”Der er høje forventninger til en bog, der udkommer fra Lindhardt og Ringhof, og rigtig mange af Danmarks dygtigste og mest originale forfattere har valgt at betro os med deres bøger – det vil jeg gøre mit allerbedste for at være omhyggelig med,” siger Iben Konradi Brodersen.
Iben Konradi Brodersen tiltræder som ny redaktionschef i Lindhardt og Ringhofs skønlitterære afdeling.
“Jeg kunne ikke ønske mig en bedre partner in publishing end Iben,” siger forlagets skønlitterære direktør Sune de Souza Schmidt-Madsen: “Iben og jeg har arbejdet sammen på Lindhardt og Ringhof siden 2011, og vi supplerer hinanden rigtig godt. Vi har redigeret mange bøger sammen.”
Som redaktør har Iben Konradi Brodersen arbejdet med en lang række forfattere, bl.a. Thomas Korsgaard, Linea Maja Ernst, Anna Juul, Rakel Haslund-Gjerrild og Merete Pryds Helle.
“Iben er en fremragende læser, hun læser bredt og har en klar holdning til det, hun læser. Som personer er vi meget forskellige, og det betragter jeg som en stor styrke. Alle mennesker er blinde på ét øje, og ofte har jeg oplevet, at Iben har set nogle helt andre udfordringer og potentialer i en bog, end dem jeg selv har været opmærksom på. Dertil kommer at hun er utroligt vellidt, både af kollegaer og af forfatterne, og har forståelse for deres virkelighed, hvilket er mindst lige så vigtigt når man træder ind i en ledende rolle,” siger Sune de Souza Schmidt-Madsen.
Vokset op på forlagsgangen
”Jeg kom ind som studentermedhjælp på Lindhardt og Ringhof i 2011, samtidig med at den nuværende ledelse tiltrådte på forlaget. Jeg er vokset op på en forlagsgang og har lært håndværket ved at være rundt i alle hjørner af huset,” siger Iben Konradi Brodersen:
”Det er jo en fantastisk måde at blive oplært på. Mens du printer og laver kaffe, så kommer du rundt på alle kontorerne og får lov at lytte med til dem, der har været i branchen i mange år, og så opsnapper man alt muligt. Det er learning by doing, og det er andre forlagsmedarbejderens gavmildhed, der oplærer nye generationer.
I den tid har jeg været vidne til en rivende udvikling. Fra i begyndelsen kun at tælle en lille håndfuld forfattere og udgivelser er forlaget blevet et af Danmarks allerstørste. Hver ny bogsæson kan man regne med at se bøger fra Lindhardt og Ringhof gøre sig gældende, og vores forfattere har modtaget et hav af priser. Der er høje forventninger til en bog, der udkommer fra Lindhardt og Ringhof, og rigtig mange af Danmarks dygtigste og mest originale forfattere har valgt at betro os med deres bøger – det vil jeg gøre mit allerbedste for at være omhyggelig med,” siger hun.
Flere indgange til litteraturen
Iben Konradi Brodersen er nu så langt fra en, der blot har udtjent sin værnepligt ved at brygge kaffe og kopiere som studentermedhjælp. Hun har studeret engelsk litteraturhistorie på Oxford University i England, har gået på Forfatterskolen, og i 2016 udgav hun romanen ”Piger kan leve længe måske for evigt”, som Kristeligt Dagblad kaldte ”en følsomt sanset og klar skildring af pigeliv” og Politiken ”overbevisende stilsikker prosa” i deres rosende anmeldelser.
”Jeg har haft flere indgange til litteraturen. At have forsøgt sig bag tastaturet selv, synes jeg giver et særligt indblik, hvad det er for nogle kampe og knuder, en forfatter oplever i en skriveproces – jeg ved, hvor svært det er at få et manuskript til at lykkes. Men måske har det at skrive selv også givet mig en uforfærdethed i forhold til at gå undersøgende og kritisk til en tekst,” forklarer hun.
”Som ægte millenial er jeg vokset op med et ikke særlig klart defineret skel mellem højkultur og popkultur. Og det præger min tilgang til mit arbejde. Skal jeg tænke på, hvordan jeg selv overhovedet kom i gang med at læse litteraturhistoriens store klassikere, så er det i meget mindre grad gennem universitetets pensumlister, og meget mere, fordi jeg så TV-serien Gilmore Girls om eftermiddagen, når jeg kom hjem fra skole, og jeg ville gerne være med på alle referencerne.
Jeg er altædende, når det kommer til bøger og kultur. Og derfor elsker jeg også den bredde, som vi har i vores udgivelsesprogram på Lindhardt og Ringhof. Jeg synes litteratur skal kunne rigtig mange forskellige ting. På boghylden skal du kunne finde en bog, der giver sprog til lige netop dine erfaringer, være et spejl. Men du skal også kunne finde masser af bøger, der får dig til at gennemleve ting, du aldrig har prøvet. Og så skal bogreolen naturligvis også være fyldt med fantasi og sætningsakrobatik, humor og poesi og selvforglemmelse – vilde plottwists og karakterer, du forelsker dig i og hepper på af hele dit hjerte.”
Nødt til at se fremad
Og hvis hun kigger ud i terrænet for bøger, kultur og verden i det hele taget lige nu, så er hele spillepladen ved at ændre sig radikalt, hvilket dog ikke skræmmer hende.
”Vi er hele tiden nødt til at se fremad i bogbranchen. Man kunne let tro, at fordi bogen er så gammelt et medie, så er arbejdet med bøger også bare same procedure as last year. Men det kunne ikke være mere forkert. Der er hele tiden nye udfordringer og nye muligheder.
I den tid, jeg har arbejdet i forlagsverdenen, er der f.eks. kommet en helt ny dimension til forlæggeri i form af lydbøger og streamingtjenester, mens bogklubformatet, der tidligere har fyldt meget, er blevet udfaset.
Selvom jeg ligesom alle andre, der arbejder med kunst og kultur, kan blive svimmel ved tanken om kunstig intelligens’ indtog, så føles netop dette øjeblik samtidig helt særligt løfterigt for bogen. Dels er der en stor politisk bevågenhed omkring bøgers vilkår. Det er fantastisk. Dels føles læsning mere levende, fællesskabsorienteret og lystfuldt end nogensinde før. Læseklubber vinder frem, litteraturfestivaller slår hvert år rekorder for besøgende, sociale medier har givet en ny mulighed for at opdage litteratur og dele læseoplevelser – plus et nyt sprog at tale om bøger på. Jeg er virkelig optaget af, at vi som forlag er rigtig dygtige og vågne og kreative til at gribe de muligheder, det giver.
Der sker et eller andet med bogen lige nu. Hvis man er fremme i bussen, så sidder man med en bog i dag. Det er blevet smart at læse. Det er en identitetsmarkør at læse den helt rigtige bog og at vise på sociale medier, at man er læser. Og selv om man selvfølgelig kan tale om, at det er ”performativt” eller overfladisk, byder jeg det virkelig bare velkommen. Jeg elsker hype, og jeg elsker begejstring. Da vi fx udgav Linea Maja Ernsts Kun til navlen i sommeren 2024 oplevede vi alt fra fan-art til vennegrupper, der tog i sommerhus for at genskabe scenarier og måltider fra bogen, mens de læste højt for hinanden. Det var helt magisk. Og der gik ikke lang før udlandet også fik øjnene op for det.
Flere af forlagets bøger udkommer i de her år i mange lande uden for Danmark. Det gør mig virkelig stolt; når litteraturen ikke lukker sig om et lille, dansk miljø.”
Det er drømmen
Forfattere fra Lindhardt og Ringhof har modtaget De Gyldne Laurbær tre gange de sidste fem år og fire gange de sidste ti med Merete Pryds Helle, Thomas Korsgaard, Maren Uthaug og Niels Krause Kjær.
”Da Sune blev chef for skønlitteratur, havde han en vision om at bringe fortællingen tilbage i dansk litteratur, der på det tidspunkt (sådan oplevede jeg det i hvert fald) var meget fikseret på sprog i og for sig selv. Det synes jeg er lykkedes helt fantastisk, og man kan se det reflekteret i alle genrer, vi udgiver på forlaget. I alt fra historiske romaner, et ekstremt stærkt krimi/spændings-program, generationsportrætter og litteratur, der skildrer vores tid. Vi har en stor bredde og udgiver til mange forskellige læsere.
Jeg synes, De Gyldne Laurbær er en pris, der er kendetegnet ved at blive tildelt bøger, der har samlet læserne i Danmark på tværs af geografi, alder og miljø. Bøger, der virkelig skaber fællesskab, fordi der er så mange, der har læst dem, at de bliver en del af den samtale, vi har med hinanden. Det er drømmen,” siger Iben Konradi Brodersen.
Kun til navlen
En gruppe venner midt i trediverne er samlet i et sommerhus ved en skovsø. Det er midsommer og ugen op til et bryllup. Et vennepar skal giftes.
Gruppen forbereder sig og holder samtidig fri, skændes, mindes, flirter, poserer, soler sig i hinandens selskab og roder op i ukurante følelser.
Sylvia har altid været forelsket i Esben, brudgommen. Hun er i et trygt og stabilt parforhold med sin kvindelige kæreste, Charlie, men kan ikke finde ro. Kvæde føler sig endelig hjemme i sin krop og er klar til at holde et skov-rave, men der er børn, der skal puttes, og Gry har taget sin kæreste Adam med, der går rundt og ligner en reklame for heteroseksualitet. Karen glæder sig til at blive gift, men hun glæder sig endnu mere til at komme tilbage på arbejde. Og imens samtalerne slår gnister rundt om middagsbordet, kæmper Gry med at føle sig banal blandt sine farverige, excentriske venner.
Hvorfor er nogles drøm at blive gift og andres at leve i et harem med deres yndlingsvenner? Og hvad stiller man op med længslen efter, at alt kunne være anderledes? Linea Maja Ernst debuterer med Kun til navlen, en samtidsroman om at være fanget i en livsfase og panikken over måske at være blevet mere småborgerlig, end man nogensinde havde frygtet.
Sød tøs
Anna Juul er tilbage med en sorthumoristisk roman om giftige gruppedynamikker og behovet for at slippe ud af en rolle, man ikke længere vil have.
Da Annes kæreste slår op med hende over et glas lunken glögg på et julemarked med beskeden om, at hun er for sød til ham, rammer det hårdt. Alle ved nemlig, at ”sød” bare er et andet ord for ”kedelig”, når man bor i en storby.
Sød Tøs er en romantisk komedie, der går rogue. Romanen undersøger, hvad der sker, når terapisproget bevæger sig ind i vores hverdag og måske kan bruges som et våben. Og hvorfor det værste, man kan være, egentlig er helt og aldeles almindelig?
Du kan købe Sød Tøs online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
”Der er høje forventninger til en bog, der udkommer fra Lindhardt og Ringhof, og rigtig mange af Danmarks dygtigste og mest originale forfattere har valgt at betro os med deres bøger – det vil jeg gøre mit allerbedste for at være omhyggelig med,” siger Iben Konradi Brodersen.
Iben Konradi Brodersen tiltræder som ny redaktionschef i Lindhardt og Ringhofs skønlitterære afdeling.
“Jeg kunne ikke ønske mig en bedre partner in publishing end Iben,” siger forlagets skønlitterære direktør Sune de Souza Schmidt-Madsen: “Iben og jeg har arbejdet sammen på Lindhardt og Ringhof siden 2011, og vi supplerer hinanden rigtig godt. Vi har redigeret mange bøger sammen.”
Som redaktør har Iben Konradi Brodersen arbejdet med en lang række forfattere, bl.a. Thomas Korsgaard, Linea Maja Ernst, Anna Juul, Rakel Haslund-Gjerrild og Merete Pryds Helle.
“Iben er en fremragende læser, hun læser bredt og har en klar holdning til det, hun læser. Som personer er vi meget forskellige, og det betragter jeg som en stor styrke. Alle mennesker er blinde på ét øje, og ofte har jeg oplevet, at Iben har set nogle helt andre udfordringer og potentialer i en bog, end dem jeg selv har været opmærksom på. Dertil kommer at hun er utroligt vellidt, både af kollegaer og af forfatterne, og har forståelse for deres virkelighed, hvilket er mindst lige så vigtigt når man træder ind i en ledende rolle,” siger Sune de Souza Schmidt-Madsen.
Vokset op på forlagsgangen
”Jeg kom ind som studentermedhjælp på Lindhardt og Ringhof i 2011, samtidig med at den nuværende ledelse tiltrådte på forlaget. Jeg er vokset op på en forlagsgang og har lært håndværket ved at være rundt i alle hjørner af huset,” siger Iben Konradi Brodersen:
”Det er jo en fantastisk måde at blive oplært på. Mens du printer og laver kaffe, så kommer du rundt på alle kontorerne og får lov at lytte med til dem, der har været i branchen i mange år, og så opsnapper man alt muligt. Det er learning by doing, og det er andre forlagsmedarbejderens gavmildhed, der oplærer nye generationer.
I den tid har jeg været vidne til en rivende udvikling. Fra i begyndelsen kun at tælle en lille håndfuld forfattere og udgivelser er forlaget blevet et af Danmarks allerstørste. Hver ny bogsæson kan man regne med at se bøger fra Lindhardt og Ringhof gøre sig gældende, og vores forfattere har modtaget et hav af priser. Der er høje forventninger til en bog, der udkommer fra Lindhardt og Ringhof, og rigtig mange af Danmarks dygtigste og mest originale forfattere har valgt at betro os med deres bøger – det vil jeg gøre mit allerbedste for at være omhyggelig med,” siger hun.
Flere indgange til litteraturen
Iben Konradi Brodersen er nu så langt fra en, der blot har udtjent sin værnepligt ved at brygge kaffe og kopiere som studentermedhjælp. Hun har studeret engelsk litteraturhistorie på Oxford University i England, har gået på Forfatterskolen, og i 2016 udgav hun romanen ”Piger kan leve længe måske for evigt”, som Kristeligt Dagblad kaldte ”en følsomt sanset og klar skildring af pigeliv” og Politiken ”overbevisende stilsikker prosa” i deres rosende anmeldelser.
”Jeg har haft flere indgange til litteraturen. At have forsøgt sig bag tastaturet selv, synes jeg giver et særligt indblik, hvad det er for nogle kampe og knuder, en forfatter oplever i en skriveproces – jeg ved, hvor svært det er at få et manuskript til at lykkes. Men måske har det at skrive selv også givet mig en uforfærdethed i forhold til at gå undersøgende og kritisk til en tekst,” forklarer hun.
”Som ægte millenial er jeg vokset op med et ikke særlig klart defineret skel mellem højkultur og popkultur. Og det præger min tilgang til mit arbejde. Skal jeg tænke på, hvordan jeg selv overhovedet kom i gang med at læse litteraturhistoriens store klassikere, så er det i meget mindre grad gennem universitetets pensumlister, og meget mere, fordi jeg så TV-serien Gilmore Girls om eftermiddagen, når jeg kom hjem fra skole, og jeg ville gerne være med på alle referencerne.
Jeg er altædende, når det kommer til bøger og kultur. Og derfor elsker jeg også den bredde, som vi har i vores udgivelsesprogram på Lindhardt og Ringhof. Jeg synes litteratur skal kunne rigtig mange forskellige ting. På boghylden skal du kunne finde en bog, der giver sprog til lige netop dine erfaringer, være et spejl. Men du skal også kunne finde masser af bøger, der får dig til at gennemleve ting, du aldrig har prøvet. Og så skal bogreolen naturligvis også være fyldt med fantasi og sætningsakrobatik, humor og poesi og selvforglemmelse – vilde plottwists og karakterer, du forelsker dig i og hepper på af hele dit hjerte.”
Nødt til at se fremad
Og hvis hun kigger ud i terrænet for bøger, kultur og verden i det hele taget lige nu, så er hele spillepladen ved at ændre sig radikalt, hvilket dog ikke skræmmer hende.
”Vi er hele tiden nødt til at se fremad i bogbranchen. Man kunne let tro, at fordi bogen er så gammelt et medie, så er arbejdet med bøger også bare same procedure as last year. Men det kunne ikke være mere forkert. Der er hele tiden nye udfordringer og nye muligheder.
I den tid, jeg har arbejdet i forlagsverdenen, er der f.eks. kommet en helt ny dimension til forlæggeri i form af lydbøger og streamingtjenester, mens bogklubformatet, der tidligere har fyldt meget, er blevet udfaset.
Selvom jeg ligesom alle andre, der arbejder med kunst og kultur, kan blive svimmel ved tanken om kunstig intelligens’ indtog, så føles netop dette øjeblik samtidig helt særligt løfterigt for bogen. Dels er der en stor politisk bevågenhed omkring bøgers vilkår. Det er fantastisk. Dels føles læsning mere levende, fællesskabsorienteret og lystfuldt end nogensinde før. Læseklubber vinder frem, litteraturfestivaller slår hvert år rekorder for besøgende, sociale medier har givet en ny mulighed for at opdage litteratur og dele læseoplevelser – plus et nyt sprog at tale om bøger på. Jeg er virkelig optaget af, at vi som forlag er rigtig dygtige og vågne og kreative til at gribe de muligheder, det giver.
Der sker et eller andet med bogen lige nu. Hvis man er fremme i bussen, så sidder man med en bog i dag. Det er blevet smart at læse. Det er en identitetsmarkør at læse den helt rigtige bog og at vise på sociale medier, at man er læser. Og selv om man selvfølgelig kan tale om, at det er ”performativt” eller overfladisk, byder jeg det virkelig bare velkommen. Jeg elsker hype, og jeg elsker begejstring. Da vi fx udgav Linea Maja Ernsts Kun til navlen i sommeren 2024 oplevede vi alt fra fan-art til vennegrupper, der tog i sommerhus for at genskabe scenarier og måltider fra bogen, mens de læste højt for hinanden. Det var helt magisk. Og der gik ikke lang før udlandet også fik øjnene op for det.
Flere af forlagets bøger udkommer i de her år i mange lande uden for Danmark. Det gør mig virkelig stolt; når litteraturen ikke lukker sig om et lille, dansk miljø.”
Det er drømmen
Forfattere fra Lindhardt og Ringhof har modtaget De Gyldne Laurbær tre gange de sidste fem år og fire gange de sidste ti med Merete Pryds Helle, Thomas Korsgaard, Maren Uthaug og Niels Krause Kjær.
”Da Sune blev chef for skønlitteratur, havde han en vision om at bringe fortællingen tilbage i dansk litteratur, der på det tidspunkt (sådan oplevede jeg det i hvert fald) var meget fikseret på sprog i og for sig selv. Det synes jeg er lykkedes helt fantastisk, og man kan se det reflekteret i alle genrer, vi udgiver på forlaget. I alt fra historiske romaner, et ekstremt stærkt krimi/spændings-program, generationsportrætter og litteratur, der skildrer vores tid. Vi har en stor bredde og udgiver til mange forskellige læsere.
Jeg synes, De Gyldne Laurbær er en pris, der er kendetegnet ved at blive tildelt bøger, der har samlet læserne i Danmark på tværs af geografi, alder og miljø. Bøger, der virkelig skaber fællesskab, fordi der er så mange, der har læst dem, at de bliver en del af den samtale, vi har med hinanden. Det er drømmen,” siger Iben Konradi Brodersen.
Kun til navlen
En gruppe venner midt i trediverne er samlet i et sommerhus ved en skovsø. Det er midsommer og ugen op til et bryllup. Et vennepar skal giftes.
Gruppen forbereder sig og holder samtidig fri, skændes, mindes, flirter, poserer, soler sig i hinandens selskab og roder op i ukurante følelser.
Sylvia har altid været forelsket i Esben, brudgommen. Hun er i et trygt og stabilt parforhold med sin kvindelige kæreste, Charlie, men kan ikke finde ro. Kvæde føler sig endelig hjemme i sin krop og er klar til at holde et skov-rave, men der er børn, der skal puttes, og Gry har taget sin kæreste Adam med, der går rundt og ligner en reklame for heteroseksualitet. Karen glæder sig til at blive gift, men hun glæder sig endnu mere til at komme tilbage på arbejde. Og imens samtalerne slår gnister rundt om middagsbordet, kæmper Gry med at føle sig banal blandt sine farverige, excentriske venner.
Hvorfor er nogles drøm at blive gift og andres at leve i et harem med deres yndlingsvenner? Og hvad stiller man op med længslen efter, at alt kunne være anderledes? Linea Maja Ernst debuterer med Kun til navlen, en samtidsroman om at være fanget i en livsfase og panikken over måske at være blevet mere småborgerlig, end man nogensinde havde frygtet.
Du kan købe Kun til navlen online fx hos Saxo eller i din nærmeste boghandel.
Sød tøs
Anna Juul er tilbage med en sorthumoristisk roman om giftige gruppedynamikker og behovet for at slippe ud af en rolle, man ikke længere vil have.
Da Annes kæreste slår op med hende over et glas lunken glögg på et julemarked med beskeden om, at hun er for sød til ham, rammer det hårdt. Alle ved nemlig, at ”sød” bare er et andet ord for ”kedelig”, når man bor i en storby.
Sød Tøs er en romantisk komedie, der går rogue. Romanen undersøger, hvad der sker, når terapisproget bevæger sig ind i vores hverdag og måske kan bruges som et våben. Og hvorfor det værste, man kan være, egentlig er helt og aldeles almindelig?
Du kan købe Sød Tøs online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.