Med en blomst, en fugl eller et navn på en gammel skjorte eller en plettet t-shirt kan den hives frem fra skabet og bruges igen. Og man kan gøre sine net og duge helt unikke med fine broderier.
I denne bog deler hun 13 opskrifter på fine motiver og 20 skabeloner, som er lette at overføre til ens eget tekstil. Hun forklarer også de mest centrale sting (bl.a. bagsting, kædesting, fladsting, slyngesting, kontursting og franske knuder). Og hun giver en grundig indføring i alt, der er værd at vide om materialer og redskaber, så selv begynderen ved, hvor hun skal starte.

LÆS OGSÅ: Den ultimative hobby-guide

Du kan købe De første sting – Broderi for begyndere online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: