Knud Den Store stod for præcis 1.000 år siden over norske, svenske og skånske soldater ved Helgeå – et slag som sandsynligvis blev definerende for, at vi i dag er danskere.
Det er sjovt at tale om nyheder i forhold til noget, der foregik for præcis 1.000 år siden her i sensommeren.
Men det er faktisk, hvad der er tale om ved Nørre Åsum tæt på Kristianstad i Skåne. Her mener man sandsynligvis at have fundet en stor gravplads, der viser hvor slaget ved Helgeå i år 1026 i virkeligheden fandt sted.
”Scanninger viser, at der er en masse i jorden. Og når det ligefrem vælter op af jorden med gamle knoglerester, så er der nok noget om snakken,” fortæller historiker og forfatter Anders Lundt Hansen.
Kilder uenige
Ellers har kilderne været temmelig uenige om, hvad der egentlig foregik. Og hvor. Så det har Anders Lundt Hansen kastet sig over at udrede i sin nye bog ”1026 – Knud Den Store og slaget om Danmark.”
Den sensommerdag i 1026 ved Helgeå i Skåne, stod Knud den Store stod over for norske, svenske og skånske stormænd. Havde slaget dengang udviklet sig bare en smule anderledes, var Danmark måske slet ikke blevet til noget.
”Slaget betød, at Danmark blev et centraliseret kongedømme i stedet for et stormandsvælde. Havde de fået has på Knud Den Store, som de fik det på hans farfar Harald, så var en masse lokale magthavere sikkert kommet under noget svensk eller norsk overherrredømme i Norden i stedet for det kongedømme, som i princippet har eksisteret til i dag,” siger Anders Lundt Hansen.
Anders Lundt Hansen. Foto Thomas A.
Det var historieskriveren Saxo, der som den første nedskrev en længere beretning om slaget ved Helgeå. I 1230’erne fik han følgeskab af Snorre Sturluson, der skrev sagaer på Island og fortalte en version af slaget i kong Olavs saga. De to varianter er de fyldigste bevarede beretninger om slaget, og de er ikke enige om ret meget.
I Saxos version havde Knud en forræder i sin tjeneste, Ulf, som slog sig sammen med svenskerne og nordmændene, og da Knuds skibe kom ind gennem Helgeå gik de i land på en naboø til den ø, hvor Ulfs soldater holdt til, og konstruerede en flydebro for at komme over til Ulfs ø. Men de var så mange og havde så tunge våben og brynjer med, at broen ikke kunne bære dem. Den brød sammen under dem, og krigerne væltede i vandet: ”… de havde anlagt en vej til døden,” sagde Ulf. Ulf var dog stadig i undertal og måtte flygte.
En flodbølge af klippeblokke
I Snorres version gik den norske kong Olav i land med sine folk og vandrede op langs med åen. Her stemmede de åen op med dæmninger og store træstammer. Da Knud og Ulf ankom med deres flåde af englændere og jyder, satte Olav sin plan i værk. Hans mænd slog hul på dæmningen, og i ly af mørket sneg de sig tilbage til deres skibe. Næste morgen brød dæmningen sammen, og en sand flodbølge stod ned gennem ådalen. Træstammer og klippeblokke blev revet med, og snart så Knud og Ulfs mænd en mur af vand komme imod sig.
Med et brøl opslugte bølgen de hjælpeløse folk på land, og skibene i åmundingen blev ramt af træstammer, der knuste mange.
Nu viser det sig så, at slaget nok foregik et helt tredje sted ved Nørre Åsum. Og de døde blev begravet på en mark, hvor der i dag er en hestefold
Men alle de fascinerende detaljer, kildernes fortællinger og de geopolitiske konsekvenser er at finde i ”1026 – Knud Den Store og slaget om Danmark.”
1026 – Knud Den Store og slaget om Danmark
Magtkampe, undertrykkelse og blodige slag skabte Danmark.
Nøglepunktet var den sensommerdag i 1026 ved Helgeå i Skåne, hvor Knud den Store stod over for norske, svenske og skånske stormænd. Havde slaget dengang udviklet sig bare en smule anderledes, var Danmark måske slet ikke blevet til noget. Historien om slaget ved Helgeå er fyldt med modstridende beretninger, vildspor og løgne, men ved hjælp af den nyeste forskning indenfor arkæologi og historie kan det komplicerede puslespil lægges.
Historiker Anders Lundt Hansen følger Knud den Store fra fødsel til død og tager os med til det afgørende slag i 1026.
Tag med på en rejse gennem de første 1000 år af Danmarks historie fra o. år 400, hvor danerne første gang optræder i skriftlige kilder, til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme.
Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden. Vi spejder efter blodige slag, mystiske runeindskrifter og store bygningsværker, men kigger også efter ydmyge stolpehuller og småting, der viser dagliglivet. Vi kommer til at høre nogle af de gamle myter og legender, og vi ser på, hvad der er den rigtige historie bag dem.
Det er en overraskende fortælling, der giver et nyt blik på, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra. Og når vi sætter alle århundrederne sammen, får vi historien om, hvordan Danmark blev til.
Knud Den Store stod for præcis 1.000 år siden over norske, svenske og skånske soldater ved Helgeå – et slag som sandsynligvis blev definerende for, at vi i dag er danskere.
Det er sjovt at tale om nyheder i forhold til noget, der foregik for præcis 1.000 år siden her i sensommeren.
Men det er faktisk, hvad der er tale om ved Nørre Åsum tæt på Kristianstad i Skåne. Her mener man sandsynligvis at have fundet en stor gravplads, der viser hvor slaget ved Helgeå i år 1026 i virkeligheden fandt sted.
”Scanninger viser, at der er en masse i jorden. Og når det ligefrem vælter op af jorden med gamle knoglerester, så er der nok noget om snakken,” fortæller historiker og forfatter Anders Lundt Hansen.
Kilder uenige
Ellers har kilderne været temmelig uenige om, hvad der egentlig foregik. Og hvor. Så det har Anders Lundt Hansen kastet sig over at udrede i sin nye bog ”1026 – Knud Den Store og slaget om Danmark.”
Den sensommerdag i 1026 ved Helgeå i Skåne, stod Knud den Store stod over for norske, svenske og skånske stormænd. Havde slaget dengang udviklet sig bare en smule anderledes, var Danmark måske slet ikke blevet til noget.
”Slaget betød, at Danmark blev et centraliseret kongedømme i stedet for et stormandsvælde. Havde de fået has på Knud Den Store, som de fik det på hans farfar Harald, så var en masse lokale magthavere sikkert kommet under noget svensk eller norsk overherrredømme i Norden i stedet for det kongedømme, som i princippet har eksisteret til i dag,” siger Anders Lundt Hansen.
Det var historieskriveren Saxo, der som den første nedskrev en længere beretning om slaget ved Helgeå. I 1230’erne fik han følgeskab af Snorre Sturluson, der skrev sagaer på Island og fortalte en version af slaget i kong Olavs saga. De to varianter er de fyldigste bevarede beretninger om slaget, og de er ikke enige om ret meget.
I Saxos version havde Knud en forræder i sin tjeneste, Ulf, som slog sig sammen med svenskerne og nordmændene, og da Knuds skibe kom ind gennem Helgeå gik de i land på en naboø til den ø, hvor Ulfs soldater holdt til, og konstruerede en flydebro for at komme over til Ulfs ø. Men de var så mange og havde så tunge våben og brynjer med, at broen ikke kunne bære dem. Den brød sammen under dem, og krigerne væltede i vandet: ”… de havde anlagt en vej til døden,” sagde Ulf. Ulf var dog stadig i undertal og måtte flygte.
En flodbølge af klippeblokke
I Snorres version gik den norske kong Olav i land med sine folk og vandrede op langs med åen. Her stemmede de åen op med dæmninger og store træstammer. Da Knud og Ulf ankom med deres flåde af englændere og jyder, satte Olav sin plan i værk. Hans mænd slog hul på dæmningen, og i ly af mørket sneg de sig tilbage til deres skibe. Næste morgen brød dæmningen sammen, og en sand flodbølge stod ned gennem ådalen. Træstammer og klippeblokke blev revet med, og snart så Knud og Ulfs mænd en mur af vand komme imod sig.
Med et brøl opslugte bølgen de hjælpeløse folk på land, og skibene i åmundingen blev ramt af træstammer, der knuste mange.
Nu viser det sig så, at slaget nok foregik et helt tredje sted ved Nørre Åsum. Og de døde blev begravet på en mark, hvor der i dag er en hestefold
Men alle de fascinerende detaljer, kildernes fortællinger og de geopolitiske konsekvenser er at finde i ”1026 – Knud Den Store og slaget om Danmark.”
1026 – Knud Den Store og slaget om Danmark
Magtkampe, undertrykkelse og blodige slag skabte Danmark.
Nøglepunktet var den sensommerdag i 1026 ved Helgeå i Skåne, hvor Knud den Store stod over for norske, svenske og skånske stormænd. Havde slaget dengang udviklet sig bare en smule anderledes, var Danmark måske slet ikke blevet til noget. Historien om slaget ved Helgeå er fyldt med modstridende beretninger, vildspor og løgne, men ved hjælp af den nyeste forskning indenfor arkæologi og historie kan det komplicerede puslespil lægges.
Historiker Anders Lundt Hansen følger Knud den Store fra fødsel til død og tager os med til det afgørende slag i 1026.
Du kan købe 1026 – Knud den Store og slaget om Danmark online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Danmark de første 1000 år
Tag med på en rejse gennem de første 1000 år af Danmarks historie fra o. år 400, hvor danerne første gang optræder i skriftlige kilder, til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme.
Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden. Vi spejder efter blodige slag, mystiske runeindskrifter og store bygningsværker, men kigger også efter ydmyge stolpehuller og småting, der viser dagliglivet. Vi kommer til at høre nogle af de gamle myter og legender, og vi ser på, hvad der er den rigtige historie bag dem.
Det er en overraskende fortælling, der giver et nyt blik på, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra. Og når vi sætter alle århundrederne sammen, får vi historien om, hvordan Danmark blev til.
Du kan købe Danmark: De første 1000 år online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.