Fagbøger Læseprøve og uddrag Mad og drikke

Kom godt i gang med at faste. Læs et uddrag af Birgitte Nymanns bog Faste her

Kom godt i gang med at faste. Læs et uddrag af Birgitte Nymanns bog Faste her

At faste er blevet populært, men der er mange, som oplever at få det dårligt, fordi de griber fasten forkert an. Birgitte Nymanns nye bog Faste – Derfor og sådan er en hjælpende hånd til at undgå ubehag og til nemmere at opnå positive effekter, når du faster.

Der er mange gode grunde til at give kroppen en pause fra mad og give fordøjelsen ro. Forskning tyder på, at faste kan være med til at sætte gang i et vægttab og generelt giver et sundere og længere liv.

LÆS OGSÅ: Få mere grønt i maden

Birgitte Nymann har arbejdet med sundhed i mange år, og hun har oplevet, hvordan faste har haft en positiv påvirkning på både vægttab, fordøjelse, blodtryk, blodsukker og energiniveau, men hun ved også, hvor meget ubehag det kan skabe, når man ikke spiser.

LÆS OGSÅ: 6 bøger til dig, der gerne vil tabe dig

I sin nye bog fortæller Birgitte om, hvad der sker i kroppen, når man faster, og hvorfor det kan være godt med en pause fra mad. Hun hjælper også til at overvinde det ubehag, der kan opstå, og giver gode råd til, hvad man skal spise, når man spiser.

Du kan læse forordet fra Faste – Derfor og sådan her.




Faste

af Birgitte Nymann




Faste – derfor & sådan

Denne bog handler helt enkelt om at give kroppen en pause fra mad og fordøjelsen en smule ro. En del forskning viser nem­lig, at der er mange fordele ved at faste, og at faste fx kan være med til at give et sundere liv, bedre fordøjelse og sætte gang i et vægttab. Og hvor paradoksalt det end lyder – at energiniveauet kan stige, når kroppen får en pause fra mad.

Jeg har arbejdet med sundhed i mange år, og jeg har oplevet, hvordan faste har haft en positiv indvirkning på både vægttab, blodtryk, blodsukkerregulering, fordøjelse og energiniveau. Men jeg ved også, hvor meget ubehag det kan skabe, når man holder sådan en spisepause.

Derfor fortæller jeg i denne bog både, hvad der sker i kroppen, når man faster, hvorfor det kan være godt med en pause fra mad, og hvordan man vænner kroppen til at faste, så man får flest mulige af de gode og gavn­lige virkninger.

Faste kan på mange måder sammenlignes med træning. Læg­ger man for hårdt ud, giver det ikke nødvendigvis det bedste resultat. Faktisk nærmere tværtimod. For man ender måske med at opgive, fordi det simpelthen er for hårdt for kroppen. Ligesom det er vigtigt at træne op til fx et løb, er det også vig­tigt at vænne kroppen til at faste.

Denne bog indeholder derfor en guide til et 28­-dages forløb, hvor man vænner kroppen til at faste i op til 24 timer. Der er masser af gode og gavnlige virkninger, når man faster 12, 14 eller 16 timer, men andre virkninger får man først, når man faster i fx 24 timer.

Men præcis som med træning skal man selvfølgelig lytte til sin krop undervejs og finde en form, der passer og kan fungere i hverdagen. For det er, når vi træner og faster regelmæssigt, at vi får det bedste ud af begge dele. Ikke når vi gør det én dag. Eller i én uge.

Formålet med 28­dages forløbet er at lære, hvordan krop­pen reagerer på at faste, og ud fra de erfaringer finde en form for faste, man får det godt af – og har det godt med.


Bogen består af 2 dele:

Del 1

Kapitel 1: Hvad er faste?

Der er mange forskellige former for faste. Dem fortæller jeg kort om for overblikkets skyld og lister tillige, hvad man fak­tisk kan indtage i en fasteperiode.

Kapitel 2: Hvorfor faste?

Denne del af bogen fortæller, hvad der sker i kroppen, når vi faster, og hvordan faste påvirker fx blodsukker, fedtforbræn­ding og fordøjelse. Kapitlet afsluttes med en oversigt over, hvad der sker i kroppen efter forskellige perioder med faste i fx 8­-12 timer, 12-­18 timer, 18­-24 timer og 24­-36 timer.

Kapitel 3: Tilpasning og ubehag

Det er vigtigt at kende til de forskellige ændringer, der sker i kroppen, når man ikke spiser i længere perioder. Mange mennesker oplever ubehag, når de begynder at faste, og denne del af bogen gennemgår de forskellige gener, der kan opstå, og selvfølgelig hvad man kan gøre for at mindske dem.

Kapitel 4: Hvad skal vi egentlig spise, når vi spiser?

Det kan være lettere at gennemføre en fasteperiode, hvis man har fået et godt måltid, inden fasten begynder. Det skal nem­lig gerne indeholde en masse næringsstoffer, som kan holde kroppen bedst mulig kørende i fasteperioden. Men det måltid man spiser, når fasten slutter, kan være lige så vigtigt, og dette kapitel indeholder en beskrivelse af, hvad tallerkenen gerne må bugne af.

Kapitel 5: Faste og træning

Det er som udgangspunkt altid godt at bevæge sig. Også når man faster. Det kan faktisk være med til forstærke nogle af de gavnlige effekter. I dette kapitel fortæller jeg om nogle af de fordele, der kan være ved at træne i en fasteperiode, og hvor­dan man får det bedste ud af sin træning.

Kapitel 6: Faste og vægttab

Mange af de mennesker, jeg har gennem et sundhedsforløb, har et ønske om at tabe sig, og jeg anbefaler en del at prøve at faste, fordi det kan hjælpe dem med at gøre vægttabet nem­mere. Vægttab handler i bund og grund om at forbrænde flere kalorier, end man indtager.

Men det er nemmere at ændre sine madvaner, hvis man føler sig mæt og tilfreds, når man har spist. Og det kan faste faktisk medvirke til, fordi det bl.a. påvirker appetitreguleringen. Men man taber sig ikke nød­vendigvis af at faste, hvis man stadig spiser for meget. I dette kapitel fortæller jeg, hvordan man kan kombinere faste og vægttab.

Del 2

28-dages forløb

Denne del af bogen indeholder et 28-­dages forløb, hvor man langsomt vænner kroppen til at faste i op til 24 timer.


Mine egne oplevelser med faste

Jeg begyndte pludselig at få svedeture i løbet af dagen og om natten, jeg oplevede ”hjernetåge” og hovedpine, som jeg aldrig før havde oplevet det. Det var overgangsalderen.

Jeg prøvede at ændre lidt på min livsstil og forlængede bl.a. min faste med 2 timer dagligt, fra 15-16 timer til 18 timer, og fjernede raffineret sukker fuldstændig fra min kost. Og der gik 2-3 dage, så var svedeturene væk. Hjernetågen og hovedpine kommer stadig en sjælden gang, men det er meget mildere og varer meget kortere nu.

Når jeg underviser på mine kurser og uddannelsen, faster jeg hele dagen. Det gør mig skarpere og mere fokuseret, når jeg skal undervise i 7-8 timer i træk. Jeg spiser på vejen hjem efter endt kursusdag, og så spiser jeg et større måltid 2-3 timer derefter – og så faster jeg igen, indtil næste dags undervisning er slut.

Jeg tåler ikke gluten, og af og til kan jeg være ude for, at jeg ikke kan få noget at spise, når jeg er på farten. Og så er det godt at vide, at jeg kan lade være at spise uden at blive dårlig tilpas, træt, sur eller gnaven.




Faste

Kom godt i gang med at faste. Læs et uddrag af Birgitte Nymanns bog Faste her

Denne bog handler om at give kroppen en pause for mad og fordøjelsen en smule ro.

Forskning tyder nemlig på, at der kan være mange fordele ved at faste, og at faste kan være med til at sætte gang i et vægttab og generelt giver et sundere og længere liv. 

Birgitte Nymann har arbejdet med sundhed i mange år, og hun har oplevet, hvordan faste har haft en positiv påvirkning på både vægttab, fordøjelse, blodtryk, blodsukker og energiniveau, men hun ved også, hvor meget ubehag, det kan skabe, når man ikke spiser. 

Ifølge Nymann kan man sammenligne faste med træning. Lægger man for hårdt ud, giver det ikke nødvendig vis det bedste resultat. Og ligesom det er vigtigt at træne sig op til et løb, er det vigtigt at vænne kroppen til at faste.

Derfor fortæller hun i denne bog, hvordan man kommer godt i gang, så man får de gode og gavnlige virkninger af faste.

Du kan købe Faste online hos fx. Bog&idé eller i din nærmeste boghandel fra d. 27. december.




About

Praktikant hos Lindhardt & Ringhof og Forlaget Carlsen