Fagbøger Bøger om fodbold Bøger om sport

Hyldest til dansk fodboldtriumf: EM 1992

Hyldest til dansk fodboldtriumf: EM 1992

Der er vidst ikke nogle, der glemmer EM 1992. Kom med på en euforisk rejse tilbage til “the Summer of Love”, hvor danskerne fejrede den måske største danske sportspræstation nogensinde.

Tag med til sommeren ’92, da Danmark imod alle odds vandt EM i fodbold.

LÆS OGSÅ: EM 2020 – Bogen med landsholdet gør dig klar til en forrygende fodboldsommer!

De var aldrig spået en chance…

Dét kendetegnede sommeren ’92: varme, danskernes nej til EU, et kongeligt sølvbryllup og det danske fodboldlandsholds mislykkedes forsøg på at kvalificere sig til sommerens EM-slutrunde i Sverige. Landsholdet stod i skyggen af 80’ernes dynamitdrenge, og ingen troede på, at de kunne drive det til noget. Altså alle undtagen spillerne selv og deres træner.

Som ved et mirakel kom landsholdet dog i sidste øjeblik med til EM-slutrunden grundet udelukkelsen af Jugoslavien som følge af borgerkrigen på Balkan.

“Jeg har aldrig været for fin til at komme med på et afbud” – Landstræner Richard Møller

EM 1992, fodbold,
Den første kamp var mod England. Danskerne gav englænderne kamp til stregen, omend kampen endte uafgjort 0-0.
EM 1992, fodbold, dansk fodbold
Anden kamp var mod Sverige, hvor svenskerne løb med sejren 1-0. Efter nederlaget aflyste træner Richard Møller formiddagstræningen og samlede istedet spillerne til en omgang minigolf.
Em 1992, dansk fodbold, fodbold
Om det var effekten af minigolfen vides ikke, men Danmark vandt sin tredje kamp over Frankrig 2-1 og sikrede sig dermed en plads i semifinalen.
EM 1992, dansk fodbold, fodbold
I semifinalen ventede Holland, og efter 120 minutters drama stod det 2-2. Den efterfølgende straffesparkskonkurrence blev en kamp om liv og død – som danskerne gik fra med livet i behold.

På magisk vis begik landsholdet den ene vilde holdpræstation efter den anden, drevet af en tørst efter sejr og en “underdog”-attitude. Det danske landshold slog de store fodboldnationer Frankrig og Holland i sindsoprivende dramaer, og efter en hæsblæsende finale mod Tyskland kunne de danske helte endeligt kalde sig europamestre.

Ét stort rødt-hvidt fællesskab

Danmarks EM-triumf i sommeren 1992 står i manges bevidsthed som værende noget ganske særligt. Men hvorfor er det, at EM-sejren bliver anset som noget helt spektakulært?

For det første er det historien om en undertippet “underdog”, der ender med at stjæle rampelyset fra de største fodboldnationer.

EM 1992, fodbold, dansk fodbold
Det undertippede danske landshold havde klaret sig hele vejen til finalen, hvor de skulle op imod de regerende verdensmestre Tyskland. Mod alle odds vandt danskerne dog 2-0.

Det hører med til historien, at vi ikke var særlig populære, da vi tog til Sverige. Ingen troede på os. Der var kun få tusinde til den første kamp mod England, og nu stod der pludselig hundredtusinder – den grimme ælling, den smukke svane” – Brian Laudrup

Derudover er EM-sejren én af de største danske sportspræstationer nogensinde – hvis ikke den største – grundet fodbolds popularitet verden over.

EM 1992, dansk fodbold, fodbold
Hele vejen fra lufthavnen til Rådhuspladsen blev de danske landsholdsspillere hyldet, og på Rådhuspladsen var hele 150.000 mennesker mødt op for at fejre dem.

Sidst men ikke mindst var den danske EU-triumf også med til at give danskerne stoltheden og selvtilliden tilbage. Den fik os til at rette ryggen og tro på os selv. Effekten af EM-sejren har ifølge et anerkendt britisk medicinsk tidsskrift da også været at spore i de efterfølgende år, da EM-guldet efter sigende skulle have været afgørende for, at danskerne i mange år er blevet kåret som verdens lykkeligste.

EM 1992, dansk fodbold, fodbold
Den danske sejr ved EM 1992 var starten på en regulær folkefest og gav et lille land en enorm selvtillid.

We are the champions

Genoplev den sensationelle sejr med Triumfen: EM 1992, hvor Christian Mohr Boisen i anledning af 25 års jubilæet har hældt den livsglade stemning fra EM 1992 på denne magnumchampagneflaske af en bog og ladet propperne springe igen.

I det gennemillustrerede værk kommer man helt tæt på landsholdet, når der på indlevende vis fortælles om tiden før, under og efter den danske sejr i Malmö samt gives omfattende spillerprofiler. De hundredvis af billeder – kendte såvel som ukendte – giver en fornemmelse af at blive bragt tilbage til den magiske sommer, da Danmark kunne kalde sig europamestre i fodbold.


100 ikoniske fodboldstadioner

Hyldest til dansk fodboldtriumf: EM 1992

Andreas Kraul folder sin kærlighed ud til 100 ikoniske arenaer, som har lagt græstæppe til de største fodboldkampe eller de mindste lokalopgør.

Han tager os med bag kulisserne og fortæller sjove anekdoter, ligesom han kommer med tips til området omkring stadionerne, hvis man får lyst til selv at besøge dem. Han tager os fra Eidi Stadium på Færøerne, der kan rumme omkring 500 tilskuere, til Rungrado 1st of May Stadium i Nordkoreas hovedstad Pyongyang med hele 114.000 sæder. 

Du kan købe 100 ikoniske fodboldstadioner online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.

Vejen til Wembley

Vejen til Wembley, Anders Kjærbye, Ole Sønnichsen

Med flot spil, mageløst sammenhold og kæmpestort mod skrev fodboldlandsholdet sig under EM 2021 dybt ind i hjertet på danskerne og skabte en fodboldfeber, der ikke er set siden EM-triumfen i 1992.

Vejen til Wembley går bag om fodboldsommeren og fortæller i billeder og ord om forvandlingen fra kollaps og chok til jubel og folkefest. Anders Kjærbye var som den eneste fotograf sammen med landsholdet alle timer i døgnet, og det er hans unikke billeder, der tager dig med til landsholdslejren, på træningsbanen og i omklædningsrummet.

Kom helt tæt på de store opgør mod Finland, Belgien, Rusland, Wales, Tjekkiet og England. Læs interviews med bl.a. Kasper Schmeichel, Simon Kjær, Pierre-Emile Højbjerg, Mikkel Damsgaard, Michael Laudrup og Peter Schmeichel, samt et forord skrevet af landstræner Kasper Hjulmand.

Du kan finde Vejen til Wembley på dit nærmeste bibliotek.


Triumfen: EM 1992

Triumfen, EM 1992, dansk fodbold, danske europamestre, Sommeren 92

Du kan låne Triumfen: EM 1992 på biblioteket.


Vil du læse mere om sommeren ’92?

Drømmeland

Sommeren ’92 forandrede Danmark for altid. Solen bragede fra en skyfri himmel i månedsvis, danskerne sagde nej til unionen, regentparret havde sølbryllup, og “vi” gjorde det umulige: Danmark vandt for første nogensinde europamesterskabet i fodbold.

Drømmeland er et lille stykke Danmarkshistorie skrevet med fodboldbriller og samfundsfokus.

Gennem samtaler med en række af spillerne og markante personligheder, går Drømmeland bag EM-triumfens kulisser og stiller skarpt på danskheden og de historier, vi fortæller om os selv og om EM-sejren.

Du kan købe Drømmeland online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Bliv klar til EM 2020

Hyldest til dansk fodboldtriumf: EM 1992

Endelig er det tid til EM i fodbold!
Jubiii, så skal vi snart se EM i fodbold i fjernsynet.
Og hvis du går og glæder dig, er her en bog med alt det, du behøver at vide for at blive fuldstændig klar.

Bogen indeholder nemlig interviews med alle spillere fra det danske landshold og deres nye landstræner Kasper Hjulmand.

Der er quiz, og du møder de største stjerner, gennemgår favoritterne og den rummer selvfølgelig også nationalsangen, som er god at kende, når Danmark skal spille.

Desuden finder du i bogen en playliste med landsholdssange, kampprogram, hvor du selv kan udfylde resultater, historier med de største øjeblikke i dansk landsholdsfodbold og fede billeder af de danske spillere – og det hele er lavet sammen med DBU, så det er bare om at trække i trøjen og blive klar!

Fra ca. 8 år.

Du kan købe EM 2020 – Bogen med landsholdet online, eller i din nærmeste boghandel.