Aktuelt Danske krimier Danske krimiforfattere Krimi

Krimimessen 2026 – Se programmet her

Krimimessen 2026 - Se programmet her

Der er ikke længe til, at Krimimessen 2026 løber af stablen – og der er god grund til at glæde sig. Krimimessen afholdes d. 21.-22. marts i Horsens for alle, der elsker krimier og spændingsromaner. Se programmet for weekenden herunder.

Er du også helt vild med krimigenren?  Så skal du læse med her. 

Krimimessen er den årlige festival, for alle der elsker krimi. Til Krimimessen kan du møde alle dine yndlingskrimiforfattere, og når de går på scenen, er der garanti for spænding, kuldegysninger og masser af gode historier. 

LÆS OGSÅ: Den store krimiguide – se alle de gode krimier

Krimimessen 2026 kan opleves i weekenden d. 21.-22. marts i Fængslet i Horsens. 

Du kan møde Lindhardt og Ringhofs forfattere ved vores stand, hvor du også har mulighed for at købe deres bøger. Krimiforfatterne kan også opleves på scenen i løbet af weekenden. Herunder kan du se programmet for dagene samt hvilke spændende forfattere du kan opleve i år.  


Lørdag d. 21 marts

Kl. 10.00-10.20: Hemmeligheden 
Lone Theils taler om Hemmeligheden med Rebekka Andreasen. 
MAGASINET

Kl. 10.00-10.30: Murder Box
Christian Kirk Muff og Anders Christiansen taler om Murder Box – Attentatet mod Olof Palme med Carsten Norton
TRYKKERIET

Kl. 10.00-10.40: Arktisk spænding
Arktisk spænding. Anders Ibsen, Nauja Lynge og Nina von Staffeldt på scenen. Moderator: Tonny Vorm
STORE SAL

Kl. 10.45–11.15: Anna Grue og Anne Christine Andersen taler om samarbejdet
Anna Grue og redaktør Anne Christine Andersen taler om samarbejdet og Anne-Maj. Moderator Dennis Andersen.
SNEDKERIET

Kl. 11.20–11.50Forbrydelse og staf
Forbrydelse og straf. Janne Aagaard og Lone Theils på scenen.
TRYKKERIET

Kl. 12.30–12.50: Efterspillet
Anne Mette Hancock taler om Efterspillet med Ralf Dahl
MAGASINET

Kl. 12.30–12.55: Requiem for Rusland
Leif Davidsen taler om Requiem for Rusland med David Jacobsen Turner
SNEDKERIET

Kl. 13.20–13.40: Generation nul 
Stefan Ahnhem taler om Generation nul med Jakob Genz
GYMNASTIKSALEN

Kl. 14.15–14.45: Kriminelle langdistanceforhold – når plottet flytter hjemmefra
Kriminelle langdistanceforhold – når plottet flytter hjemmefra. Heidi Amsinck og Stefan Ahnhem på scenen. Moderator: Diana Bach
TRYKKERIET

Kl. 16.15–17.00: Nervepirrende whodunnit-show
Krimiforfatter og mentalist Henrik Fexeus inviterer til nervepirrende whodunnit-show med fem forfatter-kollegaer: Elly Griffiths, Lone Theils, Ole Christian Madsen, Stefan Ahnhem og Michael Katz Krefeld. Fexeus må lægge brikkerne til puslespillet, og ingen af de fem forfattere kan vide sig sikre på udfaldet. Bemærk at showet foregår på engelsk.
INDERGÅRDEN

Søndag d. 22. marts

Kl. 11.00–11.20: SIRIUS – Det, som overfalder dig
Anders Ibsen taler om Det som overfalder dig med Leif Davidsen
SNEDKERIET

Kl. 13.10–13.40: Bøger der har inspireret
Læseklubben – bøger der har inspireret. Lone Theils og Jacob Jonia på scenen. Moderator: Ann Lind Andersen.
SNEDKERIET

Kl. 13.45–14.25: Mørke spejlinger – når krimien er samfundsaktuel
Mørke spejlinger – når krimien er samfundsaktuel. Kim Hundevadt, Leif Davidsen og Maggie Kempinska på scenen. Moderator: Ralf Dahl
INDERGÅRDEN

Kl. 14.20–14.50: Bidt af True Crime
Bidt af True Crime – virkelighedens mørke sider som inspiration. Anne Mette Hancock og Inger Wolf på scenen. Moderator: Stine Bolther
SNEDKERIET

Kl. 14.30–15.15: Krimibureauet og gæster
Krimibureauet, Stefan Ahnhem og Lone Theils. Gæster: Iben Albinus, Nauja Lynge og Leif Davidsen
INDERGÅRDEN

Kl. 15.00–15.20: Et mord for meget
Anna Grue taler om Et mord for meget med Stig Ulrichsen
MAGASINET

Kl. 15.50–16.00
Et kig i krimikrystalkuglen med Lone Theils og Stefan Ahnhem
MAGASINET




Generation nul af Stefan Ahnhem

Krimimessen 2026 - Se programmet her

En sensommeraften går strømmen pludselig i Skåne.

Alt bliver sort.

Kulsort.

Fabian Risk oplever den uforklarlige mørkelægning fra sin sejlbåd ude midt i Øresund. I kølvandet på blackoutet bliver Fabian Risk og hans kolleger hjemme i Helsingborg konfronteret med en lang stribe besynderlige sager, som ikke giver mening.

Og samtidig kontaktes Fabian af en gammel kæreste, der vil have hans hjælp til at finde sin datter, der er forsvundet sporløst. Da Fabian dykker ned i de mange sager, tegner der sig langsomt et mønster. Men han er fuldstændig klar over, at der er noget vigtigt, han har overset. Hvad?

Du kan købe Generation nul online på Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Efterspillet af Anne Mette Hancock 

Krimimessen 2026 - Se programmet her

JOURNALIST HELOISE KALDAN har gjort karriere på andres tragedier. Hendes true-crime-podcast, Efterspillet, er på kort tid blevet landets mest lyttede, og hun inviterer drabsefterforsker Erik Schäfer i studiet for at fortælle om sagen, der gjorde ham til en markant figur i dansk kriminalhistorie: opklaringen af syv brutale drab begået af billedkunstneren Hans Verni.  Dagen efter udsendelsen vågner København til endnu et drab. En ung kvinde findes død i gårdhaven bag Den Katolske Kirke, knivdræbt og positioneret på samme sirlige måde, som Verni i sin tid efterlod sine ofre.

Efterspillet er fjerde bog i serien om journalisten Heloise Kaldan og efterforskeren Erik Schäfer.

Du kan købe Efterspillet af Anne Mette Hancock online på bog-ide.dk eller i din nærmeste boghandel.




Requiem for Rusland af Leif Davidsen 

Krimimessen 2026 - Se programmet her

Den dansk-russiske specialsoldat tvinges tilbage i tjenesten og til Danmark, hvor han må vælge mellem loyalitet over for sin fars fædreland Danmark eller Rusland.

Og valget er med livet som indsats. Tor har tidligere arbejdet for den russiske troldehær, og han er nu splittet mellem kærligheden til moder Rusland og en stigende mistro til regimet, efter at præsidenten har indledt sin ”specielle militære operation” i Ukraine.

”Requiem for Rusland” er ikke alene en højaktuel politisk spændingsroman, men også et bevægende og dramatisk billede af Ruslands dystre vej til diktatur og krig.

Du kan købe Requiem for Rusland online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel. 




SIRIUS – Det, som overfalder dig af Anders Ibsen 

Krimimessen 2026 - Se programmet her

Konflikten mellem USA og Danmark eskalerer dramatisk, da et brutalt terrorangreb rammer Aarhus Lufthavn, og et passagerfly kapres. Flyet dukker senere op på den nedlagte danske militærbase Mestersvig i Nordøstgrønland. 

Ombord er 72 gidsler samt en gruppe terrorister ledet af Salma Azra Jensen, som er dansker af blod og jihadist af overbevisning og nu brik i et spil, hvor hendes liv er mindre værd end de gidsler, hun holder fanget.

Situationen udvikler sig til en dødelig konfrontation. Ingen ved, hvem fjenden virkelig er. Ingen ved, hvem man kan stole på. Men én mand forstår dét, de andre ikke ser: David. Tidligere medlem af Slædepatruljen Sirius og nu Danmarks eneste chance mod en fjende, der er alt andet end det, den giver sig ud for at være.

Du kan købe SIRIUS – Det, som overfalder dig online på Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Hemmeligheden af Lone Theils  

Krimimessen 2026 - Se programmet her

Der er noget uhyggeligt på færde i den lille jyske fiskerby Vestermark: Hvert år, den 2. august, er der én som dør. Politiet har ikke interesseret sig for sagerne, der alle ligner uheld. Men da journalisten Nora Sand tilbringer sommeren i sin fasters hus i Vestermark, møder hun den pensionerede Brian Søndergaard, som fortæller hende om de mystiske dødsfald. Og da Nora næste morgen finder Hønse-Jette hængt i haven, begynder hun at tro, at den gamle konspirationsteoretiker måske har fat i noget.

Den gravide efterforsker Signe Brask ankommer til gerningsstedet og er meget skeptisk over for både Nora og den vidtløftige historie, men alligevel får Nora plantet en nagende tvivl i Signe. De to bryder sig ikke om hinanden, men går i gang med hver deres efterforskning af mysteriet.

Du kan købe Hemmeligheden online hos fx. Bog & ide eller i din nærmeste boghandel.




Et mord for meget af Anna Grue  

Krimimessen 2026 - Se programmet her

Da privatdetektiven Anne-Maj Mortensen bliver kontaktet af en kilde fra det lokale politi, hvirvles hun ind i en større sag om passionerede ornitologer, smykkekunstnere og mord på stribe.

Anne-Maj trækkes så langt ind i opklaringen, at hun uforvarende kommer til at lemlæste en mistænkt og efterfølgende sætter sit eget liv på spil. 

Et mord for meget er femte selvstændige bind i Anna Grues hyggekrimiserie om den ukonventionelle privatdetektiv Anne-Maj Mortensen, der midt i hverdagens tumult opklarer forbrydelser i Odsherred.

Du kan købe Et mord for meget online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.




Murder Box af Christian Kirk Muff og Anders Christiansen

Krimimessen 2026 - Se programmet her

I 1986 blev Olof Palme dræbt på åben gade i Stockholm, da han var på vej hjem fra biografen med sin kone. 40 år senere er mordet fortsat uopklaret. Politiet har givet op, og sagen er henlagt. Men denne bog undersøger på ny en af de største mordgåder nogensinde, og den viser, at der er god grund til at genåbne efterforskningen. Det er en rystende og dramatisk fortælling om et nøje planlagt attentat i et Sverige med mørke og hemmelige kræfter på spil.

Palmemordet har været en af verdenshistoriens største og mest langvarige efterforskninger med fejlspor og flere teorier om gerningsmand og motiv. Men er sandheden blevet holdt skjult? Det mener forfatterne, der gennem flere års research har gravet sig længere og længere ned i sagen. På baggrund af blandt andet officielle dokumenter, afhøringer og interview med unikke kilder kortlægger de en iskold likvidering.

Du kan købe Murder Box – Attentatet på Olof Palme online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.