Anne-Marie Vedsø Olesen inviterer til oldnordisk julefest med Jul i Jernskoven. Når vi holder jul i dag, er der flere traditioner, der kan spores tilbage til den oldnordiske jul.
Der er lagt op til oldnordisk julefejring i Jul i Jernskoven, som foregår efter, Ragnarok har hærget. Selvom fortællingen Jul i Jernskoven er fiktion, trækker Anne-Marie Vedsø Olesen på historiske kilder og gamle kvad. Traditionen at fejre jul kan nemlig spores tilbage til førkristen tid.
Oldnordisk jul bød på både vinterfest, mjød, flæskesteg og julegaver. Harald Hårfager drak angiveligt julen ind, Håkan den Gode tog på julebesøg hos en storbonde, her hører vi om julegaver (jólagjafir). Den gamle norske lov Gulatingsloven påbød at brygge rigelige mængder af stærk mjød med ekstra honning til at drikke julen ind (Jul i Jernskoven, forordet).
“Det giver god mening, at man har markeret lysets tilbagevenden på årets korteste dag med forskellige ritualer og bagefter har fejret med mjød og kød,” siger Anne-Marie Vedsø Olesen.
Jól er oldnordisk
Selv ordet jól er oldnordisk og er et flertalsord, der betegner en serie vinterfester, som sandsynligvis blev afholdt fra vintersolhverv frem til midvinter. De mange fester havde man i hedensk tid for at fejre lysets tilbagevenden og dermed forårets snarlige komme og planterigets livgivende opvågnen.
“Jeg synes, det var oplagt at skrive en julefortælling om den førkristne jul og tage udgangspunkt i ordets oprindelige, oldnordiske betydning,” siger Anne-Marie Vedsø Olesen, som kan se flere fællestræk mellem nutidig og oldnordisk jul.
“Grundlæggende handler jul om at bringe glæde, lys og håb ind i en mørk tid, uanset om det er som i min oldnordiske fortælling, eller som vi fejrer julen nu, inspireret af kristne værdier og traditioner. Det er samme funktion,” siger Anne-Marie Vedsø Olesen.
“Juletræet spiller også en rolle i Jul i Jernskoven, men det er tildigtet fra min hånd,” fortæller Anne-Marie. “Juletræet, som vi kender det i dag, er en langt senere tradition, men jeg syntes, det passede ind i Jernskovens verden, hvor man ærer og hylder naturen og den nordiske mytologis livstræ Yggdrasil.”
Når Anne-Marie Vedsø Olesen skriver, har hun altid en lille maskot til at inspirere. Til Jul i Jernskoven var det et lille stykke juletræspynt fra egen samling; et juletræ i metal, som inspirerede fortællingen, hvor jerntræerne omkranser jættekvinden Hyrrokins verden.
Julefest i Jernskoven
I Jul i Jernskoven lever jættekvinden Hyrrokin, bortset fra en hugorm og en ulv, ensom i sit kampestenshus omgivet af en uigennemtrængelig jernskov. Hun er bange for, at hun har mistet hele sin familie i det endelige gudeoprør, der lige har raset. Men alligevel vil hun holde julefest ved vintersolhverv, og som altid byder juletid på overraskelser og uventede gæster.
I starten er Hyrrokin ikke i julestemning. Hun går og mukker og er lidt tvær. Hyrrokin kan i virkeligheden ikke fordrage juletid og julegilder, hvor folk bliver fulde og sentimentale. Hun står over for en barsk virkelighed, hvor Ragnarok måske har udslettet hendes familie, som hun siger: “Godt, jeg har et hjerte af stål.” Men som i alle juleeventyr kan selv en person med et hjerte af stål blive ramt af julestemning.
“Selv en vrissen type som Hyrrokin ser frem til vintersolhverv. Det er faktisk det eneste, hun kan se en mening i at fejre; at lyset altid vender tilbage, når det ser mørkest ud,” siger Anne-Marie Vedsø Olesen, som også synes, det er noget af det kraftfulde ved julefejringen. At den handler om at bringe glæde og håb ind i den mørkeste tid på året, og at minde os selv om, at selv når verden står i flammer, vil det engang lysne.
“Der er mange temaer på spil i fortællingen: Krigstraumer, behovet for fællesskab, at elske sine nære. Og så handler det også om, at Hyrrokin, som ellers har haft sine fordomme over for andre racer i den nordiske mytologi – det har kun været jætter, der var velkomne hos hende – bløder lidt op. Der sker en modning hos hende.”
Efter Ragnarok kommer julen
Kortromanen Jul i Jernskoven er en selvstændig fortælling fra Vølvens vej-universet og ikke som sådan en del af den afsluttede, anmelderroste og prisbelønnede Vølvens vej-serie, som består af af de fem bind: Snehild, Misteltenen, Ulvegabet, Ormehavet og Flammesværdet. Anne-Marie Vedsø Olesen håber, at læserne vil nyde at tilbringe en ekstra stund i Vølvens vej-universet:
“Jul i Jernskoven fungerer som en lille efterkrølle på den overordnede fortælling. Den viser, at der rent faktisk er en tid efter Ragnarok, og selvom de store temaer landede, som de skulle i slutningen af Flammesværdet, vil jeg med denne julefortælling på stemningsfuld måde understrege, at historien selvfølgelig peger fremad.”
Snedækkede træer, nisser og kys under misteltenen. Det hele er med i Anne-Marie Vedsø Olesens julefortælling, hvor der også er plads til både næstekærlighed, familiekærlighed og endda lidt romantisk kærlighed.
Ingen julefortælling uden nisser. I Jul i Jernskoven er nissen en gårdvætte, som også kaldes en gårdbo. Det er en slags forløber for nissen. Et magisk væsen, som kan spores tilbage til den gamle folketro og alle dens magiske væsener.
“Man skal huske at sætte grød ud til gårdvætten. Ellers lyder folketroen på, at den vil plage en. Og det er ikke kun ved juletid, det er hele året, man skal huske den,” siger Anne-Marie Vedsø Olesen.
Jul i Jernskoven kan ifølge Anne-Marie Vedsø Olesen også læses af dem, der ikke kender Vølvens vej-universet, men som bare elsker en god julehistorie, her med oldnordisk twist.
Selvom karaktererne er taget fra Vølvens vej-serien, bliver rammerne hurtigt ridset op, og man får genfortalt, hvad Ragnarok gik ud på. Dedikerede læsere vil dog kunne nyde et par indforståede referencer og forhåbentlig blive ekstra glade for gensyn med gamle kendinge.
Det er ikke tilfældigt, at Anne-Marie Vedsø Olesen har skrevet en julefortælling. Hun elsker jul og fejrer den på slottet, da hun bor på Vallø Slot. Her bliver der sat store juletræer med lys i op ved slottets voldgrav i december. Juletræet i ankomsthallen bliver pyntet med naturting som kogler, juleæbler og valnødder og en stjerne i toppen.
“Der er en helt fantastisk julestemning her på slottet, med det pyntede juletræ og de to store juletræer ved voldgraven, hvor der er masser af lys i. Men jeg elsker alt ved julen og starter gerne med at fejre allerede i november, selvom man ikke må sige det højt. Jeg er endda ret vild med de mest kitschede julemarkeder og udstillinger, som andre måske krummer tæer over.”
Anne-Marie Vedsø Olesen sætter sig som en fast juletradition med et glas portvin og kigger på det pyntede juletræ, når det lige er blevet sat op i ankomsthallen og nyder julestemningen.
“Mit lille glas portvin kan ses som en slags flydende ofring til træet, så jeg holder fast i den oldnordiske skik. Og i år vil jeg ønske alle en jættegod jul!”
Jul i Jernskoven
En eventyrlig fortælling fra Vølvens vej.
Den urgamle jættekvinde Hyrrokin sidder alene tilbage i Jernskoven efter Ragnarok. Hun ved ikke, om hendes sønner har overlevet krigen mod aseguderne.
Juletiden nærmer sig, og hun har kun sin rideulv og hugorm at fejre vintersolhverv med. Mens sneen daler, og ensomheden gnaver, påbegynder Hyrrokin forberedelserne til julefest.
Vil juleglæden mon indfinde sig i Jernskoven?
Jul i Jernskoven er en smuk julefortælling sat i universet fra den prisbelønnede serie Vølvens vej, og med en af seriens mest elskede bifigurer, den seje jættekvinde Hyrrokin, som hovedperson.
Anne-Marie Vedsø Olesen inviterer til oldnordisk julefest med Jul i Jernskoven. Når vi holder jul i dag, er der flere traditioner, der kan spores tilbage til den oldnordiske jul.
Der er lagt op til oldnordisk julefejring i Jul i Jernskoven, som foregår efter, Ragnarok har hærget. Selvom fortællingen Jul i Jernskoven er fiktion, trækker Anne-Marie Vedsø Olesen på historiske kilder og gamle kvad. Traditionen at fejre jul kan nemlig spores tilbage til førkristen tid.
Oldnordisk jul bød på både vinterfest, mjød, flæskesteg og julegaver. Harald Hårfager drak angiveligt julen ind, Håkan den Gode tog på julebesøg hos en storbonde, her hører vi om julegaver (jólagjafir). Den gamle norske lov Gulatingsloven påbød at brygge rigelige mængder af stærk mjød med ekstra honning til at drikke julen ind (Jul i Jernskoven, forordet).
“Det giver god mening, at man har markeret lysets tilbagevenden på årets korteste dag med forskellige ritualer og bagefter har fejret med mjød og kød,” siger Anne-Marie Vedsø Olesen.
Jól er oldnordisk
Selv ordet jól er oldnordisk og er et flertalsord, der betegner en serie vinterfester, som sandsynligvis blev afholdt fra vintersolhverv frem til midvinter. De mange fester havde man i hedensk tid for at fejre lysets tilbagevenden og dermed forårets snarlige komme og planterigets livgivende opvågnen.
“Jeg synes, det var oplagt at skrive en julefortælling om den førkristne jul og tage udgangspunkt i ordets oprindelige, oldnordiske betydning,” siger Anne-Marie Vedsø Olesen, som kan se flere fællestræk mellem nutidig og oldnordisk jul.
“Grundlæggende handler jul om at bringe glæde, lys og håb ind i en mørk tid, uanset om det er som i min oldnordiske fortælling, eller som vi fejrer julen nu, inspireret af kristne værdier og traditioner. Det er samme funktion,” siger Anne-Marie Vedsø Olesen.
“Juletræet spiller også en rolle i Jul i Jernskoven, men det er tildigtet fra min hånd,” fortæller Anne-Marie. “Juletræet, som vi kender det i dag, er en langt senere tradition, men jeg syntes, det passede ind i Jernskovens verden, hvor man ærer og hylder naturen og den nordiske mytologis livstræ Yggdrasil.”
Julefest i Jernskoven
I Jul i Jernskoven lever jættekvinden Hyrrokin, bortset fra en hugorm og en ulv, ensom i sit kampestenshus omgivet af en uigennemtrængelig jernskov. Hun er bange for, at hun har mistet hele sin familie i det endelige gudeoprør, der lige har raset. Men alligevel vil hun holde julefest ved vintersolhverv, og som altid byder juletid på overraskelser og uventede gæster.
I starten er Hyrrokin ikke i julestemning. Hun går og mukker og er lidt tvær. Hyrrokin kan i virkeligheden ikke fordrage juletid og julegilder, hvor folk bliver fulde og sentimentale. Hun står over for en barsk virkelighed, hvor Ragnarok måske har udslettet hendes familie, som hun siger: “Godt, jeg har et hjerte af stål.” Men som i alle juleeventyr kan selv en person med et hjerte af stål blive ramt af julestemning.
“Selv en vrissen type som Hyrrokin ser frem til vintersolhverv. Det er faktisk det eneste, hun kan se en mening i at fejre; at lyset altid vender tilbage, når det ser mørkest ud,” siger Anne-Marie Vedsø Olesen, som også synes, det er noget af det kraftfulde ved julefejringen. At den handler om at bringe glæde og håb ind i den mørkeste tid på året, og at minde os selv om, at selv når verden står i flammer, vil det engang lysne.
“Der er mange temaer på spil i fortællingen: Krigstraumer, behovet for fællesskab, at elske sine nære. Og så handler det også om, at Hyrrokin, som ellers har haft sine fordomme over for andre racer i den nordiske mytologi – det har kun været jætter, der var velkomne hos hende – bløder lidt op. Der sker en modning hos hende.”
Efter Ragnarok kommer julen
Kortromanen Jul i Jernskoven er en selvstændig fortælling fra Vølvens vej-universet og ikke som sådan en del af den afsluttede, anmelderroste og prisbelønnede Vølvens vej-serie, som består af af de fem bind: Snehild, Misteltenen, Ulvegabet, Ormehavet og Flammesværdet. Anne-Marie Vedsø Olesen håber, at læserne vil nyde at tilbringe en ekstra stund i Vølvens vej-universet:
“Jul i Jernskoven fungerer som en lille efterkrølle på den overordnede fortælling. Den viser, at der rent faktisk er en tid efter Ragnarok, og selvom de store temaer landede, som de skulle i slutningen af Flammesværdet, vil jeg med denne julefortælling på stemningsfuld måde understrege, at historien selvfølgelig peger fremad.”
LÆS OGSÅ: Her er rækkefølgen på bøgerne i Anne-Marie Vedsø Olesens serie Vølvens vej
Snedækkede træer, nisser og kys under misteltenen. Det hele er med i Anne-Marie Vedsø Olesens julefortælling, hvor der også er plads til både næstekærlighed, familiekærlighed og endda lidt romantisk kærlighed.
Ingen julefortælling uden nisser. I Jul i Jernskoven er nissen en gårdvætte, som også kaldes en gårdbo. Det er en slags forløber for nissen. Et magisk væsen, som kan spores tilbage til den gamle folketro og alle dens magiske væsener.
“Man skal huske at sætte grød ud til gårdvætten. Ellers lyder folketroen på, at den vil plage en. Og det er ikke kun ved juletid, det er hele året, man skal huske den,” siger Anne-Marie Vedsø Olesen.
Jul i Jernskoven kan ifølge Anne-Marie Vedsø Olesen også læses af dem, der ikke kender Vølvens vej-universet, men som bare elsker en god julehistorie, her med oldnordisk twist.
Selvom karaktererne er taget fra Vølvens vej-serien, bliver rammerne hurtigt ridset op, og man får genfortalt, hvad Ragnarok gik ud på. Dedikerede læsere vil dog kunne nyde et par indforståede referencer og forhåbentlig blive ekstra glade for gensyn med gamle kendinge.
LÆS OGSÅ: Anne-Marie Vedsø Olesen om at skrive Vølvens vej-serien: Det føles som det største, jeg hidtil har præsteret i mit liv
Jul på slottet
Det er ikke tilfældigt, at Anne-Marie Vedsø Olesen har skrevet en julefortælling. Hun elsker jul og fejrer den på slottet, da hun bor på Vallø Slot. Her bliver der sat store juletræer med lys i op ved slottets voldgrav i december. Juletræet i ankomsthallen bliver pyntet med naturting som kogler, juleæbler og valnødder og en stjerne i toppen.
“Der er en helt fantastisk julestemning her på slottet, med det pyntede juletræ og de to store juletræer ved voldgraven, hvor der er masser af lys i. Men jeg elsker alt ved julen og starter gerne med at fejre allerede i november, selvom man ikke må sige det højt. Jeg er endda ret vild med de mest kitschede julemarkeder og udstillinger, som andre måske krummer tæer over.”
Anne-Marie Vedsø Olesen sætter sig som en fast juletradition med et glas portvin og kigger på det pyntede juletræ, når det lige er blevet sat op i ankomsthallen og nyder julestemningen.
“Mit lille glas portvin kan ses som en slags flydende ofring til træet, så jeg holder fast i den oldnordiske skik. Og i år vil jeg ønske alle en jættegod jul!”
Jul i Jernskoven
En eventyrlig fortælling fra Vølvens vej.
Den urgamle jættekvinde Hyrrokin sidder alene tilbage i Jernskoven efter Ragnarok. Hun ved ikke, om hendes sønner har overlevet krigen mod aseguderne.
Juletiden nærmer sig, og hun har kun sin rideulv og hugorm at fejre vintersolhverv med. Mens sneen daler, og ensomheden gnaver, påbegynder Hyrrokin forberedelserne til julefest.
Vil juleglæden mon indfinde sig i Jernskoven?
Jul i Jernskoven er en smuk julefortælling sat i universet fra den prisbelønnede serie Vølvens vej, og med en af seriens mest elskede bifigurer, den seje jættekvinde Hyrrokin, som hovedperson.
Du kan købe Jul i Jernskoven online på bog-ide.dk eller i din nærmeste boghandel.