2.000 danske søfolk blev slugt af havet under 2. verdenskrig. Maskinmester Gustav Schmidt Hansen sejlede selv med nogle af dem, der overlevede krigen, men som aldrig kom på ret køl igen. Mindetavlen ved Sankt Annæ Plads tæller 195 døde maskinofficerer, som han med bogen af samme navn giver deres egen plads i historien.
Da Gustav Schmidt Hansen begyndte at sejle i starten af
1970’erne, var der stadig danske sømænd, der havde sejlet for og imod Danmarks
fjender under krigen. Disse folk fik med tiden betegnelsen ’krigsejlere’, og
gjorde sig bemærkede med deres særheder.
”De sov sjældent om natten og gik derfor hvileløst rundt på gangene. Nogle sov aldrig for lukkede døre, andre med fuld beklædning og en redningskrans inden for en armslængde. Og i perioder kunne de fortabe sig i flasken – ja endda have tendens til regulært druk.”
Han fortæller, hvordan de slog ham som nogle akavede typer,
der i perioder holdt sig for sig selv eller pludselig kunne fare sammen, hvis
en ny og ukendt lyd kom fra maskinen – eller en skruenøgle blev tabt på dørken.
Men lige så anderledes de opførte sig, lige så fåmælte var
de i berøringen af deres fortid.
”De ældre søfolk var godt klar over hvad der foregik. Men de her mennesker fik faktisk lov til at passe sig selv – så længe de samtidigt passede deres arbejde”
Ofre for det politiske Danmark
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af tyskerne, og 6300 danske søfolk blev med ét udelukket fra Danmark. De valgte mere eller mindre frivilligt at sejle for mestendels engelske og amerikanske skibe. 3000 stævnede ud fra England, hvor de havde New Castle som hjemby. Og her startet kimen til balladen.
”Danmark blev jo løbet over ende, og der gik blot 2 timer,
før Danmark overgav sig. Det betød, at danske søfolk verden rundt blev anset
som kollaboratører over for besættelsesmagten” siger Gustav Schmidt Hansen, der
som maskinmester selv har sejlet næsten 36 år i den danske handelsflåde.
Det betød i praksis, at det verden rundt var søfolkene, der kom til at bære skylden for politikernes samarbejdspolitik. Det var én af årsagerne til, at man i England fordelte søfolkene således, at danskerne kom til at være i New Castle og nordmændene i Liverpool.
“Det kunne jo udarte sig. Når danske og norske søfolk mødtes rundt i verden, kunne det blive til nogle forfærdelige slagsmål” fortæller Gustav Schmidt Hansen.
En næsten uddød race
Med årene blev der længere og længere mellem de afvigende typer i handelsflåden, og de forsvandt aldrig helt fra Gustav Schmidt Hansens hukommelse. Han begyndte at læse om hans danske kollegaer fra under krigen, og en stor sympati opstod for de mænd og kvinder, der sejlede for Danmarks frihed. Og som i eftertidens klarskær var blevet mærket af paranoia og PTSD, men som det officielle Danmark indtil for få år siden havde negligeret.
” Der skulle gå 70 år før søfolkene endelig fik status som allierede af den danske stat i 2014. I dag findes kun to overlevende søfolk, krigssejlere, så det var ved at være på tide.” siger Gustav Schmidt Hansen.
Mindetavlen hos Maskinmestrenes Forening ved Sankt Annæ Plads
Undren og uretfærdighed som brændstof til en bog
Ved Sankt Annæ Plads ligger Maskinmestrenes Forening. Derinde hænger en mindetavle, der bærer på 195 maskinofficerers navne. De omkom alle under krigen. Og var det ikke for Gustav Schmidt Hansens undren om, hvem disse mennesker egentlig var – så var navnene alt, der var tilbage.
Men mødet med de mærkede krigssejlere og den danske stats
mangelfulde anerkendelse var det brændsel, der fik en lille undren til at blive
til en bog. Den står nu som en kollektiv maritim hukommelse over nogle af de
folk, der måtte lade livet på havet.
Bliv klogere med bogen i hånden
I Mindetavlen går Gustav Schmidt Hansen derfor bag om navnene på tavlen og fortæller gennem dem den ofte glemte historie om de tusindvis af danske søfolk, der blev en del af Anden Verdenskrig.
Da krigen kom, bestod dansk skibsfart af godt 550 skibe og 12.000 søfolk. Nogle blev afskåret fra Danmark og sejlede fra England eller USA, og andre kunne blive hjemme og sejle fra Danmark, men fælles for dem var, at de blev hvirvlet ind i krigen og levede et farligt og riskofyldt arbejdsliv med fare for ikke mindst ubådsangreb, de år krigen varede.
I alt 427 danske skibe gik til, mens over 1.900 søfolk mistede livet.
Mindetavlen, der fortæller historien om 195 af dem, er resultatet af mange års intenst arkivarbejde for at rekonstruere historien bag navnene på tavlen, og bogen tager både læseren gennem de farer, der lurede som sømand under krigen, og fortæller skib for skib om den skæbne, der overgik sømændene, når skibene forlist.
Køb Mindetavlen online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel fra d. 29. august 2019.
2.000 danske søfolk blev slugt af havet under 2. verdenskrig. Maskinmester Gustav Schmidt Hansen sejlede selv med nogle af dem, der overlevede krigen, men som aldrig kom på ret køl igen. Mindetavlen ved Sankt Annæ Plads tæller 195 døde maskinofficerer, som han med bogen af samme navn giver deres egen plads i historien.
Da Gustav Schmidt Hansen begyndte at sejle i starten af 1970’erne, var der stadig danske sømænd, der havde sejlet for og imod Danmarks fjender under krigen. Disse folk fik med tiden betegnelsen ’krigsejlere’, og gjorde sig bemærkede med deres særheder.
Han fortæller, hvordan de slog ham som nogle akavede typer, der i perioder holdt sig for sig selv eller pludselig kunne fare sammen, hvis en ny og ukendt lyd kom fra maskinen – eller en skruenøgle blev tabt på dørken.
Men lige så anderledes de opførte sig, lige så fåmælte var de i berøringen af deres fortid.
”De ældre søfolk var godt klar over hvad der foregik. Men de her mennesker fik faktisk lov til at passe sig selv – så længe de samtidigt passede deres arbejde”
Ofre for det politiske Danmark
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af tyskerne, og 6300 danske søfolk blev med ét udelukket fra Danmark. De valgte mere eller mindre frivilligt at sejle for mestendels engelske og amerikanske skibe. 3000 stævnede ud fra England, hvor de havde New Castle som hjemby. Og her startet kimen til balladen.
”Danmark blev jo løbet over ende, og der gik blot 2 timer, før Danmark overgav sig. Det betød, at danske søfolk verden rundt blev anset som kollaboratører over for besættelsesmagten” siger Gustav Schmidt Hansen, der som maskinmester selv har sejlet næsten 36 år i den danske handelsflåde.
Det betød i praksis, at det verden rundt var søfolkene, der kom til at bære skylden for politikernes samarbejdspolitik. Det var én af årsagerne til, at man i England fordelte søfolkene således, at danskerne kom til at være i New Castle og nordmændene i Liverpool.
En næsten uddød race
Med årene blev der længere og længere mellem de afvigende typer i handelsflåden, og de forsvandt aldrig helt fra Gustav Schmidt Hansens hukommelse. Han begyndte at læse om hans danske kollegaer fra under krigen, og en stor sympati opstod for de mænd og kvinder, der sejlede for Danmarks frihed. Og som i eftertidens klarskær var blevet mærket af paranoia og PTSD, men som det officielle Danmark indtil for få år siden havde negligeret.
” Der skulle gå 70 år før søfolkene endelig fik status som allierede af den danske stat i 2014. I dag findes kun to overlevende søfolk, krigssejlere, så det var ved at være på tide.” siger Gustav Schmidt Hansen.
Undren og uretfærdighed som brændstof til en bog
Ved Sankt Annæ Plads ligger Maskinmestrenes Forening. Derinde hænger en mindetavle, der bærer på 195 maskinofficerers navne. De omkom alle under krigen. Og var det ikke for Gustav Schmidt Hansens undren om, hvem disse mennesker egentlig var – så var navnene alt, der var tilbage.
Men mødet med de mærkede krigssejlere og den danske stats mangelfulde anerkendelse var det brændsel, der fik en lille undren til at blive til en bog. Den står nu som en kollektiv maritim hukommelse over nogle af de folk, der måtte lade livet på havet.
Bliv klogere med bogen i hånden
I Mindetavlen går Gustav Schmidt Hansen derfor bag om navnene på tavlen og fortæller gennem dem den ofte glemte historie om de tusindvis af danske søfolk, der blev en del af Anden Verdenskrig.
Da krigen kom, bestod dansk skibsfart af godt 550 skibe og 12.000 søfolk. Nogle blev afskåret fra Danmark og sejlede fra England eller USA, og andre kunne blive hjemme og sejle fra Danmark, men fælles for dem var, at de blev hvirvlet ind i krigen og levede et farligt og riskofyldt arbejdsliv med fare for ikke mindst ubådsangreb, de år krigen varede.
I alt 427 danske skibe gik til, mens over 1.900 søfolk mistede livet.
Mindetavlen, der fortæller historien om 195 af dem, er resultatet af mange års intenst arkivarbejde for at rekonstruere historien bag navnene på tavlen, og bogen tager både læseren gennem de farer, der lurede som sømand under krigen, og fortæller skib for skib om den skæbne, der overgik sømændene, når skibene forlist.
Køb Mindetavlen online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel fra d. 29. august 2019.
Andre læste også: