Fiktion Historiske romaner Inspirationslister og guides Romantiske bøger

10 historiske kærlighedsromaner du ikke kan slippe

Den første store kærlighed, forviklinger og umulige valg. De her 10 historiske romaner er til dig, der elsker gribende fortællinger.

Fra 1800-tallets Vestindien til 1960ernes England. Her er 10 historiske romaner, du ikke må snyde dig selv for.


London, 1960

Velkommen til Flanagans af Åsa Hellberg

Velkommen til serien om Hotel Flanagans! Den svenske bestsellerforfatter Åsa Hellberg, har skrevet første bog i en ny historisk romanserie fuld af kærlighed, drama og intriger.

Første bog udspiller sig i 1960’ernes London på Hotel Flanagans, der er fuld af rige gæster og overdådige fester. Men modsat gæsterne er hotellets direktør, Linda Lansing, en helt almindelig kvinde fra Sverige, som har arvet hotellet fra sin engelske far.

Udfordret af både rollen som kvindelig hotelejer og af sin egen familie, der vil gøre alt for at tage hotellet fra hende, må Linda træffe en beslutning: Hvor langt vil hun gå for at holde sin fars livsværk på egne hænder?

Du kan købe Velkommen til Flanagans online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

New York, 1947

Sophies valg, William Styron, Holocaust, Anden Verdenskrig

En bestsellerklassiker om Anden Verdenskrig.

Det er sommeren 1947 i Brooklyn, New York. Den unge forfatter Stingo skriver på det, han håber bliver hans første bog. Bogen er kraftigt inspireret af overboerne Sophie og Nathan, der skiftevis skændes og elsker højlydt.

Skænderierne handler altid om den skyld, de hver især bærer på. Som amerikansk jøde levede Nathan nemlig et trygt liv under Anden Verdenskrig, mens polske Sophie bærer på en frygtelig hemmelighed, der lod hende undslippe nazisternes dødslejre.

Du kan købe Sophies valg online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Østrig, 1938

Det glemte brev, Jillian Canton,

I Østrig i 1938 må den unge Kristoff overtage sin jødiske mesters arbejde. Han skal lave frimærker til tyskerne, da mesteren forsvinder under Krystalnatten.

Kristoff sætter sit liv på spil, men han hjælper også den østrigske modstandsbevægelse med at lave falske identitetspapirer til jødiske familier.

Midt i det hele forelsker han sig fuldstændigt i mesterens datter Elena. Han må finde vejen til både at redde hende og sig selv.

I 1989 i Los Angeles støder Katie Nelson på sin fars frimærkesamling og sender den til vurdering. Men til hendes store overraskelse opdager eksperten et sjældent østrigsk frimærke fra 1940’erne på et brev, der aldrig er blevet afsendt.

Katies far har Alzheimer, så for at finde svar på, hvor det mystiske brev kommer fra, må Katie tage til Berlin, hvor muren netop er faldet. Her bliver hun konfronteret med en familiehistorie fuld af lidenskab og tragedie, der går på tværs af kontinenter og generationer. 

Du kan købe Det glemte brev online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


København, 1800-tallet

Vaniljehuset, Mich Vraa, slægtsroman

En slægtsroman af Mich Vraa, forfatter til bestsellertrilogien om Dansk Vestindien.

I sit livs efterår ser den hjertesvage Dusinius Dich tilbage på et liv, som formede sig anderledes, end nogen havde kunne forestille sig.

LÆS OGSÅ: Mich Vraa efter 25 romaner: Vaniljehuset var den svære to’er for mig

Da han som ung mand i 1800-tallets Odense stiftede Vaniljehuset, var Dusinius fuld af ambitioner og gåpåmod. Men et langt liv med forvirrende forelskelser og lyssky forretningsforbindelser viste ham snart, at det er en svær kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.

Vaniljehuset er baseret på Mich Vraas morfars historie.

Du kan købe Vaniljehuset online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Cotswolds, England, 1959

Da Audrey Wilde forsvandt af Eve Chase

Jesse er blevet forelsket i det gamle hus Applecote Manor i Cotswolds. Men det ellers idylliske sted viser sig at bære på en foruroligende historie og er hjemsøgt af mystiske rygter.

50 år tidligere, i 1959, ankommer 15-årige Margot Wilde og hendes tre søstre til Applecote Manor, hvor de skal bo sommeren over. Men stemningen i huset er tung og trist, for deres tante og onkel sørger stadig over deres datter forsvinden fem år tidligere. Ingen kender sandheden om, hvorfor Audrey forsvandt.

Søstrene bliver draget ind af mysteriet om deres forsvundne kusine, og ferien tager en chokerende og fatal drejning.

Du kan købe Da Audrey Wilde forsvandt online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.


England, 1968

Tilbage til Black Rabbit Hall, Eve Chase

Tilbage til Black Rabbit Hall er historien om to kvinder, der med årtiers mellemrum er forbundet til stedet Black Rabbit Hall. Det er minder om en glemt barndom og ødelagte drømme, hemmeligheder og hjertesorger og en families stærke kærlighed.

Når Amber Alton skal have en pause fra det travle byliv i London besøger hun om sommeren sin familie det smukke landsted Black Rabbit Hall. Men en aften i 1968 bliver de fire Alton-søskendes liv rystet af en frygtelig tragedie. Amber må hurtigt indtage rollen som voksen, og en ny virkelighed – og en ny katastrofe truer.

Efter årtier kører Lorna og hendes forlovede omkring i Cornwall på jagt efter det perfekte sted at holde deres bryllup. Lorna føler sig draget mod et smukt, men meget nedslidt landsted, som hun mener at mindes fra sin barndom, men hun ved ikke hvorfor.  

Du kan købe Tilbage til Black Rabbit Hall online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.


New Jersey, 1957

Dage i Cape May, Chip Cheek, kærlighed, romance, historie

Dage i Cape May er en erotisk og bevægende roman om ægteskab, kærlighed og seksualitet, og hvordan der opstår komplikationer for det unge par Henry og Effie efter mødet med en gruppe overklassemennesker.

Historien udspiller sig over nogle uger i efteråret 1957, hvor Henry og Effie, et ungt, nygift par i starten af 20’erne, rejser fra Georgia til Cape May i New Jersey. Her tilbringer de deres bryllupsrejse på et forladte feriested. I virkeligheden kender de ikke hinanden særlig godt, og ingen af dem føler sig specielt komfortable ved situationen.

De beslutter derfor at afkorte deres ophold, men denne beslutning varer ikke længe, da de møder deres glamourøse naboer, der indlemmer dem i deres kreds.

Den øde ferieby og de tomme sommerhuse bliver deres legeplads, og i takt med at følelserne får frit spil mellem dem, bliver legen mere og mere farlig for Henry og Effie. Den uskyld de tog afsted med er ikke længere intakt, da de vender hjem.

Du kan købe Dage i Cape May online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.


Sankt Croix, 1848

Peters kærlighed, Mich Vraa, vestindien,

Dette er fortællingen om Peter von Scholtens utrolige historie.

Den 14. juli 1827 tiltrådte Peter von Scholten embedet som generalguvernør på Sankt Croix i Dansk Vestindien.

Præcis enogtyve år senere, den 14. juli 1848, forlod han øen i ly af mørket for at sejle til Danmark for sidste gang. Elleve dage forinden havde han, omgivet af mange tusind bevæbnede oprørere og imod den danske konges og regerings ønske, endelig sagt de ord der gjorde en ende på slaveriet i Dansk Vestindien: “Now you are free!”

Peter von Scholten havde i tyve år delt bord og seng med sin store kærlighed, den farvede Anna Heegaard. Efter den 14. juli så han hende aldrig igen.

Du kan købe Peters kærlighed online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


England, 1817

Overtalelse, Jane Austen, krælighed,roman

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Ikke bare Austens sidste roman; den er også hendes hovedværk” – Berlingske

Da Anne Elliot var 19 år, lod hun sig af økonomiske årsager overtale til at bryde sin ellers lykkelige forlovelse med den charmerende, men ubemidlede søofficer Frederick Wentworth.

Da tilfældighederne bringer dem sammen otte år senere, er de begge stadig ugift, og Wentworth er blevet velhavende. Han har dog ikke tilgivet Anne, for hendes tidligere opførelse. Han behandler hende derfor med kulde og ligegyldighed.

Anne, der for længst har indset, at hun burde have fulgt sit hjerte og ikke ladet sig påvirke af andres overtalelse, ser resigneret og bedrøvet til, mens Wentworth har fået et godt øje til naboernes døtre. Men samtidig får hun selv en ny beundrer, og et uheld på en spadseretur vender op og ned på tingene.

Du kan købe Overtalelse online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Frankrig, 1940

Madaljen, Danielle Steel, kærlighed,

Den unge pige Gaëlle de Barbet oplever i 1940 den tyske hærs indrykning i Frankrig. Hun bliver derfor et vigtigt vidne til deporteringen af sin bedste veninde og hendes familie, og Gaëlle træffer en modig beslutning, der ændrer hendes liv.

Den bringer hende fra Lyon til Paris og New York, fra modstandsbevægelsen til ægteskab og moderskab, fra ubærlige tab til stor kærlighed.

Men vil Gäelle nogensinde modtage den anerkendelse, hun fortjener, eller vil hun for altid være mærket som forræder?

Du kan købe Medaljen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.