Hvordan blev Grønland til, og hvor er landet, samfundet og befolkningen i dag? Få den samlede historie fortalt med grønlænderne som hovedpersoner i deres egen historie.
I Danmark har vi i den seneste tid talt meget om Grønland, måske mere end nogensinde, og danskerne er ikke de eneste, der har vist interesse for landet. Vil man være klogere på Grønland, så er det historiske blik en vigtig nøgle til at forstå, ikke bare hvordan Grønland blev til, men også hvor landet, samfundet og befolkningen er i dag.
Det er på tide, at vi flytter blikket væk fra os selv som centrum for den fortælling og i stedet hører, hvordan Grønlands historie ser ud fortalt fra grønlændernes eget perspektiv. Hvordan har de selv oplevet og set deres eget land gennem tiden? Hvad har deres ønsker og forhåbninger været for fremtiden? Og hvilke afgørende begivenheder har præget landet?
Det har tre forfattere med grønlandsk og dansk baggrund sat sig for at fortælle i fællesskab i en ny bog, der er historiefagligt funderet. Forfatterkollektivet består af historiker Jens Heinrich, politisk rådgiver Mira Maria Jo Kleist og historiker Bo Lidegaard, der ikke bare repræsenterer forskellige baggrunde, men også forskellige generationer.
Det kan umiddelbart synes besværligt at skrive en bog tre forfattere sammen, men øvelsen har de vendt til en fordel og brugt deres forskelligheder til undervejs at tage faglige og følsomme diskussioner og til at udfordre hinandens blinde vinkler på stoffet og kilderne. Alt sammen til gavn for bogens endelige udtryk.
Kaassassuk. Simon Kristoffersens skulptur foran Grønlands selvstyrebygning i Nuuk
Grønland før, nu og i fremtiden
I bogen, der netop er landet i kølvandet på valget i Grønland og i en sårbar politisk periode, skriver de sig gennem den grønlandske historie fra de tidligste tider, før der kom mennesker til landet og frem til i dag og med kig ind i fremtiden. Hele vejen med den underliggende ambition at gøre den grønlandske befolkning til hovedpersonerne i historien om Grønland, hvilket de har gjort ved så vidt muligt at bygge bogen på grønlandske stemmer, synspunkter og idéer.
”Det er for alle folk afgørende at kunne fortælle deres egen historie og at kunne se sig selv som resultatet af den,” skriver forfatterne i bogens epilog. ”Historierne om, hvad der er sket, skal fortælles og genfortælles i al sin mangfoldighed og tvetydighed, så vi bedre forstår, hvorfor det gik, som det gik, og så vi får en fælles hukommelse af, hvem vi er sammen og hver for sig”.
Bogen indledes af et citat om landet navngivet af Erik den Røde, der flygtede til Grønland i 982:
“På grænsen til det umulige til menneskelig eksistens har vores forfædre holdt ud, besejret den ene vinter efter den anden, i et land, hvor andre folkeslag måtte bukke under” (Moses Olsen, Sujumut nr. 39, 1976).
Historien om det grønlandske folk er i høj grad historien om overlevelse. Det er historien om en befolkning, der har levet et liv på kanten af det menneskeligt mulige, underlagt et barsk klima, der har haft stor indflydelse på hele livsgrundlaget. Men overlevelsen gælder ikke kun klimatisk, men også kulturelt og politisk.
Amerikanske flyvemaskiner i transit på basen i Narsarsuaq, 1951
Det er også historien om store omvæltninger, og en befolkning der har været præget af udefrakommende mennesker og ideer – men som på trods af det har formået at bevaret en stærk kultur og et enestående sprog.
Det er ikke kun en historie om landets indre udvikling, men også om landets og befolkningens forhold til den omgivende verden. Igennem mere end 300 år har Grønland været knyttet til Danmark i et komplekst forhold og fra 1941 også til USA, som både direkte og indirekte har sat sit præg på Grønland.
Bogen udkommer også på grønlandsk senere på året.
De tre forfattere:
Jens Heinrich (f. 1973) er embedsmand og historiker med speciale i det 20. århundredes Grønland. Han voksede op i Qaqortoq og Vangede med en grønlandsk mor og en dansk far.
Mira Maria Jo Kleist (f. 1986) er specialist i klima-, udenrigs- og sikkerhedspolitik med fokus på Arktis og Grønland. Mira er vokset op med en dansk mor og en grønlandsk far i 1990’ernes Nuuk.
Bo Lidegaard (f. 1958) er historiker, forfatter og politisk analytiker. Er født i Nuuk, som barn af danske forældre, der var tilflyttere. Familien flyttede til Danmark, da Bo gik i første klasse.
Læs mere om Grønland. En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund:
Tag med på en rejse gennem Grønlands historie fra de tidligste tider til et moderne samfund.
De tre forfattere følger sporet fra de første menneskers indvandring og frem til i dag med grønlænderne som hovedpersoner i deres egen historie.
Det er en bog for alle, der interesserer sig for landets og folkets historie fortalt af to grønlændere og en dansker, der på tværs af tre generationer tager livtag med svære spørgsmål og udfordrer klicheer og stereotyper.
Bogen ser også frem mod de næste kapitler i historien om grønlænderne og deres land.
Hvordan blev Grønland til, og hvor er landet, samfundet og befolkningen i dag? Få den samlede historie fortalt med grønlænderne som hovedpersoner i deres egen historie.
I Danmark har vi i den seneste tid talt meget om Grønland, måske mere end nogensinde, og danskerne er ikke de eneste, der har vist interesse for landet. Vil man være klogere på Grønland, så er det historiske blik en vigtig nøgle til at forstå, ikke bare hvordan Grønland blev til, men også hvor landet, samfundet og befolkningen er i dag.
Det er på tide, at vi flytter blikket væk fra os selv som centrum for den fortælling og i stedet hører, hvordan Grønlands historie ser ud fortalt fra grønlændernes eget perspektiv. Hvordan har de selv oplevet og set deres eget land gennem tiden? Hvad har deres ønsker og forhåbninger været for fremtiden? Og hvilke afgørende begivenheder har præget landet?
Det har tre forfattere med grønlandsk og dansk baggrund sat sig for at fortælle i fællesskab i en ny bog, der er historiefagligt funderet. Forfatterkollektivet består af historiker Jens Heinrich, politisk rådgiver Mira Maria Jo Kleist og historiker Bo Lidegaard, der ikke bare repræsenterer forskellige baggrunde, men også forskellige generationer.
Det kan umiddelbart synes besværligt at skrive en bog tre forfattere sammen, men øvelsen har de vendt til en fordel og brugt deres forskelligheder til undervejs at tage faglige og følsomme diskussioner og til at udfordre hinandens blinde vinkler på stoffet og kilderne. Alt sammen til gavn for bogens endelige udtryk.
Grønland før, nu og i fremtiden
I bogen, der netop er landet i kølvandet på valget i Grønland og i en sårbar politisk periode, skriver de sig gennem den grønlandske historie fra de tidligste tider, før der kom mennesker til landet og frem til i dag og med kig ind i fremtiden. Hele vejen med den underliggende ambition at gøre den grønlandske befolkning til hovedpersonerne i historien om Grønland, hvilket de har gjort ved så vidt muligt at bygge bogen på grønlandske stemmer, synspunkter og idéer.
”Det er for alle folk afgørende at kunne fortælle deres egen historie og at kunne se sig selv som resultatet af den,” skriver forfatterne i bogens epilog. ”Historierne om, hvad der er sket, skal fortælles og genfortælles i al sin mangfoldighed og tvetydighed, så vi bedre forstår, hvorfor det gik, som det gik, og så vi får en fælles hukommelse af, hvem vi er sammen og hver for sig”.
LÆS OGSÅ: Peter Harmsen: Anden Verdenskrig vendte fuldstændig op og ned på det grønlandske samfund
Overlevelse
Bogen indledes af et citat om landet navngivet af Erik den Røde, der flygtede til Grønland i 982:
“På grænsen til det umulige til menneskelig eksistens har vores forfædre holdt ud, besejret den ene vinter efter den anden, i et land, hvor andre folkeslag måtte bukke under” (Moses Olsen, Sujumut nr. 39, 1976).
Historien om det grønlandske folk er i høj grad historien om overlevelse. Det er historien om en befolkning, der har levet et liv på kanten af det menneskeligt mulige, underlagt et barsk klima, der har haft stor indflydelse på hele livsgrundlaget. Men overlevelsen gælder ikke kun klimatisk, men også kulturelt og politisk.
Det er også historien om store omvæltninger, og en befolkning der har været præget af udefrakommende mennesker og ideer – men som på trods af det har formået at bevaret en stærk kultur og et enestående sprog.
Det er ikke kun en historie om landets indre udvikling, men også om landets og befolkningens forhold til den omgivende verden. Igennem mere end 300 år har Grønland været knyttet til Danmark i et komplekst forhold og fra 1941 også til USA, som både direkte og indirekte har sat sit præg på Grønland.
Bogen udkommer også på grønlandsk senere på året.
De tre forfattere:
Jens Heinrich (f. 1973) er embedsmand og historiker med speciale i det 20. århundredes Grønland. Han voksede op i Qaqortoq og Vangede med en grønlandsk mor og en dansk far.
Mira Maria Jo Kleist (f. 1986) er specialist i klima-, udenrigs- og sikkerhedspolitik med fokus på Arktis og Grønland. Mira er vokset op med en dansk mor og en grønlandsk far i 1990’ernes Nuuk.
Bo Lidegaard (f. 1958) er historiker, forfatter og politisk analytiker. Er født i Nuuk, som barn af danske forældre, der var tilflyttere. Familien flyttede til Danmark, da Bo gik i første klasse.
Læs mere om Grønland. En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund:
Tag med på en rejse gennem Grønlands historie fra de tidligste tider til et moderne samfund.
De tre forfattere følger sporet fra de første menneskers indvandring og frem til i dag med grønlænderne som hovedpersoner i deres egen historie.
Det er en bog for alle, der interesserer sig for landets og folkets historie fortalt af to grønlændere og en dansker, der på tværs af tre generationer tager livtag med svære spørgsmål og udfordrer klicheer og stereotyper.
Bogen ser også frem mod de næste kapitler i historien om grønlænderne og deres land.
Du kan købe Grønland online hos fx. Saxo.com online eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: