Aktuelt Krimi

Stor konkurrence i 2021: Er du Danmarks nye internationale krimistjerne?

Vind 250.000 kr. og få din krimi udgivet globalt på 10 sprog.


Hvem er Danmarks nye, store internationale krimistjerne? Lindhardt og Ringhof udskriver i 2021 en skrivekonkurrence i samarbejde med vores internationale forlag Saga Egmont. Hovedpræmien er:

  • En forlagskontrakt på 250.000 kr.
  • En marketingkampagne til en værdi af 250.000 kr.
  • Oversættelse til ti sprog – engelsk, spansk, tysk, fransk, svensk m.fl.
  • Dansk udgivelse som trykt bog.
  • Global udgivelse som digital bog.

LÆS OGSÅ: Sådan er du med i Lindhardt og Ringhofs og Sagas store krimikonkurrence

”Den gode krimi er et spejl af sin samtid, og genren flytter sig lige så hurtigt som samfundet omkring os. I krimien mødes alle de spændinger og konflikter, vi oplever ude i verden og bliver til fortællinger.

De danske krimiforfattere hører til blandt verdens bedste, derfor har vi i dag flere internationale stjerner i Danmark end nogensinde før,” siger siger Sune de Souza Schmidt-Madsen, forlagschef for dansk skønlitteratur på Lindhardt og Ringhof.

Din krimi bliver udgivet i hele verden

”Med vores mange internationale Saga-afdelinger og -samarbejdspartnere og vores globale salgsnetværk har vi nu en helt unik mulighed for at løfte vores forfattere ud i store dele af verden.

Det fejrer vi ved at lancere den næste store krimistjerne – ikke bare på de store europæiske markeder, men også i USA og Latinamerika,” siger Lasse Horne, direktør for Saga, der er et af Europas største digitale forlag med udgivelser på mere end 30 sprog.

LÆS OGSÅ: Stærk jury klar til international krimikonkurrence


Afleveringsfristen for færdigt manus er 1. december 2021. Vinderen kåres på krimimessen i 2022, og vinderbogen lanceres på Bogmessen i november 2022. Saga søsætter en tilsvarende konkurrence i Sverige.

”Vi streamer alle sammen serier og lytter til musik fra hele verden. Nu er det bøgernes tur. Vores forfattere skal have de samme muligheder for at udkomme globalt. Jeg tænker, at det her er begyndelsen på en ny guldalder for bogen som medie,” siger Lasse Horne.

Saga er en del af forlagshuset Lindhardt og Ringhof. Lindhardt og Ringhof udgiver i forvejen mange af Danmarks stærkeste krimi- og spændingsforfattere som Leif Davidsen, Anna Grue, Michael Katz Krefeld, Lone Theils, Niels Krause-Kjær, Anne Mette Hancock og Steffen Jacobsen.