For 80 år siden udkom Ludvig Mahlers elskede bog om Krølle Bølle. Siden er den bornholmske trold blevet folkeeje, og nu kommer en biograffilm og bog inspireret af Mahlers univers.
De fleste mennesker tror, at trolde er farlige. At de er onde og uhyggelige monstre, som vi har grund til at være bange for. Men det er helt forkert. Trolde elsker bare at lave sjov og ballade.
Sådan er det i hvert fald i historien om Krølle Bølle, den bornholmske trold. I år fylder den trolden med den ikoniske krølle 80, selvom man ikke kan se det på ham. Jubilæet markeres med biograffilm og ny børnebog.
I både filmen og den nye bog om Krølle Bølle gemmer troldene sig under jordene på Nordbornholm og tør ikke komme op til overfladen, hvor menneskene er. Men Krølle Bølle er en trold, der har det med at gøre det, han ikke skal, og han opdager, at menneskene har gang i en grum plan, hvor de vil springe klipperne i stykker for at bygge en forlystelsespark. Men hvordan kan en lille trold stoppe det hele, før det eksploderer?
Startede som godnathistorie
Historien om Krølle Bølle blev første gang udgivet i 1946 og skrevet i årene før af Ludvig Mahler. Den lille bornholmske trold opstod, da Ludvig Mahler skulle fortælle godnathistorier til sin søn under en mørk tid i Danmark. Hele Krølle Bølle-familien boede på Langebjerg på Nordbornholm, og her blev han kendt som øens nationaltrold, men er siden blevet kendt og elsket af hele Danmark.
Ikke kun for bornholmere
Krølle Bølle-filmen er baseret på en idé af filmens producer, den bornholmske Nina Lyng fra Nepenthe Film, der også står bag Skammerens datter (2015) og Skammerens datter II (2019). Nina er vokset op med alle historierne om Krølle Bølle i sin barndom i Allinge på Bornholm.
“Som barn fik man på Bornholm at vide, at hvis man ikke tog sit legetøj ind eller satte det på plads om natten, så kom Krølle Bølle og tog det. Så dér blev ryddet op i haven, kan jeg love jer. Og historierne var generelt sjov og ballade. Jeg har længe gerne ville dykke ned i eventyret og prøve at fortælle en nutidig historie om Krølle Bølle,” siger Nina Lyng, som dog ikke mener, at man behøver være bornholmer for at blive fan af den lille trold.
“Krølle Bølle er for alle. Han er en ballademager af rang, men med hjertet helt på rette sted. Han har en skøn krøllet hjerne, og det tror jeg, at mange børn – og voksne – kan relatere til,” siger Nina Lyng.
Toke Westmark Steensen står bag den nye bog og er medforfatter på manuskriptet til filmen. Han har tidligere været manuskriptforfatter på Roselil og stentrolden, en filmatisering af Josefine Ottesens Roselil-serie og tv-serierne Baseboys og Klassen. Filmen har biografpremiere d. 5. februar, og bogen udkommer 29. januar.
Se filmtrailer her
Læs mere om bogen
Der er uro i troldegangene under Hammershus …
Krølle Bølle bor dybt under jorden på det nordligste Bornholm – sammen med sin familie og alle de andre trolde. Dernede er der trygt og godt, og én regel gælder frem for alle: Hold jer langt væk fra menneskenes verden!
Men Krølle Bølle er ikke som de andre trolde. Han drømmer om eventyr – og da mystiske rystelser buldrer, sniger han sig op i lyset. Uden at vide det, har hans lille søster Krølle Borra fulgt efter, og hun bliver hapset af menneskene. Nu må Krølle Bølle træde møde en verden fuld af mærkelige væsner og et eventyr endnu større end, han havde turde drømme om.

LÆS OGSÅ: Interview med Nina Lyng: Livet må godt krølle lidt!

Fra ca. 6 år
Du kan købe Krølle Bølle online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: