Carlsen Billedbøger Børnebøger Børnebøger 3-5 år Højtlæsning Klassiske børnebøger Paddington Brown

Paddington Brown – Den bedårende bjørn dit barn vil elske at kende til

Paddington brown, børnebøger

En helt særlig bjørn fra Peru har spredt glæde blandt store og små i mere end 60 år.

Historien om Paddington Brown begynder nemlig helt tilbage i 1958, hvor den første bog af Michael Bond fandt vej til boghandlerne. Sidenhen har fortællingerne om den elskværdige bjørn solgt mere end 35 millioner eksemplarer verden over og er blevet oversat til mere end 40 forskellige sprog.

Husker du historien om Paddington Brown?

Paddington voksede op i Peru hos sin tante Lucy. Før tanten flyttede på plejehjem, lærte hun Paddington at tale engelsk og sendte ham afsted på en båd til England. Her bliver han fundet af hr. og fr. Brown på Paddington Station i London, og de tager ham med hjem, hvor han flytter ind hos dem og deres to børn, Jonathan og Judy.

LÆS OGSÅ: Paddington Brown på eventyr – i bøgernes verden og på det store lærred

Den gavmilde og marmeladeglade bjørn bliver opkaldt efter den station, han bliver fundet på, og han får lov til at holde to fødselsdage om året, da familien ikke ved, hvor gammel han er. De fejrer derfor hans fødselsdag både den 25. juni og den 25. december.

Familien Brown opdager hurtigt, at Paddington er en højst usædvanlig bjørn, og helt almindelige ting bliver pludselig ret ualmindeligt i selskab med Paddington.

Om Michael Bond

Michael Bond blev født i Newbury, Berkshire, i januar 1926. Han tjente både i Det Kongelige Luftvåben og i den britiske hær under Anden Verdenskrig. Han begyndte først at skrive i 1945, da han var i hæren, og solgte sin første novelle til magasinet London Opinion for syv guineas.

Juleaften, tilbage i 1956, købte Michael en lille legetøjsbjørn med hjem og gav den til sin kone. De boede tæt på Paddington Station, og Michael havde ofte tænkt, at netop Paddington ville være et glimrende navn til en karakter.

Bjørnen Paddington Brown blev vækket til live i 1958 i bogen A Bear Called Paddington, og Michael Bond nåede at skrive omkring 150 bøger i sin levetid, hvilket både inkluderer en autobiografi og en serie af voksenbøger om den franske detektiv og madguideinspektør, Monsieur Pamplemousse.

Bøger om bjørnen Paddington:

Paddington på eventyr – Den forkerte liste

Paddington Brown – Den bedårende bjørn dit barn vil elske at kende til

En skøn billedbog om bjørnen Paddington baseret på et afsnit af den populære tv-serie

Paddington opdager, at alle medlemmer af Brown-familien har en liste med pligter, som de er ansvarlige for rundt om i huset. Sådan en liste vil han også have, for han vil jo så gerne hjælpe.

Men da han ved en fejl får fat i en forkert liste, bryder kaos løs!

Fra ca. 3 år

Du kan købe Paddington på eventyr – Den forkerte liste online eller i din nærmeste boghandel.




Paddington på eventyr – Den store ballonjagt

Paddington Brown – Den bedårende bjørn dit barn vil elske at kende til

En skøn billedbog om bjørnen Paddington baseret på et afsnit af den populære tv-serie

Jonathan har fået en ny, flot heliumballon, som har form som en dinosaur. Men da Paddington skal holde den, kommer han desværre til at give slip på den, og ballonen flyver væk.

Nu må Paddington på jagt efter den. På sin vej kommer han forbi nogle af de største seværdigheder i London. Men vil det lykkes Paddington at finde ballonen?

Fra ca. 3 år

Du kan købe Paddington på eventyr – Den store ballonjagt online eller i din nærmeste boghandel.




Paddington på eventyr – Helt rundt på isen

Paddington Brown – Den bedårende bjørn dit barn vil elske at kende til

Helt rundt på isen bliver Paddington meget begejstret, da han opdager en skøjtebane i parken. Den må han prøve!

Men kan han nå at lære at skøjte inden den store fest på isen? Helt rundt på isen er historien om glæden ved at lære noget nyt eller at genlære noget, man troede, man havde glemt.

Fra ca. 3 år

Du kan købe Paddington på eventyr – Helt rundt på isen online eller i din nærmeste boghandel.

En bjørn ved navn Paddington

Paddington Brown – Den bedårende bjørn dit barn vil elske at kende til

“En bjørn? På Paddington Station?” Fru Brown så forbløffet på sin mand. “Hold nu op, Henry, det kan ikke passe.”

Efter en lang rejse fra det mørkeste Peru, mødte bjørnen Paddington for første gang familien Brown på Paddington Station i London. Efter mødet ændrede deres liv sig, og alt det almindelige i hverdagen blev pludselig ret så ualmindeligt.

I denne flotte udgave samles otte historier om en af de allermest populære børnebogskarakterer i verden.

Bogen egner sig til højtlæsning, og vil med sikkerhed være populær hos både børn og voksne.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe En bjørn ved navn Paddington online eller i din nærmeste boghandel.




Paddington – Den oprindelige historie om bjørnen fra Det Mørkeste Peru

Paddington Brown – Den bedårende bjørn dit barn vil elske at kende til

Den oprindelige billedbog om den højtelskede bjørn Paddington

Den første gang bjørnen Paddington møder familien Brown er på Paddington Station i London. Han er kommet hele vejen fra det mørkeste Peru, og det eneste, han har med, er et glas med marmelade, en kuffert og et skilt om halsen med teksten “Pas godt på denne bjørn, tak!”.

Familien Brown beslutter sig for at gøre bjørnen til en del af deres familie, og de beslutter at opkalde ham efter deres mødested.

De opdager hurtigt, at Paddington er en højst usædvanlig bjørn, og helt almindelige ting – som fx at gå i bad – bliver pludselig ret ualmindeligt i selskab med Paddington.

Fra ca. 3 år

Du kan købe Paddington online eller i din nærmeste boghandel.




Paddington i haven

Paddington Brown – Den bedårende bjørn dit barn vil elske at kende til

Paddington elsker familien Browns have. Men haver passer ikke sig selv, og den hos familien Brown holder hele familien beskæftiget. Da chancen byder sig, er Paddington begejstret for at få lov at hjælpe til, selvom han måske nok ikke har de grønneste poter i verden. Og da der sjældent er langt fra marmelade til poter, får haven en helt særlig farverig omgang lige op til den store, landsdækkende haveuge.

Fra ca. 3 år

Du kan købe Paddington i haven online eller i din nærmeste boghandel.




Paddington og juleoverraskelsen

Paddington Brown – Den bedårende bjørn dit barn vil elske at kende til

En sjov julebilledbog om den højtelskede bjørn Paddington

Da familien Brown tager Paddington med til juleudstillingen i det lokale stormagasin, bliver deres tur igennem vinterlandskabet fyldt med uventede overraskelser. Men den bedste overraskelse er en gave fra julemanden. For hvem skulle ellers kunne finde den perfekte gave til en bjørn som Paddington?

Fra ca. 3 år

Du kan købe Paddington online eller i din nærmeste boghandel.