Med udgivelsen af Lyksalighedens land kan læsere verden over blive klogere på, hvordan Harper Lee blev den forfatter, der skrev klassikeren Dræb ikke en sangfugl
Efter at have skrevet bare en eneste roman blev forfatteren Harper Lee (født i 1926) et vægtigt navn i den amerikanske litteraturhistorie, da hun i 1960 fik udgivet Dræb ikke en sangfugl. Bogen blev en øjeblikkelig bestseller, fik Pulitzer-prisen og blev succesfuldt filmatiseret to år efter med Gregory Peck som den retfærdighedssøgende advokat Atticus Finch. Romanen er en af de mest elskede fiktive historier i USA og er blevet en sand klassiker, ikke bare i USA, men er læst over hele verden. Salgstallene har over årene nået op på svimlende 40 millioner.
Harper Lee var et aldeles ukendt forfatternavn, da romanen udkom, og trods succesen forblev hun en nærmest mytisk figur i det litterære miljø, fordi hun sjældent stillede sig frem og talte om sig selv eller sit skrivearbejde. Og med til mytedannelsen hører selvfølgelig også, at hun kun fik udgivet den ene roman.
Sådan var det indtil 2015, hvor det var en spektakulær litterær nyhed, da det pludselig forlød, at der var en ny roman klar til udgivelse fra Harper Lee, 55 år efter hendes debut. Sæt en vagtpost ud hed romanen, som hele verden kunne læse i 2015; en roman der byggede videre på Dræb ikke en sangfugl. Bogen udkom blot et halvt år før, at Harper Lee døde i en alder af 89 år.
Men den 21. oktober er der verdenspremiere på endnu en udgivelse, hvor der står Harper Lee som forfatternavn og titlen Lyksalighedens land. Bogen rummer otte hidtil uudgivne noveller skrevet i begyndelsen af hendes karriere skrevet før udgivelsen af Dræb ikke en sangfugl.
De maskinskrevne sider blev fundet i Harper Lees lejlighed i New York efter hendes død i 2016. Sidenhen tog Lees estate beslutningen om at udgive novellerne sammen med otte essays, som har været udgivet i en række magasiner i perioden 1961-2006.
Fotograf: Michael Brown
Samlingen af tekster er ikke til at komme udenom, hvis man vil være klogere på Harper Lees vej til at blive forfatter, og man kommer tættere på, hvem hun var, og hvad hun tænkte. Hun beretter fra barndommens skolegård i Alabama til frokoster og filmvisninger på Manhattan i 1950’erne, om venskabet med forfatteren Truman Capote og om mødet med Gregory Peck under indspilningen af Dræb ikke en sangfugl.
Edwin Conner, Lees nevø, udtaler: “Som medlem af Harper Lees familie, ved jeg, at jeg taler for os alle, når jeg siger, at vi er henrykte over at disse essays, og især at disse noveller, som vi kendte til, men som kun for nyligt er blevet fundet, bliver udgivet. Hun var ikke blot vores elskede tante, men en af de store amerikanske forfattere, og vi kan aldrig komme til at vide for meget om, hvordan hun kom dertil.”
Lyksalighedens land
Lyksalighedens land indeholder otte noveller skrevet i midten af 1950’erne, hvor Harper Lee skrev og sendte tekster ind til aviser og blade, før hun for alvor begyndte arbejdet på det, der endte med at blive Dræb ikke en sangfugl.
De maskinskrevne sider blev fundet i Harper Lees lejlighed i New York efter hendes død i 2016. Nu har Lees estate besluttet at udgive novellerne sammen med otte essays og andre tekster, som har været udgivet i en række magasiner i perioden 1961-2006. Nu er det hele samlet i én bog for første gang.
Resultatet er en samling af tekster, som giver et fascinerende nyt perspektiv på en af Amerikas mest elskede forfattere. Fra skolegården i Lees barndom i Alabama til frokoster og filmvisninger på Manhattan i 1950’erne, fra Lees refleksioner over børns læring til herlige betragtninger over mødet med Gregory Peck under indspilningen af Dræb ikke en sangfugl.
Med udgivelsen af Lyksalighedens land kan læsere verden over blive klogere på, hvordan Harper Lee blev den forfatter, der skrev klassikeren Dræb ikke en sangfugl
Efter at have skrevet bare en eneste roman blev forfatteren Harper Lee (født i 1926) et vægtigt navn i den amerikanske litteraturhistorie, da hun i 1960 fik udgivet Dræb ikke en sangfugl. Bogen blev en øjeblikkelig bestseller, fik Pulitzer-prisen og blev succesfuldt filmatiseret to år efter med Gregory Peck som den retfærdighedssøgende advokat Atticus Finch. Romanen er en af de mest elskede fiktive historier i USA og er blevet en sand klassiker, ikke bare i USA, men er læst over hele verden. Salgstallene har over årene nået op på svimlende 40 millioner.
Harper Lee var et aldeles ukendt forfatternavn, da romanen udkom, og trods succesen forblev hun en nærmest mytisk figur i det litterære miljø, fordi hun sjældent stillede sig frem og talte om sig selv eller sit skrivearbejde. Og med til mytedannelsen hører selvfølgelig også, at hun kun fik udgivet den ene roman.
Sådan var det indtil 2015, hvor det var en spektakulær litterær nyhed, da det pludselig forlød, at der var en ny roman klar til udgivelse fra Harper Lee, 55 år efter hendes debut. Sæt en vagtpost ud hed romanen, som hele verden kunne læse i 2015; en roman der byggede videre på Dræb ikke en sangfugl. Bogen udkom blot et halvt år før, at Harper Lee døde i en alder af 89 år.
LÆS OGSÅ: Læseguide til Dræb ikke en sangfugl
Men den 21. oktober er der verdenspremiere på endnu en udgivelse, hvor der står Harper Lee som forfatternavn og titlen Lyksalighedens land. Bogen rummer otte hidtil uudgivne noveller skrevet i begyndelsen af hendes karriere skrevet før udgivelsen af Dræb ikke en sangfugl.
De maskinskrevne sider blev fundet i Harper Lees lejlighed i New York efter hendes død i 2016. Sidenhen tog Lees estate beslutningen om at udgive novellerne sammen med otte essays, som har været udgivet i en række magasiner i perioden 1961-2006.
Samlingen af tekster er ikke til at komme udenom, hvis man vil være klogere på Harper Lees vej til at blive forfatter, og man kommer tættere på, hvem hun var, og hvad hun tænkte. Hun beretter fra barndommens skolegård i Alabama til frokoster og filmvisninger på Manhattan i 1950’erne, om venskabet med forfatteren Truman Capote og om mødet med Gregory Peck under indspilningen af Dræb ikke en sangfugl.
Edwin Conner, Lees nevø, udtaler: “Som medlem af Harper Lees familie, ved jeg, at jeg taler for os alle, når jeg siger, at vi er henrykte over at disse essays, og især at disse noveller, som vi kendte til, men som kun for nyligt er blevet fundet, bliver udgivet. Hun var ikke blot vores elskede tante, men en af de store amerikanske forfattere, og vi kan aldrig komme til at vide for meget om, hvordan hun kom dertil.”
Lyksalighedens land
Lyksalighedens land indeholder otte noveller skrevet i midten af 1950’erne, hvor Harper Lee skrev og sendte tekster ind til aviser og blade, før hun for alvor begyndte arbejdet på det, der endte med at blive Dræb ikke en sangfugl.
De maskinskrevne sider blev fundet i Harper Lees lejlighed i New York efter hendes død i 2016. Nu har Lees estate besluttet at udgive novellerne sammen med otte essays og andre tekster, som har været udgivet i en række magasiner i perioden 1961-2006. Nu er det hele samlet i én bog for første gang.
Resultatet er en samling af tekster, som giver et fascinerende nyt perspektiv på en af Amerikas mest elskede forfattere. Fra skolegården i Lees barndom i Alabama til frokoster og filmvisninger på Manhattan i 1950’erne, fra Lees refleksioner over børns læring til herlige betragtninger over mødet med Gregory Peck under indspilningen af Dræb ikke en sangfugl.
Du kan købe den online her eller hos din nærmeste boghandel.
Andre læste også: