Boganmeldelser Karl Ove Knausgård Oversat skønlitteratur Romaner

Jeg var længe død, sjette bog i Knausgårds anmelderroste Morgenstjerne-serie, udkommer på dansk

Jeg var længe død

Afslutningen nærmer sig for Karl Ove Knausgårds opsigtsvækkende storværk om Morgenstjernen, der indtil videre tæller seks romaner. Sjette roman i serien, Jeg var længe død, udkommer 2. oktober på dansk.

I 2020 udkom Morgenstjernen, Karl Ove Knausgårds første roman i 7 år efter han slap Min Kamp-projektet. Romanen udspiller sig over to augustdage i Norge, hvor læserne følger ni forskellige mennesker liv, mens der på himlen over dem dukker en gigantisk stjerne op. Alle taler om fænomenet, men ingen ved hvad det er eller hvad det betyder. Men livet går videre. Dog ikke helt som før, fordi usædvanlige hændelser begynder at ske i naturen, blandt dyrene og imellem menneskene. Verden er ikke længere i vater.

Man læser romanen uroligt, stjernen er ildevarslende og skal man pege på, hvad Morgenstjernen handler om, bliver det med de helt store ord: livet, døden og eksistensen. Til Aftenposten har Knausgård selv sagt: ”Det er en roman om de store spørgsmål, som vi oplever dem i vores små liv. Om det store i det små”.

Jeg var længe død. Uhyggelig og vidunderlig

Morgenstjernen blev startskuddet til en række af sammenhængende romaner fra Knausgård, der alle har den lysende stjerne med, og hvor flere af personerne optræder på kryds og tværs. I 2022 kom Ulvene fra evighedens skov, i 2023 Det tredje rige, året efter Natskolen (2024), i 2025 Arendal og nu Jeg var længe død, sjette bog i serien oversat af Sara Koch.

LÆS OGSÅ: “Jeg vidste, at jeg skulle have djævlen med”. Karl Ove Knausgård om romanen Morgenstjernen

Jeg var længe død er allerede udkommet i Norge og har fået gode anmeldelser:

”Knausgård når nye højder i forfatterskabet. Den sjette bog i ”Morgenstjernen”-serien rummer spørgsmål man gerne diskuterer en uge i stræk”, Aftenposten

”Karl Ove Knausgård samler trådene i sin nye roman, og det er i særklasse overbevisende gjort, både litterært og filosofisk“, Vårt Land

”Knausgård fortsætter med at sigte himmelhøjt. Denne gang rammer han plet. Jeg var længe død er en uhyggelig og vidunderlig læseoplevelse”, Universitats

Her kan du læse, hvordan de andre bøger i serien er blevet modtaget af den danske presse:


Morgenstjernen

Jeg var længe død, sjette bog i Knausgårds anmelderroste Morgenstjerne-serie, udkommer på dansk

”En underholdende og dybt fascinerende læseoplevelse”, Politiken.

”Lyset kæmper mod mørket, og det er ikke sikkert, at det er lyset, der vinder. Den norske superstjerne Karl Ove Knausgård er tilbage som romanforfatter med en prætentiøs, men også stærkt medrivende roman om en normalitet, der kæmper for livet.” Berlingske

“Storladen … dragende“, Jyllands-Posten


Ulvene fra evighedens skov

Jeg var længe død, sjette bog i Knausgårds anmelderroste Morgenstjerne-serie, udkommer på dansk

”Knausgård kaster sit spyd ind i virkeligheden med iskold præcision”, Kristeligt Dagblad

”En generøs roman”, Politiken

“Man skal læse Knausgård, basta. Få skriver så overlegent godt“, Berlingske


Det tredje rige

Jeg var længe død, sjette bog i Knausgårds anmelderroste Morgenstjerne-serie, udkommer på dansk

”Litterær trolddomskunst”, Information

”Det er djævelsk godt gjort”, Politiken

”Karl Ove Knausgård fortsætter sine sære beretninger om normale nordmænd, der lever deres almindelige liv i skyggen af alt det skræmmende og det uforklarlige. Det er uhyggeligt”, Berlingske


Natskolen

Jeg var længe død, sjette bog i Knausgårds anmelderroste Morgenstjerne-serie, udkommer på dansk

”Har man ikke læst Knausgård før, er det her et oplagt sted at starte. Og stop endelig ikke igen”, Berlingske

”Svimlende vellykket spændingsroman, hvor døden og Djævlen lurer overalt”, Jyllands-Posten

”Natskolen” er den hidtil mest besættende roman i norske Karl Ove Knausgårds nye serie om de kræfter, der dybest set driver mennesket”, Kristeligt Dagblad


Arendal

Arendal

“Karl Ove Knausgård har med ‘Arendal’ skrevet sin måske mest dybsindige roman“, Politiken

“Arendal er klassisk Knausgård. Det er frysende velskrevet. Karl Ove Knausgård fortæller medrivende om det mærkelige i sin nye roman. Her er livet ikke, hvad det ligner, og summen bliver større end delene“, Berlingske

“Knausgård fører sin store romanserie videre med et istindrende portræt af en lille verden i verden“, Information


1

Jeg var længe død, sjette bog i Knausgårds anmelderroste Morgenstjerne-serie, udkommer på dansk
Morgenstjernen

En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.Det er en varm sommeraften i august. Litteraturprofessoren Arne er sammen med sin hustru, kunstneren Tove og deres børn i et feriehus på landet. Ferien er snart slut, og deres ven, rigmandssønnen Eigil, opholder sig i et sommerhus i nærheden.

Et andet sted i Norge er præsten Kathrine på vej hjem fra et seminar, men følger en impuls og indlogerer sig på et hotel i stedet for at tage hjem til familien.Ud over Arne, Eigil og Kathrine møder vi også Emil, Iselin, Solveig, Jostein, Turid og Vibeke, der hver især bakser med deres egne problemer i deres egne liv. Denne augustaften dukker en gigantisk stjerne op på himlen over dem.

Hvad er det for et fænomen? Alle taler om stjernens enorme kraft, men har forskellige opfattelser af, hvad de oplever. Og så går livet videre, dog ikke helt som før, fordi usædvanlige hændelser begynder at ske.”Morgenstjernen” følger ni mennesker henover to afgørende dage i deres liv.

Det er Karl Ove Knausgårds første roman siden afslutning på det store autofiktive projekt “Min kamp” i 2013.

2

Jeg var længe død, sjette bog i Knausgårds anmelderroste Morgenstjerne-serie, udkommer på dansk
Ulvene fra evighedens skov

Ulvene fra evighedens skov udspiller sig både i Norge og i Rusland fra 1977 og frem til i dag og er fortalt af seks forskellige stemmer.

Det er en standalone roman, men den deler tematikker med Morgenstjernen. En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår. Historien begynder vinteren 1977 på en ø i det sydlige Norge. Fortælleren er Helge Bråthen, der en sen aften, 12 år gammel, ser en lysstråle i vandet under en bro. Det er lygterne fra en bil, som er kørt i vandet. Rådvild og på tærsklen til voksenlivet ved han, at han må tilkalde hjælp, men ender alligevel med at tage hjem og falde i søvn. 1986.

20-årige Syvert Løyning er efter halvandet år i hæren som kok på vej hjem til sit barndomshjem i det sydlige Norge. Syvert aner ikke, hvad han skal stille op med sit liv, og den første tid flakker han planløst rundt i den lille by og prøver at finde sig til rette hos sin mor og sin lillebror. Atomulykken i Tjernobyl sætter Syvert på sporet af hans far, som døde, da Syvert var helt lille og som han aldrig har kendt. En gammel frakke, en kasse med breve skrevet på russisk og en samtale med hans onkel tegner et billede af faren, som vækker Syverts nysgerrighed og vrede.

3

Jeg var længe død, sjette bog i Knausgårds anmelderroste Morgenstjerne-serie, udkommer på dansk
Det tredje rige

Det tredje rige er tredje bind i Knausgårds store romanserie, der også tæller Morgenstjernen, Ulvene fra evighedens skov, Natskolen og senest bind fem: Arendal

Nitten år gamle Line forelsker sig i Valdemar, frontfigur i det myteomspundne band Domen, og trækkes ind i en hemmelig, fascinerende og skræmmende verden. Politimanden Geir efterforsker et makabert trippeldrab, men den teori han til sidst danner sig,

kan han ikke fortælle nogen om. Kunstneren Tove laver billeder inspireret af eventyrernes understrømme af seksualitet og død. En dag hører hun en stemme, som taler til hende, som vil hende noget. Bedemanden Syvert bliver urolig, da der ikke rapporteres om nye døde.Noget er i bevægelse i verden, det er, som om den er hjemsøgt – men af hvad og hvorfor?

4

Jeg var længe død, sjette bog i Knausgårds anmelderroste Morgenstjerne-serie, udkommer på dansk
Natskolen

Hvor langt vil et menneske gå for at opnå succes, rigdom, magt? I 1985 flytter den unge nordmand Kristian Hadeland til London for at studere fotografi. Han er ambitiøs, ærgerrig og hensynsløs af natur. Vi følger hans første år i storbyen gennem mange nederlag, men også afgørende møder, ikke mindst med den ti år ældre hollænder Hans, der er besat af teknologi – fra fotografiets tidlige dage og grammofonen til computernes langsomme overtagelse af virkeligheden. Samtidig møder Kristian teaterinstruktøren Vivian, der skal opføre Dr. Faustus af Christopher Marlowe, en forestilling, som hun beder Kristian om at tage billeder til.

I anden del af romanen møder vi Kristian igen fireogtyve år senere, da han er en succesfuld kunstner med en stor retrospektiv udstilling i New York på vej. Han har nået sine mål, men til hvilken pris?NATSKOLEN er en roman om, hvordan kunst bliver til, og om hvordan menneskeliv ødelægges. Om de kræfter, der omgiver os, både mørket og lyset, og om et menneskes opstigning og fald.

NATSKOLEN er er fjerde bind i Knausgårds nye, stort anlagte romanserie. Tidligere er udkommet Morgenstjernen (2020), Ulvene fra Evighedens Skov (2022) og Det tredje rige (2023).

5

Jeg var længe død, sjette bog i Knausgårds anmelderroste Morgenstjerne-serie, udkommer på dansk
Arendal

Femte, selvstændige roman i Karl Ove Knausgårds anmelderroste serie Morgenstjernen. En isnende kold vinternat i 1976. Syvert Løyning senior er på vej hjem til sin kone og to sønner efter en forretningsrejse, da hans bil bryder sammen, og han tvinges til at overnatte i sin barndomsby, Arendal i det sydlige Norge.

Syvert vandrer planløst rundt i den bundfrosne og mennesketomme by. I kufferten har han brevene fra sit livs kærlighed, russiske Asja. Hun bor bag jerntæppet, i Sovjetunionen, og han har for nylig forsøgt at gøre det forbi med hende. Syvert er plaget af uforklarlige syner. Tilsyneladende almindelige hændelser er ladet med foruroligende betydning: kulden og sneen og de bælgmørke gader, en bil, der holder ude på fjordens tykke is. Og om natten åbner der sig en sprække mellem det velkendte og det ukendte, både i byen og i hans eget liv.

6

Jeg var længe død, sjette bog i Knausgårds anmelderroste Morgenstjerne-serie, udkommer på dansk
Jeg var længe død

”Knausgård er blandt vores største nulevende forfattere.” New York TimesJoar Løyning arbejder på Institut for Astrofysik ved Universitetet i Oslo. Hans dage er præget af rutiner, og han lever et liv, hvor alting har sin plads. En dag ser han noget, som intet menneske burde se. Han forsøger at få det til at stemme med virkeligheden. Men det gør det ikke, og hans velkendte tilværelse begynder at slå revner.

Da en ny stjerne viser sig på himlen en aften, er Joar en af ​​de få, der fornemmer fænomenets betydning, og for at få bekræftet sin formodning begiver han sig ud på en rejse mod et sted, der ikke findes på noget kort.Jeg var længe død er en roman om en verden i hastig forandring, hvor det videnskabelige verdensbillede eroderes indefra, og den menneskelige eksistens skal forstås på nye måder. Jeg var længe død er er sjette bind i Knausgårds stort anlagte romanserie. Tidligere er udkommet Morgenstjernen (2020), Ulvene fra Evighedens Skov (2022), Det tredje rige (2023), Natskolen (2024) og Arendal (2025).