INTERVIEW. I Grønlændernes kongehus dykker kongehuseksperterne Karin Palshøj og Gitte Redder ned i 100 års historie mellem grønlænderne og kongefamilien – og undersøger hvordan fremtidens rigsfællesskab kommer til at se ud.
Det var den amerikanske præsident Donald Trumps udtalelser om at annektere Grønland, der overbeviste Karin Palshøj og Gitte Redder om, at de skulle skrive en bog om grønlænderne og kongehuset.
”Vi befinder os midt i en brydningstid, hvor der er brug for viden om det, vi kalder kongebroen mellem kongefamilien og grønlænderne. Det er et underbelyst emne, og det er ikke blevet mindre aktuelt nu, hvor Grønland er under pres fra Trump, og grønlænderne selv står midt i en løsrivelsesdiskussion.”
Derfor kastede de to forfattere sig ud i et omfattende researcharbejde om de sidste 100 års kongelige besøg i det arktiske land.
”Vi gik i de historiske kilder, læste gamle aviser og fandt dokumenter på Polarbiblioteket på Arktisk Institut. På den måde har vi fundet masser af vidnesbyrd om kongehusets rejser til Grønland.”
Allerede tidligt i processen blev de enige om, at det vigtigste perspektiv i bogen skulle være grønlændernes eget.
”Det er grønlændernes stemmer, vi vil give plads til. Derfor har vi interviewet markante grønlandske personligheder, der har givet deres bud på betydningen af forholdet mellem grønlænderne og kongehuset – både i et historisk perspektiv og fremadrettet, hvor Grønland måske snart er selvstændigt.”
LÆS OGSÅ: Rejs med kongehuset på statsbesøg jorden rundt og oplev unikke øjeblikke i verdenshistorien
Sælskindsaktivisme
Dronning Margrethe rejste jævnligt til Grønland i løbet af sin lange regeringstid. Det første besøg fandt sted i 1960, hvor hun sammen med sine forældre oplevede landet for første gang.
”Margrethe har som regent i 52 år været vidne til en rivende udvikling i Grønland. Hun har set boligblokke skyde op, hvor beboerne fik varmt vand og forbedrede sundhedsforhold, og hun har bevidnet indførelsen af hjemmestyre og siden selvstyre,” fortæller Karin Palshøj og Gitte Redder.
Men dronningen har også involveret sig i Grønlands interesser på mere aktivistisk vis. I 1970’erne begyndte den verdensberømte franske filmstjerne Brigitte Bardot at føre kampagner mod sælfangsten i Canada og Grønland. Det havde enorme konsekvenser for de grønlandske fangere, som pludselig ikke kunne afsætte deres dyrebare sælskind.
På trods af den massive internationale modvind valgte dronning Margrethe og prins Henrik at bakke op om det traditionelle erhverv.
”Mens Brigitte Bardot, den franske filmdiva, fordømte grønlandske sælfangere, tog dronning Margrethe dem i forsvar på sin egen stilfærdige måde. Hver gang der var en anledning til det, trak hun i sælskindspels og fortalte om, hvor dejlig den var at bære, og at sælfangsten i Grønland er meget bæredygtig,” siger forfatterne, der fortæller, at den opbakning gav point i den grønlandske befolkning.
Men det er den nuværende konge, Frederik 10., der har tilbragt længst tid på den arktiske ø. Som ung var han med til at markere 50-års jubilæet for hundeslædepatruljen Sirius og deltog blandt andet i en fire måneder lang rejse over indlandsisen.
”Kong Frederik har selv sagt, at han har en bagdør til Grønland,” fortæller Karin Palshøj og Gitte Redder. ”Når man snakker med grønlændere, kan man mærke, at mange ser på kongens forhold til Grønland som noget helt særligt, fordi han ikke bare har besøgt landet som officiel repræsentant, men som sig selv. På den måde har han vundet manges respekt.”
Fremtidens forbindelse
I arbejdet med Grønlændernes kongehus var det vigtigt for forfatterne også at adressere nogle af de mørkere kapitler i Danmark og Grønlands fælles historie.
”Vi kan jo ikke løbe fra Danmarks kolonihistorie,” slår de fast. ”Derfor beskriver vi blandt andet spiralsagen, hvor grønlandske kvinder uden samtykke fik opsat spiral i 1960’erne og 1970’erne.”
I bogen har forfatterne også gjort plads til overvejelser om fremtidens rigsfællesskab. For når Grønland efter al sandsynlighed nærmer sig en større grad af selvstændighed, opstår spørgsmålet: Hvilken rolle kommer kongehuset fremover til at spille i landet?
”Når vi taler med grønlændere, er der ingen tvivl om, at de ønsker større selvstændighed og ligeværd, og at de husker skyggesiderne ved kolonitiden. Samtidig siger mange, at Grønland og Danmark hører sammen. Mange grønlændere har boet i Danmark eller har familie i landet på kryds og tværs.”
Men hvis forbindelsen mellem kongefamilien og grønlænderne skal bestå, kræver det noget af kongehusets yngre medlemmer.
”Den unge generation skal have Grønland i kroppen. Det er ikke nok med officielle statsbesøg på et par dage. De skal ud med hundeslæderne, ud på indlandsisen, ud at smage mattak [hvalspæk, red.]. De skal opleve landet og være en del af det.”
Gitte Redder & Karin Palshøj – Grønlændernes kongehus
Gennem mere end 100 år har fire danske monarker vist en helt særlig kærlighed til Grønland. Grønlænderne har altid budt de kongelige velkommen og inviteret til kaffemik, på fisketure i fjordene og slædeture på indlandsisen. Og hver gang Grønland har taget et skridt mod større politisk selvstændighed eller oplever ydre pres, har kongefamilien været der.
I tekst og billeder dykker Karin Palshøj og Gitte Redder ned i historien og tegner et levende portræt af de tætte bånd mellem grønlænderne og deres kongehus.
Du kan finde Grønlændernes kongehus online her eller i din nærmeste boghandel.
INTERVIEW. I Grønlændernes kongehus dykker kongehuseksperterne Karin Palshøj og Gitte Redder ned i 100 års historie mellem grønlænderne og kongefamilien – og undersøger hvordan fremtidens rigsfællesskab kommer til at se ud.
Det var den amerikanske præsident Donald Trumps udtalelser om at annektere Grønland, der overbeviste Karin Palshøj og Gitte Redder om, at de skulle skrive en bog om grønlænderne og kongehuset.
”Vi befinder os midt i en brydningstid, hvor der er brug for viden om det, vi kalder kongebroen mellem kongefamilien og grønlænderne. Det er et underbelyst emne, og det er ikke blevet mindre aktuelt nu, hvor Grønland er under pres fra Trump, og grønlænderne selv står midt i en løsrivelsesdiskussion.”
Derfor kastede de to forfattere sig ud i et omfattende researcharbejde om de sidste 100 års kongelige besøg i det arktiske land.
”Vi gik i de historiske kilder, læste gamle aviser og fandt dokumenter på Polarbiblioteket på Arktisk Institut. På den måde har vi fundet masser af vidnesbyrd om kongehusets rejser til Grønland.”
Allerede tidligt i processen blev de enige om, at det vigtigste perspektiv i bogen skulle være grønlændernes eget.
”Det er grønlændernes stemmer, vi vil give plads til. Derfor har vi interviewet markante grønlandske personligheder, der har givet deres bud på betydningen af forholdet mellem grønlænderne og kongehuset – både i et historisk perspektiv og fremadrettet, hvor Grønland måske snart er selvstændigt.”
LÆS OGSÅ: Rejs med kongehuset på statsbesøg jorden rundt og oplev unikke øjeblikke i verdenshistorien
Sælskindsaktivisme
Dronning Margrethe rejste jævnligt til Grønland i løbet af sin lange regeringstid. Det første besøg fandt sted i 1960, hvor hun sammen med sine forældre oplevede landet for første gang.
”Margrethe har som regent i 52 år været vidne til en rivende udvikling i Grønland. Hun har set boligblokke skyde op, hvor beboerne fik varmt vand og forbedrede sundhedsforhold, og hun har bevidnet indførelsen af hjemmestyre og siden selvstyre,” fortæller Karin Palshøj og Gitte Redder.
Men dronningen har også involveret sig i Grønlands interesser på mere aktivistisk vis. I 1970’erne begyndte den verdensberømte franske filmstjerne Brigitte Bardot at føre kampagner mod sælfangsten i Canada og Grønland. Det havde enorme konsekvenser for de grønlandske fangere, som pludselig ikke kunne afsætte deres dyrebare sælskind.
På trods af den massive internationale modvind valgte dronning Margrethe og prins Henrik at bakke op om det traditionelle erhverv.
”Mens Brigitte Bardot, den franske filmdiva, fordømte grønlandske sælfangere, tog dronning Margrethe dem i forsvar på sin egen stilfærdige måde. Hver gang der var en anledning til det, trak hun i sælskindspels og fortalte om, hvor dejlig den var at bære, og at sælfangsten i Grønland er meget bæredygtig,” siger forfatterne, der fortæller, at den opbakning gav point i den grønlandske befolkning.
Men det er den nuværende konge, Frederik 10., der har tilbragt længst tid på den arktiske ø. Som ung var han med til at markere 50-års jubilæet for hundeslædepatruljen Sirius og deltog blandt andet i en fire måneder lang rejse over indlandsisen.
”Kong Frederik har selv sagt, at han har en bagdør til Grønland,” fortæller Karin Palshøj og Gitte Redder. ”Når man snakker med grønlændere, kan man mærke, at mange ser på kongens forhold til Grønland som noget helt særligt, fordi han ikke bare har besøgt landet som officiel repræsentant, men som sig selv. På den måde har han vundet manges respekt.”
Fremtidens forbindelse
I arbejdet med Grønlændernes kongehus var det vigtigt for forfatterne også at adressere nogle af de mørkere kapitler i Danmark og Grønlands fælles historie.
”Vi kan jo ikke løbe fra Danmarks kolonihistorie,” slår de fast. ”Derfor beskriver vi blandt andet spiralsagen, hvor grønlandske kvinder uden samtykke fik opsat spiral i 1960’erne og 1970’erne.”
I bogen har forfatterne også gjort plads til overvejelser om fremtidens rigsfællesskab. For når Grønland efter al sandsynlighed nærmer sig en større grad af selvstændighed, opstår spørgsmålet: Hvilken rolle kommer kongehuset fremover til at spille i landet?
”Når vi taler med grønlændere, er der ingen tvivl om, at de ønsker større selvstændighed og ligeværd, og at de husker skyggesiderne ved kolonitiden. Samtidig siger mange, at Grønland og Danmark hører sammen. Mange grønlændere har boet i Danmark eller har familie i landet på kryds og tværs.”
Men hvis forbindelsen mellem kongefamilien og grønlænderne skal bestå, kræver det noget af kongehusets yngre medlemmer.
”Den unge generation skal have Grønland i kroppen. Det er ikke nok med officielle statsbesøg på et par dage. De skal ud med hundeslæderne, ud på indlandsisen, ud at smage mattak [hvalspæk, red.]. De skal opleve landet og være en del af det.”
Gitte Redder & Karin Palshøj – Grønlændernes kongehus
Gennem mere end 100 år har fire danske monarker vist en helt særlig kærlighed til Grønland. Grønlænderne har altid budt de kongelige velkommen og inviteret til kaffemik, på fisketure i fjordene og slædeture på indlandsisen. Og hver gang Grønland har taget et skridt mod større politisk selvstændighed eller oplever ydre pres, har kongefamilien været der.
I tekst og billeder dykker Karin Palshøj og Gitte Redder ned i historien og tegner et levende portræt af de tætte bånd mellem grønlænderne og deres kongehus.
Du kan finde Grønlændernes kongehus online her eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: