Læsetørke kan ramme alle! Heldigvis har vi samlet 7 korte bøger, der kan give dig læselysten tilbage igen.
De fleste kender det: Din to-be-read-liste er blevet længere og længere, men læselysten er forsvundet. Nogle gange er den bedste måde at komme ud af en læsetørke på at give sig i kast med korte bøger!
LÆS OGSÅ: Bryd fri af din reading slump med disse tips
Sluk telefonen og giv dig selv en halv time på sofaen. Så er du allerede godt inde i disse skønne bøger. Der er både korte romaner samt nye digt- og novellesamlinger: Det er perfekte, små, litterære vitaminpiller, der nok skal puste liv i læseglæden igen.
Se vores kom-ud-af-læsetørken-liste her:
Wilhelm Østergaard: Din hund rejser på børnebillet
Vilde debutdigte, hvor drømmesyn blander sig med skarpe erindringsglimt fra et liv med vold og kriminalitet, men også stærke maskuline fællesskaber og en elsket storebror.
“Bror, jeg kan huske
den klare stjernehimmel
pigtrådshegnet omkring os
Vi fejrer vi din 23-års fødselsdag
med elefanthuer på.”
Da Wilhelm Østergaard fik hjernerystelse til boksetræning og lå brak i halvandet år, købte han en skrivemaskine og begyndte at skrive sine egne tekster. Det blev til Din hund rejser på børnebillet, der kredser om fortællerens rejse gennem sygdomsforløb og den ensomhed, der opstår, når man sidder hjælpeløs og alene og glor ud i luften.
Et andet spor er de syrede drømmesekvenser, der vokser frem i isolationens halvverden. Et tredje spor erindringsglimtene om faren, moren og broren og en vild ungdom med slagsmål og fængselsophold, men også stærke maskuline fællesskaber og kærlighedsforhold.
Oliver Lovrenski: Da vi var yngre
Da vi var yngre er Oliver Lovrenskis debut; en rå coming-of-age roman fra moderne Oslo.
De er unge, fulde af angst, piller, håb og kærlighed. Forældrene er magtesløse, politiet er forhadte og børneforsorgen har ingen kontrol. Ivor og hans bedste venner Marco, Jonas og Arjan er seksten år gamle og falder længere og længere ned i en verden fyldt med rus, vold og kriminalitet. Men centralt for dem er også deres fællesskab, som er et ubrydeligt bånd mellem dem.
Da vi var yngre er en roman om venskab og håb, om at vokse op for hurtigt og at længes efter noget, man aldrig har haft. Romanen følger drengenes daglige liv gennem noter og længere passager, hvor Ivor deler sine tanker og følelser frit på siderne. Det er en hård historie, som er gennemsyret af vold og kriminalitet såvel som varme og kærlighed.
Thomas Korsgaard: Mente I det
“For et stykke tid siden blev han udsat for et overfald.
Nej.
Stop. Stands.
Det var mig. Det var i går.”
Thomas Korsgaard har skrevet en kortroman om en ung mand og om de psykiske følger, han oplever i tiden efter et overfald. Med præcise, ordknappe og indfølte linjer giver bogen et indblik i oplevelsen af stigmatisering og diskrimination – og hvordan det er ikke altid at kunne føle sig tryg i verden.
Thomas Korsgaard er den yngste vinder af De Gyldne Laurbær og forfatter til Tue-trilogien, novellesamlingen Tyverier samt forfatter til flere børnebøger i samarbejde med Frida Brygmann.
Du kan købe Mente I det online fx hos Saxo.com eller hos din nærmeste boghandler.
Ane Riel: Små stød
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Skøn, skøn læsning” – Jyllands-Posten
Livet er fuldt af stød, der forskrækker og forandrer os. Stød, som puffer os i nye retninger eller slår noget i stykker. Og en dag er det døden selv, der rammer med en lige højre.
Ingen går fri i de elleve noveller i Små stød. En bekymret assurandør ser sig nødsaget til at ombringesin hattestjælende hustru. Et kvindeligt litteraturselskab får besvær med at holde jordforbindelsen efter at have læst en stærkt opløftende selvhjælpsbog, og et barn ser sine forældres Michael Kvium-malerier blive levende. En mor dør …
Det er langt ude og meget tæt på.
Emi Yagi: Dagbog fra et tomrum
Som den eneste kvinde på sin arbejdsplads falder det tilbage på Shibata at lave alle de kedeligste opgaver. En dag bekendtgør hun, at hun ikke kan vaske sine kollegers beskidte kaffekopper op, fordi hun er gravid, og lugten gør hende dårlig. Men … Shibata er ikke gravid, og nu har hun en ni måneder lang løgn, hun skal opretholde.
Dagbog fra et tomrum er en anmelderrost, humoristisk og knivskarp romandebut fra Japans nye litterære stjerneskud.
Udnævnt til en af årets bedste bøger i The New Yorker. Vinder af den prestigefulde Dazai Osamu-debutantpris i Japan
“Dagbog fra et tomrum er en af de stærkeste skildringer af kvindelig subjektivitet, kreativitet og indre liv, jeg nogensinde har læst.” – The New Yorker
Anna Juul: Superskurk
★★★★★★ “En af 2023s vigtigste bøger” – Kristeligt Dagblad
Superskurk er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.
Anna har siden sine teenageår kæmpet med psykisk sygdom, men nu har hun styr på livet. Ved at se sig selv som en superskurk, har hun taget sine dæmoner på sig, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres igennem!
Men hvordan fejrer man livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget.
Siri Ranva Hjelm Jacoben: Havbrevene
Kære søster
Snart vil store skove igen vokse frem i os, tykke og sorte af næring. Tænk på dét.
Tænk på at vi bliver den eneste lyd i verden.
Din,
A
I Havbrevene skriver de to søstre Atlanterhavet og Middelhavet til hinanden om universet, livet på landjorden, klimaforandringerne og verdenshavenes store plan.
Teksten er en alternativ skabelsesberetning, en utopi set fra havenes perspektiv, skrevet i et stærkt poetisk sprog af den anmelderroste forfatter Siri Ranva Hjelm Jacobsen og illustreret med originale grafiske tryk af billedkunstneren Dorte Naomi.

Du kan købe Din hund kører på børnebillet online fx på Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Oliver Lovrenski: Da vi var yngre
Da vi var yngre er Oliver Lovrenskis debut; en rå coming-of-age roman fra moderne Oslo.
De er unge, fulde af angst, piller, håb og kærlighed. Forældrene er magtesløse, politiet er forhadte og børneforsorgen har ingen kontrol. Ivor og hans bedste venner Marco, Jonas og Arjan er seksten år gamle og falder længere og længere ned i en verden fyldt med rus, vold og kriminalitet. Men centralt for dem er også deres fællesskab, som er et ubrydeligt bånd mellem dem.
Da vi var yngre er en roman om venskab og håb, om at vokse op for hurtigt og at længes efter noget, man aldrig har haft. Romanen følger drengenes daglige liv gennem noter og længere passager, hvor Ivor deler sine tanker og følelser frit på siderne. Det er en hård historie, som er gennemsyret af vold og kriminalitet såvel som varme og kærlighed.
Du kan købe Da vi var yngre online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.
Thomas Korsgaard: Mente I det
“For et stykke tid siden blev han udsat for et overfald.
Nej.
Stop. Stands.
Det var mig. Det var i går.”
Thomas Korsgaard har skrevet en kortroman om en ung mand og om de psykiske følger, han oplever i tiden efter et overfald. Med præcise, ordknappe og indfølte linjer giver bogen et indblik i oplevelsen af stigmatisering og diskrimination – og hvordan det er ikke altid at kunne føle sig tryg i verden.
Thomas Korsgaard er den yngste vinder af De Gyldne Laurbær og forfatter til Tue-trilogien, novellesamlingen Tyverier samt forfatter til flere børnebøger i samarbejde med Frida Brygmann.
Du kan købe Mente I det online fx hos Saxo.com eller hos din nærmeste boghandler.
Ane Riel: Små stød
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Skøn, skøn læsning” – Jyllands-Posten
Livet er fuldt af stød, der forskrækker og forandrer os. Stød, som puffer os i nye retninger eller slår noget i stykker. Og en dag er det døden selv, der rammer med en lige højre.
Ingen går fri i de elleve noveller i Små stød. En bekymret assurandør ser sig nødsaget til at ombringesin hattestjælende hustru. Et kvindeligt litteraturselskab får besvær med at holde jordforbindelsen efter at have læst en stærkt opløftende selvhjælpsbog, og et barn ser sine forældres Michael Kvium-malerier blive levende. En mor dør …
Det er langt ude og meget tæt på.
Du kan købe Små stød af Ane Riel i din lokale boghandel eller online fx hos Bog&idé.
Emi Yagi: Dagbog fra et tomrum
Som den eneste kvinde på sin arbejdsplads falder det tilbage på Shibata at lave alle de kedeligste opgaver. En dag bekendtgør hun, at hun ikke kan vaske sine kollegers beskidte kaffekopper op, fordi hun er gravid, og lugten gør hende dårlig. Men … Shibata er ikke gravid, og nu har hun en ni måneder lang løgn, hun skal opretholde.
Dagbog fra et tomrum er en anmelderrost, humoristisk og knivskarp romandebut fra Japans nye litterære stjerneskud.
Udnævnt til en af årets bedste bøger i The New Yorker. Vinder af den prestigefulde Dazai Osamu-debutantpris i Japan
“Dagbog fra et tomrum er en af de stærkeste skildringer af kvindelig subjektivitet, kreativitet og indre liv, jeg nogensinde har læst.” – The New Yorker
Du kan købe Dagbog fra et tomrum online fx hos Saxo.com eller i nærmeste boghandel.
Anna Juul: Superskurk
★★★★★★ “En af 2023s vigtigste bøger” – Kristeligt Dagblad
Superskurk er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.
Anna har siden sine teenageår kæmpet med psykisk sygdom, men nu har hun styr på livet. Ved at se sig selv som en superskurk, har hun taget sine dæmoner på sig, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres igennem!
Men hvordan fejrer man livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget.
Du kan købe Superskurk online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Siri Ranva Hjelm Jacoben: Havbrevene
Kære søster
Snart vil store skove igen vokse frem i os, tykke og sorte af næring. Tænk på dét.
Tænk på at vi bliver den eneste lyd i verden.
Din,
A
I Havbrevene skriver de to søstre Atlanterhavet og Middelhavet til hinanden om universet, livet på landjorden, klimaforandringerne og verdenshavenes store plan.
Teksten er en alternativ skabelsesberetning, en utopi set fra havenes perspektiv, skrevet i et stærkt poetisk sprog af den anmelderroste forfatter Siri Ranva Hjelm Jacobsen og illustreret med originale grafiske tryk af billedkunstneren Dorte Naomi.
Du kan købe Havbrevene online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: