I Tyven i Tranquebar løfter Kim Langer sløret for et næsten glemt stykke danmarkshistorie om indiske Tranquebar, der blev dansk koloni ved et nødstilfælde.
“Den vildeste nødløsning.” Sådan beskriver Kim Langer selv den danske koloni Tranquebar, som hidtil er gået under radaren sammenlignet med andre danske kolonier. I 225 år lå Tranquebar som en lille dansk enklave på en fjern forblæst sandstrand i det sydlige Indien.
Målt på indbyggertal var Tranquebar-kolonien på et tidspunkt Danmarks femtestørste by, selvom arealet inkl. opland kun var på størrelse med Fanø. Kolonien blev oprettet i 1620 og forblev på danske hænder, indtil den blev solgt i 1845 til British East India Company.
Sporene efter danskerne ses stadig i dag
Politiske magtkampe og fatale alliancer spænder ben for alt og alle i Kim Langers historiske roman Tyven i Tranquebar, som viser danskerne fra en mindre flatterende side.
“Ligesom al kolonisme handlede danskernes tilstedeværelse i Indien om at berige sit eget hjemland, men økonomisk blev Tranquebar aldrig nogen succes. Og set med nutidens optik kan man mene, at vi alligevel ikke havde noget at gøre der,” siger Kim Langer.
Sporene efter den danske kolonimagt kan stadig ses den dag i dag i den lille fiskerlandsby, hvor Kim Langer har været forbi tre gange indenfor de sidste 10 år og har fået inspiration til romanen Tyven i Tranquebar. De to danske kirker fra 1700-tallet, Ny Jerusalem Kirke og Zionskirken, fortet Dansborg samt en række danske købmandshuse er bevaret. På resterne af den gamle byport anes Christian d. 7’s monogram.
LÆS OGSÅ: Kim Langer genopliver den danske kolonihistorie. Læs et uddrag af Tyven i Tranquebar her.
Resultat af forfejlet ekspedition
At Danmark fik Tranquebar, udspringer ifølge Kim Langer af en “forfejlet og ekstremt katastroferamt ekspedition til Ceylon” (i dag Sri Lanka) i 1620.
“Christian d. 4 var blevet bluffet godt og grundigt til at tro, at han kunne få eneret på handelen af kongen i Ceylon, hvis han hjalp med at smide portugiserne på porten. Der var bare ikke noget samlet kongerige, og hollænderne var kommet i forvejen,” fortæller Kim Langer.
“Christian d. 4. havde udrustet fem skibe og brugt, hvad der i dag nærmest ville svare til at købe nye jagerfly, så noget måtte man gøre for ikke at komme tomhændet hjem. Nødløsningen blev at sejle 50 kilometer over strædet til Indien og leje et stykke jord, hvor man kunne genopbygge et gammelt fort. Uden at ane, hvad Tranquebar havde at byde på.”
Der er ifølge Kim Langer noget fascinerende ved, hvor usikkert det hele var dengang, når man rejste ud i verden.
“Du er taget afsted på lykke og fromme. Du kunne ikke planlægge din rejserute detaljeret hjemmefra og tjekke, at der var ledige hoteller på booking.com – du anede ikke ret meget om, hvad du ville møde.”
Smidt i fængsel uden rettergang
I Tyven i Tranquebar viser Kim Langer, hvordan det kan have foregået, da danskerne var i Tranquebar. I romanen er handelen gået i stå i den lille danske koloni, og lagerrummene på fortet Dansborg står gabende tomme.
Ankomsten af missionæren Bartholomæus Ziegenbalg gør det endnu mere vanskeligt for guvernør Johan Hassius og hans fru Anna at opbygge den formue, de har svoret at vende hjem til Danmark med. En uventet mulighed i den lokale indiske kongeby Thanjavur giver håb om lidt medgang. Her spiller steddatteren Amalie og tjenestedrengen Modaliappa ufrivilligt en afgørende rolle.
Med Tyven i Tranquebar har Kim Langer først og fremmest ville skrive en roman, men han er i høj grad inspireret af virkelige personer og de konflikter, man ved, de havde. Johan Sigismund Hassius var den 18. guvernør i Tranquebar. Bartholomæus Ziegenbalg betragtes som den protestantiske tros grundlægger i Indien, og han ligger i dag begravet i Ny Jerusalem Kirke i Tranquebar.
Konflikten mellem Ziegenbalg og Hassius blusser op i Tyven i Tranquebar, og Ziegenbalg bliver på et tidspunkt smidt i fængsel. Den del af plottet er baseret på virkelige historiske hændelser. Ziegenbalg blev sat i fængsel af Hassius uden rettergang.
Ziegenbalg har været let at skrive om for Kim Langer, da der findes masser af hans breve i de historiske arkiver, som Kim har kunnet dykke ned i.
“Jeg har selvfølgelig taget en masse friheder med hans karakter, da det er en roman, men jeg tror ikke, han foretager sig noget, som er helt hen i vejret i forhold til, hvordan det kunne have været i virkeligheden. Det gør jeg mig meget umage med, og det gælder for alle personerne i romanen.”
Danmark skal stå ved fortiden
Kim Langer har tidligere skrevet Kongen af Kandy, der handler om Christian d. 4.’s ostindiske ekspedition til Ceylon (i dag Sri Lanka). Tyven i Tranquebar er hans bog nr. 48, men hans første historiske roman for voksne.
Kim Langer har rejst meget og er opvokset i Schweiz, USA og Danmark. Han er tidligere forlagsredaktør og oversætter og i dag et etableret navn inden for børne- og ungdomslitteratur. I ungdomsromanerne Den afrikanske forbandelse og Flugten fra Vestindien beskæftiger Kim Langer sig også med dansk kolonihistorie.
For Kim Langer er det vigtigt, at der er fokus på danskernes kolonisering.
“Jeg synes, Danmark skal stå ved sin fortid. Vi var jo en kolonimagt. Og danskernes færden i Tranquebar skal ikke gå under radaren, selvom det var en anden form for konflikt end i Afrika,” siger Kim Langer og understreger, at det var to meget forskellige former for kolonisering.
“Vi slavegjorde folk helt igennem i Afrika og rev dem op med rode. Det er indlysende set med nutidens øjne, at det var sindssygt forkert, det man gjorde dengang. Det var virkelig ekstremt, og der er officielt ikke sagt undskyld for det, hvilket jeg ikke kan forstå. Hvis det betyder noget for nogle mennesker i dag at få en undskyldning, så kan jeg slet ikke se, hvorfor man ikke kan give den.”
Vi er ikke så gode, som vi tror
I Tranquebar var målet ikke slavehandel, men målet var stadig at tjene penge og sende dem hjem til Danmark. Det gik ikke så godt. Tekstiler, salpeter, peber og kunstgenstande blev det ringe udbytte. Og danskerne havde ifølge Kim Langer ikke en chance for at gøre noget, som inderne ville sige nej til.
“Dybest set vil jeg med Tyven i Tranquebar vise, at vi ikke altid er så gode, som vi går og tror. Og så er det interessant, at man til alle tider har haft svært ved at se kulturer, der er anderledes end sin egen, som bedre eller bare ligeværdige,” siger Kim Langer og understreger, at inderne på mange måder var længere fremme end danskerne.
“Det indiske samfund var kæmpestort og enormt udbygget. Der var sandsynligvis mere beskidt i København end i den lokale indiske by Thanjavur. Der var overrislingsanlæg på markerne, og det var en gammel og udviklet kultur, som også var på et højt filosofisk niveau.”
Ziegenbalg sætter sig som en af de få danskere i Tyven i Tranquebar ind i den indiske kultur. Ikke fordi han er nysgerrig, men fordi han ved, at hvis han skal omvende inderne til at blive kristne, så er han nødt til at kende hinduismen for at kunne påpege dens fejl og mangler.
Kim Langer har et uddrag fra et brev, hvor Ziegenbalg skriver, at han havde de værste tanker om de lokale, da han ankom til Tranquebar. Men så fandt han ud af, at de diskuterede de samme filosofiske aspekter som de klogeste hoveder hjemme i Danmark.
“Ziegenbalg får respekt for de lokale, men hans mål er stadig at omvende dem til protestanter. Han er på ingen måde en helt, han har sin egen dagsorden, ligesom alle andre i det her spil om magten.”
Et år uden at høre hjemmefra
Det, der har overrasket Kim Langer mest i forbindelse med research til Tyven i Tranquebar, er den standhaftighed, danskerne har udvist. Der kunne gå et år, fra man sendte et brev, til det nåede frem, og et år før man fik svar.
“Der har været tidspunkter, hvor der måske kun har været 12 danskere i Tranquebar, og de er blevet der, selvom der ikke er kommet skibe forbi, de ikke har fået varer eller har hørt noget hjemmefra i meget lang tid.”
Hvorfor de er blevet der, kan man kun gisne om ifølge Kim Langer. Måske er de blevet for at være tro overfor kongen, måske for at overleve, fordi de ikke havde andet hjemme i Danmark. Men sikkert er det, at det ikke gjorde den store forskel for inderne, at vi var der.
“For de danskere, der var i Tranquebar, har det nok været stort, men der var meget mere prestige ved at være guvernør i Vestindien end i Tranquebar. Og for inderne har det ikke betydet noget som helst, om vi var der eller ej. “
LÆS OGSÅ: 25 historiske romaner til din læsning
Læs mere om Tyven i Tranquebar
Det knager i den lille danske koloni Tranquebar på den indiske sydkyst. Handelen er gået i stå, og lagerrummene på fortet Dansborg står gabende tomme.
Ankomsten af missionæren Bartholomæus Ziegenbalg, som er udsendt for at kristne Frederik den Fjerdes hedenske undersåtter, gør det kun endnu mere vanskeligt for guvernør Johan Hassius og fru Anna at opbygge den formue, de har svoret at vende hjem til Danmark med.
Da hofintriger i den lokale indiske kongeby Thanjavur helt uventet åbner for lidt tiltrængt medgang, spiller både steddatteren Amalie og tjenestedrengen Modaliappa afgørende roller.
Tyven i Tranquebar er en roman om et næsten glemt stykke danmarkshistorie på en fjern og forblæst sandstrand mange tusinde kilometer borte.
I Tyven i Tranquebar løfter Kim Langer sløret for et næsten glemt stykke danmarkshistorie om indiske Tranquebar, der blev dansk koloni ved et nødstilfælde.
“Den vildeste nødløsning.” Sådan beskriver Kim Langer selv den danske koloni Tranquebar, som hidtil er gået under radaren sammenlignet med andre danske kolonier. I 225 år lå Tranquebar som en lille dansk enklave på en fjern forblæst sandstrand i det sydlige Indien.
Målt på indbyggertal var Tranquebar-kolonien på et tidspunkt Danmarks femtestørste by, selvom arealet inkl. opland kun var på størrelse med Fanø. Kolonien blev oprettet i 1620 og forblev på danske hænder, indtil den blev solgt i 1845 til British East India Company.
Sporene efter danskerne ses stadig i dag
Politiske magtkampe og fatale alliancer spænder ben for alt og alle i Kim Langers historiske roman Tyven i Tranquebar, som viser danskerne fra en mindre flatterende side.
“Ligesom al kolonisme handlede danskernes tilstedeværelse i Indien om at berige sit eget hjemland, men økonomisk blev Tranquebar aldrig nogen succes. Og set med nutidens optik kan man mene, at vi alligevel ikke havde noget at gøre der,” siger Kim Langer.
Sporene efter den danske kolonimagt kan stadig ses den dag i dag i den lille fiskerlandsby, hvor Kim Langer har været forbi tre gange indenfor de sidste 10 år og har fået inspiration til romanen Tyven i Tranquebar. De to danske kirker fra 1700-tallet, Ny Jerusalem Kirke og Zionskirken, fortet Dansborg samt en række danske købmandshuse er bevaret. På resterne af den gamle byport anes Christian d. 7’s monogram.
LÆS OGSÅ: Kim Langer genopliver den danske kolonihistorie. Læs et uddrag af Tyven i Tranquebar her.
Resultat af forfejlet ekspedition
At Danmark fik Tranquebar, udspringer ifølge Kim Langer af en “forfejlet og ekstremt katastroferamt ekspedition til Ceylon” (i dag Sri Lanka) i 1620.
“Christian d. 4 var blevet bluffet godt og grundigt til at tro, at han kunne få eneret på handelen af kongen i Ceylon, hvis han hjalp med at smide portugiserne på porten. Der var bare ikke noget samlet kongerige, og hollænderne var kommet i forvejen,” fortæller Kim Langer.
“Christian d. 4. havde udrustet fem skibe og brugt, hvad der i dag nærmest ville svare til at købe nye jagerfly, så noget måtte man gøre for ikke at komme tomhændet hjem. Nødløsningen blev at sejle 50 kilometer over strædet til Indien og leje et stykke jord, hvor man kunne genopbygge et gammelt fort. Uden at ane, hvad Tranquebar havde at byde på.”
Der er ifølge Kim Langer noget fascinerende ved, hvor usikkert det hele var dengang, når man rejste ud i verden.
“Du er taget afsted på lykke og fromme. Du kunne ikke planlægge din rejserute detaljeret hjemmefra og tjekke, at der var ledige hoteller på booking.com – du anede ikke ret meget om, hvad du ville møde.”
Smidt i fængsel uden rettergang
I Tyven i Tranquebar viser Kim Langer, hvordan det kan have foregået, da danskerne var i Tranquebar. I romanen er handelen gået i stå i den lille danske koloni, og lagerrummene på fortet Dansborg står gabende tomme.
Ankomsten af missionæren Bartholomæus Ziegenbalg gør det endnu mere vanskeligt for guvernør Johan Hassius og hans fru Anna at opbygge den formue, de har svoret at vende hjem til Danmark med. En uventet mulighed i den lokale indiske kongeby Thanjavur giver håb om lidt medgang. Her spiller steddatteren Amalie og tjenestedrengen Modaliappa ufrivilligt en afgørende rolle.
Med Tyven i Tranquebar har Kim Langer først og fremmest ville skrive en roman, men han er i høj grad inspireret af virkelige personer og de konflikter, man ved, de havde. Johan Sigismund Hassius var den 18. guvernør i Tranquebar. Bartholomæus Ziegenbalg betragtes som den protestantiske tros grundlægger i Indien, og han ligger i dag begravet i Ny Jerusalem Kirke i Tranquebar.
Konflikten mellem Ziegenbalg og Hassius blusser op i Tyven i Tranquebar, og Ziegenbalg bliver på et tidspunkt smidt i fængsel. Den del af plottet er baseret på virkelige historiske hændelser. Ziegenbalg blev sat i fængsel af Hassius uden rettergang.
Ziegenbalg har været let at skrive om for Kim Langer, da der findes masser af hans breve i de historiske arkiver, som Kim har kunnet dykke ned i.
“Jeg har selvfølgelig taget en masse friheder med hans karakter, da det er en roman, men jeg tror ikke, han foretager sig noget, som er helt hen i vejret i forhold til, hvordan det kunne have været i virkeligheden. Det gør jeg mig meget umage med, og det gælder for alle personerne i romanen.”
Danmark skal stå ved fortiden
Kim Langer har tidligere skrevet Kongen af Kandy, der handler om Christian d. 4.’s ostindiske ekspedition til Ceylon (i dag Sri Lanka). Tyven i Tranquebar er hans bog nr. 48, men hans første historiske roman for voksne.
Kim Langer har rejst meget og er opvokset i Schweiz, USA og Danmark. Han er tidligere forlagsredaktør og oversætter og i dag et etableret navn inden for børne- og ungdomslitteratur. I ungdomsromanerne Den afrikanske forbandelse og Flugten fra Vestindien beskæftiger Kim Langer sig også med dansk kolonihistorie.
For Kim Langer er det vigtigt, at der er fokus på danskernes kolonisering.
“Jeg synes, Danmark skal stå ved sin fortid. Vi var jo en kolonimagt. Og danskernes færden i Tranquebar skal ikke gå under radaren, selvom det var en anden form for konflikt end i Afrika,” siger Kim Langer og understreger, at det var to meget forskellige former for kolonisering.
“Vi slavegjorde folk helt igennem i Afrika og rev dem op med rode. Det er indlysende set med nutidens øjne, at det var sindssygt forkert, det man gjorde dengang. Det var virkelig ekstremt, og der er officielt ikke sagt undskyld for det, hvilket jeg ikke kan forstå. Hvis det betyder noget for nogle mennesker i dag at få en undskyldning, så kan jeg slet ikke se, hvorfor man ikke kan give den.”
Vi er ikke så gode, som vi tror
I Tranquebar var målet ikke slavehandel, men målet var stadig at tjene penge og sende dem hjem til Danmark. Det gik ikke så godt. Tekstiler, salpeter, peber og kunstgenstande blev det ringe udbytte. Og danskerne havde ifølge Kim Langer ikke en chance for at gøre noget, som inderne ville sige nej til.
“Dybest set vil jeg med Tyven i Tranquebar vise, at vi ikke altid er så gode, som vi går og tror. Og så er det interessant, at man til alle tider har haft svært ved at se kulturer, der er anderledes end sin egen, som bedre eller bare ligeværdige,” siger Kim Langer og understreger, at inderne på mange måder var længere fremme end danskerne.
“Det indiske samfund var kæmpestort og enormt udbygget. Der var sandsynligvis mere beskidt i København end i den lokale indiske by Thanjavur. Der var overrislingsanlæg på markerne, og det var en gammel og udviklet kultur, som også var på et højt filosofisk niveau.”
Ziegenbalg sætter sig som en af de få danskere i Tyven i Tranquebar ind i den indiske kultur. Ikke fordi han er nysgerrig, men fordi han ved, at hvis han skal omvende inderne til at blive kristne, så er han nødt til at kende hinduismen for at kunne påpege dens fejl og mangler.
Kim Langer har et uddrag fra et brev, hvor Ziegenbalg skriver, at han havde de værste tanker om de lokale, da han ankom til Tranquebar. Men så fandt han ud af, at de diskuterede de samme filosofiske aspekter som de klogeste hoveder hjemme i Danmark.
“Ziegenbalg får respekt for de lokale, men hans mål er stadig at omvende dem til protestanter. Han er på ingen måde en helt, han har sin egen dagsorden, ligesom alle andre i det her spil om magten.”
Et år uden at høre hjemmefra
Det, der har overrasket Kim Langer mest i forbindelse med research til Tyven i Tranquebar, er den standhaftighed, danskerne har udvist. Der kunne gå et år, fra man sendte et brev, til det nåede frem, og et år før man fik svar.
“Der har været tidspunkter, hvor der måske kun har været 12 danskere i Tranquebar, og de er blevet der, selvom der ikke er kommet skibe forbi, de ikke har fået varer eller har hørt noget hjemmefra i meget lang tid.”
Hvorfor de er blevet der, kan man kun gisne om ifølge Kim Langer. Måske er de blevet for at være tro overfor kongen, måske for at overleve, fordi de ikke havde andet hjemme i Danmark. Men sikkert er det, at det ikke gjorde den store forskel for inderne, at vi var der.
“For de danskere, der var i Tranquebar, har det nok været stort, men der var meget mere prestige ved at være guvernør i Vestindien end i Tranquebar. Og for inderne har det ikke betydet noget som helst, om vi var der eller ej. “
LÆS OGSÅ: 25 historiske romaner til din læsning
Læs mere om Tyven i Tranquebar
Det knager i den lille danske koloni Tranquebar på den indiske sydkyst. Handelen er gået i stå, og lagerrummene på fortet Dansborg står gabende tomme.
Ankomsten af missionæren Bartholomæus Ziegenbalg, som er udsendt for at kristne Frederik den Fjerdes hedenske undersåtter, gør det kun endnu mere vanskeligt for guvernør Johan Hassius og fru Anna at opbygge den formue, de har svoret at vende hjem til Danmark med.
Da hofintriger i den lokale indiske kongeby Thanjavur helt uventet åbner for lidt tiltrængt medgang, spiller både steddatteren Amalie og tjenestedrengen Modaliappa afgørende roller.
Tyven i Tranquebar er en roman om et næsten glemt stykke danmarkshistorie på en fjern og forblæst sandstrand mange tusinde kilometer borte.
Du kan købe Tyven i Tranquebar online hos fx. Bog&idé eller i din nærmeste boghandel fra d. 5. marts.
Andre læste også: