Hvordan ser Grønlands historie ud fra landets og grønlændernes eget perspektiv? Jens Heinrich, Mira Maria Jo Kleist og Bo Lidegaard fortæller om de begivenheder og helt særlige klimatiske, kulturelle og politiske forhold, der har formet og præget det grønlandske folk.
Tag med på en rejse gennem Grønlands historie fra de tidligste tider til et moderne samfund og forstå, hvad der har formet Grønland til det unikke land, samfund og befolkning som, det er i dag.
LÆS OGSÅ: 5 gode bøger om Grønland
Bogen bidrager til forståelsen af, hvordan en befolkning, der har været underlagt et barsk klima og været under pres fra enorme strukturelle omvæltninger og udefrakommende mennesker og ideer, har formået at skabe et moderne samfund og samtidig har bevaret en stærk kultur og et enestående sprog.
Derudover tager bogen livtag med svære spørgsmål og udfordrer klicheer og stereotyper og ser frem mod de næste kapitler i historien om grønlænderne og deres land.
Læs indledningen fra Grønland herunder.
Grønland – En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund
af Bo Lidegaard, Jens Heinrich og Mira Maria Jo Kleist
Indledning
Hvordan ser Grønlands historie ud fra landets og grønlændernes eget perspektiv? Det har vi sat os for at undersøge i denne bog, som har grønlandske stemmer, perspektiver og synspunkter som historiens ledetråd. Fortællingen bygger i høj grad på, hvad grønlændere gennem tiden har sagt og skrevet om udviklingen og om deres håb for Grønland. Vores mål er at gøre den grønlandske befolkning til hoved-personerne i historien om Grønland.
Samtidig har vi bestræbt os på at skrive en bog, der kan læses af mange, både i Grønland, i Danmark og i udlandet som en indføring i de begivenheder, der har formet Grønland til det land, det er i dag. Vi begynder vores fortælling, allerede før de første mennesker indvandrer, og vi fører den helt frem til det moderne samfund, hvor debatten om historien påvirker aktuel politik og store beslutninger om landets
fremtid.
Bogen er på den måde et bidrag til forståelsen af de snørklede og mangetydige veje, der har gjort det muligt for en befolkning, der har levet under helt særlige klimatiske, kulturelle og politiske forhold, at skabe et moderne samfund med dybe rødder i en stærk kultur og et enestående sprog.
Vi er ikke ude på at sætte os til doms over fortidens synder, men åbner gerne de skabe, hvor skeletterne holder til. Vi viderebringer ikke ukritiske klicheer eller stereotypiske forklaringer, og vi er ikke ude med
riven efter vores forfædre og -mødre, der op gennem tiden har levet og virket i Grønland med vidt forskellige roller og under vidt forskellige vilkår.
Til gengæld forsøger vi at belyse, hvordan skiftende generationer har vundet kampen for overlevelse – bogstaveligt talt, men også politisk og økonomisk. Vi vil fortælle, hvordan de undervejs har opfattet deres egen situation og den fremtid, der lå foran dem. Vi skriver mest om politik og samfund, og vi gør det mest med afsæt i, hvad fremtrædende grønlændere op gennem tiden har sagt og ment.
Det gælder fra 1800-årene og frem, hvor grønlandske forfattere og skribenter begynder at sætte deres tanker på skrift. Med tiden bliver få stemmer til flere, der også afspejler meningsbrydningen. Langt op i
tiden var det stadig få, der på denne måde deltog i den offentlige debat – og vi skal huske, at deres holdninger ikke nødvendigvis deles af alle deres samtidige.
Forud for 1800-tallet er de primære kilder helt overvejende skrevet af europæere, så de afspejler deres opfattelse af inuits liv og tanker. For denne tid – og forud for den, hvor skriftligt materiale slet ikke findes
– bygger vi også på arkæologi, myter og sagn og andre indgange til, hvordan de første mennesker i Grønland har levet. Der er allerede skrevet meget om Grønlands historie.
Vi står på skuldrene af generationer af historiefortællere og historikere, der har givet deres version og lært os det meste af det, vi fortæller om og videregiver i denne bog. Vores mål er at fortælle en kort historie om Grønland. Det er på ingen måde let. Vi har måttet træffe mange svære fravalg undervejs. Der er meget, der ikke er kommet med, og mange tolkninger og udlægninger, der måtte forsimples, og som man kan være uenige om.
Det er vilkåret, og vi er glade for, at vi tre vidt forskellige forfattere har haft hinanden til at diskutere og skrive sammen med. Vi har lært meget, rykket os hver især, og de valg og den historie, vi her fortæller, står vi alle tre inde for. Ikke som endegyldig sandhed, men som en version af historien, som vi hver især genkender.
Vi er Mira Maria Jo Kleist (f. 1986 i Nuuk), tidligere embedsmand i arbejdet med Grønlands inter-nationale relationer, sikkerhedspolitik og oprindelige folks rettigheder. Nu bor Mira i Nuuk og arbejder i rådgivningsvirksomheden Kaya Partners. Mira er vokset op med en dansk mor og en grønlandsk far i 1990’ernes Nuuk med sprogopdelte skoleklasser.
Faren var politisk aktiv som første formand for Naalakkersuisut (den officielle betegnelse for den grønlandske regering efter selvstyrets indførelse). Farfaren var politisk aktiv telegrafist i Qullissat og fanger, og farmoren kiffaq (traditionelt grønlandsk tjenestepige) hos en dansk familie. Moren arbejdede for grønlandsk kulturliv i tre årtier og kom fra en politisk aktiv familie, som havde været en del af den danske modstandsbevægelse.
Jens Heinrich (f. 1973 i Charlottenlund) er historiker, uddannet fra Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Jens har siden 2022 været chef for Naalakkersuisuts kontor i København. Han har arbejdet på Grøn-lands Nationalmuseum og på forskellige projekter, herunder som medlem af Grønlands Forsoning-skommission. Jens voksede op i Qaqortoq og Vangede med en mor fra Kangillermiut og en far fra Østerbro. Morfaren var storfanger, og farfaren var typograf på Berlingske Tidende.
Bo Lidegaard (f. 1958 i Nuuk, der dengang hed Godthaab), barn af danske forældre, der som tilflyttere fik landet i blodet, nordlys i øjnene og venner for livet. Begge har siden skrevet og fortalt om Grønland.
Bo nåede at gå i dansksproget første klasse i Nuuk, inden familien igen rejste til Danmark, og vendte som ung tilbage som kiffaq i en grønlandsk-dansk familie. Siden har Bo i Danmark virket som embeds-mand i Udenrigsministeriet og Statsministeriet og som historiker, forfatter, chefredaktør og aktuelt som partner i Kaya Partners.
Det er aldrig ligetil at skrive flere sammen, og det bliver ikke lettere, når man har så forskellig baggrund som os og er opvokset på tværs af generationer. Tit har vi måttet bruge lang tid på at nå frem til en fælles opfattelse – eller bare en måde at udtrykke vores forskellige synspunkter i teksten.
For bogen har den proces været givende. Den er forhåbentlig kommet til at afspejle de ofte mod-sætningsfyldte forhold i fortiden og nutiden bedre, end hvis én forfatter havde ført pennen alene. Vi er glade for at kunne præsentere vores fortælling og håber, at den vil blive læst i samme ånd, som den er skrevet.
Nuuk og København, januar 2025
Mira Maria Jo Kleist – Jens Heinrich – Bo Lidegaard
Grønland – En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund
Tag med på en rejse gennem Grønlands historie fra de tidligste tider til et moderne samfund.
De tre forfattere følger sporet fra de første menneskers indvandring og frem til i dag med grønlænderne som hovedpersoner i deres egen historie.
Det er en bog for alle, der interesserer sig for landets og folkets historie fortalt af to grønlændere og en dansker, der på tværs af tre generationer tager livtag med svære spørgsmål og udfordrer klicheer og stereotyper.
Bogen ser også frem mod de næste kapitler i historien om grønlænderne og deres land.
Hvordan ser Grønlands historie ud fra landets og grønlændernes eget perspektiv? Jens Heinrich, Mira Maria Jo Kleist og Bo Lidegaard fortæller om de begivenheder og helt særlige klimatiske, kulturelle og politiske forhold, der har formet og præget det grønlandske folk.
Tag med på en rejse gennem Grønlands historie fra de tidligste tider til et moderne samfund og forstå, hvad der har formet Grønland til det unikke land, samfund og befolkning som, det er i dag.
LÆS OGSÅ: 5 gode bøger om Grønland
Bogen bidrager til forståelsen af, hvordan en befolkning, der har været underlagt et barsk klima og været under pres fra enorme strukturelle omvæltninger og udefrakommende mennesker og ideer, har formået at skabe et moderne samfund og samtidig har bevaret en stærk kultur og et enestående sprog.
Derudover tager bogen livtag med svære spørgsmål og udfordrer klicheer og stereotyper og ser frem mod de næste kapitler i historien om grønlænderne og deres land.
Læs indledningen fra Grønland herunder.
Grønland – En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund
af Bo Lidegaard, Jens Heinrich og Mira Maria Jo Kleist
Indledning
Hvordan ser Grønlands historie ud fra landets og grønlændernes eget perspektiv? Det har vi sat os for at undersøge i denne bog, som har grønlandske stemmer, perspektiver og synspunkter som historiens ledetråd. Fortællingen bygger i høj grad på, hvad grønlændere gennem tiden har sagt og skrevet om udviklingen og om deres håb for Grønland. Vores mål er at gøre den grønlandske befolkning til hoved-personerne i historien om Grønland.
Samtidig har vi bestræbt os på at skrive en bog, der kan læses af mange, både i Grønland, i Danmark og i udlandet som en indføring i de begivenheder, der har formet Grønland til det land, det er i dag. Vi begynder vores fortælling, allerede før de første mennesker indvandrer, og vi fører den helt frem til det moderne samfund, hvor debatten om historien påvirker aktuel politik og store beslutninger om landets
fremtid.
Bogen er på den måde et bidrag til forståelsen af de snørklede og mangetydige veje, der har gjort det muligt for en befolkning, der har levet under helt særlige klimatiske, kulturelle og politiske forhold, at skabe et moderne samfund med dybe rødder i en stærk kultur og et enestående sprog.
Vi er ikke ude på at sætte os til doms over fortidens synder, men åbner gerne de skabe, hvor skeletterne holder til. Vi viderebringer ikke ukritiske klicheer eller stereotypiske forklaringer, og vi er ikke ude med
riven efter vores forfædre og -mødre, der op gennem tiden har levet og virket i Grønland med vidt forskellige roller og under vidt forskellige vilkår.
Til gengæld forsøger vi at belyse, hvordan skiftende generationer har vundet kampen for overlevelse – bogstaveligt talt, men også politisk og økonomisk. Vi vil fortælle, hvordan de undervejs har opfattet deres egen situation og den fremtid, der lå foran dem. Vi skriver mest om politik og samfund, og vi gør det mest med afsæt i, hvad fremtrædende grønlændere op gennem tiden har sagt og ment.
Det gælder fra 1800-årene og frem, hvor grønlandske forfattere og skribenter begynder at sætte deres tanker på skrift. Med tiden bliver få stemmer til flere, der også afspejler meningsbrydningen. Langt op i
tiden var det stadig få, der på denne måde deltog i den offentlige debat – og vi skal huske, at deres holdninger ikke nødvendigvis deles af alle deres samtidige.
Forud for 1800-tallet er de primære kilder helt overvejende skrevet af europæere, så de afspejler deres opfattelse af inuits liv og tanker. For denne tid – og forud for den, hvor skriftligt materiale slet ikke findes
– bygger vi også på arkæologi, myter og sagn og andre indgange til, hvordan de første mennesker i Grønland har levet. Der er allerede skrevet meget om Grønlands historie.
Vi står på skuldrene af generationer af historiefortællere og historikere, der har givet deres version og lært os det meste af det, vi fortæller om og videregiver i denne bog. Vores mål er at fortælle en kort historie om Grønland. Det er på ingen måde let. Vi har måttet træffe mange svære fravalg undervejs. Der er meget, der ikke er kommet med, og mange tolkninger og udlægninger, der måtte forsimples, og som man kan være uenige om.
Det er vilkåret, og vi er glade for, at vi tre vidt forskellige forfattere har haft hinanden til at diskutere og skrive sammen med. Vi har lært meget, rykket os hver især, og de valg og den historie, vi her fortæller, står vi alle tre inde for. Ikke som endegyldig sandhed, men som en version af historien, som vi hver især genkender.
Vi er Mira Maria Jo Kleist (f. 1986 i Nuuk), tidligere embedsmand i arbejdet med Grønlands inter-nationale relationer, sikkerhedspolitik og oprindelige folks rettigheder. Nu bor Mira i Nuuk og arbejder i rådgivningsvirksomheden Kaya Partners. Mira er vokset op med en dansk mor og en grønlandsk far i 1990’ernes Nuuk med sprogopdelte skoleklasser.
Faren var politisk aktiv som første formand for Naalakkersuisut (den officielle betegnelse for den grønlandske regering efter selvstyrets indførelse). Farfaren var politisk aktiv telegrafist i Qullissat og fanger, og farmoren kiffaq (traditionelt grønlandsk tjenestepige) hos en dansk familie. Moren arbejdede for grønlandsk kulturliv i tre årtier og kom fra en politisk aktiv familie, som havde været en del af den danske modstandsbevægelse.
Jens Heinrich (f. 1973 i Charlottenlund) er historiker, uddannet fra Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Jens har siden 2022 været chef for Naalakkersuisuts kontor i København. Han har arbejdet på Grøn-lands Nationalmuseum og på forskellige projekter, herunder som medlem af Grønlands Forsoning-skommission. Jens voksede op i Qaqortoq og Vangede med en mor fra Kangillermiut og en far fra Østerbro. Morfaren var storfanger, og farfaren var typograf på Berlingske Tidende.
Bo Lidegaard (f. 1958 i Nuuk, der dengang hed Godthaab), barn af danske forældre, der som tilflyttere fik landet i blodet, nordlys i øjnene og venner for livet. Begge har siden skrevet og fortalt om Grønland.
Bo nåede at gå i dansksproget første klasse i Nuuk, inden familien igen rejste til Danmark, og vendte som ung tilbage som kiffaq i en grønlandsk-dansk familie. Siden har Bo i Danmark virket som embeds-mand i Udenrigsministeriet og Statsministeriet og som historiker, forfatter, chefredaktør og aktuelt som partner i Kaya Partners.
Det er aldrig ligetil at skrive flere sammen, og det bliver ikke lettere, når man har så forskellig baggrund som os og er opvokset på tværs af generationer. Tit har vi måttet bruge lang tid på at nå frem til en fælles opfattelse – eller bare en måde at udtrykke vores forskellige synspunkter i teksten.
For bogen har den proces været givende. Den er forhåbentlig kommet til at afspejle de ofte mod-sætningsfyldte forhold i fortiden og nutiden bedre, end hvis én forfatter havde ført pennen alene. Vi er glade for at kunne præsentere vores fortælling og håber, at den vil blive læst i samme ånd, som den er skrevet.
Nuuk og København, januar 2025
Mira Maria Jo Kleist – Jens Heinrich – Bo Lidegaard
Grønland – En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund
Tag med på en rejse gennem Grønlands historie fra de tidligste tider til et moderne samfund.
De tre forfattere følger sporet fra de første menneskers indvandring og frem til i dag med grønlænderne som hovedpersoner i deres egen historie.
Det er en bog for alle, der interesserer sig for landets og folkets historie fortalt af to grønlændere og en dansker, der på tværs af tre generationer tager livtag med svære spørgsmål og udfordrer klicheer og stereotyper.
Bogen ser også frem mod de næste kapitler i historien om grønlænderne og deres land.
Du kan købe Grønland online hos fx. Saxo.com online eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: