Interview / Line Kyed Knudsen er en erfaren forfatter. Mere end 100 bøger for børn- og unge er det blevet til siden hun debuterede i 2003. Rent faktisk er Mørkedyr hendes bog nummer 105 og det er en roman om det, der skræmmer os og det der forbinder. Om at gå fra barn til voksen; om vrede, forvandling og den skrøbelige grænse mellem kontrol og kaos.
Bogens hovedperson hedder Oskar. Han er 16 år og skal på efterskole efter niende klasse. Han er vokset op som enebarn med en hårdtarbejdende forsker-mor og har aldrig haft en far. Han elsker at svømme og drømmer om at blive udtaget til OL. Udadtil er han selvsikker og charmerende, men inde i ham gemmer sig en del vrede, som han har svært ved at styre. Blandt andet bliver han smidt ud af sin svømmeklub på grund af en voldsom hændelse, hvor hans bedste ven var tæt på at drukne.
Da Oskar sendes på Tårnø Efterskole er det sidste chance. Kan han opføre sig ordentligt et år, så kan det være, at svømmeakademiet vil genoverveje at optage ham.
Line Kyed Knudsen fortæller: ”Oskar balancerer på kanten af voksenlivet, og hans indre liv er præget af uro, usikkerhed, en fornemmelse af at være forkert, og samtidig har han en længsel efter at være en del af et fællesskab. Da han starter på Tårnø efterskole, bliver hans temperament udfordret. Og hans nysgerrighed pirres, da han får en mistanke om, at noget lurer på ham inde i skoven. Kampen for at styre temperamentet og de gamle følelser bliver til sidste en kamp på liv og død”.
Line Kyed Knudsen Foto. Simon Knudsen
Romanen foregår på en efterskole på øen Tårnø, hvor det efterhånden viser sig, at der foregår nogle mystiske ting. Hvorfor valgte du at lade historien udspille sig der?
”Efterskoler har en helt særlig betydning i dansk kultur. Her oplever unge for første gang at stå på egne ben, og de gennemgår ofte en rivende udvikling fra barn til voksen. De skal danne nye venskaber, prøve grænser af og skabe deres egen identitet uden for barndommens rammer”, siger Line og fortsætter:
”Da min datter gik på outdoor-efterskole, fik hun venner for livet, red på heste, vandrede i naturen, og alt var godt. Men det er ikke altid, at et efterskoleliv er fryd og gammen og gode fællesskaber. Der kan desværre også opstå en hård kultur, negative fællesskaber, konkurrence og mobning”,
Da Lines søn startede på en af Danmarks største idrætsefterskoler, lød det sådan her fra en huslærer til de nye elever:
”Enten er du typen, hvis sodavand hele tiden bliver stjålet fra køleskabet, eller også er du typen, der ”låner” andres sodavand. Den første type skal lære at sige fra, mens den anden type skal lære at respektere andre og holde nallerne for dem selv.”, husker Line Kyed Knudsen fra sønnens første dag på efterskolen.
”Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg dengang syntes, at det lød så brutalt. Huslæreren mente åbenbart, at det var ”normalt” at tage ting fra hinanden, men senere forstod jeg, at skolen bare gerne ville have, at eleverne voksede og tog ansvar for dem selv.
Inspiration til Mørkedyr
Det var blandt andet huslærerens ord, der var med et til at inspirere Line Kyed Knudsen til at skrive Mørkedyr. Da hun havde afleveret sin søn på efterskolen, tænkte hun:
”Hvad nu hvis de her efterskoleelever alle sammen var typer, der ”lånte” de andres sodavand? Hvad nu hvis ingen af dem var helt normale? Hvis de alle sammen ikke respekterede andre? Hvordan ville det så gå med fællesskabet”?
Line Kyed Knudsen fortsætter: ”Senere på min søns efterskole-år, hvor jeg så småt var gået i gang med skriveprocessen, begyndte der at gå rygter om en sag om grov mobning; en historie, der mindede lidt om en moderne ”Fluernes Herre” og det inspirerede mig til én af kernescenerne i Mørkedyr, hvor to drenge tvinger en tredje dreng til at være deres hund i snor. Og for at skrue lidt op for uhyggen placerede jeg efterskolen på en ø”.
Isoleret på en ø
Tårnø er ubeboet på nær en ny science-efterskole, og færgen kommer kun, når man ringer efter den.
”Desuden er efterskolen mobilfri; deres telefoner bliver låst inde i et lyseblåt pengeskab på forstanderens kontor, og da wifi´en bliver saboteret, bliver eleverne praktisk talt afskåret fra fastlandet. Alt dette for at bruge et klassisk gysergreb; isolation”.
”Afstanden til fastlandet repræsenterer afstanden til sikkerhed, og isolation betyder, at hjælpen er langt væk, hvis noget går galt. For Oskar og hans nye venner betyder det, at de tvinges til at konfrontere både ydre og indre farer. Hvem overlever på Tårnø”? Spørger forfatteren skælmsk.
Bogen følger en gruppe unge, der har en del udfordringer, og som ikke altid har haft lige let ved at passe ind i fællesskabet. Hvorfor valgte du, at historien skulle kredse om dem?
”Det er min oplevelse, at mange unge i dag mistrives, og unge med psykiske udfordringer fortjener at blive set, hørt og spejlet i litteraturen. Måske oplever de, at de falder uden for fællesskabet, at deres følelser er for voldsomme eller for skamfulde. Det skal vi skrive bøger om”, slår forfatteren fast og fortsætter:
”Med Mørkedyr ønsker jeg at vise, at alle mennesker rummer både lys og mørke. At man godt kan være et godt menneske, selvom man har dystre tanker. At der altid er håb for en bedre fremtid. At livet kan blive bedre, når man har passeret den ufremkommelige bro, der går fra barndommens land til den voksnes verden”.
”Hovedpersonen Oskar og hans nye venner har måske/måske ikke forskellige psykiske lidelser, men romanen handler ikke om diagnoser. Den handler om menneskene bag, om længslen efter at blive mødt, anerkendt og elsket på trods af, eller netop på grund af, de skævheder, man bærer med sig”, siger Line.
Hvad fik dig til at kaste dig over gysergenren?
”Jeg har altid elsket gysergenren og har skrevet mange gysere for børn og unge. Jeg synes, at genren er genial til at indkapsle og forstærke de følelser af angst, usikkerhed og fremmedgørelse, der ofte præger ungdomsårene – og især livet for unge med psykiske udfordringer. Gysere arbejder med grænser: mellem virkelighed og fantasi, tryghed og fare, det kendte og det ukendte. Når uhyggen kommer snigende, spejler den de indre kampe, som Oskar og de andre kæmper, og skaber et rum, hvor det bliver muligt at tale om det, der ellers kan være svært at sætte ord på.
”I Mørkedyr har jeg arbejdet hårdt på, at stemningen langsomt bliver mere og mere creepy. Og slutningen er noget af det mest vilde, grænseoverskridende og overraskende, jeg nogensinde har skrevet i mine 22 år som forfatter. Jeg er så spændt på, om man kan gætte, hvad det hele går ud på, efterhånden, som de forskellige plottwist præsenteres. En ting er i hvert fald sikker. Hvis Mørkedyr var en film, var jeg ikke sikker på, at jeg turde se den”, smiler den erfarne forfatter.
Hvad håber du, dine læsere tager med sig fra bogen?
”Mit største ønske er, udover at underholde med et godt gys, at romanen kan åbne for samtaler om psykisk sårbarhed, men også om mod, styrke og fællesskab. Mørkedyr er ikke kun en fortælling om det, der skræmmer, men også om det, der forbinder os. For det er først, når vi tør se mørket i øjnene, at vi virkelig kan forstå værdien af lyset”.
”Mørkedyr er både spekulativ fiktion og et socialrealistisk portræt af unge i krise. Den er et spejl, et vindue og en håndsrækning, og jeg håber, at den vil blive læst med både bankende hjerte og åbent sind”, fortæller Line Kyed Knudsen.
En efterskole, hvor ondskaben aldrig sover.
Oskar er svømmer, men en dag til træning går det galt. Han holder sin allerbedste ven alt for længe under vandet i vrede. Hans mor forstår det ikke. Han forstår det ikke selv. Han tager på efterskole for at komme til sig selv, blive klogere på sig selv.
Men efterskolen har en mørk fortid, som aldrig sluttede. Et mørke, der peger lige ind i de mørkeste kroge af Oskar.
Natdyr er en gyser om at bevæge sig ind i sit eget mørke og komme ud på den anden side.
Interview / Line Kyed Knudsen er en erfaren forfatter. Mere end 100 bøger for børn- og unge er det blevet til siden hun debuterede i 2003. Rent faktisk er Mørkedyr hendes bog nummer 105 og det er en roman om det, der skræmmer os og det der forbinder. Om at gå fra barn til voksen; om vrede, forvandling og den skrøbelige grænse mellem kontrol og kaos.
Bogens hovedperson hedder Oskar. Han er 16 år og skal på efterskole efter niende klasse. Han er vokset op som enebarn med en hårdtarbejdende forsker-mor og har aldrig haft en far. Han elsker at svømme og drømmer om at blive udtaget til OL. Udadtil er han selvsikker og charmerende, men inde i ham gemmer sig en del vrede, som han har svært ved at styre. Blandt andet bliver han smidt ud af sin svømmeklub på grund af en voldsom hændelse, hvor hans bedste ven var tæt på at drukne.
Da Oskar sendes på Tårnø Efterskole er det sidste chance. Kan han opføre sig ordentligt et år, så kan det være, at svømmeakademiet vil genoverveje at optage ham.
Line Kyed Knudsen fortæller: ”Oskar balancerer på kanten af voksenlivet, og hans indre liv er præget af uro, usikkerhed, en fornemmelse af at være forkert, og samtidig har han en længsel efter at være en del af et fællesskab. Da han starter på Tårnø efterskole, bliver hans temperament udfordret. Og hans nysgerrighed pirres, da han får en mistanke om, at noget lurer på ham inde i skoven. Kampen for at styre temperamentet og de gamle følelser bliver til sidste en kamp på liv og død”.
Romanen foregår på en efterskole på øen Tårnø, hvor det efterhånden viser sig, at der foregår nogle mystiske ting. Hvorfor valgte du at lade historien udspille sig der?
”Efterskoler har en helt særlig betydning i dansk kultur. Her oplever unge for første gang at stå på egne ben, og de gennemgår ofte en rivende udvikling fra barn til voksen. De skal danne nye venskaber, prøve grænser af og skabe deres egen identitet uden for barndommens rammer”, siger Line og fortsætter:
”Da min datter gik på outdoor-efterskole, fik hun venner for livet, red på heste, vandrede i naturen, og alt var godt. Men det er ikke altid, at et efterskoleliv er fryd og gammen og gode fællesskaber. Der kan desværre også opstå en hård kultur, negative fællesskaber, konkurrence og mobning”,
Da Lines søn startede på en af Danmarks største idrætsefterskoler, lød det sådan her fra en huslærer til de nye elever:
”Enten er du typen, hvis sodavand hele tiden bliver stjålet fra køleskabet, eller også er du typen, der ”låner” andres sodavand. Den første type skal lære at sige fra, mens den anden type skal lære at respektere andre og holde nallerne for dem selv.”, husker Line Kyed Knudsen fra sønnens første dag på efterskolen.
”Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg dengang syntes, at det lød så brutalt. Huslæreren mente åbenbart, at det var ”normalt” at tage ting fra hinanden, men senere forstod jeg, at skolen bare gerne ville have, at eleverne voksede og tog ansvar for dem selv.
Inspiration til Mørkedyr
Det var blandt andet huslærerens ord, der var med et til at inspirere Line Kyed Knudsen til at skrive Mørkedyr. Da hun havde afleveret sin søn på efterskolen, tænkte hun:
”Hvad nu hvis de her efterskoleelever alle sammen var typer, der ”lånte” de andres sodavand? Hvad nu hvis ingen af dem var helt normale? Hvis de alle sammen ikke respekterede andre? Hvordan ville det så gå med fællesskabet”?
Line Kyed Knudsen fortsætter: ”Senere på min søns efterskole-år, hvor jeg så småt var gået i gang med skriveprocessen, begyndte der at gå rygter om en sag om grov mobning; en historie, der mindede lidt om en moderne ”Fluernes Herre” og det inspirerede mig til én af kernescenerne i Mørkedyr, hvor to drenge tvinger en tredje dreng til at være deres hund i snor. Og for at skrue lidt op for uhyggen placerede jeg efterskolen på en ø”.
Isoleret på en ø
Tårnø er ubeboet på nær en ny science-efterskole, og færgen kommer kun, når man ringer efter den.
”Desuden er efterskolen mobilfri; deres telefoner bliver låst inde i et lyseblåt pengeskab på forstanderens kontor, og da wifi´en bliver saboteret, bliver eleverne praktisk talt afskåret fra fastlandet. Alt dette for at bruge et klassisk gysergreb; isolation”.
”Afstanden til fastlandet repræsenterer afstanden til sikkerhed, og isolation betyder, at hjælpen er langt væk, hvis noget går galt. For Oskar og hans nye venner betyder det, at de tvinges til at konfrontere både ydre og indre farer. Hvem overlever på Tårnø”? Spørger forfatteren skælmsk.
Bogen følger en gruppe unge, der har en del udfordringer, og som ikke altid har haft lige let ved at passe ind i fællesskabet. Hvorfor valgte du, at historien skulle kredse om dem?
”Det er min oplevelse, at mange unge i dag mistrives, og unge med psykiske udfordringer fortjener at blive set, hørt og spejlet i litteraturen. Måske oplever de, at de falder uden for fællesskabet, at deres følelser er for voldsomme eller for skamfulde. Det skal vi skrive bøger om”, slår forfatteren fast og fortsætter:
”Med Mørkedyr ønsker jeg at vise, at alle mennesker rummer både lys og mørke. At man godt kan være et godt menneske, selvom man har dystre tanker. At der altid er håb for en bedre fremtid. At livet kan blive bedre, når man har passeret den ufremkommelige bro, der går fra barndommens land til den voksnes verden”.
”Hovedpersonen Oskar og hans nye venner har måske/måske ikke forskellige psykiske lidelser, men romanen handler ikke om diagnoser. Den handler om menneskene bag, om længslen efter at blive mødt, anerkendt og elsket på trods af, eller netop på grund af, de skævheder, man bærer med sig”, siger Line.
Hvad fik dig til at kaste dig over gysergenren?
”Jeg har altid elsket gysergenren og har skrevet mange gysere for børn og unge. Jeg synes, at genren er genial til at indkapsle og forstærke de følelser af angst, usikkerhed og fremmedgørelse, der ofte præger ungdomsårene – og især livet for unge med psykiske udfordringer. Gysere arbejder med grænser: mellem virkelighed og fantasi, tryghed og fare, det kendte og det ukendte. Når uhyggen kommer snigende, spejler den de indre kampe, som Oskar og de andre kæmper, og skaber et rum, hvor det bliver muligt at tale om det, der ellers kan være svært at sætte ord på.
”I Mørkedyr har jeg arbejdet hårdt på, at stemningen langsomt bliver mere og mere creepy. Og slutningen er noget af det mest vilde, grænseoverskridende og overraskende, jeg nogensinde har skrevet i mine 22 år som forfatter. Jeg er så spændt på, om man kan gætte, hvad det hele går ud på, efterhånden, som de forskellige plottwist præsenteres. En ting er i hvert fald sikker. Hvis Mørkedyr var en film, var jeg ikke sikker på, at jeg turde se den”, smiler den erfarne forfatter.
LÆS OGSÅ: Line Kyed Knudsen modtager Carlsenprisen 2021
Hvad håber du, dine læsere tager med sig fra bogen?
”Mit største ønske er, udover at underholde med et godt gys, at romanen kan åbne for samtaler om psykisk sårbarhed, men også om mod, styrke og fællesskab. Mørkedyr er ikke kun en fortælling om det, der skræmmer, men også om det, der forbinder os. For det er først, når vi tør se mørket i øjnene, at vi virkelig kan forstå værdien af lyset”.
”Mørkedyr er både spekulativ fiktion og et socialrealistisk portræt af unge i krise. Den er et spejl, et vindue og en håndsrækning, og jeg håber, at den vil blive læst med både bankende hjerte og åbent sind”, fortæller Line Kyed Knudsen.
En efterskole, hvor ondskaben aldrig sover.
Oskar er svømmer, men en dag til træning går det galt. Han holder sin allerbedste ven alt for længe under vandet i vrede. Hans mor forstår det ikke. Han forstår det ikke selv. Han tager på efterskole for at komme til sig selv, blive klogere på sig selv.
Men efterskolen har en mørk fortid, som aldrig sluttede. Et mørke, der peger lige ind i de mørkeste kroge af Oskar.
Natdyr er en gyser om at bevæge sig ind i sit eget mørke og komme ud på den anden side.
Fra ca. 14 år
Du kan købe Mørkedyr online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: