Mille fra Stefansgade på Nørrebro, der blev verdenskendt skuespiller, Danmarks første stuntkvinde, faldskærmsudspringer og luftakrobat. Lotte Garbers tager os i romanen Frøken Sannoms vinger med tilbage til København i 1910’erne og 1920’erne til en gribende fortælling om en kvinde, der nægtede at lade sig styre af tidens begrænsninger, og som var mere moderne, end hun selv var klar over.
”Mille er ikke feminist. Hun lever feminisme”
”Mille ikke er feminist. Hun lever feminisme. Hun er samtidig med Thit Jensen, som cerutrygende talte kvinders sag. Mille taler ikke om feminisme, men hun handler feministisk. Hun mener ikke principielt noget om, at kvinder først får stemmeret i 1915, men hun insisterer på, at gå efter sine drømme og handle for at få dem opfyldt. Mille taler ikke højt om ligeløn, men hun kæmper for, at få det samme i løn som sine mandlige skuespillerkolleger”, siger Lotte Garbers.
Mille navigerer i den tidlige filmbranches mange forhindringer, mens hun drømmer om at blive pilot og opleve friheden ved at flyve. Hendes liv er fyldt med modsætninger. Hun udfører halsbrækkende stunts og går til glamourøse fester, men bor med hele familien i en lille lejlighed på Nørrebro, hvor de hver dag må kæmpe for at få enderne til at mødes. Mille gør alt hvad hun kan for at forsørge sine forældre og sin lille datter, men prøver samtidig at stræbe efter sine drømme. Undervejs møder hun kærligheden, både den lette og den umulige.
En uerkendt rollemodel
”Mille vælger ægteskabet fra, men får et barn alligevel. Hun går på arbejde, forsørger sin familie, (sit barn, sine forældre og søskende), hun kan godt lide sin krop og alt det den kan, både fagligt og seksuelt. Hun kan godt lide sine egne stærke led og sin smidighed, der gør hende i stand til at udføre alle de halsbrækkende stunts. Jeg tror ikke hun som sådan mener noget om ægteskabets position, men alligevel vælger hun det fra fordi hun ikke har brug for det. For hende er en ægtemand bare endnu en mund hun skal mætte. Mille har en fri seksualitet og insisterer på at gøre hvad hun vil, men det er uden, at hun derfor holder op med at forsørge hele sin familie”, fortæller Lotte Garbers og fortsætter:
”Mille har en stærk retfærdighedssans. Hun handler feministisk, men jeg er ikke sikker på, at hun selv har været klar over det fordi der har været så meget overlevelse hun skulle tage vare på først. Mille er en rollemodel, som ikke selv er klar over at hun er det”, forklarer Lotte Garbers.
Lotte Garbers Foto: Simon Klein Knudsen
Stumfilm, flyvemaskiner og vilde årtier
Frøken Sannoms vinger er Lotte Garbers første historiske roman og forfatteren har haft en fest med, at dykke ned i researchen om både sin hovedperson, stumfilmtiden, datidens flyvemaskiner og de to årtier i det 20. århundredes begyndelse, hvor romanen foregår.
”Det er bestemt en god tid at researche. Det er jo ikke den tidlige middelalder, hvor kilderne er sparsomme, men tværtimod er der et væld af materiale fra og om den tid”, fortæller forfatteren som har suget til sig fra bøger, film, dokumenter i Rigsarkivet og interviewet eksperter på forskellige områder om både stort og småt.
”Det er lige fra folk som ved alt om stumfilm til en utrolig flink mand et sted i Jylland, som har en hel hangar fyldt med flyvemaskiner fra 1920’erne”.
Det var sådan forfatteren fandt ud af, at Milles vovestykker på fly var endnu større end man skulle tro. Alle fly op til ca. Anden Verdenskrig var lavet af træ og lærred.
”De mindede mest om noget ens søn lige havde klappet sammen henne i børnehaven. De fløj selvfølgelig heller ikke så højt som vore dages højteknologiske maskiner, men absolut højt nok til at man kunne dø af det. Det har været et svir, at tale med flyentusiaster om alle de detaljer jeg ikke anede eksisterede. At man godt kunne gå uden på flyene, som Mille gjorde, men at det i sig selv har været halsbrækkende farligt fordi det bare var trærammer med lakeret lærred imellem”.
Lotte Garbers opdagede også, at Københavns Kommune i 1960’erne opfordrede alle hovedstadens pensionister til, at de skulle skrive deres erindringer.
”Det er jo hr. og fru almindelig som skrev om hvad de har fået i konfirmationsgave, hvad der skete juleaften og hvad de gjorde når der ikke var brød nok til aftensmaden og alle sådan nogle hverdagsberetninger, som har været en guldgrube for en forfatter som mig”.
Midt under læsningen af Københavnernes levnedsbeskrivelser dukkede en af Milles søstres børn pludselig op og hun fortæller, at hun bor kortvarigt hos sine bedsteforældre, som jo er Milles forældre.
De krigsplagede 10’ere og de brølende 20’ere
”Man kan skrive en hel bog om hvad man kan opdage om en epoke ud fra længden på kjolerne”, smiler Lotte Garbers.
1920’ernes modebillede er fremfor alt domineret af de korte kjoler. Tidens ideal var “drengepigen”, som havde både kort hår og kort skørt. De nye kortere selskabskjoler fik undertrøje-snit og i “charleston-kjoler” kunne man bevæge sig frit i de nye danse, der fik de påsatte perler og pailetter til at glimte og glitre.
”Kjolelængden begynder faktisk allerede at krybe inden Første Verdenskrig (1914 – 1918), men krigen gjorde Europa fattig, lagde en dæmper på alt og sendte også det gryende frisind på retur”.
Efter Første Verdenskrig kommer der gang i hjulene igen og den teknologiske revolution kører, som et godstog gennem Europa. Masseproduktionen kommer på skinner, der bliver brug for kvinderne som arbejdskraft i industrien og det medfører en skærpet politisk bevidsthed, som også får kvinderne til at kræve at få stemmeret.
En filmboble
I filmverdenen vokser en decideret boble frem, hvor der er voldsom stor efterspørgsel på film og derfor ekstremt mange penge i branchen. Lotte Garbers sammenligner det med den teknologiske guldfeber i Silicon Valley, som også storblomstrer helt ud af det blå og hvor der over night bliver designet hele minisamfund, hvor virksomheder har egne børnehaver, motionsfaciliteter, svømmehaller og din helt egen yogatræner, som går rundt og hjælper medarbejderne med at sidde ergonomisk korrekt til brainstorm-møderne.
”Hvor man i Sillicon Valley nok mest havde et overforbrug af grøn juice så var det noget helt andet, som flød i stride strømme i datidens filmbranche. Kokain, morfin og heroin var helt normalt og der var fuld smadder på. Der blev også drukket mængder af ægte champagne. Festerne hos f.eks. den helt store mandlige stjerne, Valdemar Psilander, var overdådige og dekadente, som man også kan læse i romanen”.
Filmbranchens boom skabte en perfect storm for Nørrebropigen Mille, som pludselig kunne bringe det vidt. Lotte fortæller:
”Mille er en meget pressebevidst pige eller en slags tidlig influencer, der kommunikerede med biografplakater. Bare den banale ting, at hun ikke har så meget tøj på så der også var noget til mælkedrengene. Det er jo samtidig med, at Hans Kirks kollektivroman om Indre Mission, Fiskerne, udspiller sig i det samme Danmark, men på den modsatte kyst. Det er også i en periode, hvor det bedre borgerskab ikke må kysse nogen før de er blevet gift med den rigtige. Ikke fordi de er specielt ærbare, summen af sex er nok konstant, men de skal jo giftes med den rigtige for, at danne alliance med de rigtige fornemme familier. Den slags borgerlig kombinatorik er der ikke tid til på Milles Nørrebro. Der skal tjenes nogle penge”.
Lotte Garbers Foto: Simon Klein Knudsen
Hvad styrer Mille?
”Helt banalt er det selvopholdelsesdrift. Det er derfor hun er så dårlig til at vælge noget der er strategisk klogt, for hun tænker hele tiden på, hvor den næste indtægt skal komme fra. Mille har mange munde at mætte”.
Mille bliver udlært på Dagmarteateret, som var et rigtigt fint teater men bagefter får hun job på Nørrebros Teater, som bestemt var et morskabsteater.
”Her løb de kvindelige skuespillere rundt med en bakke og solgte cigaretter i pauserne og der var fri klaskeret i numsen. Det har tilsyneladende ikke krænket hende og på den måde var der forskel på hvor man ligger på behovspyramiden i forhold til hvad man kan lade sig krænke over, men Mille vil hellere noget andet og hun har modet til at gøre noget andet”.
Dekadent festkultur
I romanen er vi med Mille når hun entrer de vilde fester i Valdemar Psilanders Suite på Hotel Bristol.
”Det er jo fri fantasi men i romanen lever hun jo med i festerne og tager del i alkoholen og stofferne og hun synes det er sjovt, men hun får også et wake up call da, der pludselig sker noget rigtigt grimt. Hun kunne godt være fortsat den vej, men Mille har en meget stærk ansvarsfølelse. Hun bliver mor som meget ung og det bliver et anker for hende til familien”.
”Jeg tror også hun bliver forskrækket over råheden i den dekadente festkultur i Psilanders suite. På den måde er hendes uskyldstab et andet end så mange andre unge pigers, hvor uskyldstabet ofte ligger i erfaringen af, at mænd er liderligere. Jeg tror ikke det ryster hende så meget, men at folk ikke opfører sig ordentligt. At folk som har midler og indsigt ikke opfører sig ordentligt, det ryster hende og jeg tror det er med til at sende Mille i en anden og lidt mere påpasselig retning”.
”Mille kender baggårdene og hun bliver aldrig fr alvor forrået og hun bliver ved med nådesgerninger. Jeg tror en psykolog ville sige at hun er vokset op i et sundt tilknytningsmønster, men romanforfatteren i mig siger også, at det er med til at give hende de vinger hun har. At hun er i stand til at svæve over al det lort hun blev præsenteret for. Den megen fattigdom i hverdagen lærte hende at gå på hænder over den eller svæve over den på sine vinger. Den naivitet hun også er udstyret med fungerer som en kæmpe overlevelsesmekanisme. Der er ting hun ikke behøver at vide eller lade sig trække ned af”.
Milles mænd
Ifølge forfatteren er Mille god til at gafle mænd op under neglene, men ikke så god til at give efter for kærligheden.
”Der er ham den italienske pilot Pino. Han fandtes skam i virkeligheden ved jeg fra samtaler med Milles barnebarn. Han er blevet noget af en familieskrøne. Når man tjekker med kilderne, hvor påfaldende længe Mille blev i Italien, breve fra Mille og samtaler med Milles barnebarn så er det ikke svært at udnævne den italienske pilot Pino til soulmate og hendes måske største kærlighed. Faderen til barnet, som hedder Axel i romanen, har også eksisteret i virkeligheden og spillet en rolle i familien og fungeret som en rigtig god morfar for børnebørnene og alt det der, som jo faktisk er noget, som først bliver moderne cirka 80 senere”.
Milles kærlighedsliv
Hvis man omregner Milles kærlighedsliv til et moderne liv så begynder det med nogle søde, men kiksede kærester i starten. En af dem blev far til hendes datter. Så bliver hun forelsket i en idé (Louis i romanen), som forfatteren er lykkelig for, at hun ikke fik.
”Sådan en har vi også alle sammen”, smiler forfatteren. Der er også den perfekte ægtemand, det perfekte parti, som hun bare ikke er rigtigt forelsket i (Herman i romanen) og han er en god legekammerat og sengekammerat mens det står på. Og så slutter hun af med the good guy. Pino der er den rigtige for Mille og ham som forstår hende.
”Jeg blev undervejs nødt til at skrue lidt ned for Pino. Give ham nogle fedtede briller og et par skønhedsfejl så han ikke blev et glansbillede som skærer i øjnene. Han er imponeret af hende og stolt af hende”.
Den anden kvinde
Mille siger på et tidspunkt til Pino, at hun aldrig spiller førsteelskeren i sine film. Hun er altid hende den anden kvinde. I Lottes research om Mille og flycertifikatet fandt hun også ud af, at hendes omgang med piloterne, som holdt til ude på Kløvermarken, vitterligt var meget venskabelig.
”Hun var i det selskab en af drengene. Der har helt sikkert været nogle som var fascineret af hende og forelsket i hende, men hun var i stand til at glide af og holde den form for energi ud i strakt arm. Mille var ikke Asta Nielsen, som altid spillede førsteelskeren. Hun var ikke divaen. Hun var forud for sin tid. Spinkel og drenget i en tid hvor frodighed var tidens løsen”, fortæller Lotte Garbers.
Grenå, 1931. Skuespilleren og luftakrobaten Emilie Sannom styrter i døden foran 8000 tilskuere, da hendes faldskærm ikke udløser sig.
Nu vækker Lotte Garbers historien om hende til live, historien om Mille fra Stefansgade på Nørrebro, der blev en af stumfilmens store skuespillere, Danmarks første stuntkvinde og faldskærmsudspringer.
Tag med tilbage til København i begyndelsen af det 20. århundrede til en gribende fortælling om en kvinde, der nægtede at lade sig styre af tidens begrænsninger.
Mille må navigere i den tidlige filmbranches udfordrende landskab, mens hun drømmer om at blive pilot og opleve friheden ved at flyve.
Hendes liv er fyldt af modsætninger, hun udfører halsbrækkende stunts og går til glamourøse fester, men bor med hele familien i en lille lejlighed i Stefansgade, hvor de hver dag må kæmpe for at få enderne til at mødes.
Mille gør alt hvad hun kan for at forsørge sin familie og sin datter, men prøver samtidig at stræbe efter sine drømme. Undervejs møder hun kærligheden, både den lette og den umulige.
Mille fra Stefansgade på Nørrebro, der blev verdenskendt skuespiller, Danmarks første stuntkvinde, faldskærmsudspringer og luftakrobat. Lotte Garbers tager os i romanen Frøken Sannoms vinger med tilbage til København i 1910’erne og 1920’erne til en gribende fortælling om en kvinde, der nægtede at lade sig styre af tidens begrænsninger, og som var mere moderne, end hun selv var klar over.
”Mille er ikke feminist. Hun lever feminisme”
”Mille ikke er feminist. Hun lever feminisme. Hun er samtidig med Thit Jensen, som cerutrygende talte kvinders sag. Mille taler ikke om feminisme, men hun handler feministisk. Hun mener ikke principielt noget om, at kvinder først får stemmeret i 1915, men hun insisterer på, at gå efter sine drømme og handle for at få dem opfyldt. Mille taler ikke højt om ligeløn, men hun kæmper for, at få det samme i løn som sine mandlige skuespillerkolleger”, siger Lotte Garbers.
Mille navigerer i den tidlige filmbranches mange forhindringer, mens hun drømmer om at blive pilot og opleve friheden ved at flyve. Hendes liv er fyldt med modsætninger. Hun udfører halsbrækkende stunts og går til glamourøse fester, men bor med hele familien i en lille lejlighed på Nørrebro, hvor de hver dag må kæmpe for at få enderne til at mødes. Mille gør alt hvad hun kan for at forsørge sine forældre og sin lille datter, men prøver samtidig at stræbe efter sine drømme. Undervejs møder hun kærligheden, både den lette og den umulige.
En uerkendt rollemodel
”Mille vælger ægteskabet fra, men får et barn alligevel. Hun går på arbejde, forsørger sin familie, (sit barn, sine forældre og søskende), hun kan godt lide sin krop og alt det den kan, både fagligt og seksuelt. Hun kan godt lide sine egne stærke led og sin smidighed, der gør hende i stand til at udføre alle de halsbrækkende stunts. Jeg tror ikke hun som sådan mener noget om ægteskabets position, men alligevel vælger hun det fra fordi hun ikke har brug for det. For hende er en ægtemand bare endnu en mund hun skal mætte. Mille har en fri seksualitet og insisterer på at gøre hvad hun vil, men det er uden, at hun derfor holder op med at forsørge hele sin familie”, fortæller Lotte Garbers og fortsætter:
”Mille har en stærk retfærdighedssans. Hun handler feministisk, men jeg er ikke sikker på, at hun selv har været klar over det fordi der har været så meget overlevelse hun skulle tage vare på først. Mille er en rollemodel, som ikke selv er klar over at hun er det”, forklarer Lotte Garbers.
Stumfilm, flyvemaskiner og vilde årtier
Frøken Sannoms vinger er Lotte Garbers første historiske roman og forfatteren har haft en fest med, at dykke ned i researchen om både sin hovedperson, stumfilmtiden, datidens flyvemaskiner og de to årtier i det 20. århundredes begyndelse, hvor romanen foregår.
”Det er bestemt en god tid at researche. Det er jo ikke den tidlige middelalder, hvor kilderne er sparsomme, men tværtimod er der et væld af materiale fra og om den tid”, fortæller forfatteren som har suget til sig fra bøger, film, dokumenter i Rigsarkivet og interviewet eksperter på forskellige områder om både stort og småt.
”Det er lige fra folk som ved alt om stumfilm til en utrolig flink mand et sted i Jylland, som har en hel hangar fyldt med flyvemaskiner fra 1920’erne”.
Det var sådan forfatteren fandt ud af, at Milles vovestykker på fly var endnu større end man skulle tro. Alle fly op til ca. Anden Verdenskrig var lavet af træ og lærred.
”De mindede mest om noget ens søn lige havde klappet sammen henne i børnehaven. De fløj selvfølgelig heller ikke så højt som vore dages højteknologiske maskiner, men absolut højt nok til at man kunne dø af det. Det har været et svir, at tale med flyentusiaster om alle de detaljer jeg ikke anede eksisterede. At man godt kunne gå uden på flyene, som Mille gjorde, men at det i sig selv har været halsbrækkende farligt fordi det bare var trærammer med lakeret lærred imellem”.
Lotte Garbers opdagede også, at Københavns Kommune i 1960’erne opfordrede alle hovedstadens pensionister til, at de skulle skrive deres erindringer.
”Det er jo hr. og fru almindelig som skrev om hvad de har fået i konfirmationsgave, hvad der skete juleaften og hvad de gjorde når der ikke var brød nok til aftensmaden og alle sådan nogle hverdagsberetninger, som har været en guldgrube for en forfatter som mig”.
Midt under læsningen af Københavnernes levnedsbeskrivelser dukkede en af Milles søstres børn pludselig op og hun fortæller, at hun bor kortvarigt hos sine bedsteforældre, som jo er Milles forældre.
De krigsplagede 10’ere og de brølende 20’ere
”Man kan skrive en hel bog om hvad man kan opdage om en epoke ud fra længden på kjolerne”, smiler Lotte Garbers.
1920’ernes modebillede er fremfor alt domineret af de korte kjoler. Tidens ideal var “drengepigen”, som havde både kort hår og kort skørt. De nye kortere selskabskjoler fik undertrøje-snit og i “charleston-kjoler” kunne man bevæge sig frit i de nye danse, der fik de påsatte perler og pailetter til at glimte og glitre.
”Kjolelængden begynder faktisk allerede at krybe inden Første Verdenskrig (1914 – 1918), men krigen gjorde Europa fattig, lagde en dæmper på alt og sendte også det gryende frisind på retur”.
Efter Første Verdenskrig kommer der gang i hjulene igen og den teknologiske revolution kører, som et godstog gennem Europa. Masseproduktionen kommer på skinner, der bliver brug for kvinderne som arbejdskraft i industrien og det medfører en skærpet politisk bevidsthed, som også får kvinderne til at kræve at få stemmeret.
En filmboble
I filmverdenen vokser en decideret boble frem, hvor der er voldsom stor efterspørgsel på film og derfor ekstremt mange penge i branchen. Lotte Garbers sammenligner det med den teknologiske guldfeber i Silicon Valley, som også storblomstrer helt ud af det blå og hvor der over night bliver designet hele minisamfund, hvor virksomheder har egne børnehaver, motionsfaciliteter, svømmehaller og din helt egen yogatræner, som går rundt og hjælper medarbejderne med at sidde ergonomisk korrekt til brainstorm-møderne.
”Hvor man i Sillicon Valley nok mest havde et overforbrug af grøn juice så var det noget helt andet, som flød i stride strømme i datidens filmbranche. Kokain, morfin og heroin var helt normalt og der var fuld smadder på. Der blev også drukket mængder af ægte champagne. Festerne hos f.eks. den helt store mandlige stjerne, Valdemar Psilander, var overdådige og dekadente, som man også kan læse i romanen”.
LÆS OGSÅ: Stuntkvinden Emilie Sannom bliver vækket til live i ny roman. Læs et uddrag af Frøken Sannoms vinger her
Født til sensationer
Filmbranchens boom skabte en perfect storm for Nørrebropigen Mille, som pludselig kunne bringe det vidt. Lotte fortæller:
”Mille er en meget pressebevidst pige eller en slags tidlig influencer, der kommunikerede med biografplakater. Bare den banale ting, at hun ikke har så meget tøj på så der også var noget til mælkedrengene. Det er jo samtidig med, at Hans Kirks kollektivroman om Indre Mission, Fiskerne, udspiller sig i det samme Danmark, men på den modsatte kyst. Det er også i en periode, hvor det bedre borgerskab ikke må kysse nogen før de er blevet gift med den rigtige. Ikke fordi de er specielt ærbare, summen af sex er nok konstant, men de skal jo giftes med den rigtige for, at danne alliance med de rigtige fornemme familier. Den slags borgerlig kombinatorik er der ikke tid til på Milles Nørrebro. Der skal tjenes nogle penge”.
Hvad styrer Mille?
”Helt banalt er det selvopholdelsesdrift. Det er derfor hun er så dårlig til at vælge noget der er strategisk klogt, for hun tænker hele tiden på, hvor den næste indtægt skal komme fra. Mille har mange munde at mætte”.
Mille bliver udlært på Dagmarteateret, som var et rigtigt fint teater men bagefter får hun job på Nørrebros Teater, som bestemt var et morskabsteater.
”Her løb de kvindelige skuespillere rundt med en bakke og solgte cigaretter i pauserne og der var fri klaskeret i numsen. Det har tilsyneladende ikke krænket hende og på den måde var der forskel på hvor man ligger på behovspyramiden i forhold til hvad man kan lade sig krænke over, men Mille vil hellere noget andet og hun har modet til at gøre noget andet”.
Dekadent festkultur
I romanen er vi med Mille når hun entrer de vilde fester i Valdemar Psilanders Suite på Hotel Bristol.
”Det er jo fri fantasi men i romanen lever hun jo med i festerne og tager del i alkoholen og stofferne og hun synes det er sjovt, men hun får også et wake up call da, der pludselig sker noget rigtigt grimt. Hun kunne godt være fortsat den vej, men Mille har en meget stærk ansvarsfølelse. Hun bliver mor som meget ung og det bliver et anker for hende til familien”.
”Jeg tror også hun bliver forskrækket over råheden i den dekadente festkultur i Psilanders suite. På den måde er hendes uskyldstab et andet end så mange andre unge pigers, hvor uskyldstabet ofte ligger i erfaringen af, at mænd er liderligere. Jeg tror ikke det ryster hende så meget, men at folk ikke opfører sig ordentligt. At folk som har midler og indsigt ikke opfører sig ordentligt, det ryster hende og jeg tror det er med til at sende Mille i en anden og lidt mere påpasselig retning”.
”Mille kender baggårdene og hun bliver aldrig fr alvor forrået og hun bliver ved med nådesgerninger. Jeg tror en psykolog ville sige at hun er vokset op i et sundt tilknytningsmønster, men romanforfatteren i mig siger også, at det er med til at give hende de vinger hun har. At hun er i stand til at svæve over al det lort hun blev præsenteret for. Den megen fattigdom i hverdagen lærte hende at gå på hænder over den eller svæve over den på sine vinger. Den naivitet hun også er udstyret med fungerer som en kæmpe overlevelsesmekanisme. Der er ting hun ikke behøver at vide eller lade sig trække ned af”.
Milles mænd
Ifølge forfatteren er Mille god til at gafle mænd op under neglene, men ikke så god til at give efter for kærligheden.
”Der er ham den italienske pilot Pino. Han fandtes skam i virkeligheden ved jeg fra samtaler med Milles barnebarn. Han er blevet noget af en familieskrøne. Når man tjekker med kilderne, hvor påfaldende længe Mille blev i Italien, breve fra Mille og samtaler med Milles barnebarn så er det ikke svært at udnævne den italienske pilot Pino til soulmate og hendes måske største kærlighed. Faderen til barnet, som hedder Axel i romanen, har også eksisteret i virkeligheden og spillet en rolle i familien og fungeret som en rigtig god morfar for børnebørnene og alt det der, som jo faktisk er noget, som først bliver moderne cirka 80 senere”.
Milles kærlighedsliv
Hvis man omregner Milles kærlighedsliv til et moderne liv så begynder det med nogle søde, men kiksede kærester i starten. En af dem blev far til hendes datter. Så bliver hun forelsket i en idé (Louis i romanen), som forfatteren er lykkelig for, at hun ikke fik.
”Sådan en har vi også alle sammen”, smiler forfatteren. Der er også den perfekte ægtemand, det perfekte parti, som hun bare ikke er rigtigt forelsket i (Herman i romanen) og han er en god legekammerat og sengekammerat mens det står på. Og så slutter hun af med the good guy. Pino der er den rigtige for Mille og ham som forstår hende.
”Jeg blev undervejs nødt til at skrue lidt ned for Pino. Give ham nogle fedtede briller og et par skønhedsfejl så han ikke blev et glansbillede som skærer i øjnene. Han er imponeret af hende og stolt af hende”.
Den anden kvinde
Mille siger på et tidspunkt til Pino, at hun aldrig spiller førsteelskeren i sine film. Hun er altid hende den anden kvinde. I Lottes research om Mille og flycertifikatet fandt hun også ud af, at hendes omgang med piloterne, som holdt til ude på Kløvermarken, vitterligt var meget venskabelig.
”Hun var i det selskab en af drengene. Der har helt sikkert været nogle som var fascineret af hende og forelsket i hende, men hun var i stand til at glide af og holde den form for energi ud i strakt arm. Mille var ikke Asta Nielsen, som altid spillede førsteelskeren. Hun var ikke divaen. Hun var forud for sin tid. Spinkel og drenget i en tid hvor frodighed var tidens løsen”, fortæller Lotte Garbers.
Grenå, 1931. Skuespilleren og luftakrobaten Emilie Sannom styrter i døden foran 8000 tilskuere, da hendes faldskærm ikke udløser sig.
Nu vækker Lotte Garbers historien om hende til live, historien om Mille fra Stefansgade på Nørrebro, der blev en af stumfilmens store skuespillere, Danmarks første stuntkvinde og faldskærmsudspringer.
Tag med tilbage til København i begyndelsen af det 20. århundrede til en gribende fortælling om en kvinde, der nægtede at lade sig styre af tidens begrænsninger.
Mille må navigere i den tidlige filmbranches udfordrende landskab, mens hun drømmer om at blive pilot og opleve friheden ved at flyve.
Hendes liv er fyldt af modsætninger, hun udfører halsbrækkende stunts og går til glamourøse fester, men bor med hele familien i en lille lejlighed i Stefansgade, hvor de hver dag må kæmpe for at få enderne til at mødes.
Mille gør alt hvad hun kan for at forsørge sin familie og sin datter, men prøver samtidig at stræbe efter sine drømme. Undervejs møder hun kærligheden, både den lette og den umulige.
Du kan købe Frøken Sannoms vinger online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: