Niels Krause-Kjær har taget læsere og anmeldere med storm med sin nye roman Ude for uden. Om den kolossale samfundsomvæltning, der på to generationer forvandlede landmænd fra helte til skurke.
Det var ikke uden nervøsitet, at forfatteren Niels Krause-Kjær sendte Ulrik Torp på midlertidig ferie, journalist og romanfigur i Krauses succesfulde politiske spændingsserie der begyndte med Kongekabale. I de underlige isolerede måneder under Covid-epidemien sad han i sit sommerhus og begyndte i stedet på en fortælling, der udsprang fra ham selv og hans opvækst.
”Skiftet i genre har i sig selv været en udfordring. En ting var frygten for, om jeg kunne finde ud af det, og om læserne ville tage det til sig. Noget andet er naturligvis, at jeg har mere på spil i denne roman, fordi den er inspireret af mig selv, min opvækst og mine forældres liv. Valget af mit barndomshjem – stuehuset på gården lige inden det blev revet ned for nogle år siden – som forside til romanen, var både grænseoverskridende og uomgængeligt. Grænseoverskridende, fordi romanen er personlig, men ikke privat. Og jeg synes på en måde, billedet er privat. Men det var uomgængeligt, fordi billedet fortæller en langt større historie. Vinduet til venstre var i øvrigt ind til mit værelse,” fortæller han.
Førstehåndsvidne til kulturændring
Ude for uden er Niels Krause-Kjærs roman om Danmark i en brydningstid. Om en kulturel revolution, der på blot to generationer fjernede bondekulturen, hyldede storbyen og tabte provinsen. Erik drømmer om at erobre verden. Han og hans generation var for unge til at spille en rolle i modstandsbevægelsen, men som landmænd skal de nu redde Danmark i de moderne tider, der venter efter Anden Verdenskrig. Erik bliver gift med Lisbet og køber et lille landbrug med solide jorde. Gennem tørke, tragedie, op- og nedture bliver Erik og Lisbet førstehåndsvidner til, at den eneste kultur og livsform, de for alvor kender, forsvinder for øjnene af dem. Fra at være helte, bliver de skurke.
Erik betror sig gennem et halvt århundrede til tre kammerater i en vandrebog, de etablerede, da de som 19-årige mødtes på højskole. Flere år efter Eriks død finder hans søn Svend bogen. Han er i dag skilt, bor i København, er folketingsmedlem og forfølges af Ekstra Bladet, der har opsnuset en historie, som kan ødelægge hans politiske karriere. Med bogen i hånden bliver rejsen tilbage til hjemegnen et smertefuldt møde med et liv og en kultur, han vendte ryggen.
Et forandret land
Og det var også en vandrebog, som satte Niels Krause-Kjær i gang med romanen:
”Min far havde gennem 50 år haft en vandrebog sammen med nogle højskolekammerater fra Rødding Højskole i 1946/47. De blev alle landmænd, og er alle døde. Jeg fandt for nogle år siden vandrebogen i Rigsarkivet og kunne læse om deres – og min fars – drømme, sejre og trængsler som bondemænd gennem et langt liv. Det var også en historie om et fuldstændig forandret land. Da mit barndomshjem kort efter blev revet ned, begyndte ideen langsomt at forme sig,” forklarer han.
Krause er landmandssøn fra en generation, før biodiversitet blev et begreb i folks opmærksomhed, og en sjov detalje er, at ordet ”ukrudt” står ni gange på de første 100 sider i bogen:
”Jeg er vokset op med at ukrudt er sjusk og noget, der skal væk. En kornmark skal være rank og ren. Roemarken skal stå i pæne, lige rækker uden andet end roer. Det der vild med vilje er noget jeg skal lære i en relativ sen alder,” griner han.
Læserne skriver tilbage
Ude for uden kaster reaktioner af sig fra læserne i et omfang, han aldrig har oplevet før.
”Det er fra pensionerede landmænd, der fortæller om tørken i 1959 og næsten en-til-en har samme historie, som Erik i min roman. Men det er også fra unge i storbyen, der fortæller om sommerferierne hos bedstefar og bedstemor. Næsten alle fortæller om genkendelsen, og det vidner om, hvor dybt landbokulturen stadig sidder i vores dna og kultur, selv om verden ser helt anderledes ud i dag. Noget, der virkelig glæder mig er, at næsten ingen oplever romanen som en nostalgisk forfaldshistorie om, at alt var bedre engang. For sådan hænger verden ikke sammen.”
Hvad betyder Ude for uden?
Niels Krause-Kjær (f. 1963) er journalist og arbejder i dag som fuldtidsforfatter. Efter en periode som pressechef for den konservative folketingsgruppe skrev han den politiske thriller Kongekabale (2000), der blev filmatiseret i 2004. I 2019 udkom andet bind i serien om journalist Ulrik Torp, Mørkeland. Også denne spændingsroman blev filmatiseret og havde biografpremiere i 2024. Siden er fulgt yderligere tre romaner om Ulrik Torp, før han i år udsendte Ude for uden.
Hvad betyder titlen egentlig?
”Ha! Det har mange spurgt om. Jeg var voksen, inden det gik op for mig, at det ikke er alle, der kender udtrykket. Uden for uden er marken længst væk. Det er marken på den anden side af, hvad man kan se. Det skal udtales hurtigt, så det nærmest er ét ord.”
Uden for uden
Erik drømmer om at erobre verden. Om at få en bid af det forjættede Ude for uden. Han og hans generation var for unge til at spille en rolle i modstandsbevægelsen, men som landmænd skal de nu redde Danmark i de moderne tider, der venter efter Anden Verdenskrig.
Erik bliver gift med Lisbet og køber et lille landbrug med solide jorde. Gennem tørke, tragedie, op- og nedture bliver Erik og Lisbet førstehåndsvidner til, at den eneste kultur og livsform, de for alvor kender, forsvinder for øjnene af dem. Fra at være helte, bliver de skurke.
Erik betror sig gennem et halvt århundrede til tre kammerater i en vandrebog, de etablerede, da de som 19-årige mødtes på Rødding højskole. Flere år efter Eriks død finder hans søn Svend bogen.
Han er i dag skilt, bor i København, er folketingsmedlem og forfølges af Ekstra Bladet, der har opsnuset en historie, som kan ødelægge hans politiske karriere. Med bogen i hånden bliver rejsen tilbage til hjemegnen et smertefuldt møde med et liv og en kultur, han vendte ryggen. Samtidig gemmer vandrebogen på hemmeligheder, der i sidste ende får afgørende betydning ham selv.
Niels Krause-Kjær har taget læsere og anmeldere med storm med sin nye roman Ude for uden. Om den kolossale samfundsomvæltning, der på to generationer forvandlede landmænd fra helte til skurke.
Det var ikke uden nervøsitet, at forfatteren Niels Krause-Kjær sendte Ulrik Torp på midlertidig ferie, journalist og romanfigur i Krauses succesfulde politiske spændingsserie der begyndte med Kongekabale. I de underlige isolerede måneder under Covid-epidemien sad han i sit sommerhus og begyndte i stedet på en fortælling, der udsprang fra ham selv og hans opvækst.
”Skiftet i genre har i sig selv været en udfordring. En ting var frygten for, om jeg kunne finde ud af det, og om læserne ville tage det til sig. Noget andet er naturligvis, at jeg har mere på spil i denne roman, fordi den er inspireret af mig selv, min opvækst og mine forældres liv. Valget af mit barndomshjem – stuehuset på gården lige inden det blev revet ned for nogle år siden – som forside til romanen, var både grænseoverskridende og uomgængeligt. Grænseoverskridende, fordi romanen er personlig, men ikke privat. Og jeg synes på en måde, billedet er privat. Men det var uomgængeligt, fordi billedet fortæller en langt større historie. Vinduet til venstre var i øvrigt ind til mit værelse,” fortæller han.
Førstehåndsvidne til kulturændring
Ude for uden er Niels Krause-Kjærs roman om Danmark i en brydningstid. Om en kulturel revolution, der på blot to generationer fjernede bondekulturen, hyldede storbyen og tabte provinsen. Erik drømmer om at erobre verden. Han og hans generation var for unge til at spille en rolle i modstandsbevægelsen, men som landmænd skal de nu redde Danmark i de moderne tider, der venter efter Anden Verdenskrig. Erik bliver gift med Lisbet og køber et lille landbrug med solide jorde. Gennem tørke, tragedie, op- og nedture bliver Erik og Lisbet førstehåndsvidner til, at den eneste kultur og livsform, de for alvor kender, forsvinder for øjnene af dem. Fra at være helte, bliver de skurke.
Erik betror sig gennem et halvt århundrede til tre kammerater i en vandrebog, de etablerede, da de som 19-årige mødtes på højskole. Flere år efter Eriks død finder hans søn Svend bogen. Han er i dag skilt, bor i København, er folketingsmedlem og forfølges af Ekstra Bladet, der har opsnuset en historie, som kan ødelægge hans politiske karriere. Med bogen i hånden bliver rejsen tilbage til hjemegnen et smertefuldt møde med et liv og en kultur, han vendte ryggen.
Et forandret land
Og det var også en vandrebog, som satte Niels Krause-Kjær i gang med romanen:
”Min far havde gennem 50 år haft en vandrebog sammen med nogle højskolekammerater fra Rødding Højskole i 1946/47. De blev alle landmænd, og er alle døde. Jeg fandt for nogle år siden vandrebogen i Rigsarkivet og kunne læse om deres – og min fars – drømme, sejre og trængsler som bondemænd gennem et langt liv. Det var også en historie om et fuldstændig forandret land. Da mit barndomshjem kort efter blev revet ned, begyndte ideen langsomt at forme sig,” forklarer han.
Krause er landmandssøn fra en generation, før biodiversitet blev et begreb i folks opmærksomhed, og en sjov detalje er, at ordet ”ukrudt” står ni gange på de første 100 sider i bogen:
”Jeg er vokset op med at ukrudt er sjusk og noget, der skal væk. En kornmark skal være rank og ren. Roemarken skal stå i pæne, lige rækker uden andet end roer. Det der vild med vilje er noget jeg skal lære i en relativ sen alder,” griner han.
Læserne skriver tilbage
Ude for uden kaster reaktioner af sig fra læserne i et omfang, han aldrig har oplevet før.
”Det er fra pensionerede landmænd, der fortæller om tørken i 1959 og næsten en-til-en har samme historie, som Erik i min roman. Men det er også fra unge i storbyen, der fortæller om sommerferierne hos bedstefar og bedstemor. Næsten alle fortæller om genkendelsen, og det vidner om, hvor dybt landbokulturen stadig sidder i vores dna og kultur, selv om verden ser helt anderledes ud i dag. Noget, der virkelig glæder mig er, at næsten ingen oplever romanen som en nostalgisk forfaldshistorie om, at alt var bedre engang. For sådan hænger verden ikke sammen.”
Hvad betyder Ude for uden?
Niels Krause-Kjær (f. 1963) er journalist og arbejder i dag som fuldtidsforfatter. Efter en periode som pressechef for den konservative folketingsgruppe skrev han den politiske thriller Kongekabale (2000), der blev filmatiseret i 2004. I 2019 udkom andet bind i serien om journalist Ulrik Torp, Mørkeland. Også denne spændingsroman blev filmatiseret og havde biografpremiere i 2024. Siden er fulgt yderligere tre romaner om Ulrik Torp, før han i år udsendte Ude for uden.
Hvad betyder titlen egentlig?
”Ha! Det har mange spurgt om. Jeg var voksen, inden det gik op for mig, at det ikke er alle, der kender udtrykket. Uden for uden er marken længst væk. Det er marken på den anden side af, hvad man kan se. Det skal udtales hurtigt, så det nærmest er ét ord.”
Uden for uden
Erik drømmer om at erobre verden. Om at få en bid af det forjættede Ude for uden. Han og hans generation var for unge til at spille en rolle i modstandsbevægelsen, men som landmænd skal de nu redde Danmark i de moderne tider, der venter efter Anden Verdenskrig.
Erik bliver gift med Lisbet og køber et lille landbrug med solide jorde. Gennem tørke, tragedie, op- og nedture bliver Erik og Lisbet førstehåndsvidner til, at den eneste kultur og livsform, de for alvor kender, forsvinder for øjnene af dem. Fra at være helte, bliver de skurke.
Erik betror sig gennem et halvt århundrede til tre kammerater i en vandrebog, de etablerede, da de som 19-årige mødtes på Rødding højskole. Flere år efter Eriks død finder hans søn Svend bogen.
Han er i dag skilt, bor i København, er folketingsmedlem og forfølges af Ekstra Bladet, der har opsnuset en historie, som kan ødelægge hans politiske karriere. Med bogen i hånden bliver rejsen tilbage til hjemegnen et smertefuldt møde med et liv og en kultur, han vendte ryggen. Samtidig gemmer vandrebogen på hemmeligheder, der i sidste ende får afgørende betydning ham selv.
Du kan købe Ude for uden online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: