Donald Trumps ambitioner om at gøre Grønland til en del af USA er kun det seneste kapitel i historien om amerikanernes forsøg på at opnå kontrol over Arktis. Faktisk går den amerikanske drøm om Grønland helt tilbage til 1800-tallet.
Af Peter Harmsen
Hvad vil Donald Trump med Grønland? Hvorfor kan han ikke bare benytte sig af eksisterende aftaler, som giver USA ret til at sikre verdens største ø militært mod kinesiske eller russiske farer?
En del af svaret finder man muligvis i en artikel fra det højreorienterede nyhedssite Breitbart, som Trump selv har linket til via sit Twitter-lignende medie Truth Social:
”På den ene side er danskerne glade for at eje Grønland. På den anden side ønsker de ikke at gøre noget som helst ved det. De ser det som et stort naturreservat.”
Det er ikke nogen ny tanke. Hvis vi skruer tiden 115 år tilbage, finder vi en næsten identisk formulering fra amerikansk hold: ”(Den danske regering) lægger meget lidt vægt på ressourcerne i Grønland.”
Ordene tilhører Maurice Francis Egan, USA’s ambassadør i København og en glødende fortaler for et amerikansk køb af Grønland, og de står i en rapport, som han i 1910 sendte til sine overordnede i Washington.
Der er mere end et århundrede mellem de to citater, men de afspejler dybest set den samme tankegang: Man mister den moralske ret til et territorium, hvis man ikke anvender det til noget fornuftigt – eller mere præcist, hvad der i amerikanske øjne forekommer fornuftigt.
Det var, groft sagt, et lignende ræsonnement, der lå til grund for hele den hvide mands ekspansion hen over det nordamerikanske kontinent i 1800-tallet. Det kan godt være, at jorden havde været beboet af indianere i årtusinder, men de brugte den jo ikke til noget nyttigt.
På den måde kan man se en forbavsende kontinuitet i den amerikanske indstilling til Grønland, som faktisk kan spores helt tilbage til 1868, hvor det først kom på tale i politiske kredse i Washington at erhverve sig øen.
Dengang for snart 160 år siden var det i form af en rapport bestilt af det amerikanske udenrigsministerium, som konkluderede, at Grønland var vigtigt for USA af to årsager: strategi og ressourcer.
Året før, i 1867, havde USA købt Alaska af det russiske zardømme og dermed sikret sin nordvestlige flanke. Nu var tiden kommet til på lignende vis at sikre sig mod nordøst og med Grønland som bolværk afskrække angreb fra Europa.
Samtidig var Grønland interessant på grund af sine naturrigdomme, slog rapporten fast. Ikke alene var der store mængder fisk og vildt, men undergrunden havde klodens største kendte beholdninger af mineralet kryolit, som indgik i fremstillingen af aluminium.
Trekvart århundrede senere, da USA stod på tærsklen til at træde ind i Anden Verdenskrig, var det præcis de samme faktorer, der fik amerikanerne til, med den danske gesandt Henrik Kauffmanns hjælp, at sende tusindvis af tropper til Grønland og anlægge baser og havne på både vest- og østkysten.
Amerikanske Boeing B-17 Flyvende Fæstninger i Grønland. Foto: National Archives
Som jeg beskriver i min bog Grønland i krig: Spillet om Arktis 1939-45, havde USA og dets allierede i opgøret med Hitlers Tyskland brug for Grønland som en vigtig mellemstation for transporten af krigsmateriel til fronterne i Europa.
Grønland var også en uundværlig brik i det komplicerede strategiske puslespil som en kilde til vejrmeldinger, der indgik i planlægningen af både store og små operationer på det europæiske kontinent – altså igen et spørgsmål om beliggenhed.
Og endelig gjorde kryolitten nok engang Grønland til en essentiel faktor i den globale konflikt. Datidens krigsfly var i vidt omfang lavet af aluminium, som dermed var blevet et materiale, der kunne afgøre krige.
Fra midten af 1800-tallet frem til i dag har den storpolitiske situationen forandret sig fundamentalt, og de oversøiske trusler, som amerikanerne ruster sig imod, har ændret sig. Først var Det Britiske Imperium den primære udfordring, sidenhen blev det tyskerne, og så russerne. I dag er kineserne kommet til.
Men Grønland forbliver en prioritet for USA på grund af sin geografiske position og sin rige undergrund. I den forstand har Trumps nordatlantiske ambition en lang forhistorie, som både grønlændere, amerikanere og danskere kan lære af.
Foto øverst i artiklen: National Archives
Læs mere om Grønland i krig af Peter Harmsen:
Historien om Grønland under 2. Verdenskrig er langt mere kompleks end den optræder i de traditionelle værker. Det er korrekt, at verdens største ø var en afgørende brik i kampen om vejret. Tyskerne forsøgte flere gange at etablere meteorologiske stationer på Grønlands østkyst, og igen og igen blev forsøgene forpurret. Det er også korrekt, at Grønland var en afgørende mellemstation for krigsmateriel, der skulle sendes over Nordatlanten til Europa.
Men det var ikke bare en kamp mellem tyskerne og de allierede. I de tidlige krigsår udviklede der sig et overraskende modsætningsforhold mellem USA og Canada, som stærkt drevet af økonomiske interesser begge forsøgte at skabe sig en position i Grønland. Og nordmænd på begge sider af det gigantiske opgør forsøgte gennem alle krigsårene at få Grønland ”tilbage”. Der var også gnidninger – grænsende til gensidig foragt – mellem amerikanerne og danskerne på Grønland. Blandt inuitterne var reaktionerne på krigen mangeartede.
Alle disse historier – kendte, mindre kendte og ukendte – samles i denne bog om, hvordan 2. verdenskrig udspillede sig i Grønland, med konsekvenser, der endnu mærkes i dag.
Donald Trumps ambitioner om at gøre Grønland til en del af USA er kun det seneste kapitel i historien om amerikanernes forsøg på at opnå kontrol over Arktis. Faktisk går den amerikanske drøm om Grønland helt tilbage til 1800-tallet.
Af Peter Harmsen
Hvad vil Donald Trump med Grønland? Hvorfor kan han ikke bare benytte sig af eksisterende aftaler, som giver USA ret til at sikre verdens største ø militært mod kinesiske eller russiske farer?
En del af svaret finder man muligvis i en artikel fra det højreorienterede nyhedssite Breitbart, som Trump selv har linket til via sit Twitter-lignende medie Truth Social:
”På den ene side er danskerne glade for at eje Grønland. På den anden side ønsker de ikke at gøre noget som helst ved det. De ser det som et stort naturreservat.”
Det er ikke nogen ny tanke. Hvis vi skruer tiden 115 år tilbage, finder vi en næsten identisk formulering fra amerikansk hold: ”(Den danske regering) lægger meget lidt vægt på ressourcerne i Grønland.”
Ordene tilhører Maurice Francis Egan, USA’s ambassadør i København og en glødende fortaler for et amerikansk køb af Grønland, og de står i en rapport, som han i 1910 sendte til sine overordnede i Washington.
LÆS OGSÅ: Da amerikanerne bombede Wuhan
Der er mere end et århundrede mellem de to citater, men de afspejler dybest set den samme tankegang: Man mister den moralske ret til et territorium, hvis man ikke anvender det til noget fornuftigt – eller mere præcist, hvad der i amerikanske øjne forekommer fornuftigt.
Det var, groft sagt, et lignende ræsonnement, der lå til grund for hele den hvide mands ekspansion hen over det nordamerikanske kontinent i 1800-tallet. Det kan godt være, at jorden havde været beboet af indianere i årtusinder, men de brugte den jo ikke til noget nyttigt.
På den måde kan man se en forbavsende kontinuitet i den amerikanske indstilling til Grønland, som faktisk kan spores helt tilbage til 1868, hvor det først kom på tale i politiske kredse i Washington at erhverve sig øen.
Dengang for snart 160 år siden var det i form af en rapport bestilt af det amerikanske udenrigsministerium, som konkluderede, at Grønland var vigtigt for USA af to årsager: strategi og ressourcer.
Året før, i 1867, havde USA købt Alaska af det russiske zardømme og dermed sikret sin nordvestlige flanke. Nu var tiden kommet til på lignende vis at sikre sig mod nordøst og med Grønland som bolværk afskrække angreb fra Europa.
Samtidig var Grønland interessant på grund af sine naturrigdomme, slog rapporten fast. Ikke alene var der store mængder fisk og vildt, men undergrunden havde klodens største kendte beholdninger af mineralet kryolit, som indgik i fremstillingen af aluminium.
Trekvart århundrede senere, da USA stod på tærsklen til at træde ind i Anden Verdenskrig, var det præcis de samme faktorer, der fik amerikanerne til, med den danske gesandt Henrik Kauffmanns hjælp, at sende tusindvis af tropper til Grønland og anlægge baser og havne på både vest- og østkysten.
Som jeg beskriver i min bog Grønland i krig: Spillet om Arktis 1939-45, havde USA og dets allierede i opgøret med Hitlers Tyskland brug for Grønland som en vigtig mellemstation for transporten af krigsmateriel til fronterne i Europa.
Grønland var også en uundværlig brik i det komplicerede strategiske puslespil som en kilde til vejrmeldinger, der indgik i planlægningen af både store og små operationer på det europæiske kontinent – altså igen et spørgsmål om beliggenhed.
Og endelig gjorde kryolitten nok engang Grønland til en essentiel faktor i den globale konflikt. Datidens krigsfly var i vidt omfang lavet af aluminium, som dermed var blevet et materiale, der kunne afgøre krige.
LÆS OGSÅ: 5 gode bøger om Grønland
Fra midten af 1800-tallet frem til i dag har den storpolitiske situationen forandret sig fundamentalt, og de oversøiske trusler, som amerikanerne ruster sig imod, har ændret sig. Først var Det Britiske Imperium den primære udfordring, sidenhen blev det tyskerne, og så russerne. I dag er kineserne kommet til.
Men Grønland forbliver en prioritet for USA på grund af sin geografiske position og sin rige undergrund. I den forstand har Trumps nordatlantiske ambition en lang forhistorie, som både grønlændere, amerikanere og danskere kan lære af.
Foto øverst i artiklen: National Archives
Læs mere om Grønland i krig af Peter Harmsen:
Historien om Grønland under 2. Verdenskrig er langt mere kompleks end den optræder i de traditionelle værker. Det er korrekt, at verdens største ø var en afgørende brik i kampen om vejret. Tyskerne forsøgte flere gange at etablere meteorologiske stationer på Grønlands østkyst, og igen og igen blev forsøgene forpurret. Det er også korrekt, at Grønland var en afgørende mellemstation for krigsmateriel, der skulle sendes over Nordatlanten til Europa.
Men det var ikke bare en kamp mellem tyskerne og de allierede. I de tidlige krigsår udviklede der sig et overraskende modsætningsforhold mellem USA og Canada, som stærkt drevet af økonomiske interesser begge forsøgte at skabe sig en position i Grønland. Og nordmænd på begge sider af det gigantiske opgør forsøgte gennem alle krigsårene at få Grønland ”tilbage”. Der var også gnidninger – grænsende til gensidig foragt – mellem amerikanerne og danskerne på Grønland. Blandt inuitterne var reaktionerne på krigen mangeartede.
Alle disse historier – kendte, mindre kendte og ukendte – samles i denne bog om, hvordan 2. verdenskrig udspillede sig i Grønland, med konsekvenser, der endnu mærkes i dag.
Du kan købe Grønland i krig online hos fx Saxo eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: